15. apr. 2018 kl. 19:45
Fyn

Afstemning: Vær med til at bestemme, hvad OUH skal forske i

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fire konkrete sundhedsprojekter kæmper om fynboernes opbakning. Kun ét projekt kan vinde den million kroner, der skal til for at gennemføre den nødvendige forskning. Din stemme er med til at afgøre, hvilket projekt der vinder.

Afstemningen til Et sundere Fyn foregår via SMS, og hvis du vil have indflydelse på fremtidens forskning i sundhed skal du stemme via din mobiltelefon på sms. Det koster kun almindelig SMS-takst.

Hormonforskning

Projektet går ud på at kortlægge sammenhængen mellem børns intelligens og hormonforstyrrende stoffer.

Læs også: Findes overalt: Er dit barn udsat for hormonfarlige stoffer?
Gå tilbage Del
11. apr. 2018 kl. 8:35
Fyn

Findes overalt: Er dit barn udsat for hormonfarlige stoffer?

Nyt forskningsprojekt på OUH vil kortlægge sammenhængen mellem børn intelligens og hormonforstyrrende stoffer.

Forskere på Odense Universitetshospital har længe vidst, at mødre, der udsættes for hormonforstyrrende stoffer kan få børn med dårligere sprogudvikling frem til to års alderen.

Nu deltager professor og forskningsleder Tina Kold Jensen og hendes team i Et sundere Fyn for at blive endnu klogere på effekterne af de hormonforstyrrende kemikalier.

Vi er alle udsat for kemikalierne, der findes i en lang række dagligdags forbrugerprodukter som f.eks. plastic, legetøj, fødevareindpakning, tandpasta, solcreme, medicinsk udstyr, coatning af tabletter, kosmetik, overfladebehandling og som pesticidrester i fødevarer.

Formålet med projektet er at undersøge, om der er sammenhæng mellem mødrenes udsættelse for hormonforstyrrende kemikalier og hjernens udvikling frem til 7-årigs alderen.

“I dag forekommer hormionforstyrrende stoffer overalt, lige fra tandfyldninger til emballager, drikkedunke, legetøj, make up, cremer, burger- og pizzapapir”

— Tina Kold Jensen, professor og forskningsleder, OUH & SDU

- Vi har målt kemikalierne i urin og blod hos næsten alle gravide i Odense Børnekohorte, hvilket betyder, at alle fostre er udsatte for dem. Vi har ydermere fundet, at gravide med høje phthalat eller bisphenol A (som findes i henholdsvis blød og hård plast) koncentrationer i urinen fik sønner med dårligere sprogudvikling ved 2-års alderen, hvorimod der ikke var en effekt på døtrenes sprogudvikling, siger Tina Kold Jensen.

Morten Grundholm
Flere internationale undersøgelser dokumenterer, at der er en sammenhæng mellem børn intelligensmæssige udvikling og hormonforstyrrende stoffer. 

Nyere forskning peger på, at især fosterets hjerne er følsom pga. dens hurtige vækst og komplekse funktion, og at udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i fostertilstanden kan påvirke den umodne hjernes udvikling.

- Dette er bekymrende, da sprogudvikling er en tidlig markør for neuropsykologisk udvikling og er sammenhængende med eksamensresultater efter 9. klasse. Det er derfor vigtigt at følge disse børn op ved 7-års alderen for at undersøge, om påvirkningen af hjernepåvirkningen er blivende, siger Tina Kold Jensen.

Projektet har stor samfundsmæssig betydning, da vi alle er udsatte for hormonforstyrrende stoffer, og ved at reducere eller helt undgå udsættelse, kan den negative påvirkning af fostres hjerner forebygges.

Ydermere har EU vurderet, at udsættelse for disse stoffer koster samfundet milliarder i tabt intelligens og efterlyser mere forskning om deres skadelige effekter.

 

Hvis du mener, at dette projekt skal vinde en forskningsmillion så send en SMS til 1999 og skriv i tekstfeltet "Sundhed hormon".

Stressforskning

Forskningen skal ved hjælp af data og scanninger af hjernen afklare, om stress giver forandringer i hjernen.

Læs også: Ny forskning kan afsløre billeder af stress i hjernen
Gå tilbage Del
11. apr. 2018 kl. 8:41
Opdateret: 18. apr. 2018 kl. 10:00
Fyn

Ny forskning kan afsløre billeder af stress i hjernen

Ny scanning kombineret med patienters arbejdsdata kan vise billeder af stress i hjernen. Forskere vil teste, om stress giver forandringer i hjernen

I et nyt forskningsprojekt vil forskere på OUH undersøge, hvordan arbejdsrelateret stress påvirker den menneskelige hjerne. De har en hypoteste om, at der kan være genetiske faktorer, som kan gøre nogle disponeret for at udvikle stress, hvis de udsættes for netop dårligt arbejdsmiljø.

Med forskningsmetoden vil man kunne få et billede af, hvordan stress ser ud i hjernen. Det er et helt nyt perspektiv, hvor man før udelukkende har set på symptomer af stress.

- Vi ved godt, hvad der gør os syge på arbejdsmarkedet. Men vi mangler fysiske beviser for at kunne sige, hvor alvorligt det er, siger Saga Steinmann Madsen, der er ingeniør og PhD-studerende og ansøger til projektet.

“Vi ved godt, hvad der gør os syge på arbejdsmarkedet. Men vi mangler fysiske beviser for at kunne sige, hvor alvorligt det er”

— Saga Steinmann Madsen, Ingeniør og PhD-studerende, OUH & SDU

Bevis for stress

Hun og forskerteamet bag er med i kapløbet om en milion kroner i Et Sundere Fyn med sit projekt Work Stress. Fire projekter kæmper om pengene og fynboerne bestemmer, hvem der skal vinde ved at stemme via SMS. Afstemningen begynder søndag den 15. april kl 19.45 og slutter mandag den 23. april kl 18.55.

De vil scanne hjernerne på 80 personer, der er blevet henvist af egen læge til Arbejdsmedicinsk Klinik. Lægen har vurderet, at de er så hårdt ramt, at lægen ikke selv har kunnet hjælpe.

Et stort panel af arbejdsmedicinere, læger og psykologer har efter internationale standarder vurderet forsøgspersonerne. Herefter er de blevet diagnosticeret med alvorlig arbejdsrelateret stress, i dette tilfælde af det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads.

- Jeg har tidligere arbejdet som konsulent og har set mange mennesker brænde ud. Jeg har set lyset slukke i øjnene på grund af faktorer, som jeg mener vi faktisk kunne påvirke, hvis vi havde en viden der gjorde, at vi ville rykke os, siger Saga Steinmann Madsen.

Morten Grundholm
80 forsøgspersoner med arbejdsrelateret stress skal i OUH's  PET/MR-scanner.

Det bliver primært kvinder med mellemlange uddannelser, som for eksempel sygeplejersker og pædagoger, som projektet fokuserer på.

Scanningsbillederne krydstjekker man med forsøgspersonernes data fra Arbejdsmedicinsk Klinik. Dermed kan forskerne for første gang påvise, hvordan en hjerne med stress ser ud.

Man ved at dele af hjernen skrumper under stresspåvirkning, men ikke hvorfor. Det skal projektet Work Stress undersøge, hvis forskerne vinder kampen om forskningsmillionen.

- Via signalstoffer kan vi undersøge neurobiologien, om der simpelthen er nogle dele af nervesystemet i hjernen, der forsvinder og trækker sig tilbage og går til grunde eller dør. Vi kan se specifikt i hvilke systemer i hjernen, det sker, siger Saga Steinmann Madsen.

Landets dyreste sygdom

Stress og følgesygdomme er nu den dyreste sygdom i landet. Ifølge Stressforening bruger man i Danmark  hver dag 112 millioner kroner på stressrelaterede sygdomme, og hver dag er 35.000 danskere sygemeldte med stress.

Stress på jobbet

  • Jobsikkerhed
  • Indflydelse på egne arbejdsopgaver
  • Opbakning fra ledelse og kollegaer

Når en borger bliver sygemeldt med stress i dag, så kigger man udelukkende på de kropslige symptomer. Det kan være sitren i benene, følelsesløshed, svækket hukommelse og dårlig søvn. Det er efterfølgende symptomer, hvor det begynder at gå ud over kroppen.

Nu ønsker forskerne at kigge på andre dele af hjernen end de områder, der styrer de kropslige symptomer. Det er de funktioner inde i hjernen, hvor man føler sig motiveret i sit arbejdsliv. Det er nyt i stressperspektiv.

- Det betyder er vi kan se, om der er nogle af os, som nemmere bliver stressede end andre. Vi kan se, om nogle mennesker er arveligt disponerede, og om der er nogen, som man skal passe ekstra godt på. Er vi i virkligheden for snævre i vores definition og hænger stress og depression tættere sammen? siger Saga Stienmann Madsen.

Morten Grundholm
Jeg har tidligere arbejdet som konsulent og har set mange mennesker brænde ud. Jeg har set lyset slukke i øjnene på grund af faktorer, som jeg mener vi faktisk kunne påvirke, hvis vi havde en viden der gjorde, at vi ville rykke os, siger Saga Steinmann Madsen.

Ny superscanner

OUH's nye scanner giver forskerne nye muligheder for at få nøjagtige billeder ved at kombinere MR-teknologien med PET-scanningen. kan se, hvilke processer der foregår i menneskekroppen.

De to teknologier kan nu opereres samtidig, og det vil give ny viden. Forskerne kigger på to af de fire grene forrest i hjernens dopaminsystem.

Den ene gren er belønningssystemet, hvor man kan se forsøgpersonernes lyst og motivation. Den anden forreste gren er der, hvor man løser opgaver.

Forsøgspersonerne bliver scannet både under afslapning og når de løser opgaver og skal tænke sig om. Ved at sammenligne deres billeder med raske mennesker, kan forskerne for første gang se billeder af stess i hjernen.

De kigger på nogle af de samme symptomer, som både dækker stress, depression og angt. Hver undersøgelse i den nye superscanner koster cirka 4.000 kroner, men forskerne mener, at hver en krone er givet godt ud.

- Selvom det koster nogle penge at lave disse scanninger, så er det forsvindende lidt i forhold til hvad stress koster samfundet. Hvis vi kunne være med til at skabe redskaber, det både kunne forebygge og at vi kunne blive bedre til at behandle og vide, hvor vi skulle behandle folk for stress, siger Saga Madsen.

Fakta om PET/MR-scanning

  • Ved PET-scanning lader man en radioaktiv isotop binde sig til et organisk molekyle.
  • Stoffet injiceres og sendes rundt i kroppen, og ved hjælp af radioaktiviteten kan man følge stoffet og bl.a. udpege kræftknuder.
  • I MR-scanning anbringes patienten i et kraftigt magnetfelt på eksempelvis 1,5 tesla
  • Via magnetfeltet og radiobølger får man et detaljeret billede af et menneskes indre organer og væv. 
  • Kombination PET/MR giver en forbedret billedkvalitet, fordi det er muligt at undgå de fysiske afvigelser, der kan opstå, når en patient bliver flyttet mellem en mr- og en pet-scanner. 

Projektet skal fortsætte i minimum i tre år, hvor lægerne håber at få lov at kigge på de samme mennesker igen om to år.

Hermed kan de se, om man kan komme sig efter stress, om der er langtidsvirkninger eller om hjernen ser anderledes ud i forhold til personer, der aldrig har haft stress.

 

Hvis du mener, at dette projekt skal vinde en forskningsmillion så send en SMS til 1999 og skriv i tekstfeltet "Sundhed stress".

Forskning i stofskifte

Seks procent af alle kvinder har for lavt stofskifte og kommer i livslang behandling. 
Forskere vil for første gang undersøge, om tilskud med selen har en gavnlig effekt på stofskiftepatienter.

Læs også: Hver tiende kvinde rammes: Skjult folkesygdom under lup
Gå tilbage Del
11. apr. 2018 kl. 8:40
Opdateret: 20. apr. 2018 kl. 10:00
Fyn

Hver tiende kvinde rammes: Skjult folkesygdom under lup

Forskere vil for første gang undersøge, om tilskud med selen har en gavnlig effekt på stofskiftepatienter

Steen Bonnema og et team af forskere vil undersøge, hvordan selen påvirker stofskiftepatienter.

Lavt stoftskifte eller Hashimotos sygdom rammer mellem 5 og 8 procent af danskerne. Hver tiende kvinde har i løbet af sit liv en stofskiftesygdom, og cirka 6 procent af alle kvinder er i behandling for lavt stoftskifte med livslang medicinering.

- Det er den oversete folkesygdom, for der er mere fokus på hjertesygdomme og kræftsygdomme. Stofskiftesygdomme hører man ikke ret meget om på trods af, at så mange lider af det. Både med kendte symptomer, men også uden at vide det, siger overlæge og klinisk lektor Steen Bonnema fra OUH.

Fakta om skjolbruskkirtlen

  • Skjoldbruskkirtlen sidder på forsiden af halsen, lidt nedenfor adamsæblet.
  • Den laver et hormon, som hedder thyroxin.
  • Når dette hormon udskilles i blodet, påvirker det stofskiftet i alt væv i kroppen.
  • Ved for højt stofskifte ( hypertyreose) øges stofskiftet i hele kroppen.
  • Ved lavt stofskifte (hypotyeose) nedsættes stofskiftet.

Kan forkorte livet

Det kan være farligt at gå med sygdommen uden behandling. Det gælder både for højt eller for lavt stofskifte, at man kan udvikle hjerte - karsygdomme, visse former for kræft og det kan nedsætte livslængden.

Der er cirka 150.000 mennesker i Danmark, som er i behandling for for lavt stofskifte og får stofskiftehormon.

Men selvom de via behandling får et normalt stofskifte, så er der alligevel en hel del af dem, som af ukendte årsager ikke har det godt. Nu vil Steen Bonnema og et team af forskere undersøge, om selen kan forbedre stofskiftepatienters livskvalitet og en række andre forhold ved sygdommen.

Han er med i kampen om en million kroner til forskning i Et Sundere Fyn, hvor fire projekter kæmper om pengene. Fynboerne bestemmer, hvem der skal vinde ved at stemme via SMS. Afstemningen begynder søndag den 15. april kl 19.45 og slutter mandag den 23. april kl 18.55.

- Resultaterne vil afgjort give international genlyd, for det her er et meget stort studium, og det er lavet efter et af de mest sikre videnskabelige designs, siger Steen Bonnema.

500 forsøgspersoner

I forskningsprojektet deltager knapt 500 patienter med stofskiftesygdom, som er i kronisk behandling. De bliver delt op ved lodtrækning, så den ene gruppe får aktiv behandling med selen, og den anden gruppe får inaktiv behandling med placebo.

Lodtrækningen foregår blindt, det vil sige hverken patienten eller lægen ved, hvilken for behandling patienten får.

Projektmedicinen skal indtages i 12 måneder, og så er der seks måneders opfølgning.

Tidligere studier har antydet, at selen kan have en effekt på nogle gunstige forhold som for eksempel at dæmpe immunreaktionen. Men det er ikke vist en gang for alle om selen har en effekt, når det virkelig gælder.

Fødevarer med højt indhold af selen

  • Nyrer fra and, okse eller svin
  • Kippers i olie
  • Paranødder
  • Lucerne og alfaalfaspirer
  • Æg
  • Tun i olie eller vand
  • Krabbeklør

- Det gælder ikke kun om at selen har en effekt på nogle biokemiske markører. Det er også vigtigt at patienterne kan mærke en effekt, siger Steen Bonnema.

De fleste mennesker får nok selen i kosten. Men forskningsprojektet undersøger, om et ekstra tilskud af selen kan gøre noget godt for stofskiftepatienters livskvalitet. De skal besvare et spørgeskema om livskvaliteten men forskerne måler også parametre som immunsystemets funktion og det man kalder oxidativ stress, som har betydning for om man senere kan udvikle kræft og hjerte-karsygdomme.

- Hvis vi kan vise, at selen har en gavnlig effekt på nogle af de parametre, så vil selen jo i fremtiden være et vigtig behandlingstilbud oveni den vanlige stofskiftehormonbehandling. Det kan komme alle de mennesker til gode, som er i behandling på for lavt stofskifte, siger Steen Bonnema.

Snigende sygdom

En stofskiftesygdom kommer snigende, og man bliver ikke syg af den fra den ene dag til den anden. Typisk udvikler den sig over måneder og er en af de sygdomme, som lægerne har svært ved at diagnosticere.

Mange af symptomerne er nemlig uspecifikke og varierer fra person til person. Træthed, ømhed i muskler og led og vægtændringer er nogle af dem.

Derfor går en stor del af os rundt med ubehandlede stofskiftesygdomme, som oftest rammer oftest kvinder. Går man til lægen er det nemt at undersøge med en enkelt blodprøve.

Projektet skal også gøre lægerne klogere på grundlæggende mekanismer og stofskiftesygdommes indflydelse på kroppens funktioner. De 500 forsøgspersoner får taget blodprøver til nærmere analyse for blandt andet nogle genetiske markører og nogle markører for immunsystemets virkning.

- Undersøgelsen bliver den største af sin art så vi en gang for alle kan afklare, om selen også har en plads i den kliniske behandling, siger Steen Bonnema.

 

Hvis du mener, at dette projekt skal vinde en forskningsmillion så send en SMS til 1999 og skriv i tekstfeltet "Sundhed stofskifte".

Digital dialog

Fremtidens patienter skal i højere grad hjælpes via en tablet. Forskerne vil undersøge hvordan man bedst giver patienter den nødvendige rådgivning og vejledning elektronisk.

Læs også: Fagre nye verden: Snak med dine læge via tablet
Gå tilbage Del
11. apr. 2018 kl. 8:35
Fyn

Fagre nye verden: Snak med dine læge via tablet

Lægekonsultationer på ipad eller pc kan spare patienter for en masse bøvl. Nu skal ældre afprøve det i praksis.

Som ældre medicinsk patient er man hyppigt i kontakt med sygehuset, og det kan være både besværligt og tidskrævende. Ikke alene kan det være svært at finde en parkeringsplads, men ofte skal patienterne også vente, inden de kan komme til.

Nu afprøver et helt nyt projekt, hvordan man kan komme patienter i møde ved at lade dem tale med lægen via en pc eller ipad.

Forskningsleder og professor Karen Andersen-Randberg og hendes kollegaer stiller op til kappestrid om en million kroner i Et sundere Fyn med et projekt om telemedicin.

Projektet vil blive udført blandt patienter tilknyttede Geriatrisk Ambulatorium/Faldklinik på OUH.

Den ene gruppe får en tablet, hvor man kan se og tale med lægen og sundhedspersonalet.

Den anden gruppe fungerer som kontro- gruppe og fortsætter lægesamtaler, udredning og behandling, som det gøres i dag.

De to grupper vil blive sammenlignet i forhold til antallet af ambulante fremmøder,  sygehusindlæggelser, m.m.

Desuden vil der blive gennemført spørgeskemaundersøgelse vedr. deltagernes tanker og viden om brugen audio-visuel samtale. Denne vil blive gennemført blandt alle deltagere før den tilfældige udtrækning til de 2 grupper.

En stadig større andel af ældrebefolkningen anvender allerede internet til en række gøremål i hverdagen (home banking, e-mailing, rejsebooking, e-Boks).

Ifølge tal fra 2017 fra Danmarks Statistik bruger mere end halvdelen af de 65-74-årige og ca. en tredjedel af de 75-89-årige en bærbar computer til at gå på internettet.

Morten Grundholm
Forskerne vil undersøge hvordan de ældre patienter oplever kvaliteten af videokonsultationer på Ipad'en

Brugen af digital kommunikation har allerede vundet indpas i sundhedsvæsenet, og i dag er det vedtaget ved lov, at alle patienter skal kunne kommunikere digitalt med deres praktiserende læge.

På sygehusene indkaldes patienter til undersøgelser via e-Boks.

Flere digitale kommunikations-løsninger anvendes allerede i dag i patientbehandlingen, men har været forbeholdt især grupper af yngre patienter, fx gravide.

Derimod har vi ingen viden om brug af digital kommunikation blandt ældre medicinske patienter, selv om gruppen af ældre udgør en støt stigende andel af befolkningen, samtidig med at de er de hyppigste brugere af sygehusene.

Projektet skal bl.a. give svar på, om fysisk ambulant fremmøde kan erstattes og suppleres af digitale samtaler.

Desuden vil foskerne gerne have svar på, hvordan patienter og pårørende oplever de digitale samtaler, og hvordan sundhedspersonalet oplever de digitale samtaler.

 

Læs mere om projektet her. Hvis du mener, at dette projekt skal vinde en forskningsmillion så send en SMS til 1999 og skriv i tekstfeltet "Sundhed tele".

Sikker afstemning

SMS-afstemningen bliver gennemført i samarbejde med firmaet Unwire Communications, der har specialiseret sig i sms-afstemninger og blandt andet står bag afstemningsmodulerne til programmerne "Vild med dans" og "x-faktor".

- I en afstemning på en hjemmeside kan man i princippet stemme flere gange, hvis man sletter sine cookies. Men i vores afstemningssystem kan man kun stemme én gang fra sin mobiltelefonen. Det giver en større sikkerhed for et retfærdigt afstemningsresultat, siger direktør for Unwire Communication, Jan Færch.

Afstemningen til Et sundere Fyn begynder søndag den 15. april klokken 19.45 og slutter 23. april klokken 18.55.

TV 2/Fyn sender direkte fra award-showet fra kl 18-19, hvor  vinderen bliver offentliggjort. Showet bliver vist på TV 2/Fyns nyhedskanal og på tv2fyn.dk

 
6. jan. 2025 kl. 20:53
Tophistorie
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen

LYT
Del
Link
kopieret!

En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.

- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.

Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.

Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.

- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.

Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.

6. jan. 2025 kl. 19:17
Tophistorie
Rikke Mathiassen

Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det sprøjter ud med blod.

Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.

Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.

Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.

Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.

Klik her og se hvordan dukken fungerer i første afsnit af miniserien "Tines hjerteblod". Andet og sidste afsnit finder du i bunden af artiklen.

Havde aldrig set noget lignende

Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.

Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.  

Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.

- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.

Kan redde liv

Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.

Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.

- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.  

Store drømme

I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. To gange om året træner alle landets kirurger på deres dukke, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal.

Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.

-  Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.

I andet og sidste afsnit af "Tines hjerteblod" skal det vise sig, om Tine Elisiussensen og hendes forretningspartner kan imponere iværksætter-ikonet Jesper Buch.
6. jan. 2025 kl. 21:24
TV 2 Fyn

Væltet campingvogn på Lillebæltsbroen - nu frarådes det at passere

LYT
Del
Link
kopieret!

På grund af den kraftige blæst fraråder Vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer at passere Ny Lillebæltsbro samt Svendborgsundbroen, fremgår det af dets trafikkort.

Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at en campingvogn og en trailer har været væltet på Ny Lillebæltsbro, hvilket har spærret et spor i hver sin retning.

På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilogram forbudt.

Vinden forventes at aftage i løbet af tirsdag.

6. jan. 2025 kl. 20:11
Anton Kranf

Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen? Formand raser efter møde

LYT
Del
Link
kopieret!

I dag mødtes foreningen Dyrskuepladsens Naboer med Odense Kommune for at diskutere udkastet til en ny lokalplan for området omkring Dyrskuepladsen.

Mødet kommer, efter at planklagenævnet i november afgjorde, at megakoncerter med blandt andre Bruce Springsteen har været afholdt ulovligt ifølge den eksisterende lokalplan.

Den nye lokalplan skal være med til at sikre, at kommunen fremover lovligt kan afholde megakoncerter på pladsen.

Det var dog ikke just en tilfreds foreningsformand, som TV 2 Fyn mødte efter mødet.

- Jeg synes ikke, der er lyttet til os faktisk overhovedet. Der var ikke taget standpunkter i forhold til CO2-udledning, trafik, støj og udrykningskøretøjer, siger Nils Skeby.

Læs også: Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Gå tilbage Del
3. dec. 2024 kl. 17:55

Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.

Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.

I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.

Lægger sig fladt ned

Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.

Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:

- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.

By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.

- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.

6. jan. 2025 kl. 18:19
Local Eyes

  • Før skete det hvert 20. år - nu sker det hvert år, siger beboer om vild oversvømmelse ved Odense Å

LYT
Del
Link
kopieret!

Det våde og voldsomme vejr gør, at Odense Å nok engang er løbet over sine breder.

I Nørre Broby i Faaborg-Midtfyn Kommune er det ingen undtagelse, beretter borger i området Christian Hansen til TV 2 Fyn.

- Før i tiden skete denne type oversvømmelser måske en gang hvert tyvende år. Nu sker det hvert år, siger Christian Hansen, der ejer Herregaarden Lundegaard, som ligger i Nørre Broby tæt ved Odense Å.

Han fortæller, at borgere i området snakker meget om udviklingen, og at han løbende er i kontakt med kommunen om situationen.

- Frustrerende

Qua sit arbejde som herregårdsejer er det for Christian Hansen afgørende, at vandet trækker sig tilbage, inden foråret kommer, forklarer han.

- Jamen vi har en masse dyr, der skal på græs, så hvis ikke vandet er væk, er vi nødt til at holde dem inde, hvilket er frustrerende, siger Christian Hansen og tilføjer, at omkostningerne til foder desuden vil stige.

- Jeg har en ven, der bor tættere på åen, end jeg gør. Han er meget nervøs, lyder det videre.

Normalt går der en uge, fra det stopper med at regne, til at vandet begynder at trække sig tilbage, beretter Christian Hansen. Nogle år har det dog regnet så meget, at der går væsentligt længere tid.

- Sidste år var det ekstra slemt, siger Christian Hansen, der krydser sine fingre for, at situtationen ikke gentager sig i år.

- Jeg håber på en tør periode til marts, lyder det videre.

Ifølge Christian Hansen fjerner kommunen jævnligt planter og siv, så der bliver skabt en såkaldt strømrende, der der skal lede vandet væk fra markerne.

Se flere billeder fra oversvømmelsen i galleriet her.

Local Eyes
Local Eyes
Local Eyes
/
6. jan. 2025 kl. 17:11
Anton Kranf

  • Det er sommerdæksklubben, vi kommer ud til, siger Jan fra Dansk Autohjælp

LYT
Del
Link
kopieret!

Når sneen falder, skal SOS Dansk Autohjælp og andre rykke ekstra hurtigt.

- Første gang, der kommer sne, er der altid travlt. Folk har ikke fået deres vinterdæk på, så det er jo populært sagt sommerdæksklubben, vi kommer ud til først, siger Jan Madsen, der er tekniker ved Dansk Autohjælp.

Derudover er der folk, der sidder fast, eller som har vanskeligheder med at starte bilen.

Til de, der skal afsted tidligt om morgenen, har Jan Madsen to råd.

- Husk at bruge bilen. Mange af dem, der får hjælp af os, er nogen, der har bilerne til at stå stille i længere tid - fire, fem, seks dage. Ellers kan du ikke forberede dig andet, end at du kan stå op i god tid og så komme afsted i god tid, siger han.

6. jan. 2025 kl. 16:00
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Voldsomt vejr afføder risiko for lukning af Storebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Da det ifølge prognoserne vil blæse kraftigt mandag aften og frem til tirsdag formiddag, er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker for al biltrafik, oplyser Sund & Bælt på X.

Hvis det sker, vil lukningerne gælde i et kortere tidsrum fra omkring klokken 20 mandag og mellem klokken 04 og 10 tirsdag, lyder det.

Det er lavtrykket, som førte både sne og blæst med sig søndag og natten til mandag, som stadig spøger.

Natten til tirsdag nærmer centrum af lavtrykket sig Danmark, og der vil blive skruet voldsomt op for vinden, som tiltager og bliver frisk til kuling fra sydvest med kraftige vindstød fra sydvest.

TV 2 Fyn følger situationen.

6. jan. 2025 kl. 15:17
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Se den vilde video: Kæmpefugl spottet i byområde

LYT
Del
Link
kopieret!

Det var alt andet end at normalt syn, der mødte Torben Hjorth fra Tarup, da han luftede sin hund fredag.

Ved Stavis Å - omkring 100 meter fra Rismarksbroen i Odense NV - spottede han nemlig en havørn, og Torben Hjorth, der efter egen udsagn “er meget interesseret i fugle”, tog fluks sin smartphone frem og filmede kæmpefuglen.

- Den var en superfed oplevelse og en kæmpe glæde at se så stort et dyr i "hverdagsnatur", siger Torben Hjorth til TV 2 Fyn og påpeger, at han har gået netop den tur med hunden hver dag i knap 20 år og “aldrig har set noget lignende”.

Malurt i bægeret

Torben Hjorth beskriver, hvordan det “gav et sus”, da han spottede rovfuglen, der med sit vingefang på knap 2,5 meter er en af Europas største.

- Det var bare et smukt syn at se den flyve der i det frostklare vejr, siger Torben Hjorth, der selv holder fugle.

Selvom Torben Hjorth aldrig har set en havørn på sin gåtur, er det faktisk ikke helt så usædvanligt, at havørne kan finde på at søge mod byområder. Det oplyser en af Danmarks førende eksperter i havørne og medforfatter til bogen Havørnens Danmark, Erik Ehmsen, til TV 2 Fyn.

- Jeg er ked af at skulle fylde malurt i bægeret, men du kan se havørne overalt, siger Erik Ehmsen og tilføjer, at det både gælder befærdede stier, beboede huse og landsbyer.

Ifølge Erik Ehmsen er der tale om “en gammel havørn”, da en sådan kendes på den karakteristiske hvide hale.

Han oplyser videre, at kæmpefuglen formentlig har befundet sig i området for enten at jage ænder eller blishøns, da “fisk for tiden svømmer for dybt i vandet”.

Havørnen vendte i 1995 tilbage som dansk ynglefugl efter mange års fravær.

6. jan. 2025 kl. 14:10

Bølgerne går højt - kan omstridt byggeri holde til 10.000 års ekstremvejr?

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens Folketingets partier advarer landets kommuner mod byggeri tæt ved kystlinjen, går bølgerne højt i Nyborg om, hvorvidt det er forsvarligt at bygge 75 lejligheder lige ud til Storebælt.

Bygherre Bøg Madsen Ejendomme garanterer, at den påtænkte kystsikring kan holde stand op til 2,55 meter - svarende til en 10.000-års-hændelse.

Men en ting er statistik, noget andet er politik. Og i dag skal Nyborgs politikere i Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til projektet.

Klap hesten

- Folketinget har netop vedtaget, at der vil komme fælles retningslinjer for kommunerne i år som en del af planloven. Det skal forhindre, at kommerne giver tilladelser til byggeri, hvor man risikerer oversvømmelser. Derfor mener jeg, at vi bør sætte byggeansøgningen på pause, inden vi sætter lokalplan og offentlig høring i gang. For hvad nu hvis loven forbyder byggeri inden for en 100 meters grænse til kysten, siger Michael Gertsen, der er byrådsmedlem for Konservative og 1. viceborgmester.

Bøg Madsen Ejendomme har på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og Klimatilpasningsværktøjet KAMP beregnet, at en 100 års hændelse vil få vandstanden til at stige til 2,19 meter.

Skitsetegning Juul Frost Arkitekter.

Det vil berøre den ene af projektbygningerne, men den påtænkte kystsikring på 2,55 meter i form af blandt andet en kyststi vil kunne holde til en 10.000-års-hændelse, fremgår det af projektmaterialet.

Og det betrygger både et flertal i den socialdemokratiske gruppe og Venstres byrådsgruppe, der har absolut flertal i Nyborg Byråd.

SF mener - lige som Konservative - derimod, at flertallet i byrådet er på slingrekurs.

I november udsendte borgmester Kenneth Muhs en pressemeddelelse på Venstres vegne, hvor han foreslog, at DSB giver afkald på boligbyggeri på naboområdet netop af hensyn til risikoen for fremtidige højvande-situationer.

- Der er her en oplagt mulighed for at udtage areal med et samlet boligareal på 25.000 kvadratmeter. I Nyborg er de gamle DSB-arealer udlagt til boligudvikling. Nyborg Kommune har etableret en bypark på en del af området som et væsentligt element i hele den rekreative sammenhængsplan for området, hed det i pressemeddelelsen.

Læs også: Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle
Gå tilbage Del
4. jan. 2025 kl. 6:00

Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle

To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.

Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.

På mandag skal udvalget se på projektet igen.

75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.

Provokeret af Anker Boye

Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.

Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.

- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.

Anker som privatperson

Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.

Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.

Historien om Sølyst

Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.

Det eksisterende Sølyst

I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.

Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.

Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.

Nyt liv til luksusprojekt

Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.

Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.

Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.

Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.

- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.

Ikonisk bygning

SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.

- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.

Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.

Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.

- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.

Før mødet i Teknik- og Miljøudvalget i dag har hele byrådet modtaget et åbent brev fra naboerne, Ejerforeningen Færgevej og Arbejdsgruppen vedrørende DSB’s aflagte arealer ved Nyborg Havn.

- Selv om der er skåret en etage af det tidligere projekt, og at der etableres kystsikring, så ændrer det ikke på, at det bliver to store Dubai-lignende boligenheder, der arkitektonisk ikke harmonerer med boligenhederne ved Nyborg Fjord og på DSB’s aflagte arealer, hedder det blandt anet i henvendelsen.

6. jan. 2025 kl. 12:55
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Bestyrelsesmedlemmer trækker sig fra stor biogas-koncern

LYT
Del
Link
kopieret!

Længere tids uenighed i bestyrelsen og med direktionen i virksomheden BioCirc er nu resulteret i at tre bestyrelsesmedlemmer forlader deres plads.

BioCirc har kontor i Middelfart og driver otte biogasanlæg rundt om i landet, med formålet at producere grøn biogas til 120.000 husstande.

På sin hjemmeside skriver virksomheden nu, at den skal se fremad.

- For at se fremad har bestyrelsen set indad, og begravet stridsøksen, så BioCirc igen kan fokusere på at gå forrest i den grønne omstilling og skabe lokale grønne jobs.

En af løsninger er ifølge virksomheden, at der indsættes en ledelsescoach, der skal hjælpe virksomheden på vej. Det er Bertel Maigaard, der er direktør i BioCirc.

6. jan. 2025 kl. 11:58
Anders Høgh

Lavede 1 meter hotdog: Grillbar begynder året med generationsskift

LYT
Del
Link
kopieret!

Stedet med de lange… rigtigt lange hotdogs står nu over for en forandring. Banjos Grillbar oplyser nemlig på Facebook, at grillen begynder året med et generationsskift.

Det betyder at de én meter lange hotdogs i fremtiden bliver langet over disken af nye ejere, lyder det. Søren Bersang Rasmussen, der indtil nu har været ejer, er kendt for at have lavet Danmarks Største hotdog.

6. jan. 2025 kl. 11:14

Privatansatte får flere penge mellem hænderne

LYT
Del
Link
kopieret!

Lønningerne på det private arbejdsmarked steg med 4,6 procent i fjerde kvartal i 2024, når man sammenligner med samme periode i 2023.

Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.

Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, påpeger, at lønstigningerne generelt har bevæget sig hurtigere op end priserne i 2024.

- Det står i modsætning til 2022, hvor priserne omvendt stak af fra lønningerne, skriver han i en kommentar.

Foreløbige tal for inflationen viser, at forbrugerpriserne steg med 1,6 procent i fjerde kvartal.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her