Forskere på Odense Universitetshospital har længe vidst, at mødre, der udsættes for hormonforstyrrende stoffer kan få børn med dårligere sprogudvikling frem til to års alderen.

Nu deltager professor og forskningsleder Tina Kold Jensen og hendes team i Et sundere Fyn for at blive endnu klogere på effekterne af de hormonforstyrrende kemikalier.

Vi er alle udsat for kemikalierne, der findes i en lang række dagligdags forbrugerprodukter som f.eks. plastic, legetøj, fødevareindpakning, tandpasta, solcreme, medicinsk udstyr, coatning af tabletter, kosmetik, overfladebehandling og som pesticidrester i fødevarer.

Formålet med projektet er at undersøge, om der er sammenhæng mellem mødrenes udsættelse for hormonforstyrrende kemikalier og hjernens udvikling frem til 7-årigs alderen.

- Vi har målt kemikalierne i urin og blod hos næsten alle gravide i Odense Børnekohorte, hvilket betyder, at alle fostre er udsatte for dem. Vi har ydermere fundet, at gravide med høje phthalat eller bisphenol A (som findes i henholdsvis blød og hård plast) koncentrationer i urinen fik sønner med dårligere sprogudvikling ved 2-års alderen, hvorimod der ikke var en effekt på døtrenes sprogudvikling, siger Tina Kold Jensen.

Nyere forskning peger på, at især fosterets hjerne er følsom pga. dens hurtige vækst og komplekse funktion, og at udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i fostertilstanden kan påvirke den umodne hjernes udvikling.

- Dette er bekymrende, da sprogudvikling er en tidlig markør for neuropsykologisk udvikling og er sammenhængende med eksamensresultater efter 9. klasse. Det er derfor vigtigt at følge disse børn op ved 7-års alderen for at undersøge, om påvirkningen af hjernepåvirkningen er blivende, siger Tina Kold Jensen.

Projektet har stor samfundsmæssig betydning, da vi alle er udsatte for hormonforstyrrende stoffer, og ved at reducere eller helt undgå udsættelse, kan den negative påvirkning af fostres hjerner forebygges.

Ydermere har EU vurderet, at udsættelse for disse stoffer koster samfundet milliarder i tabt intelligens og efterlyser mere forskning om deres skadelige effekter.

I et nyt forskningsprojekt vil forskere på OUH undersøge, hvordan arbejdsrelateret stress påvirker den menneskelige hjerne. De har en hypoteste om, at der kan være genetiske faktorer, som kan gøre nogle disponeret for at udvikle stress, hvis de udsættes for netop dårligt arbejdsmiljø.

Med forskningsmetoden vil man kunne få et billede af, hvordan stress ser ud i hjernen. Det er et helt nyt perspektiv, hvor man før udelukkende har set på symptomer af stress.

- Vi ved godt, hvad der gør os syge på arbejdsmarkedet. Men vi mangler fysiske beviser for at kunne sige, hvor alvorligt det er, siger Saga Steinmann Madsen, der er ingeniør og PhD-studerende og ansøger til projektet.

Bevis for stress

Hun og forskerteamet bag er med i kapløbet om en milion kroner i Et Sundere Fyn med sit projekt Work Stress. Fire projekter kæmper om pengene og fynboerne bestemmer, hvem der skal vinde ved at stemme via SMS. Afstemningen begynder søndag den 15. april kl 19.45 og slutter mandag den 23. april kl 18.55.

De vil scanne hjernerne på 80 personer, der er blevet henvist af egen læge til Arbejdsmedicinsk Klinik. Lægen har vurderet, at de er så hårdt ramt, at lægen ikke selv har kunnet hjælpe.

Et stort panel af arbejdsmedicinere, læger og psykologer har efter internationale standarder vurderet forsøgspersonerne. Herefter er de blevet diagnosticeret med alvorlig arbejdsrelateret stress, i dette tilfælde af det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads.

- Jeg har tidligere arbejdet som konsulent og har set mange mennesker brænde ud. Jeg har set lyset slukke i øjnene på grund af faktorer, som jeg mener vi faktisk kunne påvirke, hvis vi havde en viden der gjorde, at vi ville rykke os, siger Saga Steinmann Madsen.

Det bliver primært kvinder med mellemlange uddannelser, som for eksempel sygeplejersker og pædagoger, som projektet fokuserer på.

Scanningsbillederne krydstjekker man med forsøgspersonernes data fra Arbejdsmedicinsk Klinik. Dermed kan forskerne for første gang påvise, hvordan en hjerne med stress ser ud.

Man ved at dele af hjernen skrumper under stresspåvirkning, men ikke hvorfor. Det skal projektet Work Stress undersøge, hvis forskerne vinder kampen om forskningsmillionen.

- Via signalstoffer kan vi undersøge neurobiologien, om der simpelthen er nogle dele af nervesystemet i hjernen, der forsvinder og trækker sig tilbage og går til grunde eller dør. Vi kan se specifikt i hvilke systemer i hjernen, det sker, siger Saga Steinmann Madsen.

Landets dyreste sygdom

Stress og følgesygdomme er nu den dyreste sygdom i landet. Ifølge Stressforening bruger man i Danmark  hver dag 112 millioner kroner på stressrelaterede sygdomme, og hver dag er 35.000 danskere sygemeldte med stress.

Når en borger bliver sygemeldt med stress i dag, så kigger man udelukkende på de kropslige symptomer. Det kan være sitren i benene, følelsesløshed, svækket hukommelse og dårlig søvn. Det er efterfølgende symptomer, hvor det begynder at gå ud over kroppen.

Nu ønsker forskerne at kigge på andre dele af hjernen end de områder, der styrer de kropslige symptomer. Det er de funktioner inde i hjernen, hvor man føler sig motiveret i sit arbejdsliv. Det er nyt i stressperspektiv.

- Det betyder er vi kan se, om der er nogle af os, som nemmere bliver stressede end andre. Vi kan se, om nogle mennesker er arveligt disponerede, og om der er nogen, som man skal passe ekstra godt på. Er vi i virkligheden for snævre i vores definition og hænger stress og depression tættere sammen? siger Saga Stienmann Madsen.

Ny superscanner

OUH's nye scanner giver forskerne nye muligheder for at få nøjagtige billeder ved at kombinere MR-teknologien med PET-scanningen. kan se, hvilke processer der foregår i menneskekroppen.

De to teknologier kan nu opereres samtidig, og det vil give ny viden. Forskerne kigger på to af de fire grene forrest i hjernens dopaminsystem.

Den ene gren er belønningssystemet, hvor man kan se forsøgpersonernes lyst og motivation. Den anden forreste gren er der, hvor man løser opgaver.

Forsøgspersonerne bliver scannet både under afslapning og når de løser opgaver og skal tænke sig om. Ved at sammenligne deres billeder med raske mennesker, kan forskerne for første gang se billeder af stess i hjernen.

De kigger på nogle af de samme symptomer, som både dækker stress, depression og angt. Hver undersøgelse i den nye superscanner koster cirka 4.000 kroner, men forskerne mener, at hver en krone er givet godt ud.

- Selvom det koster nogle penge at lave disse scanninger, så er det forsvindende lidt i forhold til hvad stress koster samfundet. Hvis vi kunne være med til at skabe redskaber, det både kunne forebygge og at vi kunne blive bedre til at behandle og vide, hvor vi skulle behandle folk for stress, siger Saga Madsen.

Projektet skal fortsætte i minimum i tre år, hvor lægerne håber at få lov at kigge på de samme mennesker igen om to år.

Hermed kan de se, om man kan komme sig efter stress, om der er langtidsvirkninger eller om hjernen ser anderledes ud i forhold til personer, der aldrig har haft stress.

Steen Bonnema og et team af forskere vil undersøge, hvordan selen påvirker stofskiftepatienter.

Lavt stoftskifte eller Hashimotos sygdom rammer mellem 5 og 8 procent af danskerne. Hver tiende kvinde har i løbet af sit liv en stofskiftesygdom, og cirka 6 procent af alle kvinder er i behandling for lavt stoftskifte med livslang medicinering.

- Det er den oversete folkesygdom, for der er mere fokus på hjertesygdomme og kræftsygdomme. Stofskiftesygdomme hører man ikke ret meget om på trods af, at så mange lider af det. Både med kendte symptomer, men også uden at vide det, siger overlæge og klinisk lektor Steen Bonnema fra OUH.

Kan forkorte livet

Det kan være farligt at gå med sygdommen uden behandling. Det gælder både for højt eller for lavt stofskifte, at man kan udvikle hjerte - karsygdomme, visse former for kræft og det kan nedsætte livslængden.

Der er cirka 150.000 mennesker i Danmark, som er i behandling for for lavt stofskifte og får stofskiftehormon.

Men selvom de via behandling får et normalt stofskifte, så er der alligevel en hel del af dem, som af ukendte årsager ikke har det godt. Nu vil Steen Bonnema og et team af forskere undersøge, om selen kan forbedre stofskiftepatienters livskvalitet og en række andre forhold ved sygdommen.

Han er med i kampen om en million kroner til forskning i Et Sundere Fyn, hvor fire projekter kæmper om pengene. Fynboerne bestemmer, hvem der skal vinde ved at stemme via SMS. Afstemningen begynder søndag den 15. april kl 19.45 og slutter mandag den 23. april kl 18.55.

- Resultaterne vil afgjort give international genlyd, for det her er et meget stort studium, og det er lavet efter et af de mest sikre videnskabelige designs, siger Steen Bonnema.

500 forsøgspersoner

I forskningsprojektet deltager knapt 500 patienter med stofskiftesygdom, som er i kronisk behandling. De bliver delt op ved lodtrækning, så den ene gruppe får aktiv behandling med selen, og den anden gruppe får inaktiv behandling med placebo.

Lodtrækningen foregår blindt, det vil sige hverken patienten eller lægen ved, hvilken for behandling patienten får.

Projektmedicinen skal indtages i 12 måneder, og så er der seks måneders opfølgning.

Tidligere studier har antydet, at selen kan have en effekt på nogle gunstige forhold som for eksempel at dæmpe immunreaktionen. Men det er ikke vist en gang for alle om selen har en effekt, når det virkelig gælder.

- Det gælder ikke kun om at selen har en effekt på nogle biokemiske markører. Det er også vigtigt at patienterne kan mærke en effekt, siger Steen Bonnema.

De fleste mennesker får nok selen i kosten. Men forskningsprojektet undersøger, om et ekstra tilskud af selen kan gøre noget godt for stofskiftepatienters livskvalitet. De skal besvare et spørgeskema om livskvaliteten men forskerne måler også parametre som immunsystemets funktion og det man kalder oxidativ stress, som har betydning for om man senere kan udvikle kræft og hjerte-karsygdomme.

- Hvis vi kan vise, at selen har en gavnlig effekt på nogle af de parametre, så vil selen jo i fremtiden være et vigtig behandlingstilbud oveni den vanlige stofskiftehormonbehandling. Det kan komme alle de mennesker til gode, som er i behandling på for lavt stofskifte, siger Steen Bonnema.

Snigende sygdom

En stofskiftesygdom kommer snigende, og man bliver ikke syg af den fra den ene dag til den anden. Typisk udvikler den sig over måneder og er en af de sygdomme, som lægerne har svært ved at diagnosticere.

Mange af symptomerne er nemlig uspecifikke og varierer fra person til person. Træthed, ømhed i muskler og led og vægtændringer er nogle af dem.

Derfor går en stor del af os rundt med ubehandlede stofskiftesygdomme, som oftest rammer oftest kvinder. Går man til lægen er det nemt at undersøge med en enkelt blodprøve.

Projektet skal også gøre lægerne klogere på grundlæggende mekanismer og stofskiftesygdommes indflydelse på kroppens funktioner. De 500 forsøgspersoner får taget blodprøver til nærmere analyse for blandt andet nogle genetiske markører og nogle markører for immunsystemets virkning.

- Undersøgelsen bliver den største af sin art så vi en gang for alle kan afklare, om selen også har en plads i den kliniske behandling, siger Steen Bonnema.

Som ældre medicinsk patient er man hyppigt i kontakt med sygehuset, og det kan være både besværligt og tidskrævende. Ikke alene kan det være svært at finde en parkeringsplads, men ofte skal patienterne også vente, inden de kan komme til.

Nu afprøver et helt nyt projekt, hvordan man kan komme patienter i møde ved at lade dem tale med lægen via en pc eller ipad.

Forskningsleder og professor Karen Andersen-Randberg og hendes kollegaer stiller op til kappestrid om en million kroner i Et sundere Fyn med et projekt om telemedicin.

Projektet vil blive udført blandt patienter tilknyttede Geriatrisk Ambulatorium/Faldklinik på OUH.

Den ene gruppe får en tablet, hvor man kan se og tale med lægen og sundhedspersonalet.

Den anden gruppe fungerer som kontro- gruppe og fortsætter lægesamtaler, udredning og behandling, som det gøres i dag.

De to grupper vil blive sammenlignet i forhold til antallet af ambulante fremmøder,  sygehusindlæggelser, m.m.

Desuden vil der blive gennemført spørgeskemaundersøgelse vedr. deltagernes tanker og viden om brugen audio-visuel samtale. Denne vil blive gennemført blandt alle deltagere før den tilfældige udtrækning til de 2 grupper.

En stadig større andel af ældrebefolkningen anvender allerede internet til en række gøremål i hverdagen (home banking, e-mailing, rejsebooking, e-Boks).

Ifølge tal fra 2017 fra Danmarks Statistik bruger mere end halvdelen af de 65-74-årige og ca. en tredjedel af de 75-89-årige en bærbar computer til at gå på internettet.

Brugen af digital kommunikation har allerede vundet indpas i sundhedsvæsenet, og i dag er det vedtaget ved lov, at alle patienter skal kunne kommunikere digitalt med deres praktiserende læge.

På sygehusene indkaldes patienter til undersøgelser via e-Boks.

Flere digitale kommunikations-løsninger anvendes allerede i dag i patientbehandlingen, men har været forbeholdt især grupper af yngre patienter, fx gravide.

Derimod har vi ingen viden om brug af digital kommunikation blandt ældre medicinske patienter, selv om gruppen af ældre udgør en støt stigende andel af befolkningen, samtidig med at de er de hyppigste brugere af sygehusene.

Projektet skal bl.a. give svar på, om fysisk ambulant fremmøde kan erstattes og suppleres af digitale samtaler.

Desuden vil foskerne gerne have svar på, hvordan patienter og pårørende oplever de digitale samtaler, og hvordan sundhedspersonalet oplever de digitale samtaler.