Far til fire optager på Sydfyn:
- Det pæneste sted i Danmark
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den nye Far til fire-film indspilles på Ravnsborg i Faaborg med flere kendte skuespillere i hovedrollerne. De nyder at være i de sydfynske omgivelser.
Onkel Anders har taget familien med på et familieterapisted, hvor Lille Per, far og de andre skal leve som vikinger i en uge. Terapistedet er i virkeligheden Jim Lyngvilds vikingeborg Ravnsborg på Sydfyn, hvor optagelserne til den nye Far til fire-film er godt i gang.
Martin Brygmann, der spiller Lille Pers far, er glad for at optagelserne foregår netop der.
- Det er ikke det værste sted at filme, vil jeg sige, også imellem optagelser hvor vi kan kigge på den vidunderlige natur. Jeg har taget min cykel med, så jeg kan cykle nogle ture i bakkerne her på det pæneste sted i hele Danmark, siger Martin Brygmann.
Dejligt at være på landet
Far til fire og vikingerne bliver den 20. film i rækken om Lille Per og familien, og optagelserne har været i gang i halvanden uge. For Martin Brygmann er det tredje gang, han spiller rollen som far.
Populær familiefilm skal indspilles på Lyngvilds vikingeborg
Jim Lyngvilds vikingeborg ved Korinth lægger kulisse til, når filmen Far til fire og vikingerne skal indspilles på Fyn i september.
Tusindkunstneren Jim Lyngvild lægger hus til, når næste film i rækken om Lille Per og hans familie skal optages på vikingeborgen Ravnsborg denne måned.
Denne gang ender Per, Onkel Anders og resten af familien med at tage på familieterapi sammen, hvor de skal leve som vikinger i en uge. Det kommer ikke til at gå stille for sig, lover folkene bag filmen.
Jim Lyngvild, som selv bor på Ravnsborg, er blandt andet kendt som designer, fotograf og modekommentator. Nu kan han snart tilføje, at han også bor i en filmkulisse.
Premiere næste år
Optagelserne til Far til fire og vikingerne, som får premiere til efterårsferien næste år, begynder den 25. september på Ravnsborg.
Filmen har blandt andet modtaget støtte fra FilmFyn og har Martin Brygmann og Thomas Bo Larsen på rollelisten som henholdsvis Far og Onkel Anders. Elton Rokahaim Møller indtager rollen som Lille Per.
Far til fire og Vikingerne bliver film nummer 20 i rækken om Lille Per og hans familie. Den første udkom i 1953 og hed Far til Fire.
- Det er dejligt at være tilbage. Jeg har savnet børnene og Onkel Anders, og det er simpelthen så hyggeligt at være afsted, fortæller han.
Også Thomas Bo Larsen, der spiller Onkel Anders, glæder sig over at være tilbage blandt resten af skuespillerne på den sydfynske vikingeborg.
- Vi har været her i to dage, og det er jo fedt, siger Thomas Bo Larsen.
- Det er fantastisk at køre på arbejde her om morgenen på Fyns land. Det er mange år siden, at jeg har været her og for sådan en storbyrotte som mig, er det dejligt at komme på landet, smiler han.
Et unikt sted
Filmen foregår ikke i vikingetiden, men vikingerne spiller en stor rolle i historien. Derfor er direktør for FilmFyn, Klaus Hansen, begejstret for lokationen.
Se video: Jim Lyngvilds Ravnsborg
400 kvadratmeter vikingeborg står nu klar i Korinth. Modeeksperten Jim Lyngvild og hans kæreste Morten er flyttet i ind i Ravnsborg og de knokler for at få det sidste færdigt til jul, så familien kan komme på besøg.
Der er med garanti ikke andre bygninger omkring Hågerup og Korinth, der ligner modeeksperten Jim Lyngvilds nye hus.
Huset - eller borgen, som det nærmere er - er skudt i vejret på kun et halvt år med tømmer fra de lokale skove. Inde, har Modeeksperten Jim Lyngvild og hans kæreste Morten allerede indrettet næsten det hele.
- Jeg har lovet min famlie at vi skal holde jul her, og så nytter det jo ikke, at der ligger træ og flyder og ting der ikke er færdige. Men forhåbentligt er det sidste bræt sat på og der er ryddet op inden den 24. december, siger Jim Lyngdal.
Jin Lyngvild er asatro - altså tro mod de nordiske guder.
- Det var meget naturligt at bygge et ho, som det hedder, til ære for de nordiske guder i over tusind år i Danmark. Så det skulle der selvfølgelig igen, lyder det fra modeeksperten.
Et helt nyt hus skal først have sjæl, og den skal komme fra beboerne.
- Det hele er nyt og der er ingen ting, der kan fortælle historier endnu. Det er en udfordring, men det er også berusende, og bare duften og udsigten er fantastisk, siger Lyngvild.
Et særligt kendetegn ved Ravnsborg er de mange udstoppede dyr - og perlen i samlingen er naturligvis - en ravn.
- Der skal selvfølgelig være en ravn på Ravnsborg, og jeg har været heldig at få en udstoppet ravn af godsejeren fra Erholm Slot, siger borgejeren.
- Ravnsborg har altid været et ønskested for FilmFyn at kunne bruge i en film. Fyn bugner med gode lokationer, men Ravnsborg er et unikt sted, siger Klaus Hansen.
Far til fire og vikingerne
I ”Far til fire og Vikingerne” er den ellers så sammentømrede familie er i krise. Mie og Ole kan ikke længere holde ud at dele værelse, Søs er træt af at fungere som familiens reservemor, og Far har ikke det sædvanlige overskud til at tackle Onkel Anders’ særegne opførsel.
Tilbage står Lille Per, som bare er ked af det hele. Onkel Anders tilmelder derfor familien et ophold på et familieterapisted, hvor familien skal leve som vikinger i en uge. I selskab med børnenes feriegæst Olivia, tager familien afsted for at få styr på tingene. Med sig har de selvfølgelig også elefanten Bodil, hele familiens gamle krammedyr, som pludselig kommer til at spille en hovedrolle, da hun bliver inddraget i en af de ivrige terapeuters selvopfundne vikinge-øvelser. Og hjælper terapien ikke på sammenholdet, så sker der til gengæld noget, når det er Bodils liv der er på spil!
Kilde: FilmFyn
Jim Lyngvild har sagt ja til flere producenter, der ville bruge hans borg til at optage film på, men da holdet bag Far til fire og FilmFyn henvendte sig, kunne han ikke sige nej.
- Det er en kæmpe stor ære at kunne få lov til at bidrage til Far til fire. Lige præcis Far til fire er jo min barndom og alle andres barndom. Så skulle man jo være et bæst, hvis man ikke siger ja til det, siger Jim Lyngvild.
Han kan ikke afvise, at han, udover at lægge lokation til, også får en anden rolle i filmen.
- Det kan godt være, at jeg får en rolle i den her film. Jeg er jo en travl mand, men jeg ved, at der skal være nogle ekstra vikinger med, så det kan godt være, at Jim Lyngvilds grimme ansigt lige pludselige hopper ind, griner han.
Der er stadig flere uger tilbage af optagelserne, men Martin Brygmann glæder sig, til den kan ses af danskerne.
- Jeg tror, at filmen bliver en dramatisk omgang, der er jo kæmpe ballade, fordi Bodil den dejlige elefant bliver væk fra familien. Så der kommer til at blive gået til stålet med meget store følelser, fortæller han.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningst
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Følg juletrafikken her - stor hjemrejsedag giver udfordringer på vejene
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Vejret anden juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.