”BALTIC PIPE – NEJ TAK”.

Sådan står det skrevet med store, sorte bogstaver på en bred halmballe-mur svøbt i en plastiktube.

Det imiterede plastikrør er placeret ved Jesper Sandens landejendom i Davinde og udgør en mindre udgave af det gasrør, der inden længe skal graves ned selvsamme sted.

- Det her er vores protest mod projektet Baltic Pipe. Vi vil synliggøre, at vi synes, det er et dårligt projekt, der hverken har været ordentligt belyst eller drøftet. Vi føler, det er vedtaget henover vores hoveder, siger Jesper Sanden, der er en af de ramte lodsejere.

Trods Jesper Sandens frustrationer nærmer gravearbejdet sig, og i 2021 kan han forvente, at der bliver gravet et 30 meter bredt bælte tværs igennem hans marker.

- Ledningen kommer til at køre ind igennem vores gedefold, børnenes hule og gennem vores levende hegn, der får et hul på 20-30 meter. Det kan være svært at få til at se pænt ud igen, og det er jeg ked af.

Forundersøgelserne er begyndt

De kommende udgravninger skyldes gasrørledningen Baltic Pipe, der skal transportere gas fra de norske gasfelter i Nordsøen gennem Danmark og videre til Polen.

En del af den kommende gasrørledning går i land på Fyn, hvor den med 80 kilometer skal strække sig igennem seks fynske kommuner fra Skrillinge Strand ved Middelfart tværs over øen til Nyborg, hvorefter den krydser Storebælt.

Inden selve anlægsarbejdet af gasrørledningen kan begynde næste år, skal der foretages arkæologiske undersøgelser for at sikre eventuelle fortidsminder. De undersøgelser er nu begyndt på fynssiden, og dermed er de første fysiske skridt i retning af Baltic Pipe allerede taget.

Et geopolitisk gøremål

Projektet kommer til at berøre omkring 225 fynske lodsejere, der oplever, at de ikke selv har fået et ord indført.

Beslutningen om Baltic Pipe trådte i kraft november i 2018, hvor Energinet og det polske GAZ-SYSTEM traf den endelige investeringsbeslutning. Forinden havde den daværende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) godkendt den danske del af investeringen.

-  Vi føler os overvældet af embedsmænd, der bestemmer det her fuldstændigt. Den politiske proces omkring det er ikke tilstedeværende, der har ikke været en egentlig drøftelse i Folketinget. Det er måden, det er blevet gennemført på, der rører os mest, siger Jesper Sanden.

Men ifølge det fynskvalgte folketingsmedlem Rasmus Helveg Petersen (RV) er Baltic Pipe en nødvendighed.

- Gasledningen er blevet besluttet efter ønske fra polakkerne, der gerne vil have en tilslutning til de norske gasfelter, så de kan blive uafhængige af Rusland. Det er et af de helt store geopolitiske energispørgsmål.

Retfærdiggør det, at man springer den demoktratiske proces over?

- Nogle gange er der et samfundshensyn, der gør, at vi griber ind i folks ejendomsret for at lave store projekter såsom veje og andre store forsyningsopgaver med sigte, som går udover det, der påvirker den enkelte. Det har vi brug for at have som samfund for at kunne operere.

Frustrerede borgere samles

I takt med at gravearbejdet rykker tættere på, intensiveres protestesterne fra lodsejerne også. Mest af alt fordi de ikke har haft mulighed for at samles før nu.

- Energinet har ikke villet udlevere en adresseliste på de andre lodsejere, så vi kunne tale sammen. Så det har været svært at skabe en debat omkring projektet før nu, hvor en advokat har fået dem til at udlevere listen, fortæller Jesper Sanden.

Onsdag samles de bekymrede borgere til et protestmøde i Davinde, hvor de vil have mulighed for at stille spørgsmål til interessenter i projektet.

Op til flere politikere – heriblandt Klima-, energi- og forsyningsministeren Dan Jørgensen - har også fået invitationen, men de har alle meldt afbud.

Herunder kan du se hele indslaget om Jesper Sandens modstand mod Baltic Pipe:

En 80 centimer bred gasledning skal graves ned i jorden tværs over hele Fyn.

Baltic Pipe er navnet på en ny gasledning, der skal sende gas gennem Danmark fra Norges gasfelter og til Polen. Den nye gasledning er et samarbejde mellem det danske statslige selskab Energinet og det polske selskab Gaz-System S.A.

Polens energiforsyning er truet, fordi Polen på nuværende tidspunkt er afhængig af gas fra det russiske selskab Gazprom. Det betyder, at Polen kan blive presset politisk af Rusland, og det ønsker hverken Polen, Danmark eller EU.

Flere steder kan en ældre gasrørledning bruges, men over hele Fyn skal der etableres nye rør, da den eksisterende forbindelse ikke er stor og kraftig nok til at transportere de ti milliarder kubikmeter gas om året, som Baltic Pipe skal gøre. Den nuværende gasrørledning kan kun transportere 2,5 milliarder kubikmeter gas.

Seks fynske kommuner berørt

De nye gasrør vil strække sig over i alt 800-950 kilometer. Baltic Pipe betyder blandt andet, at der skal anlægges 200 kilometer ny rørledning på land i Danmark.

På Fyn skal der anlægges næsten 80 kilometer nye gasrør i jorden. Gasledningen bliver 80 centimeter tyk.

Byer og landområder i seks fynske kommuner påvirkes af de nye gasrør. Middelfart, Assens, Odense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg.

Som udspillet til linjeføringen er nu, går rørene "i land" ved Skrillinge Strand syd for Middelfart. Derefter syd om Nr. Aaby, forbi Ørsted ved Glamsbjerg, inden den kiler sig ind mellem Tommerup og Tommerup Stationsby, inden den går syd om Odense. Her når den også lige gennem Faaborg-Midtfyn nord for Nr. Lyndelse, inden den tager en kort tur ind i Kerteminde Kommune syd om Rønninge. I Nyborg Kommune går ledningen syd om Ullerslev. Her omkring Nordenhuse kobler linjen sig på den eksisterende gasledning hen over Storebælt.

Et milliardprojekt

Projektet koster 12 til 16 milliarder kroner, hvor Energinet skal finansiere cirka halvdelen. Pengene til det vil dog komme fra den afgift, Polen bagefter skal betale for at gassen sendes gennem de danske rør.

Anlæggelsen af det nye gasrør vil komme gasforbrugerne herhjemme til gode. Både i form af større forsyningssikkerhed og billigere gas. Ifølge DR vil en almindelig dansk gasforbruger spare fra 50 til 150 kroner på gasregningen om året. Det skyldes, at udgifterne til distribution halveres.

Efter planen skal gassen strømme gennem de nye rør fra oktober 2022.