26. mar. 2022 kl. 22:10
Flemming Ellegaard

Det kører på små skinner: Buschaufføren Ib gik på efterløn og blev grebet af modeltogene

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

40 fynske mænd har fundet et stort sammenhold i Odense Model Jernbane Klub, hvor der er plads til at dyrke den helt store passion.

Hver dag kører der mange tog gennem Odense og fragter passagerer på tværs af landet. 

Men i det sydøstlige Odense kører et andet lille tog rundt. Det har ikke passagerer ombord, men køreplanerne er nøje tilrettelagt og der er formentlig lidt færre forsinkelser end hos IC-togene. 

For bag betjeningen af de hjemmebyggede modeltog sidder en gruppe fynske mænd, hvis passion i den grad kører på skinner.

Læs også: Næstsidste koncert med Sigurd: Hundredvis af børn sang med på originale sange om Fyn
Gå tilbage Del
25. mar. 2022 kl. 13:32

Næstsidste koncert med Sigurd: Hundredvis af børn sang med på originale sange om Fyn

Fotograf: Alex Syrik Redigering: August Sandberg

Torsdag besøgte Sigurd og den fynske historie Svendborg Idrætcenter. Her havde hundredvis af børn fra kommunen lagt vejen forbi for at synge med på 13 originale sange om Fyn af Sigurd Barrett.

Spotlyset er rettet direkte mod dagens hovedperson, der står velplaceret i midten af salen. 

Sigurd Barrett er iklædt en farverig blazer med gule striber og kigger udover publikum. 

- I løbet af den næste time skal vi rundt på hele Fyn - og vi starter i Faaborg-Midtfyn. 

Der bliver peget mod dirigenten, der med tre sving med dirigentstokken får orkesteret til at spille op til sang. 

Lyden af strygere begynder at fylde Svendborg Idrætscenter, og Sigurd Barrett sætter sig til rette ved klaveret og begynder at synge. 

- Det er et fedt syn, så kom til Faaborg-Midtfyn!

Balletdansere kommer ind fra siden og begynder at danse, mens de 800 børn i salen synger med på omkvædet, som afsluttes af et kæmpe bifald. 

13 originale sange om Fyn

Siden den 11. marts har Sigurd Barrett i samarbejde med Odense Symfoniorkester og De Danske Folkeskoler rejst øen rundt og afholdt koncerter med 13 originale sange om Fyn. Projektet hedder Sigurd og den fynske historie

Torsdag var projektet så kommet til Svendborg, og det er heller ikke tilfældigt, at koncertrækken foregår på Fyn, fortæller Sigurd Barrett inden koncerten. 

Sangene er nemlig inspireret af fynske skolebørns fortællinger.

- Vi rejser rundt på hele Fyn, og tager de her børn med på rejsen. En rejse, hvor det er børn selv, der har budt ind med, hvad der er særligt med Kerteminde, Odense, Assens og Langeland, fortæller han, mens han uddeler highfives til forbipasserende børn, der er ved at finde deres plads i salen. 

Der blev uddelt en masse highfives inden dagens koncert.

- Jeg har faktisk et helt specielt forhold til Fyn. Min mor er opvokset i Nyborg, så jeg har aner tilbage til øen. Jeg har spillet mange koncerter på Fyn gennem årene, og jeg har altid følt en dedikation til det fynske, og den der særlige ånd, der er på Fyn. 

Kender omkvædene på forhånd

Op til dagens koncert i Svendborg har man forberedt sig hjemmefra på Tåsingeskolen. Her har man afsat musiktimerne til at øve koncertens sange, så man kan synge med, fortæller Martin Stoklund, der er lærer på Tåsingeskolen. 

- Jeg har brugt alle musiktimerne til at øve numrene med vores 4. og 5.-klasser. Det har været et langt forløb med forskellige genrer. Mange af børnene kan synge omkvædene, hvor man har fået essensen af byerne på Fyn. Jeg synes, det er herrefedt. Vi fester, vi danser, vi elsker det, fortæller Martin Stoklund. 

Og eleverne fra skolen deler samme begejstring for projektet. I hvert fald hvis man spørger Sophie Dahl Drost, der er elev på Tåsingeskolen

- Det har været en stor oplevelse. Jeg var sidst med til et af de her musik-arrangementer med Sigurd Barrett for to år siden, og jeg kan stadig huske det i dag. Så det er virkelig sjovt at være med til.

Og efter koncerten er manden, der lægger navn til projektet, også glad for modtagelsen. 

- Jeg bliver rørt hver eneste gang, jeg ser, at børnene synger med, danserne er der og publikum er med. Hele ideen med projektet var, at børnene kan føle, at de er med i et større fællesskab og projekt. Det har vi alle brug for, afslutter Sigurd Barrett. 

Torsdagens koncert var næstsidste i rækken. Fredag bliver sidste koncert afholdt på Ærø. 

- Jeg elsker at køre med de tog, smiler Ib Clausen, der er medlem af Odense Model Jernbane Klub (OMJK).

Der bliver både bygget huse, nørklet med træer, lagt små brosten og arbejdet med alt det, der hører sig til på en modeljernbane i målestokket 1:45.

Se billeder fra modeljernbanen.
Video: Fotograf: Redigering:

40 passionerede fynboer

Telefonen ringer i klubbens kommandocentral, der har udsigt over alle godt 1.000 meter skinner og Marius Znyk, der er kasserer i klubben, sender et lyntog mod Middelfart. 

- Det er ligesom i virkeligheden. Når signalet viser stop, må toget ikke køre, siger han.

Læs også: Derfor kan Strynø blive Årets Ø:
  • Man er strynbo, når man flytter sin adresse til Strynø
Gå tilbage Del
25. mar. 2022 kl. 15:19

Derfor kan Strynø blive Årets Ø:
  • Man er strynbo, når man flytter sin adresse til Strynø

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Hvornår er man ægte strynboer? Det var et af de mange ting man kunne få svar på til TV 2 Fyns event fra Strynø, der er nomineret til Årets Ø.

- Hvor mange af jer der er tilstede er ægte strynboer? 

Sådan lød et spørgsmål på Facebook under TV 2 Fyn Events livesending fra Strynø i det sydfynske øhav. Og måske dette spørgsmål er nøglen til at forstå samfundet på øen.

Det simpelt spørgsmål, men det kan måske være svært at svare på. For hvornår er man ægte strynbo? Og hvad gør den lille ø så populær, at den er blandt finalisterne til at blive Årets Ø 2022. Det var TV 2 Fyn Event torsdag på øen for at opklare. Arrangementet foregik i Øhavets Smakke- og Naturcenter. 

Blandt publikum var der alt fra nytilflyttere, til indfødte strynboer. For Kjeld Tønder Hansen, der sad blandt publikum, var spørgsmålet om ægte strynboer simpelt at svare på. 

- Hvornår man er strynbo? Det er man i det øjeblik man flytter adresse hertil. Så er man med på øen, så er man med i fællesskabet, forklarede Kjeld Tønder Hansen.

Kjeld har selv boet på Strynø siden 1985. For ham var det de fredelige og rolige omgivelser der gjorde ham til øboer. 

- Og det lille samfund, hvor man kender og hjælper hinanden. Og nu bor jeg her med min dejlige kone, det kan ikke blive bedre, forklarede Kjeld Tønder Hansen.

Det samme oplever Kirsten Havemann, der er med i akutgruppen og Strynø-udvalget.

- Det er lidt en identitet, man får, som man er stolt af. Når jeg skriver emails skriver jeg altid hilsen fra Strynø. Jeg ville aldrig skrive hilsen fra Fredericia eller hilsen fra Vejle. Det bliver en del af, den man er. 

Nye fællesskaber med tråde til det gamle

På nogle øer kan der være en forståelse af, at man først er øbo efter tre generationer. Men det er ikke tilfældet på Strynø. 

Det er ikke en ny opfattelse. Mette Meldgaard oplevede det samme, da hun flyttede i øen for 16 år siden. 

- Der sker stor udskiftning på øen, der kommer mange nye mennesker til. Så det er jo nye fællesskaber, man får, selvom tråden er med de gamle. På den måde skifter livet her jo også, fortalte Mette Meldgaard 

Det liv, der er på øen i dag indebærer folk, der pendler til arbejde andre steder. Det er meget anderledes, end det landboliv man havde før på øen, ifølge Mette Meldgaard. Men en ting er ikke forandret. 

- Glæden ved sit sted, ved fællesskabet, ved at være her, den er der stadigvæk, siger Mette Meldgaard, der selv følte sig som strynbo i dét hun flyttede til øen.

Men der er også en stor respekt for den historie som øen har. Hvert år til påske bliver der fortalt historier fra gamle dage på øen, på skolen i byen. Og så er skolen propfyldt. 

- Vi vil allesammen gerne have et indblik i, hvad er det her liv kommet af, fortalte Mette Meldgaard. 

Hvis du har lyst til at høre endnu mere om, hvordan livet er på Strynø, kan du se hele TV 2 Fyns event fra øen her.

Til daglig sidder Marius Znyk med selvsamme overblik hos Banedanmark, men hver onsdag er han i modeljernbaneklubben for at arbejde med de detaljerede modeller.

- Jernbane får jeg nok af, men det er er sammenholdet, jeg er her for, smiler han.

Flemming Ellegaard
Ib Clausen bygger træer til at sætte langs jernbanestrækningen.

OMJK har eksisteret siden 1949 og tæller i dag cirka 40 medlemmer, der alle deler passionen for togene samt at bygge det hele selv.

- Jeg bruger mellem ti og elleve timer her hver onsdag. Og så første søndag hver måned, hvor vi kører køreplaner. Nogen gange er vi fem her, andre gange seksten til atten her, siger Ib Clausen.

Coronakløe

For Ib Clausen er det ikke helt uvant at have køreplaner og drift i hovedet. Han er gammel buschauffør, men gik på efterløn i 2018.

“Man får et godt venskab med medlemmerne, og det er meget dét, det handler om. Om at have noget fælles at gå op i”

— Marius Znyk, kasserer, OMJK

-  Jeg sagde til mig selv, at jeg ville have noget andet at lave end at sidde og klappe mig selv på lårene. Så jeg tog herud en onsdag aften og blev modtaget af Marius, fortæller han om første møde med modeltogene.

- Jeg gik og kiggede lidt rundt, og så spurgte de, om jeg havde lyst til at køre med togene. Det ville jeg gerne, husker han og siden er han trofast kommet i klubben.

Smilet er ikke til at tage fejl af på den efterhånden garvede togfører, men det er der god grund til.

- Man får et godt venskab med medlemmerne, og det er meget dét, det handler om. Om at have noget fælles at gå op i, forklarer Marius Znyk.

Læs også: Hjerneblødning tog næsten livet af fynsk X Faktor-stjerne:
  • Jeg har genopfundet mig selv på et dybt plan
Gå tilbage Del
25. mar. 2022 kl. 0:15

Hjerneblødning tog næsten livet af fynsk X Faktor-stjerne:
  • Jeg har genopfundet mig selv på et dybt plan

Morten Albek

Heidi Herløw fra Odense har genopfundet sig selv som kunstner, efter hun for fem år siden næsten mistede livet på grund af en hjerneblødning.

Tilbage i november 2016 var Heidi Herløw i bil på vej fra cafétur med en veninde, da hun pludselig fik en hjerneblødning. Hun befandt sig nær Odense Universitetshospital og kørte direkte ind i et hegn. Hun blev hurtigt fundet, kørt til hospitalet og kom i kunstigt koma i 11 dage.

Den voldsomme episode ændrede hendes liv.

- Jeg har genopfundet mig selv på et dybt plan. Modstand bliver man jo stærk af, så det har jeg brugt meget i min musik, siger hun.

Heidi Herløw fra Odense blev en national kendis, da hun i 2008 vandt tredjeplads i den første sæson af X-factor.

Mogens Flindt/Ritzau Scanpix/arkiv
Heidi Herløw med X-Faktor dommer Thomas Blachmann.

Siden har hun udgivet albummene ‘Audio Ballerina’ (2008), ‘Talisman’ (2011) og Breaking Through the Firewall’ (2021).

En ny begyndelse

Heidi Herløw kalder det for en ‘ny begyndelse’. Hun fortæller, at hun på mange måder er taknemmelig for at have haft denne nærdødsoplevelse, og at det har det inspireret hende til at skrive sit seneste album ‘Breaking Through the Firewall’.

- Det var smukt. Jeg var på en rejse i mit indre, og følte mig forbundet med universet. Jeg er så taknemmelig, og det er en del af mig nu, siger hun.

Mogens Flindt/Ritzau Scanpix/arkiv
En optræden i X-Faktor i 2008.

Hjerneblødningen kom som et chok for Heidi Herløw, og det har givet hende en ny følelse af taknemmelighed over for livet.

- Jeg har aldrig fejlet noget. Det skete bare. Jeg var så heldig, at det skete lige ude foran sygehuset. Det kunne jo lige så godt have sluttet for mig der, siger hun.

Koma i 11 dage

Da Heidi Herløw fik en hjerneblødning i bilen, måtte lægerne foretage akut behandling, og hun lå i koma på OUH for at stabilisere trykket i hjernen. Det var en pulsåre i hjernen, som var bristet.

- Jeg var bevidst om min situation, da jeg lå på hospitalet. Jeg vidste selvfølgelig ikke, at jeg havde fået en hjerneblødning, men jeg fik en helhedsfølelse, som var meget fredsommelig og beroligende, siger hun.

Hun har ingen fysiske mén i dag.

Heidi Herløw husker ingenting fra episoden i bilen, som skete under et kort ophold i Danmark. Den fraskilte sangerinde havde nemlig fundet kærligheden på den anden side af Atlanten, og var på daværende tidspunkt bosat på den Vestindiske Ø St. Croix i Caribien.

Koncerter i Odense

Torsdag aften afholder Heidi Herløw koncert på Solvognen i Odense, hvor hun spiller musik fra sit seneste album ‘Breaking Through the Firewall’.

- Vi fejrer lyset, livet, musikken og fællesskabet, skriver hun på Facebook om koncerten.

Ifølge hende er albummet helt særligt, fordi hun - modsat sine tidligere albums - har lavet og indspillet al musikken sammen med sit band StellarPirate.

- Vi har fundet en lyd sammen, som jeg er rigtig glad for. Sammen kan vi vokse og nå nogle dybere lag, siger hun.

Morten Albek
Heidi Herløw seneste album mødte stor ros fra anmelderne.

Heidi Herløw underviser også i sang i Solvognens lokaler. Hun fortæller, at hun fremover kommer til at give koncerter dér regelmæssigt.

Anmelderrost

Heidi Herløw kalder selv pladen for et ‘produkt af alt det, hun har været igennem’. Sangerindens nye kunstneriske dybder kan mærkes bredt blandt danske musikanmeldere.

I forbindelse med sin seneste udgivelse, ‘Breaking Through the Firewall’, gik hun ud med en officiel melding om, at hun med sin nye kunstnerstil nu ‘tager kontrol over sit liv’. Indie-pop albummet udkom d. 11. november sidste år, og er blevet rost til skyerne af anmeldere fra blandt andet Gaffa, Fyens Stiftstidende og musikmagasinet Side 33.

Gaffa skriver i en anmeldelse fra februar 2022, at albummet er ‘uhyre godt skruet sammen’, og at hun ‘simpelthen har ramt et niveau, som ingen af hendes hidtidige udgivelser har nået.’

- Vi glæder os til at dele musikken i aften og få folk til at mærke noget gennem musikken. Vi ønsker at skabe et fællesskab, hvor vi kan glædes sammen og mærke, at vi er i live, fortæller Heidi Herløw. 

Derfor glæder alle medlemmer sig over, at de nu kan være helt tilbage efter to års on/off coronanedlukning.

- Det kløede da lidt i fingrene for at komme afsted igen. Vi sneg os lidt ind for at holde øje med den kostbare materiel, griner Ib Clausen og bliver bakket op af Marius Znyk, der ikke har planer om at forlade klubben foreløbigt.

- Forhåbentligt aldrig, smiler han.

Flemming Ellegaard
Der er et godt sammenhold i klubben, der mødes hver eneste onsdag og første søndag i hver måned.

31. dec. 2024 kl. 14:58
Tophistorie
Fyn
Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix

Nu bliver det dyrere at flyve - vær obs på disse ni nye love

LYT
Del
Link
kopieret!

Når 2024 bliver til 2025, træder en række nye love i kraft.

Ledige skal eksempelvis til at samle skrald og gøre rent, og priserne på flybilletter stiger.

I 2025 vil en ny afgift på flyrejser ifølge Ritzau gennemsnitligt gøre dem 70 kroner dyrere per billet.

De er blot nogle af de mange nye love, der træder i kraft efter nytår.

Disse ni nye love træder i kraft efter nytår

Ledige skal samle skrald og gøre rent

1

Fra 1. januar træder en ny 37-timers arbejdspligt i kontanthjælpssystemet i kraft. Arbejdspligten betyder, at man som udgangspunkt skal gøre en indsats 37 timer om ugen, hvis man ikke lever op til to krav om tidligere beskæftigelse og ophold i Danmark.

Fra januar skal du betale mere for at flyve

2

Indfasning af en afgift, som ifølge regeringen, SF og Enhedslisten skal gøre luftfarten mere grøn, begynder 1. januar. Afgiften er - som titlen antyder - en afgift på hver billet om bord på fly. I 2025 vil den være på gennemsnitligt 70 kroner per billet. I 2030, når den er fuldt indfaset, vil afgiften være på 100 kroner.

Ældrechecken øges med penge fra flyafgift

3

Ældrechecken forhøjes permanent med op til 5.000 kroner årligt til folkepensionister med de laveste indtægter. Det drejer sig om cirka 300.000 pensionister. Lovforslaget træder i kraft 1. januar 2025, og pengene bliver udbetalt i slutningen af januar.

Flere skal tage stilling til organdonation

4

Der er mangel på organer til alvorligt syge patienter, så for at tilskynde flere til at tage stilling til organdonation har Folketinget vedtaget en lov, som betyder, at alle over 18 år bliver registreret som potentielle organdonorer fra 1. juni 2025.

En lang række flag forbydes i danske flagstænger

5

Fra 1. januar 2025 vil det være forbudt at flage med udenlandske flag. En række lande er dog undtaget fra forbuddet, nemlig Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Tyskland. Flag, der repræsenterer internationale eller regionale sammenslutninger, bliver heller ikke forbudt.

Kommuner kan oprette lokalplejehjem

6

Fra 1. januar får kommunerne mulighed for at etablere lokalplejehjem. Denne type plejehjem skal frisættes fra kommunens politikker og krav og have samme frihedsgrader som private friplejehjem. Det betyder, at lokalplejehjem blandt andet får mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser - for eksempel mere rengøring eller bad - til beboerne, hvilket kommunale plejehjem ikke har mulighed for i dag.

Tunge lastbiler skal betale vejafgift

7

Fra 1. januar 2025 skal der betales vejafgift af lastbiler, efter hvor langt de kører i Danmark, og hvor meget CO2 de udleder. Det gælder lastbiler på 12 ton og derover. Det er regeringens intention, at vejafgiften fra 1. januar 2027 skal gælde for lastbiler på 3,5 ton og derover også.

Tolkeordning udgår til køreprøver

8

Fra 1. januar kan elever gå til køreprøve på fem sprog: dansk, engelsk, færøsk, grønlandsk og tysk. De nye regler betyder dermed også, at eleverne ikke længere kan tage en teoretisk eller praktisk prøve med tolk.

Alkoholgrænse for 16-åriges køb sættes ned

9

Fra 1. januar 2025 vil Sikkerhedsstyrelsen indstille til højere bøder ved overtrædelser i forbindelse med ulovligt salg af alkohol, tobaks- og nikotinprodukter til mindreårige.

Kilder: Ritzau, Færdselsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Fødevarestyrelsen, DR, Justitsministeriet, Altinget, Sikkerhedsstyrelsen, Motorstyrelsen, Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

31. dec. 2024 kl. 18:20
Tophistorie
TV 2

Kongen holdt sin første nytårstale - nævnte han Fyn eller Axelsen?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kongen nævnte hverken Fyn, H.C. Andersen eller den dobbelte fynske OL-guldvinder Viktor Axelsen i sin første nytårstale tirsdag aften.

Der var ellers blevet spekuleret i, blandt andre blandt bookmakere, om kong Frederik - der er mere sportsinteresseret end dronning Margrethe - ville nævne nogle af de danske OL-succeser fra i sommer.

Det skete ikke.

Til gengæld nævnte kongen de mange besøg, kongefamilien har været på i løbet af året. Den nye konge kom blandt andet forbi Assens og Ærø.

- Der er en helt særlig stemning, når vi møder jer, der hvor I bor, sagde kong Frederik i sin første nytårstale.

Læs hele talen

Nytåret gør tidens gang tydelig. Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til begyndelse. I aften tager vi afsked med det gamle år og hul på det nye. Helt som vi har gjort det år efter år.

Og så alligevel – noget er forandret. For min mor, Dronning Margrethe, for mig og for jer. Selv om vi alle har haft et år til at vænne os til tanken, så er jeg klar over, at der stadig kan sidde nogle, der er lidt nervøse på mine vegne. For kan nytårstalen holdes af andre end Dronning Margrethe?

Mange gør status nytårsaften. Hvad tager vi med fra året, der er gået, og hvad ser vi frem mod i året, der kommer? Jeg tager særligt én dag med mig. Den 14. januar. Turen gennem Københavns gader til Christiansborg. Min mors sidste statsråd. Minutterne, inden dørene til balkonen gik op. En meget dyb indånding. Christiansborg Slotsplads. Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig.

At træde frem og møde så meget støtte, glæde og kærlighed. At stå på balkonen sammen med Dronning Mary som Danmarks kongepar. At tage det hele til mig – eller i hvert fald forsøge – bevæget og overvældet. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak.

For et år siden holdt min mor sin nytårstale nummer 52. En tale, der kom bag på de fleste ved at være den sidste. I aften holder jeg min første. Der er en første gang for alt og en sidste gang for lige så meget. De gange har det med at træde tydeligere frem end alle andre gange. De er begyndelser og slutninger i løbet af livet, og vi tillægger dem særlig betydning. Den første skoledag – og den sidste. Dem husker vi. Og fejrer vi.

Det gjorde vores familie også i sommer, da Kronprinsen afsluttede gymnasiet og sammen med tusindvis af andre unge satte et festligt punktum for en veloverstået ungdomsuddannelse. Jeg har altid holdt af den tid på året. Når vores unge springer ud med huer i alle farver og indtager gader, stræder og strande arm i arm. Hvem husker ikke den brusende følelse af frihed; hele verden lå åben, og alle døre bare ventede på et greb i håndtaget.

Det ser legende let ud, når ungdommen slår sig løs. Og samtidig kan det være alt andet end det. Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det. ”Hvorfor kan jeg ikke være ligesom alle andre?”, spørger de måske. Der er sjældent noget enkelt svar. Omvendt ved vi, at det hjælper at have nogen at betro sig til og læne sig op ad. Vores nærmeste er vores vigtigste rækværk. Både når livet vælter os, og når det bare overvælder os.

Som forældre til fire teenagere har Mary og jeg lært, at det nytter at lytte. Spørge uden at antage. Holde om frem for straks at handle. Vores børn er forskellige. Det samme er unge. Der findes ikke én fortælling, der favner alle. Det bedste bud på, hvem unge er, får vi ved at lade dem komme til orde hver især. Gang på gang imponerer de med deres forståelse for sig selv og for andre. De er modige i mine øjne. Fordi de tør vise sårbarhed og ser det som en styrke. Nutidens unge står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke.

Både-og. På den ene side og på den anden side. I en tid med stigende polarisering forsvinder den nuancering let. Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter, når vi trækker fronterne op. ”Er du for eller imod?”, bliver der spurgt. Vi befinder os måske et sted midt imellem. Fordi vi evner at se ting fra flere sider og sætte os i andres sted. Det er en af vores fineste egenskaber som mennesker og noget, vi danskere er gode til.

Selv har jeg mange gange lånt en andens blik og fået øje på noget nyt. Det kan være udfordrende, men det er altid berigende, uanset om vi ser helt ens på tingene. Vi skal ikke lade uenighed holde os fra at udveksle opfattelser og holdninger. Det er i den udveksling, at vi får mulighed for at flytte os og nærme os hinanden. Vores held er, at vi stoler på hinanden herhjemme. Tilliden er høj imellem os. Det gør det lettere at se medmennesket før modstanderen.

Frivillighed er et eksempel på medmenneskelighed, og de fleste danskere engagerer sig på et tidspunkt i frivilligt arbejde. Det kan være alt fra at øve tabeller med børn i lektiecafeen til at få et nyt gymnastikhold op at stå til at holde et menneske i hånden, når livet rinder ud. Frivillighed kommer i mange former. Fællesnævneren er, at det giver mening for alle parter, både for hende, der giver sin tid, og for ham, der tager imod den.

Frivillige kræfter holder utallige tilbud og aktiviteter i gang. Også Royal Run, hvor 2.500 frivillige stillede op i år, så vi andre kunne gå og løbe sammen i de fem værtsbyer. Til alle jer, der lægger en del af jeres overskud i den fælles pulje – tak. Jeg vil også gerne takke alle, jeg møder i audiens. Det er en af mange glæder i min nye rolle; at videreføre en tradition, hvor jeg hilser på mennesker, der har brugt et helt arbejdsliv på samme arbejdsplads, og hvor jeg hører livshistorier fra alle dele af riget.

Elektrikeren, der har lagt el ind i den halve by. Pædagogen, der har vist omsorg i generationer og passet børn, som endte som forældre til nye børn samme sted. De fleste forstår ikke, hvor tiden er blevet af, men med deres årelange flid udgør de en del af Danmarks rygrad. Det gælder også jer, der står vagt om vores tryghed og sikkerhed; folk i politiet, beredskabet og forsvaret – vores udsendte. Jer, der løber en risiko for os andre. Tak for jeres vigtige indsats.

Vi lever i en urolig tid. Vi følger udviklingen i Mellemøsten med tilbageholdt åndedræt og føler med de mange familier, der lider. I Europa, ikke langt herfra, kæmper det ukrainske folk tappert for deres frihed. Og for vores. Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Heller ikke på vores kontinent. Europa må stå fast på vores fælles værdier.

For 75 år siden var Danmark et af 12 lande, der oprettede forsvarsalliancen NATO. Tilsammen ville vi værne om sikkerhed og fred. Siden er flere lande kommet med. Senest Finland og Sverige. Det styrker Norden. Det styrker Europa. Det styrker vores fælles forsvar for frihed. Verdens konflikter løser vi kun, når vi står sammen internationalt. Det gælder også i kampen for klodens sundhed.

Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene. Engene eller stjernerne. Ingen af os har magt til at sætte selv det mindste blad på en nælde. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag. Vi skal forfølge hver en vej, der fører i den rigtige retning. Ikke én vej ad gangen, men ad alle veje på én gang. Vi har allerede mange gode løsninger, og tilsammen bringer de håb for fremtiden. Et håb, vi skal holde fast i og handle på.

Den første gang og den sidste gang. Begyndelser og slutninger i løbet af et liv. Dem husker vi ofte. Men der er også alt det indimellem. Hverdagen. Almindelige dage, der gør mindre væsen af sig, men som udgør det meste af livet. Jeg er taknemmelig for min hverdag med Dronning Mary, vores fire børn og vores to hunde. Jeg glæder mig over, at Prins Joachim og Prinsesse Marie er faldet godt til i Washington med deres børn, og at min mor nyder sin nye tilværelse.

Dagligdagen kan hurtigt løbe af sted med os. Pludselig er der gået en uge, en måned, et år. Hvad står tilbage? Det gør samhørigheden. Den mærkede Mary og jeg den 14. januar, og den mærker vi, når vi er rundt i Kongeriget Danmark. Der er en helt særlig stemning, når vi møder jer dér, hvor I lever og bor. Når vi får et glimt af jeres hverdag.

Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland. Vi hører sammen. Det fornemmede Mary og jeg tydeligt, da vi besøgte begge steder og alle dem ind imellem. Færøerne har vi til gode, og vi ser frem til at komme til Nordatlanten til sommer.

Jeg ønsker alle danskere – herhjemme og ude i verden – godt nytår. Vi har meget at være stolte af og glædes over. Tilliden. Medmenneskeligheden. Samhørigheden.

Min første nytårstale. Den kommer ikke igen, men jeg glemmer den aldrig. Man siger, at ”godt begyndt er halvt fuldendt”. Det er måske så meget sagt, men Mary og jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start som Kongepar. Vi glæder os til at tage fat på alt det, der følger i det nye år, og frem for alt at følges ad. Med hinanden og med alle jer.

Tak for året, der er gået, og rigtig godt nytår.

31. dec. 2024 kl. 12:55
Tophistorie
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Varsel om vindstød af stormstyrke på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

TV 2 Vejret har tirsdag eftermiddag udsendt varsel om vindstød af stormstyrke. Varslet, der gælder onsdag fra klokken 08 til 18, gælder blandt andet for Vestfyn, Sydfyn, Langeland og Ærø.

I disse områder forventes vinden at nå over 24,6 meter i sekundet.

Har du løse genstande, skal du sørge for at sikre dem, inden du går i seng i nat.

Både TV 2 Vejret og DMI har udsendt varsel om langvarig kraftig regn på Fyn nytårsaften og nytårsdag.

GRAFIK / TV 2 Vejret
Læs også: Voldsomt vejr rammer Fyn nytårsaften
Gå tilbage Del
31. dec. 2024 kl. 8:29
Tophistorie
Fyn

Voldsomt vejr rammer Fyn nytårsaften

"Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix"

En særdeles våd og blæsende nytårsaften venter på Fyn.

Både TV 2 Vejret og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler langvarig kraftig regn på Fyn.

Varslet om det voldsomme vejr gælder fra klokken 19.

- Der kan falde op til 30 millimeter regn. Lokalt kan der falde helt op til 50 millimeter, siger vagthavende meteorolog Klaus Larsen til Ritzau.

Problemer med fyrværkeri

Nytårsaften bliver blæsende med vindstød op til hård og stormende kuling.

- Man skal virkelig passe på, hvis man skal ud og skyde af. Krudtet kan blive vådt, og den kraftige blæst kan tage fat i fyrværkeriet og vælte det eller sende raketter i en uheldig retning. Så man skal være mere opmærksom, end man plejer, siger meteorologen.

GRAFIK / TV 2 Vejret

Varslet om kraftig regn gælder helt frem til nytårsdag klokken 18.

Ifølge TV 2 Vejret vil vinden omkring midnat give problemer for fyrværkeri.

Vindstød vil nå hård- til stormende kuling. Det svarer til 60 til 80 kilometer i timen. Det kan ændre retning på raketter og risikere at vælte fyrværkeri.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind

I løbet af nytårsdag og 2. januar vil der også være forhøjet vandstand flere steder.

GRAFIK / TV 2 Vejret
TV2 Vejret
Se, hvor meget nedbør der kommer i løbet af de næste døgn.

Allerede omkring midnat vil vinden kunne give problemer for fyrværkeri.

De kraftige vindstød kan ændre retning på raketter og risikere at vælte fyrværkeri.

31. dec. 2024 kl. 16:05
Anders Bøttcher

Se det kolde gys: 400 mennesker hoppede i havet

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er efterhånden blevet en tradition.

400 mennesker hoppede nytårsaftensdag i vandet ved Hotel Hesselet i Nyborg for at skylle det gamle år af sig.

Da deltagerne havde været i den kolde balje, var der champagne, østers og kransekage til at varme sig på.

En af de modige var Ove Jakobsen. For ham var det en sand fornøjelse

- Jeg vinterbader kun den ene gang om året. Det var dejlig varmt, og så er det hyggeligt med champagne og kransekage. Det er så sjovt at se alle de glade mennesker, siger Ove Jakobsen.

31. dec. 2024 kl. 14:27

Russisk ubåd sejler tæt på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

En russisk ubåd er tirsdag eftermiddag ved at sejle gennem Storebælt. Det oplyser Lars Wulff, der er vagthavende ved Forsvarets Operationscenter, til TV 2.

Ubåden bliver eskorteret af Forsvaret.

Ubåden kommer fra Østersøen og er i følgeskab med den russiske slæbebåd Sergey Balk.

Ifølge vesselfinder.com, der overvåger skibstrafikken på verdensplan, befinder båden sig øst for Fyns Hoved. Den har passeret Storebæltsbroen tidligere i dag.

Det er uvist, hvad formålet med turen er, eller hvor den russiske ubåd er på vej hen. Det sker af og til, at russiske ubåde sejler gennem Storebælt.

Rusland har i snart tre år været i krig med Ukraine, der får leveret våben af blandt andet Danmark.

31. dec. 2024 kl. 12:05
Fyn

Nytårstalen er kong Frederiks svendestykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Når kong Frederik holder sin første nytårstale fra Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, er det kulminationen på flere måneders arbejde, hvor kongen får mulighed for at fortælle befolkningen, hvad der optager ham.

Talen bliver til i et samarbejde mellem kongen, hoffet og Statsministeriet, men kongen kan selv vælge talens centrale emner.

Det forklarer politisk kommentator Hans Engell, der i årtier har fulgt kongehuset og dansk politik tæt.

- Omkring kongen er hans hofchef og kabinetssekretær involverede. Derudover vil jeg tro, at dronning Mary har bidraget med inspiration.

- Samlet vil tre-fire personer fra Statsministeriet typisk være involveret: taleskrivere og formentlig også statsministeren selv, siger Engell.

Han beskriver nytårstalen som kong Frederiks "svendestykke".

Først laver Statsministeriet et udkast til nytårstalen. Herefter bruger kongen hele eller dele af udkastet og skriver talen færdig.

- Statsministeriet bestemmer ikke, hvilke emner kongen skal komme ind på. De laver et udkast, og så vurderer han det.

Til sidst sendes talen til endelig godkendelse i Statsministeriet.

- Det sker for at sikre, at der ikke bliver sagt noget politisk kontroversielt eller noget, som kan skabe problemer, forklarer kommentatoren.

Han understreger samtidig, at nytårstalen ikke er en politisk tale.

- Kongen holder sin egen personlige tale, og han kommenterer ikke politik - det er hans tale, ikke regeringens tale, siger Engell.

Det er første nytårsaften siden 1971, at dronning Margrethe ikke holder tale til befolkningen. Under sin nytårstale sidste år meddelte hun sin abdikation.

- Det er i dronning Margrethes tid, at talen har fået en meget speciel status. Traditionen med den direkte transmitterede nytårstale begyndte med Christian X, der holdt en meget kort takketale rettet mod regeringen og embedsværket.

- Frederik IX udviklede den lidt, men hans nytårstaler var også korte, meget formelle og først og fremmest rettet mod staten, siger Engell.

Dronning Margrethe gjorde nytårstalen mere personlig og valgte ofte et hovedtema til sine taler, forklarer han.

- Det bliver selvfølgelig spændende at høre kongens tale, fordi det er hans svendestykke - hans første tale som konge af Danmark, siger Hans Engell.

Materiale til nytårstalen samles ifølge Engells oplysninger sammen gennem hele året, og det koncentrerede arbejde med talen varer nogle måneder.

Kong Frederiks tale sendes direkte på DR1 og TV 2 klokken 18.00 nytårsaften.

31. dec. 2024 kl. 10:52

Se billeder fra årets nytårsløb

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredvis af fynboer har brugt årets sidste formiddag på at løbe.

Et af landets størstes nytårsløb finder i disse timer for 24. gang sted i Odense.

Løbet er udsolgt, og arrangørerne forventer omkring 1.400 deltagere. Børneløbet blev skudt i gang klokken 10.30, og derudover kan man løbe enten fem eller ti kilometer.

Signe Ryge
Signe Ryge
Signe Ryge
Signe Ryge
Signe Ryge
31. dec. 2024 kl. 10:29
Fyn

Fire gange så travlt for brandfolk - få fem gode råd

LYT
Del
Link
kopieret!

Nytårsdøgnet er årets travleste for brandvæsenet.

Hvert år rykker landets brandfolk i gennemsnit ud til 451 brande. Det er fire gange mere end på et normalt døgn.

Mange af de opståede brande nytårsaften kan man selv medvirke til at undgå eller begrænse, lyder det fra Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber.

- Man kan gøre brandvæsenet og husejerne en kæmpe tjeneste ved at gøre det svært for ilden at få fat. Det kan både gøres ved at sikre at containere og skraldespande tømmes og gemmes væk og ved at sikre, at man ikke placerer brændbart materiale direkte op af bygninger, så en eventuel brand ikke breder sig til hele bygningen, siger Bjarne Nigaard.

Læs også: Voldsomt vejr rammer Fyn nytårsaften
Gå tilbage Del
31. dec. 2024 kl. 8:29
Fyn

Voldsomt vejr rammer Fyn nytårsaften

"Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix"

En særdeles våd og blæsende nytårsaften venter på Fyn.

Både TV 2 Vejret og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler langvarig kraftig regn på Fyn.

Varslet om det voldsomme vejr gælder fra klokken 19.

- Der kan falde op til 30 millimeter regn. Lokalt kan der falde helt op til 50 millimeter, siger vagthavende meteorolog Klaus Larsen til Ritzau.

Problemer med fyrværkeri

Nytårsaften bliver blæsende med vindstød op til hård og stormende kuling.

- Man skal virkelig passe på, hvis man skal ud og skyde af. Krudtet kan blive vådt, og den kraftige blæst kan tage fat i fyrværkeriet og vælte det eller sende raketter i en uheldig retning. Så man skal være mere opmærksom, end man plejer, siger meteorologen.

GRAFIK / TV 2 Vejret

Varslet om kraftig regn gælder helt frem til nytårsdag klokken 18.

Ifølge TV 2 Vejret vil vinden omkring midnat give problemer for fyrværkeri.

Vindstød vil nå hård- til stormende kuling. Det svarer til 60 til 80 kilometer i timen. Det kan ændre retning på raketter og risikere at vælte fyrværkeri.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind

I løbet af nytårsdag og 2. januar vil der også være forhøjet vandstand flere steder.

GRAFIK / TV 2 Vejret
TV2 Vejret
Se, hvor meget nedbør der kommer i løbet af de næste døgn.

Fem gode råd

- Luk og lås døre til garage og skur.

- Placér affaldscontainere i god afstand fra bygninger, luk låget og lås dem om muligt.

- Fjern brændbart materiale fra carport, altan, kælderskakt og lignende.

- Benyt kun godkendt fyrværkeri og overhold sikkerhedsafstandene, der skal fremgå af fyrværkeriet.

- Brug fyrværkeriet, som det er tiltænkt, og hvor det er tiltænkt – og hold afstand.

Kilde: Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen

31. dec. 2024 kl. 9:28
Ida Alstrup Klausen

Overlæge forventer ikke færre ulykker trods skærpede regler

LYT
Del
Link
kopieret!

Trods skærpede regler for affyring af fyrværkeri på to dage tror overlæge hos Ulykkesgruppen på OUH Jens Lauridsen ikke, at det vil give færre fyrværkeriulykker.

Ifølge overlægen og professor får en tredjedel øjenskader, nogle får brandstår og andre får håndskader, når de har med fyrværkeri at gøre. Herunder er flere også ude for høreskader. Det sker eksempelvis ved ulovlige kanonslag.

Jens Lauridsen understreger, at man ved sådan et kan risikere helt at miste hørelsen, hvis det brager højt.

31. dec. 2024 kl. 8:29
Fyn
"Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix"

Voldsomt vejr rammer Fyn nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

En særdeles våd og blæsende nytårsaften venter på Fyn.

Både TV 2 Vejret og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler langvarig kraftig regn på Fyn.

Varslet om det voldsomme vejr gælder fra klokken 19.

- Der kan falde op til 30 millimeter regn. Lokalt kan der falde helt op til 50 millimeter, siger vagthavende meteorolog Klaus Larsen til Ritzau.

Problemer med fyrværkeri

Nytårsaften bliver blæsende med vindstød op til hård og stormende kuling.

- Man skal virkelig passe på, hvis man skal ud og skyde af. Krudtet kan blive vådt, og den kraftige blæst kan tage fat i fyrværkeriet og vælte det eller sende raketter i en uheldig retning. Så man skal være mere opmærksom, end man plejer, siger meteorologen.

GRAFIK / TV 2 Vejret

Varslet om kraftig regn gælder helt frem til nytårsdag klokken 18.

Ifølge TV 2 Vejret vil vinden omkring midnat give problemer for fyrværkeri.

Vindstød vil nå hård- til stormende kuling. Det svarer til 60 til 80 kilometer i timen. Det kan ændre retning på raketter og risikere at vælte fyrværkeri.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind

I løbet af nytårsdag og 2. januar vil der også være forhøjet vandstand flere steder.

GRAFIK / TV 2 Vejret
TV2 Vejret
Se, hvor meget nedbør der kommer i løbet af de næste døgn.
31. dec. 2024 kl. 6:00

Nytårsaften starter mildt - men så kommer der et lavtryk

LYT
Del
Link
kopieret!

Nytårsaftensdag bliver en dag med skyet, mildt og fugtigt vejr. I løbet af dagen ventes mest opholdsvejr til hele landet med temperaturer mellem fem og otte grader.

Når vi når frem til aftenen, er vinden tiltaget til frisk vind til kuling, hvor der stedvis kan komme vindstød op til hård- eller stormende kuling. Derfor vil de fleste ende med at skyde nytårskrudtet af i regn og strid blæst.

Nytårsaften bevæger et lavtryk over Norskehavet sig ind over Sydnorge, og fortsætter mod Finland. Det kan give en del langvarig regn. Over døgnet kan der stedvis kan komme 30-40 millimeter, lokalt op til 50 millimeter.

31. dec. 2024 kl. 6:00

Mette bønfalder naboer - hold en pause med nytårskrudtet i dette tidsrum

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er langt fra alle hunde, der kan lide fyrværkeri, og har man mange af dem, kan nytårsaften godt gå hen og blive lidt nervepirrende.

På Lykkegårdens hunde- og kattepension har man af samme årsag sendt en bøn ud til naboerne i Strib. I et Facebookopslag opfordrer ejeren Mette Rosager til, at man tager en pause med nytårskrudtet i tidsrummet 14-17, da det er her, hundene i pensionen luftes.

I videoen ovenover forklarer Mette Rosager, hvad det er for nogle reaktioner, hundene har, og hvorfor hundene ikke kan trænes til at kunne lide fyrværkeriet.

30. dec. 2024 kl. 22:18
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Minister reagerer på Kim Brixens død: - Hvor er det en trist nyhed

LYT
Del
Link
kopieret!

Lægefaglig direktør hos Odense Universitetshospital Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.

Efterfølgende har kolleger mindes Kim Brixen som en “fantastisk kollega” og en helt igennem rar person.

Ovenstående kan økonomiminister Stephanie Lohse nikke genkendende til, og ligesom andre mindes hun Kim Brixen som en person, der spillede en stor rolle for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark.

- Kim har haft kæmpestor betydning for OUH, SDU og Region Syddanmark og sat markante aftryk i forhold til forskning, nye teknologier, ny medicin og udvikling af sundhedsvæsenet. Alt sammen til gavn for patienterne, skriver hun i et opslag under nyheden om Kim Brixens død på TV 2 Fyns Facebook.

Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH. Her har han blandt andet arbejdet sammen med Stephanie Lohse. Det samarbejde mindes hun også.

- Så var han bare en fornøjelse af være sammen med. Mange varme tanker først og fremmest til familien, men også til de mange kolleger og gode venner på OUH og i regionen, lyder det i opslaget.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Stephanie Lohse, men det har endnu ikke været muligt.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her