'Allerhøjeste sted' forsøgte at standse Galschiøts turisttavle:
- Jeg tror, de frygtede politiske komplikationer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den fynske kunster Jens Galschiøt fik pludselig problemer, da han ville opsætte en såkaldt turistoplysningstavle ved motorvejen. Ifølge kunstneren blev skiltet i første omgang stoppet af politiske hensyn.
I Galleri Galschiøt var ejeren og kunstneren godt tilfreds med, at det efter flere års ansøgningsproces lykkedes at blive godkendt til at få en brun turistoplysningstavle ved Fynske Motorvej.
Men pludselig fik Jens Galschiøt at vide, at skiltet ikke måtte komme op alligevel.
Første brune vejskilt med politisk budskab er sat op på Fynske Motorvej
Det nye motorvejsskilt, der viser vej til Jens Galschiøts galleri, har kostet 80.000 kroner og er finansieret via crowdfunding.
Ved afkørsel 48 Tietgenbyen på Fynske Motorvej står der nu et brunt skilt, der reklamerer for Galleri Galschiøt. Det er samtidig første gang, at et brunt turistvejskilt indeholder politiske budskaber i Danmark. Skiltet blev sat op fredag, men det har været en lang og dyr proces at nå dertil, forklarer Jens Galschiøt.
- Selve skiltet koster 80.000 kroner, fordi man skal betale for administration, kaffehentning, grafik og fundament. Jeg har nogle store cigarkasser, som vi kan tage af, hvis det hele går ad helvede til. Dem tog jeg faktisk og brugte på skiltet. Jeg var så bange for, at vi ikke fik det, så jeg var nødt til at betale lige med det samme.
Kunstværker har finansieret skiltene
Derfor har det været nødvendigt at tænke ud af boksen for at finansiere de nye skilte. For det er ikke kun på motorvejen, at der er sat et skilt op - også på de omkringliggende veje er der nu skilte, der peger mod galleriet.
- Vi manglede vel omkring 300.000 kroner eller sådan noget. Så vi gik i gang med at lave små skulpturer. Flere hundrede små skulpturer, som vi har solgt for 3.500 kroner. De koster normalt meget mere. Så ville skæbnen, at folk kom i bunkevis og købte dem. Vi har allerede solgt for 200.000 kroner, så det er i virkeligheden crowdfunded alt det her, forklarer kunstneren.
Det brune turistskilt, som nu står på motorvejen ved afkørsel 48, indeholder syv af kunstnerens mest kendte og provokerende kunstværker med politiske budskaber.
Skal tiltrække flere besøgende
En opgørelse fra Vejdirektoratet viser, at der dagligt kører mere end 80.000 biler på Fynske Motorvej, og det er de bilister, som Jens Galschiøt håber får lyst til at køre omkring galleriet.
- Idéen opstod ud i luften. Hvad gør vi for at reklamere for galleriet? Vi har de sidste mange år haft 15.000 besøgende om året. Hvordan får vi flere folk herud? Jeg er sådan set kendt nok, men vi opdagede, at selv naboerne ikke vidste, at de kunne komme herud. Så skulle vi lave en stor annoncekampagne, og det har vi ikke råd til. Så opdager jeg det med skiltet og tænkte: “Gad vide, om vi kan få sådan et skilt?”
Og det kunne Jens Galschiøt. Skiltet står nu på Fynske Motorvej, men i lang tid frygtede kunstneren, at projektet ville blive stoppet.
- Skiltet kom op i går, og det er fantastisk. Jeg har hele tiden været bange for, at det blev stoppet, for det var så fint, at vi fik det. Hvis nu nogen bliver sure over det, hvad sker der så? Men heldigvis har ingen været sure, og det håber vi heller ikke der gør, men det ved vi jo ikke rigtig, siger Jens Galschiøt.
Udover det brune skilt ved afkørsel 48 på Fynske Motorvej er der også sat ni blå vejvisningsskilte op, som viser vej mod Galleri Galschiøt i Næsby.
Læs her historien om, hvad der - ifølge kunstneren - skete i de dramatiske dage omkring 26. april, da skiltet efter en række besværligheder kom op ved Fynske Motorvej.
- De siger: "Vi er blevet stoppet fra allerhøjeste sted". Jeg ved ikke, hvad det allerhøjeste sted er, men det må være politisk. Jeg kan ikke forestille mig andet, for de faglige folk har godkendt skiltet, siger Jens Galschiøt, der er kendt for sin kunst med politiske budskaber.
Skiltet indeholder silhuetter af Galschiøts værker. Deriblandt den indre svinehund, en H.C. Andersen med bryster. En gravid teenager, der bliver korsfæstet. Frihedsgudinden med teksten "Freedom to pollute" (frihed til at forurene) og et vartegn for massakren på Den Himmelske Freds Plads i Kina i 1989 med teksten "nationens traume" på kinesisk.
Altsammen politiske budskaber.
- Der er nogen, der har siddet og kigget på det skilt og sagt "det er sgu for politisk, det kan give komplikationer formentlig i forhold til udlandet", og derfor prøvede de at stoppe det, mener Jens Galschiøt.
Det viser skiltet
- Survival of the fattest (2012) er en 3 meter høj kobberskulptur. En overvægtig retfærdighedsgudinde bliver båret af en udsultet mand. Skulpturen er en kommentar til den vestlige verdens retfærdighedssans.
- H.C. Andersen i en queer tid (2012) viser Andersens kvindelige sider og diskuterer, hvordan Andersen kunne have reageret i vores tid, hvor det ikke er usædvanligt at flirte med sin kønsidentitet.
- Unbearable (2015) viser en isbjørn, der bliver spiddet på en stigende CO2-graf. Blev opstillet ved klimatopmødet COP21 i Paris og har siden været opstillet i byer verden over.
- Skamstøtten (1995) er ni meter høj og blev lavet som mindesmærke over massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. Skulpturen er opstillet i Hongkong og har kostet Jens Galschiøt et permanent indrejseforbud i Kina.
- Freedom to Pollute (2002) viser en frihedsgudinde, der sender røgsøjler til vejrs og har teksten "Freedom to Pollute" på en lovbog. Skulpturen skal ses som en kommentar til den vestlige verdens krav om vækst og forbrug.
- I Guds navn (1997) viser en korsfæstet gravid teenager. Skulpturen sætter fokus på den katolske kirkes modstand mod prævention.
- Min indre svinehund (1993) blev samtidig stillet op mange steder i Europa. Skulle sætte fokus på immigration og social ulighed.
Kilde: Galleri Galschiøt.
Grundig proces i Vejdirektoratet
Skiltet havde været igennem en månedlang designproces i Vejdirektoratet. Det viser en aktindsigt, som TV 2/Fyn har foretaget.
Efter Jens Galschiøt havde søgt om at få et brunt turistoplysningsskilt og godkendelsesudvalget havde været på besøg i galleriet, startede arbejdet med at finde ud af, hvad skiltet skulle forestille.
Helt nærliggende valgte Vejdirektoratet at vise en samling af de politiske kunstværker, som galleriet og kunstneren er kendt for i hele verden.
15. januar 2019 blev der i Vejdirektoratet udarbejdet en skitsetegning.
13. februar blev det ønskede design bestilt ved direktoratets egen grafiker.
6. marts blev designet godkendt.
11. marts blev tavlen bestilt og sat i produktion.
5. april blev tavlen, der havde kostet 62.000 kroner, pludselig stoppet, selvom den var færdig og lå klar til opsætning.
Altså efter knap fire måneders proces blev skiltet, som Vejdirektoratet selv havde designet, pludselig bremset.
Ifølge Vejdirektoratet skete det af hensyn til trafiksikkerheden
- Hvis der står meget tekst, og der er mange figurer. kan der være rigtig mange ting, der tager trafikantens opmærksomhed. Det er vi meget opmærksomme på, fordi vi vægter trafiksikkerheden meget højt, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Ivar Sande.
Er det ikke meget sent i processen at finde ud af, når man har haft mange måneder til at kigge på den?
- Absolut. Jeg tror også, det er første gang, det er sket, at vi så sent er blevet opmærksomme på distraktionerne, siger Ivar Sande.
Motorvejsskilte tændes snart
Tre nye store informationsskilte hænger lige nu indover vejbanen på den fynske motorvej. Hvornår der kommer lys i skiltene, er endnu ikke afklaret. Men skiltene testes på højtryk lige nu.
Helt nyt forsøg
Skiltene bliver de første af sin art i Danmark. Indtil nu har der kun været gjort forsøg med nogle midlertidige motorvejsskilte i København.
De tre skilte på Fyn, der skal kædes sammen med to skilte ved Taulov i Jylland, er de første permanente herhjemme. Skiltene skal oplyse om trafikforhold, fx uheld, vejarbejde, kø, brolukninger mm.
Skal være mest slukket
Ifølge projektleder ved Vejdirektoratet Mads Holm-Petersen så vil skiltene være slukket i 90 procent af tiden. Og han tør endnu ikke sige, hvornår de bliver tændt første gang.
- Da det er første gang vi stiller skilte op i åbent land, er der masser af ting, der skal prøves af, inden vi for alvor går igang, siger Mads Holm-Petersen. Skiltene bliver styret fra København. På Fyn er de sat op i vestgående retning ved afkørsel 53 og 57 og i østgående retning ved afkørsel 57.
Jens Galschiøt forsøgte at imødekomme Vejdirektoratet ved at komme med forslag til forenkling.
- Jeg foreslog at tage H.C. Andersen ud, men jeg kunne høre, at det var ikke det, de var interesseret i. Det var faktisk lidt svært at finde ud af, hvad de mente, siger Jens Galschiøt.
Den kinesiske skamstøtte, som fremgår af skiltet, er i virkeligheden ni meter høj og har skabt stor politisk modstand i Kina. Skulpturen har kostet Galschiøt et permanent indrejseforbud i landet.
Ivar Sande fra Vejdirektoratet afviser, at det pludselige stop for opsætningen af skiltet skulle være forbundet med Galschiøts politiske motiver.
Skiltet kom op
Men selv om Jens Galschiøt ikke er overbevist om, at det handlede om trafiksikkerhed, er han glad for, at sagen endte, som den gjorde.
Efter at have gennemgået alle skiltets elementer med Vejdirektoratet, endte det nemlig alligevel med, at skiltet kom op, som det var planlagt. Uden ændringer.
Skulpturer med sexlegetøj: Galschiøt i kamp for ytringsfriheden
Den fynske kunstner, Jens Galschiøt, er igen i år til stede på Folkemødet i Allinge på Bornholm. Skulpturer med sexlegetøj skal sætte fokus på offentlige ansattes ytringsfrihed.
Det er niende gang, at Folkemødet på Bornholm løber af stablen - og alle gange har den fynske provokunstner Jens Galschiøt været repræsenteret med sine opsigtsvækkende skulpturer. Og i år er ingen undtagelse.
“Jeg har sådan nogle vanvittige skrigende figurer, nogle af dem har gagbolde i munden - sådan nogle sadomasochistiske gagbolde i munden, og det handler om ytringsfrihed inden for den offentlige sektor.”
- Generelt synes jeg, at kunsten er vigtig i den her slags forum, som hovedsageligt handler om politik. Jeg var med helt fra starten, hvor jeg kom med et kæmpe flygtningeskib nede i havnen. Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at kunsten markerer sig i det offentlige rum, siger den fynske billedhugger.
I år besøger fynboen Bornholm med skulturerne til et kunstprojekt om ytringsfrihed. Blandt andet bruger Galschiøt sexlegetøj i sin nye udstilling.
- Jeg har sådan nogle vanvittige skrigende figurer, nogle af dem har gagbolde i munden - sådan nogle sadomasochistiske gagbolde i munden, og det handler om ytringsfrihed inden for den offentlige sektor. Det synes jeg er passende, for der er rigtig mange offentlig ansatte her. Det handler ikke bare om retten til at ytre sig, men også om pligten til at ytre sig, siger Jens Galschiøt.
Med sin nye udstilling vil den fynske kunstner gøre opmærksom på, at det er vigtigt, at offentligt ansatte siger deres mening.
- I Danmark der handler det om, at offentligt ansatte ofte bliver lukket ned i deres ytringer og får at vide, at de ikke må udtale sig til offentligheden, forklarer Jens Galschiøt.
Offentlig debat om gagbolde
Håbet er, at de mange ansigter vil blive udstillet forskellige steder på offentlige institutioner. Og ønskescenariet er, at nogle af skulpturerne bliver udstillet på Odense Universitetshospital eller et jobcenter
- De her skal ind på sygehusene, på afdelingerne, jobcentret, eller sådan noget. På den måde kommer det til at fokusere debatten. Folk kommer til at kigge på de der gagbolde, og siger "fuck, har vi det sådan". Og der vil der være nogen der siger: "Ja, sådan har vi det", siger Jens Galschiøt.
Selvom det er et provokerende kunstværk, så er den fynske kunstner ikke i tvivl om, at det vil lykkes ham at få sat kunstværket op på offentlige institutioner.
- Der er aldrig nogen i den her verden, der kan sige nej til et kunstværk. Hvis nu sygehusledelsen siger "vi vil ikke stille de her figurer op i kantinen", så vil jeg jo bare lave en alliance med kunstforenignen, og ellers vil jeg ringe til dig, fra TV 2 og sige, at vi har en rigtig sjov sag her, hvor de ikke vil stille det her op, siger Jens Galschiøt.
TV 2/FYN debat gav inspiration til kunstprojekt
Inspirationen til Galschiøts nye kunstprojekt kom efter en debat på TV 2/Fyn, hvor Galschiøt oplevede, at en af debattørerne forfægtede et synspunkt i studiet, men sagde noget helt andet, da kameraet var slukket. Årsagen var, at den medvirkende i debatten var bange for konsekvenserne, hvis det var det rigtige synspunkt, der blev sagt mens kameraerne var tændt.
- Det giver et enormt mudder i debatten, at de er styret af nogle andre og de ikke kan få lov til at sige, hvad de rent faktisk vil. Det er ødelæggende for debatten, siger Jens Galschiøt.
Jens Galshciøts nye udstilling er også et internationalt projekt, og figurerne skal blandt også udstilles i Hong Kong.
Skiltet står nu ved afkørsel 48 (Tietgenbyen) på Fynske Motorvej i østgående retning.
- Måske er det udtryk for et potentielt forsøg på, at man ville lave censur fra politisk side, men jeg ved det jo ikke. Jeg er bare glad for, at jeg har fået mit skilt. Og jeg har haft et strålende samarbejde med Vejdirektoratet, siger han.
Regler for de brune skilte
- Seværdigheden eller attraktionen skal ligge maksimalt 15 km fra nærmeste motorvej.
- Der skal være en ”ledig” frakørsel. Der må kun opstilles én turistoplysningstavle per frakørsel i hver retning.
- Skiltet betales af ansøgeren.
- En godkendelse gælder i 20 år.
Kilde: Vejdirektoratet
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her