Tommy mistede sin hund: Fremmed fandt Bella og registrerede den i eget navn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Uger er gået, hvor terrieren Bella har boet under et andet tag end sin ejers, men nu er sagen om den lille russiske toy terrier endelig afklaret.
Tommy Christophersen var ude og gå en helt vanlig rute med sine fem hunde, da hans lille russiske toy terrier Bella løb ind i en nedlagt stald.
Christophersen gik om på den anden side af stalden, men Bella dukkede aldrig op.
Føler sig svigtet: Søren blev ikke advaret om svindlende lægepar
På trods af omfattende svindel på en lægeklinik i Svendborg, har Region Syddanmark ladet Søren Dorvil og hustruen skifte til klinikken uden at advare dem.
Søren Dorvil fra Svendborg og hustruen skiftede i midten af marts måned læge til det fynske lægepar, Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen.
En beslutning, der resulterede i, at de endte som nye patienter i et lægehus, der kort tid efter måtte lukke på grund af svindel for potentielt set 1,7 millioner kroner.
På det tidspunkt var Region Syddanmark allerede opmærksomme på, at lægeparret var under mistanke for svindel. Alligevel stoppede regionen ikke det nye indtag af patienter i klinikken, og det får nu Søren Dorvil til at råbe op.
- Jeg bliver lidt sur og bitter, for jeg synes ikke, det kan være rigtigt, at man kan vælge en læge, som man på daværende tidspunkt ved har mindre end et halvt år tilbage at praktisere i. Det synes jeg er tåbeligt, siger han.
Det sydfynske lægepar har svindlet regionen ved at indberette ydelser til højere takster, end det, der egentlig er udført. I nogle tilfælde har de også opkrævet betaling for behandlinger eller undersøgelser på patienter, som aldrig har fundet sted.
Sad tilbage med regningen
Allerede i december 2020 blev lægeparret Aaen og Rasmussen indstillet til at få frataget deres ydernummer af regionens samarbejdsudvalg. Og i april måned i år fik de endeligt frataget retten til at drive lægepraksis på baggrund af svindelsagen.
Selvom regionen ikke advarede Søren Dorvil og hustruen om svindelsagen, ender regningen på 420 kroner for endnu et lægeskift alligevel hos dem. Den praksis mener Søren Dorvil ikke er rimelig.
- Det kunne have været 100 kroner eller 500 kroner - det er sådan set ligegyldigt. Det er princippet i, at jeg skal betale for noget, som jeg egentlig ikke selv er skyld i, siger han.
Derfor nævner vi navne på læger
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Han er ikke den eneste, der mener, at hændelsen er problematisk. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Jane Heitmann (V) er enig i, at regionen har håndteret situationen fejlagtigt.
- Det er helt afgørende, at vi kigger på, om det her er rimelig lovgivning i forhold til patienten. Både i forhold til at man får en regning på 210 kroner for at skifte læge, men også at man holder folk for nar, når lægen jo lige om lidt ikke er der mere, siger hun.
Det samme mener regionsmedlem i Region Syddanmark Vibeke Syppli Enrum (Ø).
- Patienterne står jo i de fleste tilfælde i en meget utryg situation, og de er helt uforskyldte. Derfor burde de kunne skifte læge, uanset hvad og uden at skulle betale, siger hun.
Jane Heitmann mener, at sundhedsministeren bør bekende kulør i sagen.
- Det er helt afgørende, at ministeren tilkendegiver, om ministeren synes, det er i orden, at man har åbent for tilgang af nye patienter hos læger, man ved er under mistanke for svindel, siger hun og fortsætter:
- Jeg vil gerne have ministerens vurdering af, om det er en rimelig praksis, siger hun.
Har skiftet til ny læge
Siden flere medier begyndte at afdække svindelsagen i Svendborg, har Søren Dorvil og hustruen valgt at skifte til en ny læge.
Hvorfor er det vigtigt for dig at skifte læge - de yder jo en service?
- Man skal have 100 procent tillid til den læge, man går hos. Jeg kan ikke vurdere deres faglige kompetencer, men jeg synes, det må være rimeligt, at man kan vide sig tryg ved, at det der står i journalen stemmer overens med de faktiske forhold, siger han.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Bo Libergren (V), der er formand for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark. Han er blevet spurgt om, hvorfor det er muligt for lægeparret at tage imod nye patienter på et tidspunkt, hvor regionen har indstillet dem til at få frataget deres ydernummer på grund af uretmæssige opkrævninger. Han oplyser dog, at han ikke kan stille op af juridiske hensyn.
TV 2 Fyn har også forsøgt at få en kommentar fra lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, men de har ikke besvaret vores henvendelser.
Har du informationer i sagen?
Har du informationer i sagen, kan du kontakte TV 2 Fyn på jari@tv2fyn.dk
Derfor hentede hundeejeren sin motorcykel og ledte efter den lille hund, men uden held. Væk var Bella, og i noget tid gik Tommy Christophersen rundt og håbede, at den ville finde hjem, men håbet blegnede og til sidst ringede han til politiet.
Opkaldet afslørede, at der var en rigtig god grund til, at hunden ikke var kommet hjem efter sit eventyr. En fremmed havde nemlig taget den.
Fremmed kvinde havde Bella
Politiet fik at vide af Dansk Hunderegister, at en kvinde havde registreret sig som dens besidder, som det hedder i systemet.
- Jeg synes, det er mærkeligt, at man bare kan få lov til at omregistrere en hund. Det kan jeg ikke få til at passe, siger Tommy Christophersen, som har været meget igennem siden den dag i midten af marts, hvor hunden løb væk. Og hvor den helt forkerte person fandt den.
Vælter sig i vrede kommentarer: Risingskolen i modvind efter undervisning i telt
Udendørs undervisning på Risingskolen har nu affødt så mange negative kommentarer på Facebook, at skolen har lukket deres kommentarspor.
- I burde aldrig komme i nærheden af børn igen, hvis I for alvor mener I kan forsvare det der. I ødelægger børnene, skriver en Facebook bruger på Risingskolens opslag.
Udendørs undervisning er lige nu virkeligheden for mange folkeskoleelever.
Det har fået Risingskolen i Odense til at søge alternative muligheder. De har nemlig rykket undervisningen ind i coronavenlige énmandstelte.
Et tiltag Risingskolen mandag delte på deres Facebookside:
Risingskolen har lukket kommentarsporet på Facebook efter massiv kritik af deres udendørs undervisning
Opslaget viser en syvende klasse, der modtager undendørs undervisning i de indkøbte énmandstelte. Men tiltaget er blevet stærkt kritiseret på Facebook.
- Det der er jo sygt. Jeg er i chok over hvor vanvittigt folk opfører sig efterhånden. Fornuften er tydeligvis forsvundet for mange, skriver en Facebook-bruger i en kommentar til opslaget.
Skoleleder, Pernille Sisse Wessel, er overrasket over de mange negative reaktioner.
- Vi havde ikke forventet, at reaktionen ville være sådan her. Vi er blevet meget overrumplede over det, fortæller hun og fortsætter:
- Eleverne har siddet længe derhjemme bag skærmene, så vi har gjort hvad vi kunne for at sikre, at de kan se hinanden fysisk. Vi havde bare fokus på, at sikre den bedst mulige undervisningssituation for eleverne, siger hun.
Pernille Sisse Wessel fastslår desuden, at énmandsteltene skal ses som en mulighed for, at udendørsundervisningen kan gennemføres uanset vejret den pågældende dag.
- Det var et spørgsmål om, at finde en mulighed, hvor eleverne kunne være fysisk sammen uanset vejrforhold. Det er ikke meningen, at de skal sidde derinde hele dagen, siger hun.
Risingskolen har efter de mange negative reaktioner valgt at lukke kommentarsporet på opslaget.
Glenn Michelsen, som er sekretariatschef i Dansk Hunderegister, forklarer, at det handler om, at hunden skal registreres, hvor den rent faktisk er. Man registrerer altså ikke nødvendigvis, hvem der er ejeren.
Dermed er det nemmere for myndighederne at finde frem til hunde, ligesom det var tilfældet i denne sag. Ligesom det af samme grund er forholdsvist nemt at registrere sig som besidder.
I sagen med Bella havde kvinden, der havde taget hunden, skrevet en mail til Dansk Hunderegister og oplyst, at hun havde købt hunden af Tommy.
Det var nok. Derefter skulle der gå over en måned, før Bella og Tommy Christophersen kunne genforenes.
Tommy Christophersen og politiet måtte nemlig vente på, at en dommer lavede en retskendelse, så man kunne hente hunden hjem.
Hård tid
Fyns Politi oplyser, at man fandt Bella hos en bekendt af den kvinde, som havde taget den. Ordensmagten tog den derefter til dyrlæge, inden Tommy Christophersen kunne få den tilbage.
- Det har været en hård tid, og jeg har nok også haft svært ved at forstå, hvorfor jeg ikke kunne få at vide, hvem der havde Bella.
Ifølge dansk hunderegister påstod kvinden, som Tommy Christophersen ikke kunne få udleveret oplysninger om, at hun slet og ret havde købt terrieren.
Noget, som Tommy Christophersen siger, han aldrig kunne drømme om.
- Jeg har aldrig solgt Bella til nogen. Bella betyder alt for mig. Hun er jo min hund, siger Tommy Christophersen.
Han er lettet over, at Bella er hjemme igen, men siger, at det er en meget tryghedssøgende hund, han har fået hjem.
- Bella er hos mig hele tiden.
Trods sine oplevelser er hundeejeren ikke nervøs for, at det skal ske igen. Han mener, at det er en situation, man kun oplever én gang i sit liv.
Finder man en hund uden ejer, skal man nok genoverveje, om man vil registrere sig som besidder, for Fyns Politi oplyser, at kvinden, der havde taget Bella, er sigtet for tyveri.
Beboere trætte af vaccinationscenter:
- Trafikkaos skaber utryghed og spærrer os inde
Parkerede biler overalt, lange bilkøer og stisystemer, der bruges til bilkørsel. Beboere i området ved vaccinationscentret i Odense efterlyser løsninger.
- Du tør ikke cykle her eller gå med en barnevogn. Og det kan tage halvanden time at hente en liter mælk i Netto på grund af trafikken.
Ordene kommer fra Thomas Kjerside Poulsen, der bor på Dianavænget i Dalum. Fra sin bolig kan han se over på vaccinationscentret på Athenevænget - og ikke mindst den konstante strøm af biler til og fra centret.
- Som beboer sidder vi hver dag fast i bilkøerne til vaccinationscentret og oplever farlige situationer. Det holder ikke, mener Thomas Kjerside Poulsen.
Og han er langt fra den eneste beboer i området, der er træt af situationen.
Stisystem bruges som udkørsel
Normalt er det et fredeligt grønt område med stisystemer, som bruges af cyklister og fodgængere - ikke mindst børn. Idag holder mange sig helst væk.
En del af stierne bruges nemlig som udkørsel for de bilister, der har har været inde og blive vaccineret. Det skaber utryghed.
- Nogle dage er det et rent trafikkaos, fortæller Christoffer Hindsgaul, der bor på Heliosvænget et par veje væk.
- Indimellem bliver der kørt 50 kilometer i timen her på stierne. Bilister tror, de "ejer" vejen og er ikke opmærksomme på tilkørselsvejene. Det kan let ende med et uheld, frygter han. Christoffer Hindsgaul mener, at myndighederne hidtil har haft mest fokus på at få folk hurtigt ind til vaccinationsområdet.
- Og så må bilisterne selv sørge for at finde ud gennem stierne, siger Christoffer Hindsgaul.
Efterlyser flere hjemmeværnsfolk
Ifølge beboerne er afmærkningen af stierne for nylig blevet forbedret med kegler, men det er stadig ikke godt nok, lyder det.
- Der er brug for flere hjemmeværnsfolk, som regulerer og overvåger trafikken både ind i men ikke mindst ud af området, siger Christoffer Hindsgaul.
I øjeblikket er der fire hjemmeværnsfolk placeret ved selve vaccinationscentret. Der burde være dobbelt så mange hjemmeværnsfolk, lyder opfordringen.
- Der mangler også bedre skiltning, så folk ikke kører rundt og spørger os beboere om vej, tilføjer Christoffer Hindsgaul..
Hvor længe skal det vare ?
Beboerne har både kontaktet hjemmeværnet og Odense Kommune med deres bekymring. Men i følge beboerne har svaret hidtil været: "Det er, som det skal være".
For Thomas Kjerside Poulsen på Dianavænget er tålmodigheden dog ved at slippe op. For at undgå at sidde fast i trafikken parkerer han nogle gange længere væk og går det sidste stykke hjem. Men det løser ikke løser problemet på længere sigt.
- Jeg har tænkt, om man måske kunne åbne endnu en cykelsti, hvor os, der bor her, har adgang til at køre i bil, lyder et forslag fra Thomas Kjerside Poulsen.
Eller også må man revurdere, om vaccinationscentret på Athenevænget er en forkert placering.
- Selvfølgelig er det vigtigt få folk vaccineret, men der må være en bedre egnet lokation end et beboelseskvarter, mener Thomas Kjerside Poulsen
Det har tirsdag ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Odense Kommune eller OUH, som har ansvar for at drive vaccinationscentret.
Enorm brandfare - Beredskab Fyn deler skræmmende video
kopieret!
Levende lys på juletræet er stemningsfuldt, men kan også hurtigt spolere julehyggen. Det skriver Beredskab Fyn i et opslag på Facebook.
Kun halvandet minut skal der til, fra flammen på et stearinlys får fat i træet, til hele julegranen er brændt ud.
Det illustreres med en video af et juletræ, hvor flammen netop får fat i en gren.
Efter ni grove gaderøverier - politiet eftersøger ofre som er truet til stilhed
kopieret!
Fyns Politi har i efteråret efterforsket ni grove gaderøverier i Odense.
Nu er to teenagere blevet anholdt, men politiet formoder der er endnu flere ofre. Derfor sender politikredsen og Odense Kommune nu et brev til elever og forældre.
- Røverierne var grove og der blev i enkelte tilfælde anvendt peberspray mod forurettede. Fyns Politi har nu som led i efterforskningen sigtet to unge mænd fra Odense kommune på henholdsvis 15 år og 16 år. De to formodes at stå bag røverierne, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.
I brevet står der, at det ikke blot er fysiske ejendele der er blevet stjålet ved røverierne. Også unge menneskers identitetsoplysninger er blevet taget.
Flere ofre
Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.
- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.
I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.
Frygt ej
Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.
- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.
Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.
- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.
Harry Potter-ekspert trådte til, da umulig scene skulle filmes på Fyn
kopieret!
Langt væk fra alt i Nissernes rige ligger Ensomhedens Tårn med det dybe krater i havbunden ved siden af.
Det gamle tårn i TV 2-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr' har ikke haft besøg i 100 år, og det kan ses.
Mos og buske går på de rå sten, som har taget mod elementernes behandling gennem årene.
Det var også her Lasse måtte dykke ned for at finde den forsvundne julestjerne i 'Tinkas juleeventyr', men det viste sig at være langt mere bøvlet at lave den optagelse, end man havde regnet med, da optagelserne blev lavet tilbage i 2017.
Filmholdet fandt et sted helt ude på den sydvestlige spids på Fyn, hvor landskabet var goldt og forladt.
- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.
Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.
For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?
- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.
Men så blev det lavvande.
- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.
I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.
- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.
Specialist fra Harry Potter-film
'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.
Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.
Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.
- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.
En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.
På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.
Lavpraktisk, men effektivt.
Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.
Den optagelse er lavet i en svømmehal.
- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.
Viceborgmester ville gerne have brugt gyldne håndtryk bedre
kopieret!
Mere en 10,5 millioner kroner har det kostet Nyborg Kommune at afskedige fem chefer de seneste tre år.
Det er penge, de er overenskomstforpligtet til at betale, når de vælger at splitte med en chef. Alligevel ville viceborgmester Michael Gertsen (C) gerne have brugt pengene anderledes.
Slotsfejring - nu kan Nyborgs butikker juble
kopieret!
Nyborgs 472 millioner kroner dyre slotsprojekt kan betyde kronede dage for Nyborgs handelsliv og turisme.
Det spår det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen efter vedtagelsen i Folketinget.
- Jeg var selv på juleindkøb Nyborg i dag, og jeg mærkede helt klart, at butiksindehaverne glæder sig til, at projektet bliver færdigt, siger Thomas Skriver Jensen.
Han forstår godt, at Enhedslisten har været frustreret over forløbet og nødvendigheden af en anlægslov for at få projektet vedtaget.
- Men jeg er også stolt over det sammenhold, der har været blandt de fynske folketingsmedlemmer for at få slottet åbnet, så historien kan formidles, siger Thomas Skriver Jensen.
Mai Mercado (K), er også begejstret.
- Alt godt kommer tilsyneladende til den, der venter, og vi har i den grad ventet på, at slotsprojektet kom på skinner. Projektet har været behandlet af adskillige kulturministre, siger Mai Mercado.
Hun satte navnet på det beslutningsforslag, som Venstres Erling Bonnesen stod bag om en ny anlægslov.
For Venstres folketingsmedlem er glæden da også til at føle på.
- Jeg er glad for, at det endelig lykkedes. Det er et rigtig godt projekt, og jeg vil gerne takke alle, som har bakket op, siger Erling Bonnesen.
Nu kan fynsk slot til halv milliard bygges helt lovligt
kopieret!
Nu kan gravemaskinerne endelig rykke ind på Slotsholmen i Nyborg.
Et stort flertal i Folketinget har netop besluttet, at slotsprojektet til 472 millioner kroner kan gennemføres. 96 stemte for og 13 imod.
Det skete ved tredjebehandlingen af forslaget om en anlægslov for slotsprojektet.
Projektet har været igennem mange genvordigheder. Lige til det sidste var der bespænd.
Forslaget skulle have været til tredje- og sidste behandling i Folketinget tirsdag, men blev under dramatiske omstændigheder taget af dagsordenen.
Det skete efter, at foreningen Kultur og Arv i en henvendelse til Folketingets formand, Folketingets kulturudvalg og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kaldte projektet for et muligt grundlovsbrud, fordi en vedtagelse af en anlægslov ifølge foreningen ville suspendere klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fratage borgerne muligheden for at efterprøve, om projektet overholder loven.
Jakob Engel-Schmidt kunne ikke nå at svare på henvendelsen inden tredjebehandlingen tirsdag, og bad derfor om udskydelse af behandlingen til i dag.
Det er især bygningen af en stor udstillingsbygning på slotsområdet, der har været stridspunktet.
Kulturministeren har været i samråd i den forbindelse, og det var også derfor et smalt flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet i første omgang forkastede projektet.
Derefter valgte et politisk flertal at ændre museumsloven og vedtage projektet ved en anlægslov.
Under tredjebehandlingen beklagede Enhedslistens Søren Søndergaard med støtte med Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, at projektet blev vedtaget med en anlægslov.
De to partier har hele tiden været modstandere af prpojektet.
Det betyder, at klagemulighederne kan begrænses.
De havde håbet, at man kunne bruge den nye museumslov.
Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen
Er det en overtrædelse af grundloven, hvis Folketinget vedtager slotsprojektet i Nyborg?
Det vil landets lovgivere ikke være i tvivl om.
I hvert fald blev anlægsloven, der skal bane vej for det næsten en halv milliard kroner dyre renoverings- og ombygningsprojekt, tirsdag taget af Folketingets dagsorden, inden det skulle tredjebehandles.
Det er en skrivelse sendt mandag fra foreningen Kultur & Arv til Folketingets formand og til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (V), der har fået kulturministeren til at udskyde 3. behandlingen til på torsdag.
Principiel karakter
Folketingets kulturudvalg havde bedt Jakob Engel-Schmidt svare på spørgsmålet, men det kunne han ikke nå.
I en henvendelse til Folketingets formand Søren Gade, skriver Jakob Engel-Schmidt, at henvendelsen vedrører blandet andet spørgsmål af “principiel karakter”.
- Kulturministeriet er ikke i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmålene inden for den angivne tidsramme og skal på den baggrund anmode om, at 3. behandlingen udskydes til 19. december, hedder det.
Begrundet risiko for grundlovsbrud
I brevet fra Kultur og Arv oplyses det, at “der er begrundet risiko for grundlovsbrud”, hvis Folketinget vedtager lovforslaget, der blandt andet indebærer en ny formidlingsbygning ved siden af Nyborg Slot.
- En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I den type projekter er samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og klageadgang afskæres. Anlægsloven for Nyborg Slot vedrører udelukkende et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at vedtage en anlægslov, der blandt andet suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder relevant lovgivning. Det strider imod de gældende principper i et retssamfund, hedder det i brevet fra Kultur og Arv.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har for nylig været i samråd om projektet, der har mødt modstand fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og i et vist omfang også fra Radikale Venstre.
Opdateres…
Nytår på vej - sådan skåner du din firbenede ven mod fyrværkeri
kopieret!
Nytår nærmer sig og det betyder fyrværkeri om ørerne på dyr og mennesker. Det er særligt velkendt at mange hunde og andre dyr frygter de høje brag. Derfor kommer Dyreværnet med et par gode råd op til den kommende højtid. For har du ikke i forvejen trænet dit dyr til det, kan det blive en plagsom tid.
Ifølge en pressemeddelelse er det bedste at sætte ind med træning i rigtig god tid. Men hvis man er én af dem, som ikke har haft mulighed for det, så skal man ikke fortvivle.
Her er Dyreværnets 7 gode råd der kan hjælpe din hund og kat igennem nytåret
Lad ikke din hund eller kat være alene hjemme. Vær sammen med dit dyr, så du kan hjælpe og berolige.
Behold snoren på når du går tur med hunden, så den ikke kan sætte i spurt, hvis den bliver bange.
Er din kat vant til at komme udenfor, så hold katten indendørs, så længe der skydes fyrværkeri af.Gå en lang tur, mens det er lyst udenfor, og lav træningsøvelser. Lav hjernestimulerende inde aktiviteter inden som fx at lade hunden snuse sig frem til gemte godbidder i huset. Så har du hjulpet hunden til at bruge sin krop og hjerne godt, når de høje lyde går i gang.
Hvor i hjemmet kan dit dyr bedst slappe af? Et rum uden vinduer eller et med mørklægningsgardiner er godt, så dyret er skærmet for lysshowet nytårsaften. Hvis ikke det er muligt, kan du alternativt lave en ’hule’ til dem, som de kan putte og gemme sig væk i. Uanset om det er toilettet eller et soveværelse der er bedst, så gør det hyggeligt og trygt med tæpper og hold dig i nærheden eller sid med det, så dyret føler sig trygt.
Tænd for musikken, så der er et baggrundslydtæppe, der hjælper med at kamuflere bragene
Fyld en Kong (tyggelegetøj) med dåsemad og frys den ned. Giv den til hunden, inden fyrværkeriet begynder, så hunden fokuserer på den gode snack fremfor uroen. Der findes tilsvarende legetøj til katte, hvor katten aktiveres ved at få legetøjet til at bevæge sig, så godbidderne falder ud.
Endelig kan du også rådføre dig hos dyrlægen og få en snak, om hvorvidt angstdæmpende eller beroligende medicin er en løsning, hvis nervøsiteten er særlig stor hos din hund eller kat.
Dige-formand undrer sig - hvorfor er Sydfyn ikke på listen?
kopieret!
En ny kortlægning fra Kystdirektoratet viser, at over halvdelen af landets kommuner er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og hav.
Men det er ifølge landsformand for landsforeningen for Digelag i Danmark Bent Alminde ikke nok.
- Sidste år var der en stor storm i oktober, der ramte en hel del områder i det Sydfynske og østvendte kyster på Sjælland. De er ikke på listen, og det synes vi er underligt, siger han til TV 2.
Med udpegelsen følger nemlig opmærksomhed, og muligvis en prioritering, når der søges om midler i den såkaldte kystpulje, pointerer Bent Alminde.
På Fyn er Odense Fjord og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser oftere.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
kopieret!
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Tarveligt indbrud kort før jul - flere gaver stjålet fra pakkeshop
kopieret!
Julestressen er formentlig ikke blevet mindre for en lang række borgere, der har fået deres pakker leveret til Flügger Farver på Enebærvej i Odense.
Fem minutter over 21 onsdag aften gik alarmen i butikken, og da butikkens chef ankom ti minutter senere stod det klart, at ubudne gæster havde været på besøg.
På butikkens Facebookside fremgår det, at der har været indbrud, og at tyvene er sluppet af med flere pakker.
Malermester Bjørn Andersen, der er indehaver af butikken, fortæller til TV 2 Fyn, at tyvene er kommet ind via kælderen, men at det ser ud til, at de er blevet forstyrret midt i deres ugerning.
Stjal op mod 50 pakker
For tyvene var heldigvis ikke sluppet afsted med alle pakker og måtte blandt andet efterlade to sække fyldt med pakker.
- Men der er forsvundet et sted mellem 45 og 50 pakker, fortæller Bjørn Andersen.
Torsdag har der indtil videre været en person, som personalet i butikken måtte overlevere den kedelige nyhed, at kundens pakke var blevet stjålet.
Kunden tog det heldigvis pænt, fortæller Bjørn Andersen.
Butikken har på sin Facebookside også beklaget de gener, som indbruddet medfører og understreger, at de arbejder på højtryk for at få et overblik over situationen.
Det indebærer blandt andet et besøg af GLS, som scanner de tilbageværende pakker for at finde ud af, hvilke pakker der er stjålet. Herefter vil de berørte kunder blive kontaktet, fortæller Bjørn Andersen.
Har man bestilt pakke til levering i butikken, så er det stadig her, man skal afhente den, når den er leveret, og Bjørn Andersen siger - uden at afsløre for meget - at han har gjort ekstra for at gardere butikken mod et nyt indbrud.