Brugt fritureolie og gamle flasker: Transportabelt laboratorium sætter spot på genbrug
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I et laboratorium på hjul skal skoleelever omdanne affaldsplast til nye produkter ved hjælp af en 3D-printer og en trykstøber.
Det, der engang var en helt almindelig trailer, skal nu ændre skoleelevers syn på plastikaffald.
Traileren udgør fundamentet for et transportabelt laboratorium, der skal bruges til at omdanne affaldsplast til nye produkter ved hjælp af en 3D-printer og en trykstøber.
Bag projektet står ungdomsskolen i Odense, UngOdense, som har døbt projektet Plastic Lab on Wheels. Efter et års udvikling skulle den tirsdag formiddag stå sin prøve på Risingskolen i Odense, hvor 7. a skulle arbejde med plastikaffald som en brugbar ressource.
Min mening: Sundhedspolitik er klimapolitik
Den vigtigste dagsorden for folketingsvalget er klimaet og klimakrisen. Den gennemsyrer alle andre dagsordener.
Af Line Gessø Hansen, folketingskandidat for Alternativet
Vi står i et dilemma; hvis vi ikke passer på vores jord, så vil vores livsvilkår ændre sig. Hvis ikke vi ændrer os, så bliver vi tvunget til det af omstændighederne. Uanset er vi nødt til at forholde os aktivt til klimaet og alt hvad det medfører.
MIN MENING - PÅ VEJ MOD VALG
Frem mod det kommende folketingsvalg får de fynske folketingskandidater mulighed for at komme til orde med holdninger og meninger. Under rubikken ”Min mening” kan kandidaterne skrive indlæg, som kan danne grundlag for en debat med andre kandidater og vælgerne
Sundhedspolitik er klimapolitik. Forureningen af vores luft, vand og madvarer påvirker vores sundhedstilstand. Verdenssundhedsorganisationen WHO angiver, at klimakrisen er den største trussel mod folkesundheden. Vi kan tale om hvad det koster, men dybest set, har vi ikke råd til at fortsætte som vi gør nu. Hverken økonomisk eller helbredsmæssigt.
Sygdomme der hænger tæt sammen med det miljø vi omgiver os med er stigende. Det kan skyldes forurening, pesticider, sprøjtemidler og ophobning af tungmetaller. Der er et stigende antal borgere der bliver allergiske og får astma. Fertiliteten er faldende, det bliver sværere at få børn. Vi ser desuden en række neurologiske sygdomme, sclerose, ALS, demens, adfærdsforstyrrelser. Disse kan i nogle tilfælde tilskrives ophobninger af tungmetaller i kroppen. En større sag med sygdomstilfælde i og omkring Grindsted værket er ved at blive undersøgt. Vi kan ikke sidde det overhørig, når vi bliver syge af vores mad, vand og luft.
Vi kan gøre det nemt at spise og leve sundere. Derfor mener jeg at vi skal skabe incitamenter til at vælge det sunde. Lad os fjerne moms på frugt og grønt der er økologisk og lokalt produceret. Drikkevand skal være tilgængeligt flere steder i byer og offentlige områder. Man bør kunne fylde sin drikkedunk med rent vand gratis altid. Det er vigtigt at vi monitorerer vores vandboringer, sådan at det vand vi drikker ikke er giftigt. Vi skal begrænse landmændenes brug af sprøjtemidler og lægge om til mere bæredygtigt, økologisk landbrug. Vi skal stoppe med at forurene havene. Biler, fly og andre transportmidler skal gradvist væk fra fossile brændstoffer. Det betyder at vi politisk skal nedsætte afgifterne på de grønne og energivenlige biler, sådan at almindelige mennesker har råd til at købe dem.
Jeg foretrækker klart at vi selv tager styringen, at vi lægger livet om gradvist til en mere grøn og bæredygtig livsstil. At de politiske beslutninger skaber incitamenter til at vælge grønt, sundt og miljørigtigt.
Klimapolitik er sundhedspolitik. Jeg går til valg på rent vand, ren luft og mad uden giftstoffer. Det er helt naturligt.
Idémanden bag projektet er UngOdenses projektmedarbejder Anders Michelsen, som sammen med en ven for halvandet år siden nørdede med, hvordan man med nye læringsmidler kan undervise i plastik. Nu er idéen om et transportabelt laboratorium ført ud i livet og klar til brug.
- Jeg håber, eleverne kommer til at lære mere om energi, for det kan være svært at forstå. Men også at de finder ud af, at plast ikke bare er affald, men også en ressource, som kan genbruges, siger Anders Michelsen.
Fritureolie som energikilde
Plastikken til laboratoriet skal eleverne selv indsamle, sortere og vaske det plastik, de finder.
Gymnasieelever: Hvorfor diskutere pension, hvis jorden går under?
Gymnasieelever på Tornbjerg Gymnasium efterspørger øget fokus på klimaet i valgkampen.
Gymnasieelever på Tornbjerg Gymnasium mener, at klimaet er det vigtigste emne i valgkampen.
- Hvis vi ikke har et fokus på klimaet, så bliver tidshorisonten på alle de andre ting utrolig begrænset, siger 18-årige Markus Maagaard, der snart skal stemme for første gang.
Sammen med de øvrige elever på Tornbjerg Gymnasium var han til valgdebat onsdag, hvor et panel af politikere diskuterede forskellige emner. Blandt andet debatterede politikerne pensionsalder og integration. Men adspurgt om, hvad der er det vigtigste emne i debatten, var miljø og klima suveræn topscorer blandt de unge.
- Jeg synes, miljø er rigtig vigtigt. Mest fordi jeg lever på jorden og godt vil blive ved med at leve på jorden, siger Frederikke Madsen.
Blandet vurdering af klimaambitioner
Mens nogle af gymnasieeleverne kritiserede politikerne for at fokusere for lidt på klima, var andre mere optimistiske.
- Ærligt talt synes jeg, at der er mange politiske partier og partiledere, som er gode til at tage det her emne op til debat, siger Joakim Præst på 17 år.
Han synes dog, det er ærgerligt, når også den bliver koblet sammen med debatten om integration.
- Når man spørger en mand som Rasmus Paludan om hans mening, kan han koble alting op på integration og udlændinge - også det med klima. Det hænger bare ikke sammen. Udlændinge er ikke årsag til, at vi har et dårligt klima, siger han.
Ligesom ham var mange andre glade for, at klimadebatten fylder mere nu end tidligere, mens troen på konkret handling var mindre.
- Det er en af topprioriteterne for de fleste politikere, men jeg ved ikke, hvor meget de vil gøre ved det, når de rent faktisk bliver valgt ind, siger Frederikke Madsen på 18 år.
Svært at forholde sig til pension
For gymnasieeleverne Laura Dalsgaard og Andrea Møller Wehner på henholdsvis 19 og 18 år er pensionsdebatten slet ikke det, der fylder mest.
- Det er super svært for os at forholde os til, fordi det er så langt ude i fremtiden, siger Laura Dalsgaard, inden Andrea Møller Wehner tilføjer:
- Specielt, når vi ikke har været på arbejdsmarkedet endnu og egentlig ikke selv kan mærke, hvornår vi føler, det ville være passende for os at gå på pension. Vi har jo ikke nogen erfaring.
Overrasket over de unges udmelding
At en del af eleverne på Tornbjerg Gymnasium mener, at debatten om pension overskygger den om klimaet, kommer bag på Karsten Hønge (SF), der var blandt deltagerne i paneldebatten.
- Det er jeg oprigtigt overrasket over. Hvis man følger de store diskussioner i medierne, er det i høj grad klimaet. Men der skal da være plads til at diskutere andet end klima, sagde han inden valgdebatten.
Alligevel roste han de unge for deres engagement i klimaet.
- Jeg tror, ungdommen er god til at gå forrest. De ved, at hvis de ikke skal stå i vand til knæene om nogle generationer, er vi nødt til at gøre noget.
- Eleverne kan finde ud af, hvor meget plastik, der egentlig ligger, og hvor lang tid det tager at få det nedbrudt. Og også finde ud af hvor lidt der egentlig kan bruges, fordi det er så beskidt, når det ligger, eller er den forkerte plastik, siger Anders Michelsen.
Energien til processen kommer fra brugt fritureolie, solceller og en vindmølle, som står på traileren. På den måde skal skoleklassernes arbejde med laboratoriet bidrage til mere fokus på både klima, miljø og bæredygtighed.
- I Odense sætter vi Verdensmålene helt frem i første række. Eksemplerne er talrige, når vore børnehuse, skoler og ungdomsskolen drager børnene ind i Verdensmålenes univers af bæredygtighed, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley i en pressemeddelelse.
Ny generation af klimaaktivister
Sofus Magelund Kvols og Laurynas Stonis, der begge går i 7. a på Risingskolen, synes, det er spændende at lære om energi og plastik på en anderledes måde.
- Det har været rigtig spændende at samle skrald. Vi fandt alle mulige ting, som vi ikke troede, vi ville finde, siger Laurynas Stonis.
Borgere demonstrerer inden debatmøde om Åløkkeskoven
Beboere nær Åløkkeskoven i Odense har arrangeret en demonstration for at bevare en del af skoven, som er ejet af et ejendomsselskab.
Tirsdag aften er der paneldebat i Næsbyhallen. Her skal et stykke af Åløkkeskoven drøftes.
En række beboere i kvarteret nær skoven er utilfredse med, at ejendomsselskabet Olav de Linde, som ejer det omtalte stykke, går med planer om at bygge et boligområde i skoven.
Derfor har Charlotte Agergaard Nielsen, der bor i Åløkkekvarteret taget initiativ til en demonstration inden aftenens paneldebat.
- Jeg håber, at Odense Kommune og By- og Kulturudvalget anerkender, at vi er tusindvis af mennesker, der bruger den her skov hver eneste dag. Det er et åndehul og en livline for os, siger Charlotte Agergaard Nielsen til TV 2/Fyn.
Indtil videre har 106 personer tilkendegivet på Facebook, at de deltager i demonstrationen, som vil starte ved Åløkkeskoven/Mogensvej. Derfra vil man i samlet flok gå de 1,7 kilometer, der er til Næsbyhallen.
- Vi er ved at miste håbet
Ifølge Charlotte Agergaard Nielsen har beboerne i kvarteret længe forsøgt at råbe kommunen op. Hun håber derfor, at demonstrationen kan give det sidste skub til, at Olav de Linde ikke bygger et boligområde i skoven.
- Vi er mange i området, som har gjort meget for at råbe op. Vi er nogen, der er ved at miste håbet, for vi kan se, at det er økonomi, der styrer det her, fortæller hun.
Ejendomsselskabet må gerne fælde træerne på deres område, fordi denne del af skoven ikke er fredskov. Men de har endnu ikke fået lov til at bygge boliger i udkanten af skoven, selvom dette er et ønske.
- Vi vil godt ind i det område, fordi det er gamle industri-, grus- og forurenede arealer. Der synes vi, at det kunne være bedre med boliger af god kvalitet, for folk der gerne vil bo i naturen, siger Søren Gørup Christiansen, der er afdelingsdirektør i Olav de Linde i Odense.
Ingen lokalplan
For at ejendomsselskabet får tilladelse til at bygge på området, skal der foreligge en lokalplan. Men på nuværende tidspunkt eksisterer der ikke en lokalplan. Det forsikrer by- og kulturrådmand Jane Jegind (V). Hun er initiativtageren bag aftenens paneldebat.
- Det her handler ikke om en behandling af en lokalplan, for der er ikke igangsat en sådan proces. Det er en forudsætning for, at der overhovedet kan blive drøftet, hvorvidt der skal bygges, lyder det fra politikeren.
Mødet om Åløkkeskoven finder sted tirsdag aften i Næsbyhallen klokken 19. En time før mødes beboerne fra kvarteret til demonstration.
Både han og hans klassekammerat Sophus Magelund Kvols synes, at maskinen er fed. Blandt andet fordi den har et godt formål.
- Det har været en god oplevelse, fordi man sætter fokus på nogle ting, som man ikke tænker så meget over i hverdagen. Både det at vi skal ud at finde alle de mange ting, der ligger på jorden, og at vi bagefter laver det til en 3D model er mega fedt, siger Sophus Magelund Kvols.
Plast Lab on Wheels skal fremover indgå i UngOdenses projekt, "Læring for fremtiden," som handler om forskellige læringsforløb om bæredygtighed, samarbejde med virksomheder og snart Festival for Fremtiden.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.