Hver dag kører der mange tog gennem Odense og fragter passagerer på tværs af landet.
Men i det sydøstlige Odense kører et andet lille tog rundt. Det har ikke passagerer ombord, men køreplanerne er nøje tilrettelagt og der er formentlig lidt færre forsinkelser end hos IC-togene.
For bag betjeningen af de hjemmebyggede modeltog sidder en gruppe fynske mænd, hvis passion i den grad kører på skinner.
- Jeg elsker at køre med de tog, smiler Ib Clausen, der er medlem af Odense Model Jernbane Klub (OMJK).
Der bliver både bygget huse, nørklet med træer, lagt små brosten og arbejdet med alt det, der hører sig til på en modeljernbane i målestokket 1:45.
40 passionerede fynboer
Telefonen ringer i klubbens kommandocentral, der har udsigt over alle godt 1.000 meter skinner og Marius Znyk, der er kasserer i klubben, sender et lyntog mod Middelfart.
- Det er ligesom i virkeligheden. Når signalet viser stop, må toget ikke køre, siger han.
Til daglig sidder Marius Znyk med selvsamme overblik hos Banedanmark, men hver onsdag er han i modeljernbaneklubben for at arbejde med de detaljerede modeller.
- Jernbane får jeg nok af, men det er er sammenholdet, jeg er her for, smiler han.
OMJK har eksisteret siden 1949 og tæller i dag cirka 40 medlemmer, der alle deler passionen for togene samt at bygge det hele selv.
- Jeg bruger mellem ti og elleve timer her hver onsdag. Og så første søndag hver måned, hvor vi kører køreplaner. Nogen gange er vi fem her, andre gange seksten til atten her, siger Ib Clausen.
Coronakløe
For Ib Clausen er det ikke helt uvant at have køreplaner og drift i hovedet. Han er gammel buschauffør, men gik på efterløn i 2018.
Man får et godt venskab med medlemmerne, og det er meget dét, det handler om. Om at have noget fælles at gå op i
- Jeg sagde til mig selv, at jeg ville have noget andet at lave end at sidde og klappe mig selv på lårene. Så jeg tog herud en onsdag aften og blev modtaget af Marius, fortæller han om første møde med modeltogene.
- Jeg gik og kiggede lidt rundt, og så spurgte de, om jeg havde lyst til at køre med togene. Det ville jeg gerne, husker han og siden er han trofast kommet i klubben.
Smilet er ikke til at tage fejl af på den efterhånden garvede togfører, men det er der god grund til.
- Man får et godt venskab med medlemmerne, og det er meget dét, det handler om. Om at have noget fælles at gå op i, forklarer Marius Znyk.
Derfor glæder alle medlemmer sig over, at de nu kan være helt tilbage efter to års on/off coronanedlukning.
- Det kløede da lidt i fingrene for at komme afsted igen. Vi sneg os lidt ind for at holde øje med den kostbare materiel, griner Ib Clausen og bliver bakket op af Marius Znyk, der ikke har planer om at forlade klubben foreløbigt.
- Forhåbentligt aldrig, smiler han.
