Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den fynske kunster Jens Galschiøt fik pludselig problemer, da han ville opsætte en såkaldt turistoplysningstavle ved motorvejen. Ifølge kunstneren blev skiltet i første omgang stoppet af politiske hensyn.
I Galleri Galschiøt var ejeren og kunstneren godt tilfreds med, at det efter flere års ansøgningsproces lykkedes at blive godkendt til at få en brun turistoplysningstavle ved Fynske Motorvej.
Men pludselig fik Jens Galschiøt at vide, at skiltet ikke måtte komme op alligevel.
Første brune vejskilt med politisk budskab er sat op på Fynske Motorvej
Det nye motorvejsskilt, der viser vej til Jens Galschiøts galleri, har kostet 80.000 kroner og er finansieret via crowdfunding.
Ved afkørsel 48 Tietgenbyen på Fynske Motorvej står der nu et brunt skilt, der reklamerer for Galleri Galschiøt. Det er samtidig første gang, at et brunt turistvejskilt indeholder politiske budskaber i Danmark. Skiltet blev sat op fredag, men det har været en lang og dyr proces at nå dertil, forklarer Jens Galschiøt.
- Selve skiltet koster 80.000 kroner, fordi man skal betale for administration, kaffehentning, grafik og fundament. Jeg har nogle store cigarkasser, som vi kan tage af, hvis det hele går ad helvede til. Dem tog jeg faktisk og brugte på skiltet. Jeg var så bange for, at vi ikke fik det, så jeg var nødt til at betale lige med det samme.
Kunstværker har finansieret skiltene
Derfor har det været nødvendigt at tænke ud af boksen for at finansiere de nye skilte. For det er ikke kun på motorvejen, at der er sat et skilt op - også på de omkringliggende veje er der nu skilte, der peger mod galleriet.
- Vi manglede vel omkring 300.000 kroner eller sådan noget. Så vi gik i gang med at lave små skulpturer. Flere hundrede små skulpturer, som vi har solgt for 3.500 kroner. De koster normalt meget mere. Så ville skæbnen, at folk kom i bunkevis og købte dem. Vi har allerede solgt for 200.000 kroner, så det er i virkeligheden crowdfunded alt det her, forklarer kunstneren.
Det brune turistskilt, som nu står på motorvejen ved afkørsel 48, indeholder syv af kunstnerens mest kendte og provokerende kunstværker med politiske budskaber.
Skal tiltrække flere besøgende
En opgørelse fra Vejdirektoratet viser, at der dagligt kører mere end 80.000 biler på Fynske Motorvej, og det er de bilister, som Jens Galschiøt håber får lyst til at køre omkring galleriet.
- Idéen opstod ud i luften. Hvad gør vi for at reklamere for galleriet? Vi har de sidste mange år haft 15.000 besøgende om året. Hvordan får vi flere folk herud? Jeg er sådan set kendt nok, men vi opdagede, at selv naboerne ikke vidste, at de kunne komme herud. Så skulle vi lave en stor annoncekampagne, og det har vi ikke råd til. Så opdager jeg det med skiltet og tænkte: “Gad vide, om vi kan få sådan et skilt?”
Og det kunne Jens Galschiøt. Skiltet står nu på Fynske Motorvej, men i lang tid frygtede kunstneren, at projektet ville blive stoppet.
- Skiltet kom op i går, og det er fantastisk. Jeg har hele tiden været bange for, at det blev stoppet, for det var så fint, at vi fik det. Hvis nu nogen bliver sure over det, hvad sker der så? Men heldigvis har ingen været sure, og det håber vi heller ikke der gør, men det ved vi jo ikke rigtig, siger Jens Galschiøt.
Udover det brune skilt ved afkørsel 48 på Fynske Motorvej er der også sat ni blå vejvisningsskilte op, som viser vej mod Galleri Galschiøt i Næsby.
Læs her historien om, hvad der - ifølge kunstneren - skete i de dramatiske dage omkring 26. april, da skiltet efter en række besværligheder kom op ved Fynske Motorvej.
- De siger: "Vi er blevet stoppet fra allerhøjeste sted". Jeg ved ikke, hvad det allerhøjeste sted er, men det må være politisk. Jeg kan ikke forestille mig andet, for de faglige folk har godkendt skiltet, siger Jens Galschiøt, der er kendt for sin kunst med politiske budskaber.
Skiltet indeholder silhuetter af Galschiøts værker. Deriblandt den indre svinehund, en H.C. Andersen med bryster. En gravid teenager, der bliver korsfæstet. Frihedsgudinden med teksten "Freedom to pollute" (frihed til at forurene) og et vartegn for massakren på Den Himmelske Freds Plads i Kina i 1989 med teksten "nationens traume" på kinesisk.
Altsammen politiske budskaber.
- Der er nogen, der har siddet og kigget på det skilt og sagt "det er sgu for politisk, det kan give komplikationer formentlig i forhold til udlandet", og derfor prøvede de at stoppe det, mener Jens Galschiøt.
Det viser skiltet
- Survival of the fattest (2012) er en 3 meter høj kobberskulptur. En overvægtig retfærdighedsgudinde bliver båret af en udsultet mand. Skulpturen er en kommentar til den vestlige verdens retfærdighedssans.
- H.C. Andersen i en queer tid (2012) viser Andersens kvindelige sider og diskuterer, hvordan Andersen kunne have reageret i vores tid, hvor det ikke er usædvanligt at flirte med sin kønsidentitet.
- Unbearable (2015) viser en isbjørn, der bliver spiddet på en stigende CO2-graf. Blev opstillet ved klimatopmødet COP21 i Paris og har siden været opstillet i byer verden over.
- Skamstøtten (1995) er ni meter høj og blev lavet som mindesmærke over massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. Skulpturen er opstillet i Hongkong og har kostet Jens Galschiøt et permanent indrejseforbud i Kina.
- Freedom to Pollute (2002) viser en frihedsgudinde, der sender røgsøjler til vejrs og har teksten "Freedom to Pollute" på en lovbog. Skulpturen skal ses som en kommentar til den vestlige verdens krav om vækst og forbrug.
- I Guds navn (1997) viser en korsfæstet gravid teenager. Skulpturen sætter fokus på den katolske kirkes modstand mod prævention.
- Min indre svinehund (1993) blev samtidig stillet op mange steder i Europa. Skulle sætte fokus på immigration og social ulighed.
Kilde: Galleri Galschiøt.
Grundig proces i Vejdirektoratet
Skiltet havde været igennem en månedlang designproces i Vejdirektoratet. Det viser en aktindsigt, som TV 2/Fyn har foretaget.
Efter Jens Galschiøt havde søgt om at få et brunt turistoplysningsskilt og godkendelsesudvalget havde været på besøg i galleriet, startede arbejdet med at finde ud af, hvad skiltet skulle forestille.
Helt nærliggende valgte Vejdirektoratet at vise en samling af de politiske kunstværker, som galleriet og kunstneren er kendt for i hele verden.
15. januar 2019 blev der i Vejdirektoratet udarbejdet en skitsetegning.
13. februar blev det ønskede design bestilt ved direktoratets egen grafiker.
6. marts blev designet godkendt.
11. marts blev tavlen bestilt og sat i produktion.
5. april blev tavlen, der havde kostet 62.000 kroner, pludselig stoppet, selvom den var færdig og lå klar til opsætning.
Altså efter knap fire måneders proces blev skiltet, som Vejdirektoratet selv havde designet, pludselig bremset.
Ifølge Vejdirektoratet skete det af hensyn til trafiksikkerheden
- Hvis der står meget tekst, og der er mange figurer. kan der være rigtig mange ting, der tager trafikantens opmærksomhed. Det er vi meget opmærksomme på, fordi vi vægter trafiksikkerheden meget højt, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Ivar Sande.
Er det ikke meget sent i processen at finde ud af, når man har haft mange måneder til at kigge på den?
- Absolut. Jeg tror også, det er første gang, det er sket, at vi så sent er blevet opmærksomme på distraktionerne, siger Ivar Sande.
Motorvejsskilte tændes snart
Tre nye store informationsskilte hænger lige nu indover vejbanen på den fynske motorvej. Hvornår der kommer lys i skiltene, er endnu ikke afklaret. Men skiltene testes på højtryk lige nu.
Helt nyt forsøg
Skiltene bliver de første af sin art i Danmark. Indtil nu har der kun været gjort forsøg med nogle midlertidige motorvejsskilte i København.
De tre skilte på Fyn, der skal kædes sammen med to skilte ved Taulov i Jylland, er de første permanente herhjemme. Skiltene skal oplyse om trafikforhold, fx uheld, vejarbejde, kø, brolukninger mm.
Skal være mest slukket
Ifølge projektleder ved Vejdirektoratet Mads Holm-Petersen så vil skiltene være slukket i 90 procent af tiden. Og han tør endnu ikke sige, hvornår de bliver tændt første gang.
- Da det er første gang vi stiller skilte op i åbent land, er der masser af ting, der skal prøves af, inden vi for alvor går igang, siger Mads Holm-Petersen. Skiltene bliver styret fra København. På Fyn er de sat op i vestgående retning ved afkørsel 53 og 57 og i østgående retning ved afkørsel 57.
Jens Galschiøt forsøgte at imødekomme Vejdirektoratet ved at komme med forslag til forenkling.
- Jeg foreslog at tage H.C. Andersen ud, men jeg kunne høre, at det var ikke det, de var interesseret i. Det var faktisk lidt svært at finde ud af, hvad de mente, siger Jens Galschiøt.
Den kinesiske skamstøtte, som fremgår af skiltet, er i virkeligheden ni meter høj og har skabt stor politisk modstand i Kina. Skulpturen har kostet Galschiøt et permanent indrejseforbud i landet.
Ivar Sande fra Vejdirektoratet afviser, at det pludselige stop for opsætningen af skiltet skulle være forbundet med Galschiøts politiske motiver.
Skiltet kom op
Men selv om Jens Galschiøt ikke er overbevist om, at det handlede om trafiksikkerhed, er han glad for, at sagen endte, som den gjorde.
Efter at have gennemgået alle skiltets elementer med Vejdirektoratet, endte det nemlig alligevel med, at skiltet kom op, som det var planlagt. Uden ændringer.
Skulpturer med sexlegetøj: Galschiøt i kamp for ytringsfriheden
Den fynske kunstner, Jens Galschiøt, er igen i år til stede på Folkemødet i Allinge på Bornholm. Skulpturer med sexlegetøj skal sætte fokus på offentlige ansattes ytringsfrihed.
Det er niende gang, at Folkemødet på Bornholm løber af stablen - og alle gange har den fynske provokunstner Jens Galschiøt været repræsenteret med sine opsigtsvækkende skulpturer. Og i år er ingen undtagelse.
“Jeg har sådan nogle vanvittige skrigende figurer, nogle af dem har gagbolde i munden - sådan nogle sadomasochistiske gagbolde i munden, og det handler om ytringsfrihed inden for den offentlige sektor.”
- Generelt synes jeg, at kunsten er vigtig i den her slags forum, som hovedsageligt handler om politik. Jeg var med helt fra starten, hvor jeg kom med et kæmpe flygtningeskib nede i havnen. Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at kunsten markerer sig i det offentlige rum, siger den fynske billedhugger.
I år besøger fynboen Bornholm med skulturerne til et kunstprojekt om ytringsfrihed. Blandt andet bruger Galschiøt sexlegetøj i sin nye udstilling.
- Jeg har sådan nogle vanvittige skrigende figurer, nogle af dem har gagbolde i munden - sådan nogle sadomasochistiske gagbolde i munden, og det handler om ytringsfrihed inden for den offentlige sektor. Det synes jeg er passende, for der er rigtig mange offentlig ansatte her. Det handler ikke bare om retten til at ytre sig, men også om pligten til at ytre sig, siger Jens Galschiøt.
Med sin nye udstilling vil den fynske kunstner gøre opmærksom på, at det er vigtigt, at offentligt ansatte siger deres mening.
- I Danmark der handler det om, at offentligt ansatte ofte bliver lukket ned i deres ytringer og får at vide, at de ikke må udtale sig til offentligheden, forklarer Jens Galschiøt.
Offentlig debat om gagbolde
Håbet er, at de mange ansigter vil blive udstillet forskellige steder på offentlige institutioner. Og ønskescenariet er, at nogle af skulpturerne bliver udstillet på Odense Universitetshospital eller et jobcenter
- De her skal ind på sygehusene, på afdelingerne, jobcentret, eller sådan noget. På den måde kommer det til at fokusere debatten. Folk kommer til at kigge på de der gagbolde, og siger "fuck, har vi det sådan". Og der vil der være nogen der siger: "Ja, sådan har vi det", siger Jens Galschiøt.
Selvom det er et provokerende kunstværk, så er den fynske kunstner ikke i tvivl om, at det vil lykkes ham at få sat kunstværket op på offentlige institutioner.
- Der er aldrig nogen i den her verden, der kan sige nej til et kunstværk. Hvis nu sygehusledelsen siger "vi vil ikke stille de her figurer op i kantinen", så vil jeg jo bare lave en alliance med kunstforenignen, og ellers vil jeg ringe til dig, fra TV 2 og sige, at vi har en rigtig sjov sag her, hvor de ikke vil stille det her op, siger Jens Galschiøt.
TV 2/FYN debat gav inspiration til kunstprojekt
Inspirationen til Galschiøts nye kunstprojekt kom efter en debat på TV 2/Fyn, hvor Galschiøt oplevede, at en af debattørerne forfægtede et synspunkt i studiet, men sagde noget helt andet, da kameraet var slukket. Årsagen var, at den medvirkende i debatten var bange for konsekvenserne, hvis det var det rigtige synspunkt, der blev sagt mens kameraerne var tændt.
- Det giver et enormt mudder i debatten, at de er styret af nogle andre og de ikke kan få lov til at sige, hvad de rent faktisk vil. Det er ødelæggende for debatten, siger Jens Galschiøt.
Jens Galshciøts nye udstilling er også et internationalt projekt, og figurerne skal blandt også udstilles i Hong Kong.
Skiltet står nu ved afkørsel 48 (Tietgenbyen) på Fynske Motorvej i østgående retning.
- Måske er det udtryk for et potentielt forsøg på, at man ville lave censur fra politisk side, men jeg ved det jo ikke. Jeg er bare glad for, at jeg har fået mit skilt. Og jeg har haft et strålende samarbejde med Vejdirektoratet, siger han.
Regler for de brune skilte
- Seværdigheden eller attraktionen skal ligge maksimalt 15 km fra nærmeste motorvej.
- Der skal være en ”ledig” frakørsel. Der må kun opstilles én turistoplysningstavle per frakørsel i hver retning.
- Skiltet betales af ansøgeren.
- En godkendelse gælder i 20 år.
Kilde: Vejdirektoratet
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste modstander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.