Laura følte ikke, politiet troede på hende: Nu vil organisation efteruddanne politifolk
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Organisationen Everyday Sexism Project vil efteruddanne politibetjente, så de bedre kan håndtere ofre for voldtægt. En tilfredshedsundersøgelse viser, at næsten halvdelen af voldtægtsofre er utilfredse med politiets behandling.
“Måden, de spørger på, gør bare, at andre måske ikke tør stå frem.”
- Det er svært nok i forvejen at stå frem med sin historie. Så det nytter ikke noget, at politiet tvivler på, om man taler sandt eller ej.
Sådan siger Laura Jeppesen om sit møde med Fyns Politi, da hun gik til dem for at anmelde i alt seks overgreb begået af den samme person.
Men i mødet med politiet oplevede hun det, hun beskriver som mistillid, og det er hun ikke alene om.
Flere ofre som Laura Jeppesen har samme beskrivelse. Det viser en tilfredshedsundersøgelse foretaget af Rigspolitiet.
Den viser, at 47 procent af de personer, der har været udsat for voldtægt, er utilfredse med den behandling, de har fået af politiet.
Organisation: "Brug for efteruddannelse og specialviden"
Zen Donen er bestyrelsesmedlem i foreningen Everyday Sexism Project, der har til formål at bekæmpe sexisme.
Ifølge hende ønsker foreningen, at danske politibetjente bliver efteruddannet til bedre at kunne håndtere ofre for voldtægt.
Gik til politiet for at anmelde voldtægt:
- Hvorfor skreg du ikke?
Da Isabella går til politiet for at anmelde en voldtægt, bliver hun blandt andet spurgt til sit tøjvalg. - Det virkede som om, de tvivlede på, hvad der i virkeligheden var sket, siger hun.
For fem år siden blev den dengang 15-årige Isabella udsat for en voldtægt i sit eget hjem. Gerningsmanden var hendes daværende kærestes bedste ven, og voldtægten skete i rummet ved siden af hendes forældres værelse.
Efter tre år, hvor hun mest forsøgte at glemme den voldsomme episode, besluttede Isabella sig for at gå til politiet og anmelde voldtægten.
Men istedet for at føle sig lettet over at få meldt voldtægten, følte hun sig ikke taget seriøst.
Utilfredsheden deler Isabella med andre ofre for voldtægt. En tilfredshedsundersøgelse foretaget af Rigspolitiet viser, at hele 47 procent af borgere udsat for voldtægt er utilfredse med den behandling, de har fået ved politiet.
- Han spurgte, hvad jeg havde på, og det virkede som om, han tvivlede på, hvad der i virkeligheden var sket, forklarer Isabella om den første samtale ved Fyns Politi.
Traumet kom fra politiet
I dag er Isabella 20 år. Hun dimitterer fra HF til sommer og bor det meste af tiden hos sin kæreste i Odense.
Hun fortrængte længe hvordan kærestens ven havde voldtaget hende, efter hun flere gange havde sagt nej til sex. Men aftenen sidder stadig i hende, ligesom den efterfølgende oplevelse med Fyns Politi ikke er til at glemme, siger hun.
Efter episoden begyndte hun at tale med en psykolog, men i lang tid var det slet ikke voldtægten, der fyldte.
- Nogle gange er det faktisk mere selve traumet fra den oplevelse, jeg havde med politiet, der fylder, forklarer Isabella.
Rigspolitiets undersøgelse viser, at 47 procent af de adspurgte voldtægtsofre har været utilfredse med Fyns Politis håndtering af deres sag, mens kun 37 procent har været tilfredse og 16 procent svarer hverken eller.
Hos Fyns Politi er man kede af resultatet af undersøgelsen.
- Det ærger jeg mig over, og det er jeg faktisk rigtig ked af. Jeg er glad for undersøgelsen men ked af resulatet, og den korte konklusion er, at det må vi kunne gøre bedre, siger politidirektør i Fyns Politi, Arne Gram.
- Hvorfor skreg du ikke?
Voldtægt
- Oftest kender den voldtægtsramte og gerningsmanden hinanden.
- De fleste ofre og de fleste gerningsmænd er unge mennesker.
- Der er ofte alkohol involveret.
- Der bliver sjældent brugt meget vold. Oftest er der tale om fastholdelse eller udnyttelse af personer, der ikke selv er i stand til at sige nej (f.eks. hvis man er gået kold til en fest).
Kilde: Center for voldtægtsofre
Det tog mange forsøg for Isabella, før hun samlede mod til at gå til politiet med anmeldelsen.
Da hun endelig gjorde det, blev hun mødt af en, efter hendes opfattelse, skeptisk og tvivlende politimand, der gentagne gange spurgte hende ind til, hvilket tøj, hun havde haft på og hvorfor, hun ikke havde skreget, nu når forældrene sov ved siden af.
- Den var lidt hård for mig, den der med, at han et par gange spurgte, hvorfor jeg ikke skreg. Det lød som om, han mente, at jeg muligvis havde lagt op til noget, fortæller Isabella om oplevelsen.
Isabella forklarer, at hun under voldtægten sagde nej og forsøgte at fjerne gerningsmandens hænder, men til sidst gav hun efter. Hun råbte ikke og følte sig nærmest lammet under hele episoden.
Ifølge Center for Voldtægtsofre resulterer oplevelsen af voldtægt ofte i, at man bliver så bange, at krop og hjerne instinktivt reagerer ved at blive lamslået.
Føler sig endelig hørt
TV 2/Fyn har spurgt Fyns Politi, om de skal være bedre til at håndtere lignende situationer.
- Mine kollegaer sidder i en vanskelig situation, hvor de på den ene side skal være den effektive politimand, der går efter at få afdækket den materielle sandhed og på den ande side skal tage hensyn til et stakkels offer, der er kommet ind. Det kan være svært at håndtere, svarer Arne Gram.
Han er ked af, at Fyns Politi ikke får et flottere resultat i undersøgelsen.
- Normalt, når tilliden måles, ligger vi på cirka 80 procent. Det håber jeg, vi kan løfte. Vi kan i hvert fald forsikre, at vi tager det alvorligt i Fyns Politi, siger han.
Tilbage står Isabella. Hendes sag kom aldrig for retten, men gerningsmanden blev afhørt, og det gav Isabella lidt ro i maven. Hun frygter stadig at støde på ham i byen, men hun føler sig endelig hørt af politiet.
- At vide, at han snakkede med dem, gør mig glad. Jeg frygtede allermest, at han ikke kunne huske det. Han benægtede det, men kunne godt huske, at han havde været i mit hus. Og jeg ved, at det er sket, så jeg tolker det sådan, at han godt kan huske det, siger Isabella.
Isabella er et opdigtet navn, men TV 2/Fyn er bekendte med hendes rigtige navn og identitet.
- Hvis man kommer ind fra gaden, kan man ikke være sikker på, at der er betjente fra enheden, der tager sig af personfarlig kriminalitet, på arbejde. Derfor bør alle betjente have uddannelse i, hvordan man håndterer den type ofre, siger Zen Donen.
“Bare fordi jeg ikke havde meget tøj på, så betyder det jo ikke, at han havde lov til at gøre noget ved mig.”
Ifølge hende skal efteruddannelsen gå hånd i hånd med et generelt øget fokus på området og mere specialviden om voldtægtsofre.
- Vi lever med en forestilling om, at politibetjente skal være gode til det hele, men på voldtægtsområdet kan vi se, at det ikke fungerer sådan i den virkelige verden, siger hun.
- Der er forskel på, hvordan spørgsmål stilles
Da Laura Jeppesen gik til politiet i februar 2019 og fortalte om de overgreb, hun var blevet udsat for, var det især typen af spørgsmål, der prægede hendes oplevelse.
- De spurgte ind til min påklædning og de spurgte også, hvorfor jeg ikke råbte om hjælp. Det var ikke en rar oplevelse for mig, for jeg følte ikke, at de troede på mig, siger hun.
Kan du forstå, at politiet er nødt til at spørge ind til din anmeldelse?
- Jo, det kan jeg sagtens forstå. De er nødt til at finde frem til sandheden. Men måden, de spørger på, gør bare, at andre måske ikke tør stå frem. De er nødt til at forholde sig passivt og ikke vise hvilken part, de holder med.
Politidirektør ærgrer sig over rapport:
- Vi har åbenbart et problem
En lunken tilfredshedsundersøgelse ærgrer politidirektør i Fyns Politi.
“Hvis det ikke er noget, der kommer i bedring, så er vi er nødt til at træffe beslutninger om det på Christiansborg.”
- Det ærgrer jeg mig faktisk over.
Sådan lyder reaktionen fra Arne Gram, politidirektør i Fyns Politi, efter en ny tilfredshedsundersøgelse blandt ofre for kriminalitet, som Rigspolitiet har foretaget.
Den viser, at 59 procent af de adspurgte på Fyn er tilfredse med politiets håndtering af deres sag.
- Gennem den seneste tid er der ellers gjort en hel del for at stramme op på vores kontakt til borgerne, siger Arne Gram.
Med tilfredshed blandt 59 procent af de adspurgte ligger Fyns Politi lavere end samtlige jyske politikredse.
Til gengæld klarer Fyns Politi sig bedre end fire ud af fem sjællandske politikredse.
Alligevel giver resultatet anledning til selvransagelse, lyder det fra politidirektøren.
- Vi vil læse den her rapport med stor entusiasme og præcision for at finde ud af, hvad vi kan gøre bedre, siger Arne Gram.
Volds- og voldtægtsofre er utilfredse
Det er særligt ofre for vold og voldtægt, der erklærer sig utilfredse med deres møde med politiet.
Ifølge undersøgelsen er 47 procent af de adspurgte voldtægtsofre utilfredse med politiets håndtering af deres sag.
Kun 37 procent er tilfredse, mens 16 procent svarer "hverken/eller".
I voldssager erklærer 34 procent sig som utilfredse.
Brug musen til at se niveauet af tilfredshed i de forskellige politikredse.
- Nu skal man huske, at undersøgelsen rækker lidt tilbage, siger Arne Gram.
- Det er gamle tal, der er tale om, men der er ingen tvivl om, at tilfredsheden med politiet generelt er stor. Så vi har åbenbart et problem med en særlig kundegruppe, og det må vi gøre noget ved.
Han mener dog ikke, at tallene tyder på, at politiet generelt har svært ved at håndtere sager, hvor ofrene er i en særligt sårbar position.
- Vi har gjort utroligt meget ud af, at vores kollegaer prøver at lave det møde så godt som overhovedet muligt, så det tror jeg ikke. Men vi har jo et problem, hvis det bliver opfattet sådan. Navnligt hvis det bliver opfattet sådan af dem, der sidder med nogle af de kriminalitetstyper, der er er allermest indignerende, siger han.
I en pressemeddelelse sagde rigspolitichef Thorkil Fogde tirsdag, at rigspolitiet ser på rapporten med en "vis bekymring".
- Det er bestemt ikke godt nok
Formanden for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen (V), kalder det "problematisk," at især volds- og voldtægtsofre er utilfredse.
- Det er bestemt ikke godt nok. Det er folk, der er i en vanskelig situation. Det er ikke folk, der har lyst til at gå til politiet. De er i en problematisk og måske også traumatisk situation, og så har man ikke brug for, at politiet ikke lytter eller på anden måde ikke udviser den forståelse, der skal til, siger han.
Ifølge Preben Bang Henriksen bliver politikerne på Christiansborg nødt til at reagere, hvis ikke tilfredsheden øges.
- Jeg er tilfreds med at se, at rigspolitichefen tager det her alvorligt, men jeg må også sige, at hvis det ikke er noget, der kommer i bedring, så er vi er nødt til at træffe beslutninger om det på Christiansborg, siger han.
Ifølge politidirektør Arne Gram vil rapporten blive taget op, når Fyns Politi har kredsrådsmøde med de ti fynske borgmestre 9. juni.
Især spørgsmålet om Lauras påklædning gik hende på.
Under et af overgrebene var hun iført underbukser, og det fik politiet til at spørge, om hun ikke selv var ude om, at overgrebet fandt sted, fortæller hun.
- Jeg har i mange år haft et naturligt forhold til min krop, og jeg synes ikke, der var noget galt med det. Men det var unaturligt for politiet.
Kan du forstå, at det for mange andre ikke er en naturlig påklædning?
- Bare fordi jeg ikke havde meget tøj på, så betyder det jo ikke, at nogen havde lov til at gøre noget ved mig, svarer Laura Jeppesen.
Generel mistillid i befolkningen
Politiets måde at stille spørgsmål på er også et fokusområde for Zen Donen og Everyday Sexism Project.
- Selvfølgelig skal politiet stille spørgsmål, og de er også nødt til at stille uddybende spørgsmål, men der er forskel på, hvordan man stiller spørgsmålene, siger Zen Donen.
Sagen mod Lauras gerningsmand kom for retten, men undervejs havde Laura stadig en fornemmelse af, at politiet ikke troede på hendes historie.
- Jeg kender nogle af de andre ofre, og derfor mente politiet, at det hele var en sammensværgelse. Der er også andre, der tror, at det hele er en løgn, vi har fundet på, siger hun.
- Men der er også mange af ofrene, jeg ikke kender, så jeg kan slet ikke se, hvordan det skulle være en sammensværgelse.
Fynboerne er ok tilfreds med politiet:
- Mere synligt politi, siger politiker
I ny undersøgelse ligger Fyns Politi pænt i forhold til andelen af borgere, som, efter at være blevet udsat for kriminalitet, føler sig tilfredse med politiets håndtering af deres sag.
Odense-politikeren Pernille Bendixen ser gerne et mere synligt politi på de fynske gader og stræder.
Det siger hun efter en ny undersøgelse med Rigspolitiet som afsender. Undersøgelsen viser, at fire ud af ti borgere ikke er tilfredse med den behandling, de har fået hos politiet.
I undersøgelsen ligger Fyns Politi dog pænt i forhold til andelen af borgere, som, efter at være blevet udsat for kriminalitet, føler sig tilfredse med politiets håndtering af deres sag.
Middel tilfredshed på Fyn
59 procent af de adspurgte svarer, at de er tilfredse med håndteringen og i forhold til landets 11 andre politikredse, er der kun tre politikredse, hvor tilfredsheden er markant højere end på Fyn.
Bornholms Politi, Midt- og Vestjyllands Politi og Nordjyllands Politi kan notere 77, 72 og 66 procents tilfredshed.
I den anden ende af skalaen må Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi erkende, at kun 54 procent af de adspurgte borgere er tilfredse med håndtering af deres sag.
6.318 borgere kriminalitetsramte borgere er blevet spurgt, og Fyns Politi rammer stort set landsgennemsnittet, som er på 60 procents tilfredshed med politiets håndtering af deres sag.
Omvendt angiver 20 prcent, at de er utilfredse. Andelen af utilfredse borgere er højest blandt borgere udsat for vold og voldtægt med henholdsvis 34 procent og 47 procent.
De mest tilfredse kriminalitetsramte borgere er indbrudsofre. Her ligger tilfredsheden på 70 procent.
Ofre føler sig ikke hørt
Netop utilfredsheden blandt volds- og voldtægtsofre bekymrer Pernille Bendixen (DF).
Hun sidder i øjeblikket i Folketingets Retsudvalg, som vikar for sygemeldte Alex Ahrendtsen, og kaldet det "alarmerende", at den højeste andel af de utilfredse borgere findes i de to grupper.
- Jeg hæfter mig ved, at ofre for vold og voldtægt ikke føler sig hørt. Det er alarmerende, hvis de, der henvender sig til politiet, føler, at de ikke bliver taget seriøst, siger Pernille Bendixen.
- Jeg ved ikke, hvad der går galt, men det kræver en dybere undersøgelse af, hvad der går galt. Er det i selve politiuddannelse, spørger hun.
I en pressemeddelse om rapporten siger rigspolitichef Thorkild Fogde blandt andet, at "... undersøgelsen understreger, at vi hele tiden, også når vi er presset af andre opgaver, skal blive ved med at have vores fokus både på opklaring af sagen og på måden vi møder ofrene".
Men det med at politiet er presset af andre opgaver, køber Pernille Bendixen ikke:
- Det er ingen undskyldning, at de har meget andet at lave. Det er fair nok, men de sager, der er kommet ind, har de jo været til stede i. Og der er borgere, som er blevet behandlet dårligt.
Pernille Bendixen vil tage undersøgelsen op med justitsminister Nick Hækkerup (S) og stille opfølgende spørgsmål.
- Jeg vil gerne have en forklaring på, hvad der går galt. Og så må finde ud af, hvad vi gør ved det.
Synlighed og ikke mindst nærhed
Pernille Bendixen har et bud på, hvor det kan gå galt og ønsker, at man kigger på politiets synlighed og ikke mindst nærhed i forhold til borgerne.
- Jeg tror godt, man kan øge tilliden med et mere synligt politi. For eksempel at de kører frem og tilbage i deres biler eller motorcykler. Det vil virke tillidsvækkende at se dem mere på vejene, foreslår hun.
- Og så savner jeg de lokale politibetjente. Dem kunne man snakke med. Det giver et andet forhold til politiet, siger hun og tilføjer:
- Har du mødt betjenten før, vil du være mere tryg og tillidsfuld. Der er stor forskel på at ringe ind til en eller anden omstilling i forhold til, at man kender ham, fordi man har mødt ham som ung.
Nærhed og synlighed er en del af de forhandlinger om en ny politireform, som var i gang da coronaepedimien ramte og lukkede Danmark ned.
Af praktiske årsager har der været enighed om at sætte forhandlingerne på pause indtil man igen kan mødes fysisk. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår man kan forvente et forlig om politiet.
Zen Donen fra Everday Sexism Project fortæller i den forbindelse, at undersøgelser fra 2015 og 2016 viser, at der generelt er mistillid i befolkningen, når det kommer til kvinder, der anmelder voldtægt.
- Mange mener, at kvinder opdigter eller overdriver misbrug og voldtægt. Hvis politiet afspejler den almindelige befolkning, så må nogle af dem sidde med samme myter om voldtægtssager som resten af befolkningen, siger hun.
Vil tage forslag om specialenhed med i forhandlinger
Resultaterne af undersøgelsen af tilliden til politiet er et stort problem, siger Karina Lorenzen, der er retsordfører i SF.
- Når hvert andet voldtægtsoffer siger, at de ikke bliver ordentligt modtaget, eller at deres sag ikke får den opmærksomhed hos politiet, som de havde håbet på, så står vi med et alvorligt problem. Det skal vi gøre noget ved, siger hun.
Derfor er hun og flere af hendes kollegaer på Christiansborg heller ikke afvisende overfor en specialenhed, der skal varetage voldtægter.
- Vi synes, at det er helt absurd, at vi har fået en dyreværnsenhed og en enhed til lastbilkontrol, før vi får en enhed, der tager sig af for eksempel voldtægt, siger Karina Lorenzen.
Vil samarbejde om at fylde lejr:
- Frivillige organisationer er uundværlige
Udvalg vil gerne samarbejde med Red Barnet om at finde udsatte børn til deres årlige sommerlejre. De mener, at kritikken kommer lidt for tidligt.
Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune har tirsdag drøftet Red Barnet Odenses kritik af kommunens hjælp til at finde udsatte børn til sommerens ferielejr.
“Vi skal nok gøre vores til, at de lejre vil blive fyldt op.”
Mandag kunne TV 2/Fyn fortælle, at Red Barnet Odense savnede opbakning fra Odense Kommune til at finde deltagere.
Det skulle, ifølge Red Barnet Odenses formand Sara Ekknud Windell, blandt andet være årsagen til, at de manglede omkring 50 tilmeldinger. Normalt er lærere, socialrådgivere og pædagoger nemlig en vigtig hjælp til at finde udsatte børn og unge, der har brug for en alternativ sommerferie.
Det er dog forkert forstået, at Odense Kommune ikke ville samarbejde, siger Susanne Crawley.
- De frivillige sociale organisationer i Odense er helt uundværlige i det samarbejde, vi skal have om udsatte børn i kommunen, siger hun.
Ifølge hende bør hverken Red Barnet eller andre frivillige organisationer være nervøse for, om de kan finde børn nok til deres sommerlejre.
- Jeg kan betrygge alle de frivillige foreninger med, at nu, hvor vi ved, at lejrene gerne må afholdes, så skal vi også nok gøre vores til, at de lejre vil blive fyldt op, siger hun til TV 2/Fyn.
- Det handler om en smule tålmodighed
Rådmanden udtaler også, at Odense Kommune vil hjælpe med at finde deltagere ligesom de har gjort andre år.
“Det, der er væsentligt, det er at vi samarbejder”
Ifølge hende har det indtil for blot en uge siden været usikkert, hvorvidt sommerlejrene overhovedet ville kunne afholdes på grund af coronapandemien.
Derfor mener hun, at det er lidt for tidligt, når Red Barnet retter kritik mod Odense Kommune.
-Jeg kender formanden (for Red Barnet Odense, red.) som et engageret, ivrigt, flittigt og også lidt utålmodigt menneske. Jeg forstår godt, at når man står med en lejr, hvor man har pengene og de frivillige, så vil man selvfølgelig også gerne have børn til sin lejr, siger Susanne Crawley og understreger, at det vil kommunen naturligvis gerne hjælpe med.
Undrer sig over svaret
Selvom formanden for Red Barnet Odense, Sara Ekknud Windell, er glad for, at kommunen gerne vil hjælpe, forstår hun ikke rådmandens måde at gribe sagen an på, siger hun til TV 2/Fyn.
- Jeg synes, at det er uden format, at rådmanden kommenterer på min person. Jeg er frivillig, jeg får nul kroner. Jeg vil gøre en forskel og hjælpe børnene, udtaler Sara Ekknud Windell.
Hun tilføjer, at hun har svært ved at få forklaringen til at give mening. Ifølge Sara Ekknud Windell har det ikke været et problem at skaffe tilmeldinger i størstedelen af landets andre lokalforeninger af Red Barnet.
- Jeg er med på, at corona betyder noget, men jeg går ud fra, at der også har været corona i de kommuner, der har fået tilmeldinger nok, siger hun og tilføjer, at hun ikke ved, hvorfor de stadig mangler 50 tilmeldinger til årets sommerlejr.
Et vigtigt samarbejde
Til gengæld falder rådmandens svar i god jord hos byrådsmedlem Tim Vermund (S), der mandag stillede spørgsmålstegn ved kommunens håndtering ved et møde i kommunens Børn- og Ungeudvalg.
- Jeg har fået at vide, at man nu vil gå ind i et konstruktivt samarbejde for at få fundet nogle familier, der kan komme afsted på feriekoloni, og det er jeg rigtig glad for, siger han til TV 2/Fyn.
Selvom Børn- og Ungeforvaltningen gerne vil samarbejde, fortstår Tim Vermund godt usikkerheden hos Red Barnet.
- Den følelse, de har er en følelse, de har, og derfor skal vi selvfølgeligt tage den til efterretning, siger han.
Ifølge både Tim Vermund og Susanne Crawley er samarbejdet mellem de frivillige organisationer og kommunen vigtigt.
Derfor bør man heller ikke dvæle ved kritikken fra Red Barnet, mener Tim Vermund.
- Man kan sagtens diskutere, hvem der skulle have gjort hvad, men jeg synes ikke, at det er væsentligt. Nu skal vi samarbejde om at gøre noget godt for børnene, og det er det, jeg hører, at Børn- og Ungeforvaltningen og Red Barnet gerne vil, siger han.
Nu er der kun tilbage at finde de børn, der skal deltage på årets sommerlejr. Den jagt er allerede sat ind, siger Susanne Crawley.
- Det særlige, vi kan gøre i år, er at hjælpe familierne til at blive trygge og få lyst til at sige ja til at komme med på sommerlejr, og det er der, jeg ser, vi gør nu, siger hun.
Jeppe Bruus, der er medlem af Folketingets retsudvalg for Socialdemokratiet, er enig.
- Det er helt klart, at det er et af de områder, vi har meget stort fokus på. Tallene vidner om, at der er et stort problem, som vi skal gøre noget ved, siger han.
Det samme er Pernille Bendixen, der er medlem af retsudvalget for Dansk Folkeparti.
- Jeg synes, at det er en glimrende idé, og det er helt sikkert noget, vi vil tage med til forhandlingerne, når vi en gang åbner op, siger hun.
De tre politikere får lejlighed til at gå videre med forslaget i forbindelse med efterårets politiforhandlinger.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.