13. maj. 2020 kl. 6:15
Fyn
Martin Hauge.

10-årige Niclas og 12-årige Malou har ikke kunne besøge deres mor, siden Danmark lukkede. Tirsdag var derfor en stor dag for dem.


I to måneder har Martin Drevsfeldt Hauge stået uden svar, når hans børn på 10 og 12 har spurgt efter deres mor. Hun har en demenssygdom og har derfor været isoleret på plejehjemmet, siden Danmark lukkede.

Men tirsdag lettede der en sten fra hans hjerte, fortæller Martin Hauge.

Læs også: Mindre børn venter på genåbning af plejehjem: Har ikke set deres mor i seks uger
Gå tilbage Del
23. apr. 2020 kl. 15:58

Mindre børn venter på genåbning af plejehjem: Har ikke set deres mor i seks uger

Pernille Gram. Redigering: Morten Urup Skov

Mange oplever i denne tid, at de ikke kan se deres forældre, fordi forældrene bor på plejehjem, som er lukkede for besøgende. I Odense har to børn ikke set deres demente mor i seks uger.


Hvornår ser jeg min mor igen?

Det spørgsmål er Martin Drevsfeldt Hauge fra Odense blevet spurgt om flere gange af sin ti-årige søn. Moren bor på plejehjem, da hun er hårdt ramt af demens, og parrets to børn på ti og 12 år, som jævnligt besøger hende, har på grund af corona ikke set deres mor i over seks uger.

- Vi har haft mulighed for at se hende på videoopkald på det sidste, men der er intet der slår et fysisk møde, fortæller Martin Drevsfeldt Hauge.

Plejehjemmet, hvor moren bor, er lukket ned for besøgende på grund af smittefaren. Børnene har været forbi plejehjemmet og har hilst på deres mor - dog på behørig afstand.

- Vi har været nede med blomster og chokolade til hende. Og vi har kunne tale højt igennem hækken, siger Martin Drevsfeldt Hauge.

Vil gerne besøge moren under ordnede forhold

Martin Drevsfeldt Hauge har forståelse overfor lukningen af plejehjemmet, men han undrer sig også over, at han og børnene ikke snart kan komme på besøg, da Danmark nu begynder at åbne igen, og at plejehjem fra andre danske byer gør det samme.

- Vi kræver ikke særbehandling, men vi læser, at der åbnes op i andre kommuner. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne komme på besøg under ordnede forhold, så der stadig tages hensyn, fortæller Martin Drevsfeldt Hauge.

Han har efterspurgt, hvornår parrets børn igen kan se deres mor, men svarene har været nedslående:

- Jeg fik at vide, at der sagtens kunne gå op til otte uger, inden vi kunne møde hende igen.

Rådmand venter på retningslinjer

Formand for Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune Søren Windell har forståelse for det stigende behov for genåbningen af plejehjemmene.

- Det er hårdt for pårørende og beboere, at de ikke kan se deres kære. Vi håber på, at der snart kommer en udmelding fra Sundhedsstyrelsen, så plejehjemmene kan åbnes for besøg igen, fortæller Søren Windell og tilføjer:

-  Vi kan ikke gøre mere inden, der kommer nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Når der gør, så følger vi selvfølgelig dem.

Ventetiden er hård

Ved Martin Drevsfeldt Hauge håber man også snart på en melding om, hvornår børnene kan se deres mor igen, selvom der er forståelse for nedlukningen.

- Der er jo ingen, der skal løbe en risiko, og sundhedsmyndighedernes retninglinjer skal følges til punkt og prikke, siger Martin Drevsfeldt Hauge og tilføjer:

- Når børnene hører i tv, at noget begynder at åbne, så spørger de, om de kan se deres mor.

Børnenes afsavn til deres mor fylder mere og mere, og især for parrets yngste søn er ventetiden lang.

- Det er frygteligt ikke at kunne sige noget til sin søn, når han kommer grædende ud fra sit værelse og spørger, hvornår han kan se sin mor. Han bliver vred, men man kan ikke gøre andet end at kramme ham det bedste, man har lært, forklarer Martin Drevsfeldt Hauge.

I takt med at en gradvis genåbning af Danmark er i gang, så håber Martin Drevsfeldt Hauge og børnene, at der ikke går så længe endnu til, at de igen kan besøge moren.

- Det bliver fantastisk og rørende. Det vil de se frem til, og vi vil køre derned med det samme, vi hører det.

Her kom de længe ventede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen omkring besøg på plejehjem. Og det betyder, at alle fynske kommuner nu vil tillade udendørs besøg.

- Det betyder rigtig, rigtig meget, Det er det bedste, der er sket i de her to måneder. Der er ingen tvivl om, at det er noget, børnene har set frem til, siger Martin Drevsfeldt Hauge.

Pænt tøj og flag

Plejehjemmet, hvor moren bor, lukkede ned for besøg på grund af faren for smitte med coronavirus. Malou på 12 og Niclas på 10 har derfor kun været forbi og hilse på deres mor på behørig afstand.

“Jeg kunne se, at hun var rørt, hun kunne næsten ikke sige farvel”

— Martin Drevsfeldt Hauge, far

Derfor var der stor glæde, da Martin Drevsfeldt Hauge tirsdag kunne overbringe nyheden om et rigtigt besøg.

- De lignede en flækket træsko, og Niclas rakte en knyttet næve i vejret og sagde "yes". Det var stort, siger faren.

Læs også: Fejl i regler om plejehjemsbesøg: Borgmester vil rykke på det med det samme
Gå tilbage Del
24. apr. 2020 kl. 5:44
Opdateret: 24. apr. 2020 kl. 6:47
Fyn

Fejl i regler om plejehjemsbesøg: Borgmester vil rykke på det med det samme

Jeanette Torndahl Fournier. Redigering: Amanda Kieler Andersen

Ældre på plejehjem må gerne få besøg på udendørsarealer, selv om Sundhedsstyrelsens vejledning har sagt det modsatte.


Pårørende har i flere uger været afskåret fra at besøge ældre på plejehjem, men nu viser det sig, at vejledningen fra Sundhedsstyrelsen, som blandt andre fynske kommuner har rettet sig efter, var for striks, når det gælder udendørsbesøg.

I vejledningen fra den 8. april fremgår det, at restriktionerne for besøg på plejehjem "gælder både fællesarealer, udearealer og den del af boligen, som borgeren selv råder over".

Men det er forkert, skriver Jyllands-Posten. Pårørende må gerne besøge deres kære på plejehjemmenes udendørsarealer, hvis byrådene i kommunerne finder det forsvarligt.

I Nordfyns Kommune har man hele tiden fulgt myndighedernes anbefalinger, og det har således ikke været muligt for de pårørende, at besøge deres kære på kommunens plejehjem.

Vejledning i Nordfyn ændres

Men det vil der blive ændret på så hurtigt som muligt.

- Det er dejligt, hvis sundhedstyrelsen lukker op for, at det kan lade gøre. Det kommer med på vores krisestabsmøde her til formiddag. Her er øjensynligt et område, hvor der kan gøres noget, siger Nordfyns Kommunes borgmester Morten Andersen (V) fredag morgen.

Faktisk har det været muligt for kommunerne at lade de pårørende komme på besøg på plejehjem siden den 4. april. Her reviderede Styrelsen for Patientsikkerhed nemlig loven, så pårørende må besøge deres kære på plejehjemmenes udendørsarealer, hvis altså byrådene i kommunerne finder det forsvarligt.

- Det er en fejl, at der i vejledningen om forebyggelse af spredning af covid-19 på plejecentre står en anden information om udearealer, siger Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, i en mail til Jyllands-Posten.

Han tilføjer, at vejledningen nu bliver ændret.

Det undrer borgmester Morten Andersen, at der går i nærheden af tre uger før fejlen bliver opdaget.

- Det undrer mig, at det først nu kommer til vores kendskab. Der har ellers været kritik af det i flere uger - blandt andet fra Ældre Sagen, siger Morten Andersen.

Bent kan nu se sin søster

TV 2/Fyn har de seneste dage fortalt om fynboer, som var triste over ikke at kunne besøge deres kære på plejehjemmene.

Blandt andre har Bent Nielsen ikke kunnet besøge sin demente søster på Plejecenter Vesterbo i Søndersø.

Han har sagt, at han har fuld forståelse for, at man har været nødt til at lukke plejehjemmene for besøgende.

- Men der er veje til, at man godt kan gøre det, specielt i det fine vejr, hvor man kan komme udenfor, sagde Bent Nielsen så sent som onsdag.

Nu viser det sig altså, at man, netop som Bent Nielsen foreslog, kan besøge sine kære på plejehjemmenes udendørsarealer.

Onsdag fastslog sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) ellers i Folketingssalen, at på plejehjem, hvor der bor mange sårbare borgere, "er det naturligvis ekstra afgørende, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer og vejledninger følges, så smitterisikoen mindskes".

Ældre Sagen: Tæt på tortur

Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen, er glad for ændringen i vejledningen.

De ældre er ved at nå et bristepunkt for ensomheden, mener han.

- Det er lige før, man skal bruge ordet tortur. For eksempel er der en, der har fortalt, hvordan hendes far var blevet så nedtrykt, at han havde forsøgt at tage sit eget liv.

- Det river jo i hjertet, siger han.

Magnus Heunicke har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser til Sundhedsstyrelsen.

Og børnene insisterede da også på pænt tøj og flag i hånden, da de samme aften stod klar til det efterhånden noget tiltrængte gensyn i det opstillede besøgstelt.

- Jeg kunne høre, at der ikke manglede ting at snakke om, og de har snakket om det hele vejen hjem. Det var helt vildt, siger Martin Drevsfeldt Hauge, der måtte vente udenfor under besøget.

Martin Hauge.
Børnene besøgte moren i et såkaldt besøgstelt. Teltet var gjort hyggeligt med planter og flag.

Kunne næsten ikke sige farvel

Moren er 46 år og har boet på plejehjemmet i tre år på grund af sin demenssygdom. Hun er dog fuldt bevidst om situationen og har savnet sine børn meget, fortæller Martin Drevsfeldt Hauge.

- Jeg kunne se, at hun var rørt, hun kunne næsten ikke sige farvel, siger han.

Læs også: Udsigt til udendørsbesøg:
  • Stor betydning for børnene og deres mor
Gå tilbage Del
24. apr. 2020 kl. 11:44
Fyn

Udsigt til udendørsbesøg:
  • Stor betydning for børnene og deres mor

Alex Syrik

Beboere på plejehjem kan muligvis se frem til udendørsbesøg efter afsløring af fejl i vejledning. Alzheimerforeningen glæder sig over lempelser, da det kan hjælpe demensramte, så deres situation ikke forværres.


Udsigten til igen at kunne besøge sine kære på plejehjem bliver modtaget med glæde af flere pårørende.

- Det er helt fantastisk, og det skal vi da udnytte.  Men vi tager det med et gran salt, siger Martin Drevsfeldt Hauge, der torsdag til TV 2/Fyn fortalte om sine børns mor, der bor på plejehjem, da hun er hårdt ramt af demens.

Parrets to børn på ti og 12 år har på grund af corona ikke set deres mor i over seks uger.

- Vi håber at Odense tager det til sig. Det kommer til at betyde rigtigt meget for både børnene og deres mor, siger Martin Drevsfeldt Hauge.

Regler til revision

Flere fynske kommuner overvejer at tage retningslinjerne for besøg på plejehjem op til revision. Det sker efter, at Jyllands-Posten torsdag påpegede torsdag fejl i vejledningen om udendørsbesøg på plejehjem fra Sundhedsstyrelsen.

Fredag forklarede Nordfyns Kommune til TV 2/Fyn, at de vil ændre vejledningen hurtigst muligt.

- Det er dejligt, hvis sundhedstyrelsen lukker op for, at det kan lade gøre. Det kommer med på vores krisestabsmøde her til formiddag. Her er øjensynligt et område, hvor der kan gøres noget, sagde Nordfyns Kommunes borgmester Morten Andersen (V).

Hos Alzheimerforeningen, der har til formål at sikre bedre vilkår for mennesker med demens og deres pårørende, er direktør for foreningen Nis Peter Nissen glad for, at fejlen er blevet opdaget.

- Det er godt, det er blevet præciseret, især nu hvor vejret er godt, siger han til TV 2/Fyn.

Nis Peter Nissen forklarer, at demensramte ikke blot er sårbare overfor corona-smitte. De er også sårbare overfor restriktioner. Derfor kan det være katastrofalt, at de eksempelvis ikke må se deres pårørende.

Direktøren kan berette om demensramte, der tror de er kommet i fængsel, og nogle har forsøgt selvmord.

    - Stress skubber sygdommen frem, fortæller Nis Peter Nissen.

    Store konsekvenser

    Ifølge Nis Peter Nissen, er det nogle af de svageste borgere, der bor på plejehjem. Op mod 80 procent af beboerne har demens.

    - Du kommer ikke på plejehjem, fordi du ikke kan huske noget. Det er når sygdommen er så fremskredet, at du har brug for hjælp 24-timer i døgnet, siger direktøren for Alzheimerforeningen og fortsætter.

    - Det med, man skal passe på de ældre underspiller lidt, hvor alvorligt det er.

    De pårørende bliver, ifølge direktøren, desuden bekymrede for, om den demensramte vil kunne kende dem igen.

    - De ved når det går ned ad bakke, så kommer det aldrig tilbage. Den forværring der sker med sygdommen, kan ikke rettes op igen, siger Nis Peter Nissen.

    Vigtige besøg

    Lempelse af restriktionerne kan ifølge Nis Peter Nissen betyde, at de demensramte kan bevare sociale relationer, hvilket modvirker ensomhed, isolation og stresspåvirkning.

    - Man kan opretholde, under de særlige omstændigheder der er, en ”normal” tilværelse, siger direktøren.

    De pårørende kender personen, og kan hjælpe med aflæse den demensramte.

    - Pårørende har gennem et langt samliv kendskab og bedre muligheder for at aflæse hvad der foregår, fortæller Nis Peter Nissen.

    Ifølge Nis Peter Nissen er det dog vigtigt, at der kun er tale om lempelse.

    Hvis der skal åbnes op på danske plejehjem, skal der tilføres ekstra resurser.  Allerede nu er der underbemanding, og direktøren forventer, der skal tilføres et treciftret millionbeløb til blandt andet mere personale.

    - Det er personalet, der skal sørge for hygiejnen, er i orden. Det er jo ikke personen med demenssygdommen, der kan gøre det, forklarer han.

    Flere kommuner løsner op

    Udover Nordfyns Kommune, vil Kerteminde kigge på retningslinjerne.

    - Vores kriseberedskab kigger på det. Vi får ikke noget på plads i weekenden, men jeg håber, vi kan komme i gang i næste uge, siger Britt Pedersen (S), Formand for ældre-, handicap- og psykiatriudvalget i Kerteminde Kommune.

    Desuden vil Assens Kommune også overveje lempelser.

    - Det kan godt få effekt her. Vi forholder os til de vejledninger, der ligger. Når der kommer en ny melding, forholder vi os til den, siger Charlotte Kjær (S), Formand for social- og sundhedsudvalget, i Assens Kommune.

    Formanden kan ikke sige, hvor længe der vil gå. Hun håber det sker hurtigst muligt.

    - Hvis der kommer til at stå, at vejledningen har været tolket for hårdt, så reagerer vi på det, siger Charlotte Kjær.

    Søren Windell, rådmand i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning, fortæller, at lempelser på plejehjem behandles fredag på et beredskabsmøde klokken 11.

    Selvom han føler en stor lettelse over, at der er fundet en løsning, står de seneste to måneders afmagt og frustrationer stadig tydeligt i hukommelsen.

    - Det har bestemt ikke været sjovt. Det har været svært at give børnene håb og trøste dem, når man ikke har haft noget svar, siger han.

    Meget at indhente

    Martin Drevsfeldt Hauge tror dog, at tirsdagens besøg har givet børnene mere ro.

    Og der kommer ikke til at gå lang tid, før de igen kommer forbi besøgsteltet, understreger faren.

    - Vi har allerede en aftale om, at der skal ringes i morgen og lægges planer for den nærmeste fremtid. Hvis vi er heldige, kommer der endnu et besøg i denne weekend. Der er meget at indhente, siger han.

    For 1 time siden
    Tophistorie
    Anders Bøttcher

    Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.


    Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.


    Men der var noget, som ikke gav mening.


    - Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.


    Men det havde de ikke.


    Det var hendes lille Willie.


    Liv eller død

    Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.

    En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.

    Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.

    Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.

    Gitte Krupsdahl / Privatfoto
    Willie Krupsdahl kort efter en operation på OUH.

    Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.

    De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.

    Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.

    Hun tog ingen chancer.

    - Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.

    Hvad er CHARGE?

    • CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.

    • Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:

      • C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)

      • H – Hjertemisdannelser

      • A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)

      • R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling

      • G – underudviklede Genitalier (kønsdele)

      • E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse

    • De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør

    • Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.

    • Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.

    • Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.

      Kilde: Sundhed.dk

    Ustyrlig appetit på livet

    Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.

    Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.

    Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.

    Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.

    Anders Bøttcher

    - Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.

    I går kl. 18:22
    Tophistorie
    Anton Kranf

    Fredagens dødsulykke i Munkebjerg Park er kulminationen på en lang periode med problemer for beboerne.


    Sådan lyder det fra Diana Klos, som har boet i sin lejlighed på Munkebjergvænget 5F i tre måneder.


    - Jeg har haft problemer med vandskader. Der løber vand fra min emhætte. De kommer godt nok og laver det, men de vil ikke erstatte mine møbler, som er blevet våde. De henviser bare til min indboforsikring og smider bare problemet videre og taget slet ikke ansvar for det, siger hun.


    Hun tilføjer, at hun også har revner i vægge og gener på grund af larm fra byggeriet.


    Oplevelserne er identiske med flere af de beretninger, TV 2 Fyn har fået fra andre beboere i Munkebjerg Park.

    - Generelt oplever vi mange skader på de forskellige lejligheder. Vandskader, nogle har fået boret hul igennem loftet, der er en masse støj og ikke så meget hensyn, lyder det fra beboeren Mia Pedersen.

    Et andet sted i Munkebjerg Park bor Ann Dorthe Henningsen. Hun kan sagtens genkende historierne om særligt støj fra byggeriet.

    - Jeg kan sidde i min stue og hverken høre fjernsynet eller telefonen. Der er også en masse ubehagelige nedfald fra fjerde sal. Og rigtig meget vand, fortæller beboeren.

    Ejendomskonge afviser

    Frederik Barfoed, direktør hos ejendomsselskabet Barfoed Group, er blevet foreholdt kritikken fra beboerne.

    - Alle skader er registreret, og det ved beboerne også, siger han og tilføjer:

    - Alt er i skønneste orden, og de fejl, der måtte være, vil blive udbedret.

    Direktøren fortæller også, at alle beboerne har fået besked om, at de er opmærksomme på fejl og skader. En af dem er Diana Klos, men da TV 2 Fyn besøger hende dagen efter ulykken, løber der vand ned fra emhætten.

    - Alt er jo ikke i skønneste orden. Det er tydeligt, at det ikke er det, siger hun.

    Ulykken fredag eftermiddag, hvor en fynbo afgik ved døden, gjorde kun bekymringerne større hos beboerne. De frygter, at en lignende hændelse kan ske i den bygning, de bor i.

    - Vi har også en ny svalegang på min blok, og det er samme procedure, går jeg ud fra. Jeg synes, det er stærkt bekymrende, forklarer Mia Pedersen.

    Diana Klos oplyser, at hun ikke længere har lyst til at bo i Munkebjerg Park:

    - Jeg synes, det er så uhyggeligt. Jeg føler mig overhovedet ikke tryg her. Jeg opsiger mit lejemål allerede fra på mandag.

    Sådan har der set ud i Diana Klos' lejlighed.

    Beboerrepræsentation på vej

    Diana Klos, Ann Dorthe Henningsen og Mia Pedersen er ikke de eneste, der oplever problemer.

    Flere lejere har siden slutningen af 2024 været i kontakt med Danske Lejere for at få etableret en beboerrepræsentation. En beboerrepræsentation består af repræsentanter, som bliver valgt blandt lejerne i ejendommen. Det er dem, der skal varetage lejernes interesser over for udlejer.

    Der har længe været aftalt et besøg den 25. januar med direktøren fra Danske Lejere. Derfor er det også helt tilfældigt, at det er dagen efter den tragiske ulykke.

    - Der har været vandskader, og der har også været brand. Nogle af beboerne har været udsat for, at de måtte genhuses, siger Jørgen Dyrholm, der er direktør for Danske Lejere.

    Han anslår, at Danske Lejere er i kontakt med cirka halvdelen af beboerne i de 188 lejemål i den del af Munkebjerg Park, der kaldes “Ved Søen”.

    Beboerne har i længere tid forsøgt at komme i kontakt med Barfoed Group om de problemer, der forekommer. Det er netop en af grundene til, at de har taget fat i Danske Lejere.

    Jørgen Dyrholm har en forventning om, at Danske Lejere kommer i dialog med Barfoed Group om de forhold, beboerne i Munkebjerg Park oplever.

    For 2 timer siden
    Linda Engelbrekt Larsen/Den Fynske Redaktion

    Søndag vil begynde med skyet vejr og enkelte regnbyger i løbet af formiddagen.

    Hen ad eftermiddagen klarer det op, og solen vil også titte frem.

    Temperaturerne vil være mellem en og fem grader. Det oplyser DMI.

    Ida Alstrup Klausen

    Sidste år blev DM i issvømning skudt i gang for første gang i Faaborg. Det blev en kæmpe succes.

    I weekenden er stævnet tilbage, og i år er det en endnu større succes. Næsten 400 er tilmeldt.

    - Sidste år syntes vi, at der kom vildt mange. I år er vi blevet over dobbelt så mange, siger stævnechef Rico Busk. Det glæder ham, at så mange har lyst til at svømme i det iskolde hav i Faaborg.

    Og deltagerne synes også, at det er sjovt.

    - At man som ny og ikke så erfaren svømmer, kan få lov til at svømme mod de meget dygtige issvømmere, det er helt fantastisk, siger Nanna Svendsen, som er issvømmer.

    Rico Busk er helt sikker på, at DM i issvømning vender tilbage til Faaborg igen næste år.

    Privatfoto

    Middagsindkøbet forløb i ro og mag lørdag omkring middagstid. Men pludselig blev Føtex Faaborg omdannet til en scene for Faaborg Gospel. Koret brød spontant ud i sang i en såkaldt flashmob.

    - Det var skideskægt. Det må jeg sige. Det var virkelig sjovt at se folks ansigter, fortæller formanden for Faaborg Gospel Inge Damgaard.

    Koret blev af varehuschef Didde Lauvring spurgt, om de ville bryde ud i sang.

    - Det var egentlig bare et spørgsmål om at lave et eller andet ekstra som en oplevelse for kunderne. Det er ikke noget, man forventer, når man tager ned for at købe ind. Så det handlede egentlig bare om at skabe godt humør, siger varehuschefen.

    Hvad er en flashmob?

    En flashmob er et fænomen, der opstod omkring 2003 i USA, hvorfra det bredte sig internationalt. En flashmob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.

    Oftest kender deltagerne ikke hinanden på forhånd, da aktiviteten og stedet er aftalt over internettet eller mobiltelefonen. En væsentlig sideeffekt af en vellykket flashmob består i, at den optages og lægges ud på internettet, fx på YouTube, hvor den kan inspirere til efterligning.

    Kilde: lex.dk

    Anton Kranf

    Byggearbejdere fortsætter arbejdet på ulykkesstedet lørdag, hvor en svalegang i Munkebjerg Park i Odense M kollapsede fredag eftermiddag.

    Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at de skal sikre bygningen.

    - De ting, der er faldet ned, skal helt ned på jorden – dels for at sikre, at der ikke falder mere ned, men også for at kunne undersøge det nærmere, siger Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.

    Anton Kranf

    Mia Pedersen sad og kiggede ud af sit vindue fredag eftermiddag, da svalegangen på nabobygningen kollapsede.

    - Jeg er ekstremt chokeret. Jeg kan godt se, det er meget alvorligt, fortæller Mia Pedersen om sine tanker, da hændelsen fandt sted.

    Hun er bare en af de beboere, som dagen derpå stadig er dybt rystede og chokerede. Ann Dorthe Henningsen var lige kommet hjem fra en tur i Bilka, da hun så, hvad der var sket.

    - Jeg blev simpelthen så rystet, siger hun.

    En mand er omkommet i ulykken, mens to yderligere er kommet let til skade.

    Politiet og Beredskab Fyn er i gang med undersøgelser i Munkebjerg Park. De kan ikke sige noget om, hvordan det kunne gå til.

    Dødsfaldet i Munkebjerg Park fredag eftermiddag var det femte af slagsen på byggepladser siden november.

    - Det er virkelig forfærdeligt. Man tænker, at nu må det snart stoppe. Vi har været hårdt ramt på Fyn. Det er vanvittigt, siger Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn.

    I november omkom tre bygningsarbejdere i Flemløse, og i december afgik en mand ved døden i Svendborg.

    - Tempoet er generelt vanvittigt højt på byggepladser efterhånden. Jeg synes ikke altid, håndværkerne bliver taget alvorligt, når der bliver sagt noget. Og nogle håndværkere skal være bedre til at sige fra og stoppe arbejdet, hvis der er tvivl. Der har måske været sådan en tarzankultur, siger Torben Knudsen.

    Anton Kranf

    Entreprenørvirksomheden Færch & Co. er i dyb sorg over tabet af deres kollega, der omkom i en arbejdsulykke fredag ved Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede.

    Direktør Martin Lampe siger til TV 2 Fyn, at de vil udtale sig senere, men nu vil give familien ro.

    I en besked skriver han:

    - Vi er dybt berørte og chokerede over den tragiske ulykke, der har kostet vores kollega livet. Det er med tungt hjerte, at vi har mistet en værdifuld medarbejder, og vores tanker går til den efterladte familie i denne ufattelige sorg.

    Virksomheden arbejder sammen med myndighederne for at forstå og forebygge fremtidige ulykker. I ulykken omkom én, og to blev tilskadekomne.

    Malthe Noes

    Fredag rundede blodtapningscenteret på Stærmosegårdsvej en helt særlig milepæl.

    Her kunne de fejre plasmatapning nummer 150.000, og det blev markeret med flag og brunsviger.

    Blodbanken har ligget på Stæremosegårdsvej siden 2020, hvor den blev flyttet fra Odense Universitetshospital - blandt andet for at få plads til endnu flere tapninger.

    Elizabeth Hanmann, der er bioanalytiker på OUH, understreger, at der er plads til flere donorer, men hun er samtidig meget glad for den nye rekord.

    - Vi er stolte over, at vores donorer kommer så ofte, siger hun.

    I går kl. 9:58

    Fredag eftermiddag bristede en svalegang i Munkebjerg Park, hvor en konstruktionsmedarbejder afgik ved døden.


    Den tragiske ulykke har udelukkende noget at gøre med konstruktionen.


    - Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slår Frederik Barfoed fast.


    Men så nemt kan det ikke slås fast for formanden hos 3F Bygningsarbejderne Fyn, Torben Knudsen:


    - Når vi ikke ved, hvad er er sket, er det svært at udtale sig. Det er en jo en konstruktion, ja, men det er også en form for sikkerhed. Noget er der gået galt, men det er så tragisk. Jeg vil ikke udtale mig om, hvad der er gået galt, for vi ved intet. Men noget er ikke orden, siger han.

    Sikker i sin sag

    Sammen med sin søster driver Frederik Barfoed ejendomsselskabet Barfoed Group, som ejer bygningerne i Munkebjerg Park.

    Hvordan kan du være sikker på, at der ikke har været fejl i sikkerheden?

    - Det er, fordi Arbejdstilsynet ofte er på pladsen og store byggepladser. Og jeg ved alt om afskærmning og håndtering af sådan noget. Så det er ikke et spørgsmål om en mand, der falder ud over en afskærmning. Det er en konstruktion, der brister, siger Frederik Barfoed.

    Beboerne på 3. sal, hvor ulykken fandt sted, skal fortsat genhuses, indtil undersøgelserne på stedet er afsluttet. Det drejer sig om cirka 30 lejligheder.

    - Jeg har behov for bare at gå derude i dag sammen med mine medarbejdere og passe på os selv og sørge for, at myndighederne finder frem til den fejl, der måtte være, siger Frederik Barfoed.

    TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Arbejdstilsynet om de igangværende undersøgelser. Men de har ikke ønsket at udtale sig.

    I går kl. 8:40
    Fyn
    Ukendt

    442 episoder på fire år - cirka tre om ugen - med gods på det danske skinnenet, der ikke er håndteret korrekt, er meget bekymrende.


    Sådan lyder det fra transportminister Thomas Danielsen efter TV 2 Fyns oplysninger om løse presenninger, låseproblemer, forskubbede godscontainere og døre i godsvogne, der ikke er lukket.


    Forlanger redegørelse

    Tallene kommer fra Trafikstyrelsen, som Thomas Danielsen nu vil bede om en redegørelse.

    - Det er meget bekymrende, at vi ser den her type hændelser med banegods. Sikkerhedskravene for banegods er strammet kraftigt op de seneste år. Nu har jeg bedt om, at få en redegørelse fra Trafikstyrelsen om baggrunden for de her tal, og på den baggrund  må vi se, om der er brug for yderligere tiltag, siger thomas Danielsen.

    Han oplyser, at der arbejdes for en stramning af fælles europæiske regler.

    - Det vil selvfølgelig være den bedste løsning, men vi har i Danmark tidligere gået enegang og det vil jeg ikke afvise at gøre igen. Jeg vil også gentage, at branchen har ansvaret for, at alle sikkerhedskrav bliver fulgt på hver eneste godstog, der sendes afsted, siger transportministeren.

    Læs også: Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt
    Gå tilbage Del
    24. jan. 2025 kl. 20:27

    Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt

    Tim Kyhn

    442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.

    Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.

    - Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.

    Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.

    Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.

    I dag kommentere Dansk Jernbaneforbunds formand Preben S. Pedersen og Peter Kanstrup, fællestillidsrepræsentant for DSB lokomotivførere også tallene.

    - Noget tyder på, at der trænges til en opstramning, siger Peter Kanstrup, mens Preben S. Pedersen er meget forbavset over tallene og nu vil imødese en redegørelse fra Trafikstyrelsen.

    Læs også: En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken
    Gå tilbage Del
    24. jan. 2025 kl. 6:00

    En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken

    Ukendt

    Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


    Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


    I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


    Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


    Åbne godsdøre

    Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

    Året før var tallet 138.

    Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

    Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

    I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

    Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

    Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

    Baneformand rystet

    Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

    - Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

    Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

    Transportør har ansvaret

    Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

    - En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

    TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

    Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

    Dit digitale aftryk

    Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

    Du kan altid ændre dine præferencer senere

    Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

    Se flere detaljer om vores cookies her