På et pressemøde torsdag eftermiddag har finansminister Nicolai Wammen (S) en og social- og indenrigsminister Astrig Krag (S) offentliggjort nye tiltag, som skal hjælpe dansk økonomi under coronakrisen.

Blandt andet er regeringen blevet enig med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om at afskaffe det såkaldte anlægsloft.

- Det er projekter, som ellers skulle gennemføres i de kommende år, men som rykkes frem. Det gør, at vi kan give økonomien et ekstra rygstød nu, hvor der er brug for det.

- Anlægsloftet for kommunerne og regionerne er dermed ikke længere til stede i 2020, sagde Nicolai Wammen på eftermiddagens pressemøde.

Det betyder i praksis, at kommunerne får lov til at renovere veje og skoler, mens de alligevel ikke bliver benyttet.

Hjælper i hovedstaden

Udsigten til et afskaffet anlægsloft er dog ikke noget, der får borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune til at juble.

- Det vil få en ret begrænset betydning. Én ting er, hvad vi må bruge på anlæg, men noget andet er, hvad vi har råd til at bruge på anlæg. Vi har ikke nogen specielt stærk likviditet her hos os, siger borgmester Hans Stavnsager (S).

Han mener i stedet, at der skal følge penge med, hvis det skal have nogen effekt i Faaborg-Midtfyn Kommune.

- Nogle steder i landet, specielt i hovedstadsområdet, vil det have en stor betydning, men hos os er vi nødt til at få ekstra penge med. Enten ved at man hæver de beløb, vi har i 2020, eller eventuelt ved en fremrykning af tilskud fra senere år til i år, siger Hans Stavnsager.

Det handler også om udligning

I Assens mener borgmesteren heller ikke, afskaffelsen vil få stor betydning, men han er klar til at udnytte de muligheder, der opstår, når samfundet ikke kører på fuld tryk.

- Vi har ikke ret store anlægsbudgetter i Assens, men vi kan rykke det sammen, når der kommer huller i ordrebøgerne ved entreprenører og håndværkere, siger Søren Steen Andersen (V).

For ham handler det dog om at flytte rundt på penge, kommunen i forvejen har afsat til anlæg, så han efterspørger også flere penge generelt.

- Du låner bare fra det ene år og lægger over i det andet. Så det bliver smalkost på anlægssiden i 2021 og 2022, hvis ikke der kommer en udligningsreform, der giver os nogle mere rimelige rammer at drive kommune for, så man også kan have et større anlægsbudget, siger Søren Steen Andersen.

2,5 milliarder rykket frem

Finansminister Nicolai Wammen sagde på pressemødet, at der i alt iværksættes initiativer for ti milliarder kroner, hvis aftalen med KL og Regionerne udnyttes fuldt ud.

- Heraf altså 2,5 milliarder kroner i direkte, fremrykkede investeringer, sagde Nicolai Wammen.

Formand for Kommunernes Landsforening (KL) Jacob Bundsgaard (S) tilføjede, at med afskaffelse af anlægsloftet kan kommunerne give et løft til erhvervslivet i en presset tid:

- Det er investeringer, som kommer til at være i gavn i vores daginstitutioner, folkeskoler. Investeringer, vi ellers skulle have ventet med at lave, kan vi rykke frem nu.

- I kommunerne har vi erfaringer fra tidligere kriser, som vi bringer i spil nu. Med aftalen har vi også fået adgang til finansiering, så alle kommuner kan komme i gang med at lave investeringer. Det skulle gerne være et kærkomment løft til erhvervslivet i en svær situation, sagde Jacob Bundsgaard.

Brancheforening: Kom i gang

Fra brancheforeningen Tekniq Arbejdsgiverne er reaktionen på fjernelsen af anlægsloftet, at "det er sund fornuft i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for at holde gang i aktivitetsniveauet i installations- og byggebranchen".

I en kommentar siger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen:

- Hvis man handler hurtigt i kommuner og regioner, kan dette betyde, at en række virksomheder, i stedet for at være afhængige af offentlige støttekroner, kan fastholde et rimeligt aktivitetsniveau ved at udføre arbejde i bygninger, der ofte alligevel står tomme i øjeblikket. Det er sund fornuft.

Tekniq Arbejdsgiverne repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Ifølge KL-formand Jakob Bundsgaard (S) er kommunerne klar til at rykke. På Finansministeriets pressemøde siger han, at det kommer til at kræve en stor indsats i kommunerne.

- Men de har en stor lyst til at gribe muligheden for at lave investeringer, der ellers skulle have været i eksempelvis 2021 eller 2022, vurderer Jakob Bundsgaard.

Det var et imponerende syn, der mødte den dengang 90-årige Birthe Rasmussen, da hun og datteren Sussie Elkjær i foråret 2019 tog imod Mette Frederiksen (S), Julie Skovsby (S) og en stor bus fra Socialdemokratiet.

Over kaffe og kringle fik Birthe Rasmussen og hendes datter luftet deres frustrationer over ældreplejen i Assens Kommune.

I dag er Mette Frederiksen statsminister og forhandler lige nu om en udligningsreform, der vil rykke rundt på pengene i landets kommuner. I regeringens udspil er der lagt op til, at Assens skal modtage flere penge end i dag.

- Hun (Mette Frederiksen, red.) sagde, at hun ville gøre, hvad hun kunne.

- Jeg er ikke utilfreds med dem (hjemmehjælpere, red.), der kommer her. Men der er ikke tid til at snakke med dem. Det skal gå alt for stærkt, forklarer Birthe Rasmussen.

Birthe Rasmussen bliver bakket op af sin datter.

- Vi håber på, at det bliver bedre. Regeringen skal have lov til at få udligningsreformen vedtaget, siger Sussie Elkjær.

S-politiker: Assens får millioner med vores udspil

Fredag fik Sussie Elkjær en mail fra den fynskvalgte folketingspolitiker Julie Skovsby, der også deltog i kaffebesøget forud for sidste års valg.

Julie Skovsby skriver, at Assens Kommune kan se frem til 13 millioner kroner ekstra om året, hvis regeringens udspil til ny udligning bliver til virkelighed.

- Det er mit håb og min forventning, at mange af de penge bliver brugt på velfærd, sådan at din mor foreksempel bliver passet bedre på, skriver politikeren.

Bliver det bedre at være ældre i Assens Kommune?

- Jeg håber. Så længe, at Venstre sidder med magten i Assens, så tror jeg ikke på det. Men jeg kæmper min kamp og håber på, at de hører, hvad jeg siger, fortæller Sussie Elkjær.

Birthe Rasmussen håber, at de potentielle udligningsmillioner kan give hende mere tid med kommunens plejehjælper.

- Jeg håber, at de (hjemmehjælperne, red.) får tid til at snakke mere med os. Det kunne jeg godt tænke mig, siger hun.

Kommuner med forholdsvis mange indvandrere får penge fra kommuner, der ikke har så mange indvandrere. Sådan fungerer den såkaldte udlændingeudligning, der omfordeler penge blandt landets kommuner.

Men nu imødekommer regeringen Venstres krav om at halvere tilskuddet til de kommuner, der har forholdsvis mange indvandrere. Og den melding kan få store konsekvenser for økonomien rundt omkring i de fynske kommuner.

På Fyn er der kun én kommune, der modtager penge via puljen. Det er Odense Kommune, der årligt modtager over 71 millioner kroner. Bliver puljen halveret, mangler de odenseanske politikere i omegnen af 36 millioner kroner i budgettet.

Odense får færre penge til udlændinge

Allerede efter en undersøgelse i 2013 konkluderede et ekspertudvalg, at kommuner med mange udlændinge får omkring dobbelt så mange penge, i forhold til hvad der vurderes som fagligt nødvendigt. En nyere rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet peger i samme retning.

Hos Venstres borgmesterkandidat i Odense, Christoffer Lilleholt, er man derfor heller ikke ked af, at tilskuddet til kommunens udlændinge indskrænkes.

- Vi skal have en rimelig og fair udligningsreform, og udlændingeparameteret, der har ligget i udligningsreformen, har været meget generøst. Faktisk har man kompenceret dobbelt op. Vi synes ikke, vi skal kompenceres ekstra meget i Odense eller for mere end de udgifter, vi har.

Kan det ikke ende med at koste på bundlinjen i Odense Kommune?

- Det her er en lille ting i hele udligningsreformen. Det er klart, at det her ikke tegner positivt for Odense, men omvendt er der rigtig mange andre parametre i den nye udligning, der sådan set tegner meget positivt, tilføjer Christoffer Lilleholt.

Alt imens Odense Kommune har modtaget penge, har de resterende fynske kommuner punget ud for udligningen. Det betyder derfor også, at alle de andre fynske kommuner fremover kun skal betale halvt så meget som nu.

Flere penge til Faaborg-Midtfyn

I Faaborg-Midtfyn Kommune har man indtil nu årligt betalt 23,5 millioner kroner til udligningen.

- Det er helt fair, at kommuner med få indvandrere bidrager til kommuner med flere indvandrere, men der skal heller ikke kompenseres for mere, end hvad der er brug for, siger borgmester Hans Stavnsager (S).

Men nu er regeringen gået med på Venstres krav om, at bidraget til kommuner med mange udlændinge skal halveres.

Det betyder, at Faaborg-Midtfyn Kommune får næsten 12 millioner kroner mere mellem hænderne.

- Det vil være en betydelig hjælp. Vi sparede 28 millioner kroner sidste år, og vi har et nyt sparekatalog på 30 millioner kroner på vej. Så forhåbentligt kan de ekstra millioner afhjælpe besparelser, og måske vi endda vil have mulighed for at tilføje penge til kernevelfærdsområderne, tilføjer Hans Stavnsager.

Socialdemokratisk mailfadæse

Midt i forhandlingerne om udligningsreformen kunne Jyllands-Posten søndag afsløre en intern mail om "angreb" på Venstre, der var blevet sendt rundt mellem socialdemokratiske topfolk. Det fik efterfølgende Venstre til at trække sig fra forhandlingerne.

Venstre er nu vendt tilbage til forhandlingsbordet med nye krav til udligningsaftalen. Et af kravene lyder blandt andet på, at puljen til kommuner med mange indvandrere skal halveres. Det betyder en større omfordeling af millioner på Fyn. Et krav, som regeringen nu imødekommer.