16. apr. 2019 kl. 15:37
Natacha Danielsen

122 år gammel brugs døde: Nu kan den genopstå allerede i år

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

I marts lukkede Lokalbrugsen i Nørreby efter 122 år. Brugsens tidligere uddeler er overbevist om, at butikken åbner igen inden årets udgang.


En arbejdsgruppe i Nørreby i Nordfyns Kommune havde ét mål, da byens Lokalbrugsen i marts måtte dreje nøglen om - efter 122 år med købmandsforretning på Bundgårdsballe.

Købmanden skulle genopstå, og nu ser det ud til, at målet er endnu et skridt tættere på at blive realiseret.

Læs også: 12 kilometer til nærmeste butik: Ildsjæle vil have købmand til Nørreby
Gå tilbage Del
22. mar. 2019 kl. 14:18

12 kilometer til nærmeste butik: Ildsjæle vil have købmand til Nørreby

Lokal arbejdsgruppe vil have dagligvarebutik tilbage til Nørreby på Nordfyn. Første skridt på vejen er et borgermøde 4. April.


Tirsdag klokken 18 drejede Lokalbrugsen i Nørreby nøglen om for sidste gang. Men allerede nu ser det ud til, at landsbyen måske alligevel ikke er helt færdig med at have en dagligvarebutik.

En lokal arbejdsgruppe med David Lorentzen i spidsen har sat sig for, at indbyggerne i Nørreby igen skal kunne handle lokalt, når de køber ind til aftensmaden.

Derfor har de taget initiativ til et borgermøde 4. april i Nørreby Forsamlingshus. Her vil de præsentere, hvad de ser af muligheder for, at der igen skal være dagligvarebutik i Lokalbrugsens gamle lokaler.

- Står det til mig, så skal der åbne en butik inden for ganske få måneder. Det må ikke blive normalen, at der ikke er en butik i området, for så vænner folk sig til det. Tid er en faktor her, siger David Lorentzen.

Arbejdsgruppen består udover David Lorentzen af Niels Bo Nielsen, Claus Halsgård Petersen og Ulrik Meyer Nielsen.

Tilkendegivelser fra Dagrofa og Go'on

Arbejdsgruppen har været i kontakt med Dagrofa, som er åbne over for idéen. Derudover har de  talt med benzinselskabet Go’on om mulighederne for, at også tankanlægget ved Lokalbrugsens gamle lokaler skal åbne igen.

- I første omgang skal vi finde ud af, om der er opbakning i lokalsamfundet. Det handler om at høre folks tanker om det her, og så håber vi på at få nogle tilkendegivelser på, at folk vil være med til det her, fortæller David Lorentzen.

Den konkrete idé er at samle kapital til at oprette et lokalt støttet anpartsselskab, som skal købe bygningerne, inventaret og benzinanlægget. Det selskab ville så skulle udleje bygninger og tankanlæg til henholdsvis en Dagrofa-købmand og benzinselskabet Go’on. Nærmere bestemt håber man, at der kan åbne en Let-Køb i lokalerne.

David Lorentzen vurderer, at det kommer til at kræve flere hundrede tusinde kroner, men kan endnu ikke sætte konkret tal på, hvor mange penge man i alt får brug for. Arbejdsgruppen har sat sig et mål om at samle 150.000 kroner ind til et anpartsselskab, og derudover vil man også skulle samle noget lånekapital. David Lorentzen fortæller, at man vil være tættere på et præcist beløb til borgermødet 4. april.

- For at det kan lykkes, er forudsætningen, at vi kan få en fornuftig aftale med kurator, så vi kan  overtage bygningerne og benzinanlægget, siger han.

Hverken Go'on eller Dagrofa har endnu forpligtet sig til et samarbejde, da det også afhænger af, hvor stor opbakning der er i lokalsamfundet. Og det er det, man vil forsøge at undersøge på borgermødet.

Købmand frem for brugsforening

Det er ikke tilfældigt, at arbejdsgruppen vil have en købmand frem for en brugsforening til at åbne en dagligvarebutik i Nørreby. Let-Køb butikker er drevet af selvstændige købmænd, og det er her den store forskel ligger ifølge David Lorentzen.

- Forskellen på en brugsforening og en købmand er, at en købmand selv har hånden på kogepladen, fordi man er personligt investeret i det, siger han.

David Lorentzen var selv uddeler i brugsen i Nørreby fra sommeren 2009 til december 2010, og det er blandt andet den erfaring, der får ham til at tro, at der stadig er grundlag for en dagligvarebutik i Nørreby. Dengang vendte man et underskud på 150.000 kroner fra 2008 til et overskud på 15.000 kroner i 2010

- De seneste ti år er butikken blevet passet, den er ikke blevet drevet, og det er det, der skal ændres. Personale og bestyrelsen har gjort alt, hvad der stod i deres magt, men der har manglet en i den daglige ledelse med viden om drift af en butik i den størrelse, siger han.

Borgermødet foregår i Nørreby Forsamlingshus 4. april klokken 19, og man kan tilmelde sig på www.bevar-vores-butik.dk, som er den hjemmeside, arbejdsgruppen har oprettet.

- Det er 99 procent sikkert, at vi har en købmand her inden året er omme, fortæller David Lorentzen, der for ti år siden selv var uddeler i den nu lukkede Lokalbrugsen. Nu sidder han i arbejdsgruppen for dens genopstandelse.

Solgt anparter for en kvart million

Arbejdsgruppen har oprettet et anpartsselsskab, og lokalbefolkningen i Nørreby har indtil nu sagt ja til at ville tegne anparter for over 250.000 kroner. Derfor arbejder arbejdsgruppen videre med planerne om en ny købmand.

I forvejen forsøgte borgerne i Nørreby at redde den tidligere købmand ved at indsamle en halv million kroner. Desværre lykkedes det ikke, inden Coop opfordrede Lokalbrugsens bestyrelse til at lukke butikken.

- Jeg synes, det er fantastisk, og jeg synes ikke mindst, det er fantastisk i lyset af, at den kvarte million kommer i toppen af over en halv million kroner, som er blevet rejst de seneste 10-12 år til at støtte brugsen. Så det er fantastisk, at folk stadig tror på, at det kan lade sig gøre, siger David Lorentzen.

Købmandsbutik med overskud

Selvom lokalbefolkningen i den lille by er villige til at støtte en ny købmand økonomisk, skal en aftale med Nykredit dog lige falde på plads, inden hakkede dåsetomater, mælk og frysepizzaer kan blive sat på hylderne.

Læs også: Lokalbrugs lukker efter 122 år
Gå tilbage Del
2. mar. 2019 kl. 21:25

Lokalbrugs lukker efter 122 år

Ken Petersen

Siden august 1896 har der været en lokalbrugs i Nørreby ved Bogense, men snart er det slut. Det vil ramme lokalsamfundet hårdt, frygter flere stamkunder.


Efter 122 år med en brugs i Nørreby er det meget tæt på at være slut. Fredag meddelte bestyrelsen bag Lokalbrugsen Nørreby nemlig, at den havde besluttet at indsende en konkursbegæring.

Konkursbegæringen sker efter, at Coop den 18. februar sendte et brev til bestyrelsen, hvori man opfordrede bestyrelsen til at lukke butikken på grund af dårlig økonomi. I januar i år var underskuddet på 30.000 kroner, mens underskuddet for hele 2018 lød på 240.000 kroner.

Det er en beslutning som gør ondt på Vibeke Pedersen. De sidste år har hun været formand for foreningen Lokalbrugsen Nørreby, og hun har længe kæmpet for at redde butikken, så det er hårdt slag, siger hun.

- Det har jeg det rigtig dårligt med. Det er jo ikke bare en indkøbsmulighed. Den her lille brugs er et socialt samlingssted. Rigtig mange kommer og får en sludder, for det er personligt her. Der bliver jo sagt hej med navns nævnelse, når man som kunde kommer her i butikken. Det finder man ikke ret mange andre steder.

Usikker fremtid for lokalområdet

Flere af de kunder, som TV 2/Fyn har talt med, er bekymrede for lokalsamfundets fremtid, når brugsen lukker.

Én af dem er Jacob-Steen Madsen, som flyttede til området for 15 år siden. Han handler i brugsen tre til fire gange om ugen.

- Jeg tænker, det er rigtig, rigtig ærgerligt. Det er surt, for det betyder en del for vores lokalområde, at man støder ind i folk og hører, hvad der sker. Omvendt er det også en konsekvens af, at det er dyrere at handle her end så mange andre steder, men det skal man jo vælge til som samfund, og det har vi åbenbart ikke gjort nok. Desværre, siger han.

Nu frygter Jacob-Steen Madsen, at det vil blive sværere at få tilflyttere til, når der ikke længere indkøbsmuligheder i lokalområdet.

- Alt andet end lige må vi jo forvente, at der desværre er nogle huspriser, der falder. Det kan være sværere at få nye mennesker til. Da vi flyttede hertil for 15 år siden, så kiggede vi efter, om der var handelsmuligheder i nærheden. Der er der så ikke længere, og sådan er det jo så, siger han.

Konkurrence udefra

Henning Pedersen er født og opvokset i Nørreby, og ligesom Jacob-Steen Madsen har han altid handlet i lokalbrugsen - men måske ikke helt nok.

- Jeg har ikke handlet alle mine varer her, for jeg arbejder selv i Søndersø, hvor der både er Aldi, Rema 1000 og Netto, så hvis jeg skal være ærlig, så har jeg jo ikke lagt hele min handel her. Men sjovt nok så lagde jeg mine boner sammen i går, og jeg har faktisk handlet for 1.000 kroner her i sidste måned, men et eller andet sted så er det jo ikke nok, siger en ærlig Henning Pedersen og fortsætter:

- Jeg møder mine venner og kammerater her i brugsen og får en sludder for en sladder. Det kommer jeg da til at savne, men heldigvis har vi da stadig vores lokale klub, KGI, hvor jeg også har rendt nede i 50 år.

Borgermøde er sidste chance

Der er dog stadig et spinkelt håb for at redde brugsen i Nørreby, selvom det er meget lille. Lørdag har brugsforeningen nemlig indkaldt til borgermøde for at drøfte brugsens fremtid. Eneste punkt på dagsorden er at få tilkendegivelser fra medlemmer, der ønsker at tage kampen om bevarelse af butikken op.

Det er dog udelukket at drive butikken videre i Coop-regi, og derfor skal der findes en eventuel ny leverandør. Det vil kræve en total omlægning af butikken, og det har den nuværende bestyrelse ikke overskud til at påtage sig.

Alligevel håber Vibeke Pedersen at andre i lokalområdet har modet og ideerne til at løfte opgaven.

- Altså jeg håber da på, at der måske er nogen, der har lyst til at prøve et eller andet. Vi har jo nogle ældre herude, som ikke er mobile. Det ville være lidt ærgerligt, hvis de ikke kan få handlet ind. Det bliver i hvert fald meget besværligt for dem. Så lad os se, om der dukker nogle gode ideer op, siger hun.

Bestyrelsen indsender konkursbegæringen mandag den 4. marts.

Borgerne i Nørreby har tidligere samlet ind for at redde brugsen
Video: Natacha Danielsen

- Nu skal der ske det, at vi skal have fat i Nykredit, som er dem, der har nogle penge i klemme i bygningerne, og så skal vi simpelthen havde nogle forhandlinger i gang, om vi kan få fat i de her bygninger til en ordenlig pris. En pris, der gør, at vi kan få et fornuftigt budget, for det er forudsætningen for, at vi kan få det til at køre, forklarer David Lorentzen.

Ifølge den tidligere brugsuddeler har flere vist interesse for at drive købmandsforretningen.

- Der er i hvert fald nogle, der har vist interesse, og vi har fra Dagrofa et tilsagn om, at de tror på, at det nok skal kunne lade sig gøre, men det er klart, at intet er sikkert. Vi er dog meget fortrøsningsfulde. Budgetterne viser, at det er muligt at skabe en købmandsbutik med overskud. Så vi tror på det, siger David Lorentzen.

Lokalbrugsen i Nørreby lukkede den 19. marts.

Arbejdet for at sikre Nørreby en købmand igen ser foreløbig ud til bære frugt.
For 35 minutter siden
Tophistorie
Localeyes / Frants Johannsen / Arkiv

Ung kvinde mistede livet - anklager går efter bødestraf til 19-årig bilist

LYT
Del
Link
kopieret!

En 19-årig mand er tiltalt for uagtsomt manddrab, efter en yngre kvinde i sommer mistede livet i en trafikulykke.


Retssagen begynder fredag. Her vil anklageren gå efter en bødestraf til sigtede, fremgår det af anklageskriftet.


Ulykken skete på Skebyvej den 7. juni omkring klokken 19.30. Der var tale om en soloulykke, hvor i alt fire personer kom til skade - herunder den yngre kvinde, der var passager i bilen. Hun døde af sine kvæstelser få dage senere.


Måtte undvige modkørende

Anklageren mener at kunne bevise, at den 19-årige ikke tilpassede farten efter de mange skarpe vejsving, ligesom han undlod at holde så langt til højre som muligt. Ulykken skete, fordi tiltalte måtte undvige en modkørende bil, hvorefter han mistede herredømmet over bilen og forulykkede.

Foruden bøden risikerer den 19-årige en betinget frakendelse af kørekortet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra tiltaltes forsvarer.

For 1 time siden
Tophistorie
Alex Syrik og Kenneth Petersen. Grafik: Jeppe Kanstrup

Drømmer om et job: - Jeg har ikke så meget at byde på, men jeg er god til at bruge min egen sårbarhed

LYT
Del
Link
kopieret!

Der kan meget vel være flere drømmejobs på vej på det fynske jobmarked for psykisk sårbare.


Sådan lyder det fra flere kommuner, efter Ida Truelsen torsdag fortalte sin historie til TV 2 Fyn.


Og det vil ikke kun gøre en forskel for 27-årig Ida Truelsen, der har kæmpet i størstedelen af sit liv med blandt andet paranoid skizofreni.


Flere har brug for hjælp

Også Dennis Olsen, der lider af skizotypi - en lettere form for skizofreni uden hallucinationer - drømmer om at kunne bruge sin psykisk sårbarhed til at hjælpe andre unge i hans situation.

- Det vil betyde alt for mig, for jeg har ikke nogen uddannelse, så jeg har ikke så meget andet at byde på. Men jeg er virkelig god til at bruge min egen sårbarhed, siger han.

Bare i Odense er stigningen i unge med psykiske problemer steget så meget, at gennemsnitsalderen på dem, der har brug for hjælp og støtte fra kommunens handicapforvaltning, er faldet med fire år over de sidste fire år - fra 44 år til 40 år.

Og blandt andet derfor mener rådmanden for Ældre- og Handicapforvaltningen, Brian Dybro (SF), også, at der bør lyttes til Dennis’ og Idas ønske om flere såkaldte peer-peer stillinger i kommunen.

- Jeg forstår virkelig godt Idas og Dennis’ ønske, og jeg deler det fuldstændigt. Jeg håber, vi kommer til at se mange flere, der er ansat som peer-peer, fordi det er med til at supplere den indsats alle vores mange dygtige fagfolk yder, siger Brian Dybro.

Læs også: Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om
Gå tilbage Del
I går kl. 6:00

Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om

Alex Syrik og Ken Petersen

Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.


Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.


Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.


- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.


- Men der blev jeg fornærmet og sagde nej tak.


- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.

Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.

Lige bortset fra på ét punkt.

Kommuner udnytter ikke sårbare

Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.

Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.

Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.

- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.

Hvad er peer-peer?

Peer betyder ligestillet eller ligemand.

Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.

Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.

Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.

Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.

- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.

Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.

En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.

- De forstår mig

Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.

Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?

- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.

Alex Syrik. Grafik: Jeppe Kanstrup

Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.

For Ole Falk, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.

- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’

- Step op

Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.

Og lederen af Stoppestedet stemmer i.

- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.

- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.

For Ida Truelsen er der ingen tvivl.

- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.

Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?

- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.

Rådmand er positiv

På ældre- handicaprådmand Brian Dybros (SF) kontor bliver Idas opfordring taget imod med kyshånd.

- Jeg forstår virkelig godt Idas ønske om at have sådan nogle stillinger. Jeg deler det fuldstændig, siger han.

- Det er simpelthen så godt, både for de unge som har en sindslidelse, og så skaber det håb for andre unge mennesker, som det også hjælper, siger Brian Dybro, der håber at peer-peer stillinger kan blive en del af næste års budgetaftale.

Det vurderes, at der eksister lidt over 200 peer-peer stillinger på landsplan, hvor størstedelen findes i regionen. I Region Syddanmarks psykiatri eksisterer der 38 stillinger.

Positive erfaringer

Lige nu findes der kun én lønnet peer-peer stilling i alt i de 10 fynske kommuner. Stillingen, der har været i Kerteminde Kommune i to år, er så stor en succes, at lederen af kommunens psykiatriske område overvejer at ansætte flere.

- I løbet af de kommende år kunne vi godt se for os, at der kom flere peer-peer stillinger, men hvor og hvordan ved vi ikke endnu, siger Minna Vig.

I Nyborg Kommune er der også aktuelt overvejelser, om kommunen skal benytte sig af peer-peer.

Økonomisk pres og en stigning i antallet af odenseanere, der har brug for hjælp, er desuden årsagen til, at politikerne i Odenses ældre- og handicapudvalg netop har taget hul på drøftelser om kommunens rolle i sårbare borgeres liv.

Og det er rådmandens håb, at peer-peer stillinger kan være en del af samtalen.

Men der er rift om midlerne på det her område, vil det så ikke være mere fornuftigt at bruge ressourcerne på fagligt personale?

- Peer-peer er et supplement, skal vi huske på, og det er noget, men det giver håb for de unge mennesker, der har brug for hjælp, og så giver det bare god mening, siger Brian Dybro.

For 2 timer siden
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nul sol og milde temperaturer - her er dagens vejr

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag bliver så grå og overskyet, at solglade sjæle må kigge langt efter strålerne.

Til gengæld holder det tørt, vinden vil være jævn fra vest, og temperaturerne vil ligge på mellem fire og fem grader dagen igennem.

Det oplyser TV Vejret.

I aften og i nat vil vejret ikke forandre sig meget. Temperaturerne vil ligge stabilt, men vinden vil aftage en anelse og blive let fra vest.

Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Odense vinder 10-0 uden kamp

LYT
Del
Link
kopieret!

Der bliver ikke nogen kamp mellem Odense Håndbold og Vipers Kristiansand i kvindernes Champions League.

Den norske klub er nemlig gået konkurs og bliver taberdømt i de resterende kampe. Klubben er således ikke længere at finde i det prestigefyldte Champions League-selskab.

Det oplyser Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) torsdag på sin hjemmeside.

På grund af udelukkelsen vinder Odense Håndbold 10-0 og får to point uden kamp. Sidst de to klubber tørnede sammen var i oktober. Her trak nordmændene sig sejrrigt ud af opgøret med 26-24.

EHF oplyser, at beslutningen kun vedrører det sportslige omkring afviklingen af Champions League-turneringen.

Afgørelsen kan appelleres inden for syv dage.

I går kl. 21:28

Vilde planer afsløret til møde om ny kæmpehavn

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er brændende interesse for, hvad der skal ske i Nyborg Fjord de kommende år.


Og interessen rækker helt til Baltic Pipe, Meta og Fermern-forbindelsen, der allerede har brugt havnen i den igangværende anlægsfase.


Snart forventes Novo Nordisk også at bruge havnen til den nye fabrik i Odense, fortalte Morten Højrup, direktør hos Associated Danish Ports, torsdag eftermiddag på et borgermøde på Hotel Nyborg Strand,


Og der er i det hele taget stor interesse for at bruge havnen i Nyborg, der har pæn havnedybde.


Associated Danish Port (ADP), der ejer industrihavnen i Nyborg, har planer om en udvidelse af havnen i Nyborg med 130.000 kvadratmeter.


Massiv interesse

Et par hundrede nyborgensere var mødt op for at høre om de store planer.

ADP har allerede haft formøder med nogle af de græsrødder, naturfredningsfolk, naboer, erhvervslivet og andre stakeholders, som har en interesse i havnens og fjordens udvikling.

En af de ideer, der er kommet på bordet er en fugleø, plantning af ålegræs, anvendelse til opfyldning af udvidelsen med overskudsjord, stensætninger til dyreliv og ynglepladser, vindmøller, forureningsbekæmpelse, øget vandskifte, men også mere erhverv.

Havneselskabet overvejer blandt andet at bruge forurenet jord fra Avernakke-området, der også skal udvides, med en pier, rense og indkapsle og isolere det i den nyanlagte industrihavn.

Ifølge ADP-direktøren skal selskabet selv rejse de 60 procent af finansieringen til havneudvidelsen, og det vil ikke komme til at belaste kommunekassen i Nyborg.

En beskæftigelsesanalyse fra ADP omtaler en forventning om 400 arbejdspladser og 30 millioner kroner i skatteindtægter.

For at kystsikre havnen hæves den 1,5 meter i forhold til de to meter fra kajkant til havoverfladen i dag.

Til borgermødet blev der spurgt ind til, om havneudvidelsen går ud over ålegræsset i området og fladfisk-ynglen. Desuden var der frygt for, at en kunstig ø ville fremme skarvens tilstedeværelse.

På mødet blev lystfiskerne inviteret til en tættere dialog med havneselskabet.

Anlæggelsen af havnen har dog forholdsvis lange udsigter. Først i 2030-2032 forventes den nye storhavn at kunne tages i brug, hvis alt går efter planen.

I mellemtiden skal der blandt andet afholdes en høring og udarbejdes miljøredegørelse - en såkaldt VVM-undersøgelse - for projektet.

Ole Holbech

Nu skal borgmester stå skoleret overfor utilfreds minister

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er nu sat dato på, hvornår Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), skal stå skoleret på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) kontor.

Mødet finder sted mandag 20. januar og handler om "samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet", skriver DR.

Sophie Hæstorp Andersen gjorde det i december klart, at hun "bestemt ikke er tilfreds" med udviklingen i Langeland Kommune, når det blandt andet kommer til tvangsfjernelser af børn.

Et notat fra en task force, der siden slutningen af 2022 skulle have hjulpet kommunens familieafdeling til at blive bedre til at overholde loven, viser nemlig, at kommunen stadig ikke overholder loven, hvilket kommunen erkender.

I går kl. 19:41
Sophie Frederikke Gommesen

Bunker af skrald hober sig op i populær bydel: - Forfærdeligt svineri

LYT
Del
Link
kopieret!

Synet af skrald, der ligger og flyder, er næppe en fryd for øjet. Lugten er nok heller ikke til stor behag.


Men for beboere i Gartnerbyen er det mere eller mindre hverdag.


Mere ofte end sjældent står der skraldeposer, pap og ting, der hører genbrugspladsen til, rundt omkring i bydelen, der kan huse mere end 3.000 beboere.


- Det var ikke det, jeg regnede med, da jeg flyttede herind, siger Lise Marie Jensen.


- Jeg synes, det er noget forfærdeligt svineri. Og viceværten har også haft det oppe at vende, for det er tit, det ser sådan ud, siger Lise Marie Jensen, der er pensionist og har boet i Gartnerbyen i fire år.

Skrald er - og har længe været - et stort problem i Gartnerbyen. Men hverken mails fra udlejer, initiativer til fællesoprydning eller opslag i beboernes egen Facebookgruppe har kunnet sætte en stopper for “svineriet”.

Attraktivt kvarter behandles som losseplads

Det er beboerne selv, der roder.

I bydelen er der fælles molokker. Sommetider er de fyldt til randen, så man skal bevæge sig til en anden container for at komme af med sit affald. Andre gange er affaldet for stort til at komme i molokkerne.

- De smider det bare ved siden af, hvis der ikke er plads, siger Lise Marie Jensen om de beboere, der efterlader deres skrald.

Og det er, selvom genbrugsstationen Odense Renovation er nabo til Gartnerbyen.

En beboer har undersøgt, hvor lang tid det tager at gå hen til genbrugsstationen med sit affald. I Facebookgruppen “Beboere i Gartnerbyen” har hun delt sine erfaringer - for venligt at oplyse de, der måske ikke vidste, at der lå en genbrugsstation lige ved siden af.

Det tog hende 10 minutter at gå de 800 meter til genbrugsstationen med en flyttekasse i armene.

TV 2 Fyn er i besiddelse af en mail fra KD Selskaberne, der er et af udlejningsselskaberne i Gartnerbyen. I den står, at selskabet har oplevet mange henvendelser vedrørende affald og storskrald omkring molokkerne. Selskabet skriver videre, at det ikke er meningen, at man som beboer efterlader blandt andet flyttepap og ødelagte møbler.

I går kl. 19:00
Morten Albek

En kæmpesten er fundet på Fyn - og nu kan du navngive den

LYT
Del
Link
kopieret!

En kæmpesten er blevet opdaget i Dalum i Odense.


Egentlig har den ligget der de seneste godt 16.000 år, altså siden sidste istid, men den har været gemt bag et hegn i nonnernes have på Dalum Kloster. Der har ikke været adgang til stedet i flere århundreder.


Og sammen med TV 2 Fyn kan du nu være med til at navngive stenen, der bliver den niende af sin slags på Fyn.


Danmarks største sten er fynsk

Nu er det ikke ligefrem sådan, at Fyn mangler store sten.

Danmarks største - Damestenen, et par kilometer fra Hesselager - er med sine næsten 1.000 tons landets største. Og kigger man ud over Fyn og øerne, er der i alt ni sten, der opfylder kravet om at være kæmpesten.

De otte har navne som Rødjyde, Kjellestenen og Grydestenen. Men stenen fra Dalum er ikke døbt endnu.

Skriv dit forslag i boksen herunder, så samler vi alle forslag og giver dem videre. Og hvem ved? Måske er det dig, der navngiver Danmarks (næsten) 150. kæmpesten.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
I går kl. 18:00
Fyn

I mange år lå den gemt i lukket have, men nu har ægtepar fundet en af Fyns største sten

LYT
Del
Link
kopieret!

Cirka 20 ton.


Det er, hvad en nyopdaget, men meget gammel kæmpesten vejer.


Den røde sten ligger i Dalum Klosterhave, som indtil for nylig har været lukket for offentligheden. På den måde har den kunnet ligge uforstyrret og ubemærket nærmest midt inde i byen.


Opdagelsen har fået geolog hos GEUS Henrik Granat, der også driver siden kæmpesten.dk under GEUS, til at lægge vejen forbi Odense for med egne øjne at se og med målebånd at registrere, hvor stor stenen egentlig er.


Syv store

På det længste led er den 4,3 meter lang, og i omkredsen måler den 10,6 meter. Det betyder, at den opfylder kravene for at være en såkaldt ”kæmpesten” på kæmpesten.dk. Dem er der nu syv af på Fyn og omkring 150 af i hele Danmark.

- Hold kæft en flot rød sten, siger Henrik Granat, da han ser den.

Morten Albek

Det var ægteparret Anita og Peder Pedersen, der så stenen og i første omgang blev overrasket over dens størrelse. Anita Pedersen tænkte også, at den var så stor, at der måske kunne være yderligere interesse for den.

Og det var der.

- Der går mellem et halvt og et helt år, i mellem at der dukker sådan en sten op. Og den her historie er ekstra sjov med en klosterhav,e og den har ligget gemt herinde. Så der er ikke nogen, der har opdaget den før, siger Henrik Granat.

Men hvad skal den hedde?

Danmarks største sten ligger også på Fyn. Ved Hesselager finder man Dammestenen, som vejer omkring 1.200 ton. Den er så stor, at Christian den 8. i 1845 fik dens nordøstlige side gravet fri for at finde ud af, om den var en del af grundfjeldet.

Den nyfundne sten ved Dalum Kloster skriver sig ind som den syvende største sten på Fyn. Men hvad den skal hedde, er endnu ikke besluttet. Du kan komme med dit bud her:

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
I går kl. 17:11
Fyn
Sophie Frederikke Gommesen

Risikerer at gå fra hus og hjem - nu skal initiativ løse samfundsproblem

LYT
Del
Link
kopieret!

Nu kan borgere i og omkring Vollsmose tage forbi det lokale bibliotek og få hjælp til digitalisering.


Et nyt samarbejde mellem borgerservice, Vollsmose Bibliotek og Den Frie Rådgivning skal hjælpe borgere med at få MitID, tjekke sin e-Boks, komme i kontakt med det offentlige og meget andet.


- Digitaliseringen er steget enormt hurtigt, men der er bare rigtig mange, vi ikke har fået med på det her tog. Og det er efterhånden alt, der foregår digitalt, siger Kirstine Busk Folkmann, der er sekretariatsleder i Den Frie Rådgivning.


- Der er et kæmpe behov. Vi oplever, at mange bliver tabt, fordi de ikke får søgt de ting, de har brug for hjælp til, og de får ikke svaret på de breve, de får, siger Kirstine Busk Folkmann.

Hun fortæller, at de har borgere, der bliver udsættelsestruet - altså truet med at blive sat ud af deres lejlighed, fordi der er ting, de ikke får svaret på.

Ingen tidsbestilling

Der er ingen tidsbestilling - man kan bare droppe ind.

Mandag fra klokken 15-18 vil frivillige fra Den Frie Rådgivning være til stede - de kan også hjælpe de, der oplever sprogbarrierer.

Torsdag fra klokken 10-13 er både Den Frie Rådgivning og borgerservice til stede.

- Alle borgere skal have samme muligheder, så der har vi en forpligtigelse til at hjælpe hele vejen rundt, og jeg føler projektet her kan være med til at skubbe i den rigtige retning, siger borgerservicemedarbejder Jan Larsen.

Dennis Lehmann / Ritzau Scanpix

Uheld på motorvej skaber kø og forlænget rejsetid

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdatering klokken 17.33

Uheldsstedet er nu ryddet, og trafikken glider normalt igen.

Der er sket et færdselsuheld på E20 Fynske Motorvej ved afkørsel 51 Odense S i vestgående retning, hvilket forårsager kødannelse

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, og Fyns Politi uddyber over for TV 2 Fyn.

- To biler er kørt sammen, med var i stand til at køre over i nødsporet, siger vagtchef Johni Müller og tilføjer, at der udelukkende er tale om materiel skade. Ifølge vagtchefen er der kødannelse i begge retninger.

Sammen med redningsmandskab har Fyns Politi en indsatsleder på stedet.

Bilister på strækningen kan forvente forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.

Der vil blive ryddet op i løbet af torsdag eftermiddag, og normal trafikafvikling forventes efter myldretiden.

I går kl. 15:37
Fyn
Sophie Gommesen

Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe

LYT
Del
Link
kopieret!

En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.


Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.


Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.


Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).


- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.


Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.


- Det er rigidt

Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.

- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.

- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.

Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.

Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.

Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.

Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil. 

En bombe under mobilitetsplanen

I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.

- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.

Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.

- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.

Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.

Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.

Minister tager til genmæle

Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.

- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.

TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.

- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her