Glødende hjemmesider: Fynboerne var fans af digitale nyheder under coronakrisen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynboerne skruede voldsomt op for deres forbrug af nyheder under corona. Det har givet glødende hjemmesider hos fynske medier.
Fynboerne konsumerede nyheder som aldrig før under coronakrisen. Især på de digitale platforme har fynske medier oplevet stor fremgang.
På Fyens Stiftstidende har efterspørgslen efter nyheder generelt været massiv under coronakrisen.
- Vi har overordnet set oplevet en markant, øget efterspørgsel på grundig og relevant journalistik, der giver klare svar på alle de spørgsmål, en coronakrise afstedkommer i de seneste to måneder, fortæller chefredaktør Poul Kjærgaard.
Livlig , digital trafik
Især på hjemmesiden har Fyens Stiftstidende oplevet stor tilstrømning.
- Aldrig før har vi haft så mange brugere på fyens.dk. Og vi oplever i endnu højere grad end før krisen, at de mere end 100.000 fynboer, der dagligt bruger fyens.dk, vender tilbage igen og igen, siger Poul Kjærgaard.
For et privat medie som Fyens Stiftstidende er salg af annoncer og abonnementer afgørende for avisens overlevelse. Derfor er Poul Kjærgaard glad for at kunne fortælle, at der også har været en stigning i deres salg af PLUS-abonnementer, der giver læserne adgang til alt indhold på fyens.dk.
- Krisen er kritisk for Danmark og for private medier som Fyens Stiftstidende. Men den har samtidig cementeret nødvendigheden af en grundig og uafhængig presse, siger Poul Kjærgaard.
Fynboerne er sultne efter viden
På TV 2 Fyn fortæller redaktionschef Mads Boel, at Fynboerne under coronakrisen er søgt mod de traditionelle og etablerede medier.
Især på de digitale platforme har TV 2/ Fyn har haft en markant fremgang og er gået 53 procent frem i brugere.
- 53 procent flere brugere vidner om et enormt informationsbehov hos fynboerne, og der er vi stolte af at kunne bidrage med nøgtern, præcis og grundig information under en national krise som corona har været, siger Mads Boel, der er redaktionschef på TV 2/Fyn.
Corona trak fynboerne tættere på medierne
TV 2/Fyn lancerede under coronakrisen et værktøj, hvor fynboerne kunne sende deres spørgsmål ind, og så sad en hel redaktion af journalister klar til at gå på jagt efter svar på borgernes vegne.
Stationen modtog langt over 700 spørgsmål, som bredte sig fra usikkerhed om sommerhusophold til, hvordan man skulle forholde sig til håndværkere i sit hjem.
- Det viste med alt tydelighed, at vi som klassisk medie har en relevans, og vi blev nærmest blæst bagover af de mange nysgerrige fynboer, siger Mads Boel.
Han mener, at den store interesse viser, at medierne skal åbne døren mere for borgerne.
- Det er ikke altid os, der skal definere, hvad der er vigtigt. Vi skal også lytte til borgerne. Og den læring tager vi med garanti med os videre. Det håber jeg også resten af mediebranchen gør, siger Mads Boel.
Fynske elever bliver klogere på nyheder
150 fynske gymnasieelever er i løbet af ugen blevet klogere på nyheder, og de er blevet mere kritiske over for fake news.
Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?
"Alle Danmarks vandværker forurener vandet med vilje"
Det er et eksempel på fake news og altså en forkert nyhed, der intet har med sandheden at gøre.
150 fynske gymnasieelever har i ugens løb leget journalister. De har deltaget i en stor Mediacamp som Syddansk Universitet har arrangeret.
I løbet af ugen har eleverne skulle arbejde med emnet fake news. De er blevet mere kildekritiske og klogere på, hvad fake news egentlig er, og hvordan man spotter dem i sin hverdag.
Men det er ikke kun fynske gymnasieklasser, der har deltaget i projektet. Der har også været nogle udvalgte københavnske gymnasier med.
Det er ikke første gang, at elever fra fynske gymnasier har en uge, hvor det handler om journalistik og medier. Det er nemlig tredje år i træk, at Syddansk Universitet arrangerer Mediacamp.
Thomas Kaarsted, der er souschef på Syddansk Universitetsbibliotek og én af dem, der har stået for Mediacampen, er ikke i tvivl om, at eleverne i høj grad har brug for flere værktøjer til at begå sig i nyhedsstrømmen.
- Vi har fem klasser fra hele fyn inde til at lave nyheder en uge for at blive klogere på nyhedskriterier, kildekritik og emnet fake news. De unge mennesker får en fornemmelse og nogle værktøjer til at spotte det og blive mere kritiske i hverdagen, siger han til TV 2/Fyn.
Han mener, at der er et manglende fokus på, hvor historier kommer fra, og om de er rigtige eller forkerte. Og det er det, de unge forhåbentlig er blevet bedre efter en uge med opgaver og snak.
- Det har for mig været en bekræftende uge, siger en af eleverne, der har deltaget i campen.
Han har fået en del ud af ugen, hvilket han også bekræfter, når TV 2/Fyn tester ham i hans viden om fake news.
Fynsk vinder af pris
Mediacampen skal også være med til at styrke brobygningen mellem medier og omverdenen. Og derfor er flere medier også gået med i projektet. Både TV 2 News, Politiken, TV 2 Lorry, DR P4, Ekstra Bladet, Center for Journalistik på Syddansk Universitet og universitets bibliotek er med, når de unge skal blive klogere på blandt andet at kunne skelne mellem rigtigt og forkert i nyhedsstrømmen.
Eleverne har i gennem ugen arbejdet med skrift, lyd og billede og dokumenteret deres projekter på en hjemmeside, der er oprettet til formålet.
Hvad er fake news?
Fake news er historier, der giver sig ud for at være nyheder, men som i virkeligheden er usande og opdigtede.
Ofte bliver nyhederne delt på de sociale medier, hvor de vokser til store nyheder, der kommer vidt omkring. De handler næsten altid om aktuelle sager, som for eksempel den falske nyhed først i artiklen også gør.
Men det er ikke kun viden, som eleverne får ud af mediacampen - selvom det er det vigtigste.
Der indgår nemlig også et konkurrenceelement i campen, hvor eleverne har kunnet vinde i nogle forskellige kategorier. Bedste nyhed, bedste leder, analyse og portræt er nogle af de mange priser, som er på højkant for den enkelte elev.
Hele klassen kan vinde prisen for at have den bedste overordnede præstation.
Og netop den pris har 3.d fra Nordfyns Gymnasium vundet.
Længe før campen
Eleverne har ikke kun arbejdet med fake news i denne uge. Allerede inden campen er gået i gang har eleverne og lærerne fra de deltagende klasser og personalet fra Syddansk Universitet mødtes. De har haft lidt introduktion til mediacampen, så de var klar på, hvad Mediacampen egentlig gik ud på.
I løbet af hele ugen, har eleverne både været samlet til nogle fælles oplæg, men de har også været alene, hvor de skulle lave, hver deres projekt.
Derudover har alle eleverne været på besøg på forskellige medier.
På ugens sidste dag, fredag, er alle priserne blevet uddelet. Det betyder dog ikke, at eleverne er helt færdige med projektet endnu.
De skal efterfølgende lave en beskrivelse af processen med mediacampen, hvor de blandt andet skal fortælle lidt om valget af kilder, og hvilke overvejelser de har haft angående deres historier.
Mere flow-tv
Selvom der i årevis har været en tendens over hele verden til at se mindre af det gammeldags fjernsyn, såkaldt flow-tv, og mere nyheder på vores telefoner, så har det ændret sig under coronakrisen. En undersøgelse fra SDU viser, at danskerne især har benyttet sig af traditionelle nyhedsmedier i de seneste måneder.
- Flere undersøgelser påviser, at især flow-tv har vundet stort indpas. Endelig er det også værd at bide mærke i, at så godt som ingen er overladt udelukkende til sociale medier og søgemaskiner, hvor misinformation og myter lettere florerer, siger Lene Heiselberg, adjunkt ved Medierns Forsknings- og Innovationscenter.
Også på TV 2/ Fyn har den traditionelle platform – TV – haft en markant fremgang. I maj måned 2019 havde TV 2 Fyn en share på 43,6. I maj måned 2020 var det steget til 51,3.
Share er betegnelsen for den procentdel af seerne, som har tændt for fjernsynet, der ser TV 2 Fyn.
- Det er en markant fremgang, der endnu en gang understreger, at der har været behov for præcis journalistisk formidling, siger Mads Boel.
Tilfredshed på sydfyn
Sulten efter digitale nyheder under coronakrisen har også Fyns Amts avis mærket. De har oplevet en ret stor stigning i brugertallet på www.faa.dk – og der har været en meget stor stigning i antallet af nye digitale abonnenter og plusabonnenter. Det fortæller chefredaktør Rikke Bekker.
Jysk Fynske Medier opkøber lokalaviser på Sjælland
En række lokalaviser, herunder Helsingør Dagblad, skifter hænder med opkøb fra Jysk Fynske Medier.
Mediehuset Jysk Fynske Medier, der står bag en række af Danmarks største regional- og lokalaviser, har købt North Media Aviser, der blandt andet udgiver Helsingør Dagblad.
Det oplyser North Media til fondsbørsen.
Dermed ser Helsingør Dagblad umiddelbart ud til at være reddet. Dagbladet var sat til salg, og hvis ikke en køber meldte sig inden udgangen af april, ville avisen lukke.
Men i stedet for kun at købe Helsingør Dagblad har Jysk Fynske Medier altså købt hele North Medias avisafdeling, North Media Aviser.
Det er ud over Helsingør Dagblad også Lokalavisen Nordsjælland og en række lokalaviser i København.
Driften af North Medias avisafdeling gav sidste år et underskud på 5,6 millioner kroner før særlige poster såsom nedskrivninger ud af en omsætning på omkring 94 millioner kroner.
Jysk Fynske Medier har i forvejen 13 dagblade og 53 ugeaviser på Jylland og Fyn. Herunder JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende. Med de nye erhvervelser kan mediehuset dermed føje Sjælland til sin interessesfære.
- Vores virksomhed eksisterer for at understøtte demokrati og sammenhængskraft i de lokale områder, og vi føler os forpligtet til at forsøge at løfte denne opgave i Helsingør, siger Jysk Fynske Mediers direktør, Jesper Rosener
Jysk Fynske Medier vil omgående tage kontakt til annoncører, læsere og abonnenter i alle lokalavisernes områder for "at sikre, at der findes opbakning til at fortsætte driften."
Der er tale om Vanløse Bladet, Frederiksberg Bladet, Nørrebro/Nordvest Bladet, Østerbro Avis, Valby Bladet/Kgs. Enghave Bladet, Vesterbro Bladet, Amager Bladet og City Avisen.
- Samtidig har en helt ny læserundersøgelse vist, at Fyns Amts Avis har oplevet en markant stigning i tilfredsheden, og vi er utrolig glade for netop de gode nyheder midt i en krise, der ellers også bliver svær for os at komme igennem, siger Rikke Bekker.
I begyndelsen af coronakrisen troede Fyns Amts Avis, at stigningen skyldtes støtte-køb af indholdet, for her havde de valgt ikke at tage penge for coronaartiklerne i avisen. Det gjorde de for at sikre, at folk fik de sundhedsmæssige vigtige funktioner.
- Vi havde en klar publicistisk opgave i begyndelsen af sundhedskrisen, men tendensen fra april er blevet yderligere forstærket i maj måned, hvor det nu primært her er en økonomisk krise, og vi tager nu igen penge for vores almindelige, unikke historier, siger hun.
Kritiske overfor beslutningstagerne
Én ting er hvad medierne selv fortæller. På Syddansk Universitet har blandt andet Morten Skovsgaard, professor ved Center for Journalistik, kigget særligt grundigt på både journalister og brugere under corona-krisen. Han mener, at journalisterne i høj grad har styrket demokratiet.
- Hvis man kigger på, hvad journalister skal kunne udrette og bidrage med i et demokrati, skal man som noget af det grundlæggende videreformidle vigtig indformation fra myndighederne til borgerne. Det synes jeg, at de har været ret gode til, siger Morten Skovsgaard.
Han fortæller, at der er tre grundpiller, som journalistikken står på. Udover at videreformidle vigtig information, så er det vigtigt for journalister at være at være kritiske for beslutningestagerne. Også her mener han, at journalisterne har gjort et hæderligt stykke arbejde under coronakrisen.
Vigtigt for ham er det, at journalisterne har været kritiske på en saglig måde med udgangspunkt i de reelle problemer. For eksemple ved at spørge ind til strategien for balancen mellem de økonomiske og sundhedsmæssige hensyn.
- Medierne har taget deres deres demokratiske rolle på sig - overordnet set. De har varetaget deres rolle ret fint og har taget udgangspunkt i noget substantielt frem for bare at ville fange håret i suppen. siger Morten Skovgaard.
Se med Grundlovsdag, når TV 2/Fyn Event inviterer til Grundlovsdag Live på Facebook: Journalistik under coronakrisen klokken 12.30-13.
Hjalp vi som journalister demokratiet på vej eller ej? Interview med constructive fellow på Aarhus Universitet, Jakob Risbro, der snart vender tilbage til jobbet som samfundsredaktør på TV 2/Fyn. Vært: Signe Ryge. Se med her.
Kostskolelærer dømt for upassende forhold med elev
kopieret!
En 49-årig tidligere underviser på Ringe Kostskole er idømt 9 måneders fængsel for adskillige gange at have haft samleje med en elev, der på gerningstidspunktet var under 18 år.
Det skriver Anklagemyndigheden i Fyns Politi på det sociale medie X.
Den 49-årige er også blevet frakendt retten til at arbejde med børn og unge i en periode på tre år.
Ældre kan i sidste ende dø af ensomhed - nu får fynsk kommune hjælp
kopieret!
Længere tids ensomhed hos ældre skaber risiko for både hjertekarsygdomme, depression, demens, alvorlig sygdom og tidlig død, viser nyere forskning ifølge Ældreministeriet.
Derfor har ti kommuner fået tildelt en ekstra pose penge, der skal hjælpe omsorgspersonalet til at at arbejde med ensomhed og skabe fællesskaber for ældre.
En af dem er Nyborg kommune, som modtager 1,26 millioner.
Pengene skal bruges til at uddanne personale i forebygge, opspore, vurdere og afhjælpe ensomhed og mistrivsel, oplyser Kaj Refslund (V), som er formand for kommunens ældreudvalg.
Nyborg kommune er den eneste kommune på Fyn, der har fået gavn af Ældreministeriets pulje.
Kommentator: - Det lugter af flere store investeringer i Odense
kopieret!
Jens Nymark, som er erhvervskommentator ved TV 2 Business, siger at man ikke skal hænge sig for meget i, at Novo Nordisk i dag kun lover 400 arbejdspladser i Odense, selvom der sidste år blev snakket om flere tusinde.
- Nu er Odense i hvert fald garanteret 400 arbejdspladser med den første investering. Og jeg tror ordet “første” er ret vigtigt. Når Novo Nordisk går ind, så går de stort ind. Det kan man se i Hillerød og Kalundborg.
- Hver eneste gang de har annonceret en investering, så er der ikke gået lang tid før de har annonceret yderligere og endnu større investeringer. Og det lugter simpelthen også af, at det er det, som kommer til at ske i Tietgenbyen, siger han.
Store dele af historisk grisetransport-sag droppes
kopieret!
11 vognmænd var i en historisk stor sag om påståede brud på reglerne ved transport af grise blevet tiltalt for samlet over 1000 påståede lovbrud - i alt 262 sider.
Men store dele af tiltalen er nu blevet droppet, oplyser anklagemyndigheden ved Fyns Politi mandag.
Det skyldes, at der er sket frifindelse ved en lignende sag i Vestre Landsret.
- Ligesom der i dag gælder en anden anmeldelses- og sanktioneringspraksis, end ved anmeldelserne i sagen til Fyns Politi i 2018 og 2019, lyder det i en pressemeddelelse fra politiet.
Der er dog stadig 31 forhold, der skal træffes afgørelse om.
Sagen har handlet om grænserne for transporttid af levende dyr og reglerne om logbøger og GPS-udskrifter.
Stor politiaktion midt i Odense er afsluttet - en person tilbageholdt
kopieret!
Fyns Politi har netop afsluttet aktionen ved Hotel Odeon i det centrale Odense. Her har politi og beredskab været til stede hele morgenen i en aktion, som det ikke har været muligt at få yderligere viden om fra politiet.
Ifølge vagtchefen er der tale om en “ulykkelig persons situation” og aktionen er nu afsluttet.
Både brandbiler, politi og ambulance har været til stede i flere timer, mens der har været arbejdet inde på hotellet.
På et tidspunkt blev betjente med skjold set gå ind på hotellet ligesom ambulancefolk også gik ind. En person er tilbageholdt.
Letbanen har været ude af drift mellem Kongensgade og Østerbæksvej, men forventes genoptaget snarest, lyder det på X fra Fyns Politi.
Fynske øer får nu bedre internet
kopieret!
Der er hurtigere og stabilt internet på vej til fynske øer.
I alt får 93 projekter tilskud til at etablere hurtigt bredbånd gennem bredbåndspuljen. Blandt projekterne er Avernakø, Drejø og Langeland.
457 adresser i Region Syddanmark får del af tilskuddet. Blandt disse 457 adresser er 126 beliggende i Langelands Kommune, hvilket gør Langeland til den kommune med flest adresser, der får tilsagn om tilskud.
- Jeg er derfor glad for, at endnu flere danskere på for eksempel Avernakø, Drejø og Langeland nu kan se frem til at kunne navigere hurtigere og mere effektivt online, siger digitaliseringsminister Caroline Stage.
Der er højt humør og champagne i glassene hos Novo Nordisk byggeplads i Tietgen Nord ved Odense i dag.
Novo Nordisk direktør, Lars Fruergaard, Odense borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og finansminister Nicolai Wammen var alle på talerstolen ved indvielsen af byggepladsen.
Og ifølge direktør Lars Fruergaard er det her bare starten, siger han til TV 2 Fyn, da han bliver spurgt til antallet af arbejdspladser, som er på 400 permanente stillinger.
- Der kommer en masse aktiviteter rundt om fabrikken, og jeg vil også håbe, at det går så godt, at vi kan udvide på Fyn.
Han peger på, at Novo Nordisk etablerer sig på Fyn med et langsitet potentiale.
Novo Nordisk medicin skal undersøges for særlig bivirkning
kopieret!
Lægemiddelstyrelsen beder nu den europæiske bivirkningskomité, PRAC, om at forholde sig til to danske studier fra Syddansk Universitet, der netop er blevet offentliggjort. Det skriver TV 2.
Det oplyser Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.
De to studier viser, at personer med type 2-diabetes, som er i behandling med lægemidlet Ozempic, har en dobbelt så stor risiko for at udvikle den frygtede øjensygdom naion.
- Vi har undersøgt data fra alle 424.152 danskere med type 2-diabetes. Vi fandt, at Ozempic mere end fordobler risikoen for Naion, siger Jakob Grauslund, der er professor i øjensygdomme ved Klinisk Institut ved Syddansk Universitet.
Kun begyndelsen: Novo Nordisk har præsenteret fabrikken i Odense
kopieret!
Det præcise omfang af Novo Nordisks byggeri har været uvist indtil i dag, hvor Novo Nordisk endelig afslørede planerne med den nye produktions-facilitet.
TV 2 Fyn var med til doorstep på byggepladsen, hvor topchef i Novo Nordisk Lars Fruergaard stillede op til interview med danske medier for første gang i over et år.
Genlæs vores dækning af arrangementet her:
Doorstep med Novo Nordisk
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Gigantisk fabrik kaldes "lille" i Novo-skala
kopieret!
Selvom fabrik og lager for 8,5 milliarder kroner lyder af meget, så hører det faktisk til i den lille kategori for Novo Nordisk ifølge analytiker for TV 2 Business Jens Nymark.
Det siger han til TV 2 på dagen hvor Novo Nordisk har udsendt pressemeddelelse om virksomhedens investering i en ny fabrik i Odense, som skal bygges af 1.000 mennesker og beskæftige 400 mennesker fast, når fabrikken står færdig i 2027.
De 400 arbejdspladser er markant færre, end hvad Novo selv meldte ud i TV 2 Fyn sidste år. Her lød det, at fabrikken ville give “nogle tusinde arbejdspladser”.
Novo bekræfter: Tusinder af arbejdspladser kan være på vej
- Det er nogle tusinde arbejdspladser, der er tale om, afslørede Kristina Lee, der er funktionschef for faciliteter og relaterede services hos Novo Nordisk, da hun torsdag eftermiddag talte med TV 2 Fyn om de fremskredne planer for at åbne en produktion i Odense.
Adspurgt, om jobopslag fra Novo Nordisk, som er dukket op for nyligt, har med Odense at gøre, svarer hun:
- Det kunne sagtens være, det vil jeg slet ikke afvise. Vi ved, at rekruttering tager tid.
Hun kan endnu ikke oplyse hvilken form for produktion der skal ligge på Fyn.
Hun kan dog afsløre, at der vil blive arbejde for underleverandører at lave i Odense. Blandt andet rengøring og kantine forestår firmaet ikke selv.
Men ifølge Jens Nymark stopper det ikke her.
- Når man kender ledelsens tankegang, er der al grund til at tro på, at mange flere milliarder bliver sendt mod Fyn de kommende år, og at Novo Nordisk vil skabe Danmarks fjerde ’Novo-by’ efter Kalundborg, Hillerød og området omkring hovedkontoret i Bagsværd.
Den fynske investering kommer i kølvandet på flere milliardinvesteringer i det danske marked de senere år. Alene i 2023 investerede Novo Nordisk 90 milliarder kroner i primært produktionsfaciliteter flere steder på Sjælland.
I øjeblikket beskæftiger Novo Nordisk over 5.000 mennesker i Danmark blandt andet i Kalundborg, Hillerød og Bagsværd.
Novo Nordisk i tal
Novo Nordisks eksport udgjorde i 2023 12,4 procent af den samlede danske vareeksport. Eksporten var på samlet 118 milliarder kroner.
Virksomheden betalte i 2023 i alt 14,7 milliarder kroner i selskabsskat. I 2022 var tallet 9,2 milliarder.