Frederik Harhoff har været dommer ved Den internationale Straffedomstol i Haag. Han er professor emeritus på Syddansk Universitet og har været med til at skrive bogen "Folkeret" fra 2017. Han ved i kraft af både arbejdet med bogen og sit tidligere arbejde ved domstolene en masse om, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium og om folkerettens regler vedrørende krig, konflikt og menneskerettigheder.  

Der kan også blive brug for domstolen i Haag i forbindelse med den krig Rusland har erklæret mod Ukraine, mener Frederik Harhoff:

- De militære styrker er gode til at overtræde krigens regler, det er en velkendt virkelighed, men det betyder ikke, at reglerne ikke er gode og motiverende for soldaterne, der dermed ved, at de kan blive retsforfulgt og straffet.

- Bliver de krigsretlige regler overtrådt kan gerningsmændene nemlig blive retsforfulgt i deres eget land eller ved de nationale domstolene. Vi har nemlig blandt andet den internationale straffedomstol, ICC, der også kan forfølge individer. Der er 124 lande, der har ratificeret (formelt har tilsluttet sig den internationale aftale, red.) den her statut for en international krigsforbryderdomstol, uddyber professoren. 

Rusland har dog ikke tiltrådt aftalen, men det har Ukraine netop gjort. Derfor kan krigsforbrydelser på ukrainsk territorium nu retsforfølges ved den internationale domstol i Haag.

Herunder svarer Frederik Harhoff på dine spørgsmål om krigen og konflikten i Ukraine.

Nels fra Jyllinge spørger:
Hvordan kan Rusland få soldater fra fremmede lande til at hjælpe i krigen mod Ukraine, når pro-ukrainske lande ikke må sende styrker ?

Svar: De lande, der sender styrker til Rusland for at deltage i kampen mod Ukraine – hvis det kommer til at ske (hvad jeg dog tvivler på!) – risikerer selv at blive deltagere og parter i den væbnede konflikt med den virkning, at Ukrainske styrker så kan rette angreb mod de pågældende lande – på deres territorium. Det svarer til, at Rusland lovligt kunne angribe os, hvis vi sendte danske soldater til Ukraine.

Men det har Ukraine ikke kapacitet til, så hvis andre lande indsætter deres styrker mod Ukraine, bliver de formentlig omfattet af de selvsamme sanktioner, der i øjeblikket er indført mod Rusland.

Bjarne fra Odense N spørger: Hvad sker der, hvis Putin "vinder" krigen? Siger vi så bare pyt i Europa, og lader livet gå videre som om intet er hændt?

Svar: Nej – krigen er nu blevet så voldsom og ødelæggende, at vi ikke længere bare kan sige pyt! For det første vil jeg tro, at den ukrainske befolkning ikke uden videre lader sig kue og accepterer en russisk ”sejr” i krigen; dertil er befolkningen alt for nationalt sindet – de vil kæmpe til sidste bloddråbe, og vi må derfor forestille os, at der efter en russisk militær og politisk overtagelse af Ukraine vil følge en lang og hæslig borgerkrig/partisankrig.
For det andet vil de økonomiske og politiske sanktioner, der allerede nu er indført mod Rusland, enten blive udvidet eller i hvert fald fortsætte, hvilket vil gøre det svært for Rusland at fastholde sit jerngreb om Ukraine.
Endelig vil der for det tredje komme et retsopgør, hvor de øverste ansvarlige for krigsforbrydelserne og forbrydelserne mod menneskeheden (især de forsætlige angreb mod civile og civile bygninger, samt afskæring af humanitær nødhjælp) vil blive tiltalt og retsforfulgt hvis de pågældende (inkl. Putin selv!) viser sig uden for russisk territorium - enten ved ICC eller et til lejligheden oprettet særligt tribunal, der også kan pådømme aggressionsforbrydelsen. Jeg er overbevist om, at der før eller siden kommer et retsopgør, men det kommer nok til at tage tid. Ofrene glemmer aldrig deres lidelser.

Bjørn fra Munkebo spørger:
Hvis Ukraine må købe våben - hvorfor så ikke give dem en blankocheck, så de kan købe det udstyr de mangler?

Svar: Det gør vi allerede; USA har doneret store beløb til Ukraines forsvar samt S300-luftforsvarsraketter. Danmark har sendt våben (Panserværnsraketter og Stinger-missiler) til Ukraine. En række andre lande har også doneret både våben og penge til Ukraine. Alt andet lige er det hurtigere og meget mere effektivt at donere våben direkte til Ukraine frem for at skulle vente på, at pengene bliver overført og Ukraine først skal ud og købe våben – det tager tid!

Jørgen fra Kastup spørger: 
Hvorfor skyder Ukraine ikke ind i Rusland? De må da have masser af våben fra det gamle Rusland.

Svar: Situationen er beklageligvis, at Ukraines våbenlager er begrænset, og de ukrainske styrker vil derfor ikke bruge de våben, de har tilbage, til at skyde ind i Rusland – fremfor at koncentrere sig om at skyde på de russiske styrker, der lige nu befinder sig i Ukraine.

David fra Ferritslev spørger:
Hvorfor bliver Ruslands angrebskrig opfattet mere forfærdelig og urimelig end Vestens ulovlige og angrebskrig i Irak? Har det at gøre med hudfarve, religion?

Svar: Vestens krige mod Irak, Libyen, Afghanistan og Kosovo blev bestemt også både anset som og kritiseret for at være forfærdelige og urimelige, men disse krige havde dog i det mindste en lille flig af retfærdiggørelse i den forstand, at der var en vis rimelig begrundelse for interventionerne – typisk for at standse et voldsomt overgreb mod civilbefolkningen (Libyen og Kosovo) eller som svar på ulovlige angreb (Irak og Afghanistan). Man kan med rette kritisere disse krige, men der var dog i det mindste én eller anden rimelig grad af folkeretlig begrundelse for interventionerne.

Det er imidlertid ikke tilfældet i Ruslands angreb mod Ukraine. Angrebet mod Ukraine var i total, lodret og ubestridelig modsætning til grundreglen i FNPagten (art. 2, stk. 4) om forbud mod anvendelse af væbnet magt mod en anden stat. At Ukraine skulle have udøvet ”folkedrab” mod russerne i Donbas-regionen er grundløst, og selvom russerne dér måske blev chikaneret af ukrainerne, kan dette på ingen måde retfærdiggøre en total krig mod hele Ukraine – med omfattende ødelæggelser af civile mål og infrastruktur og forsætlige angreb mod civile overalt i landet.

Bitten fra Nyborg spørger: 

Svar: Vi ved med sikkerhed, at mange, måske de fleste, af de oplysninger, vi får fra både Ukraine og Rusland, er misvisende. Enten fordi de er bevidste forfalskninger og fordrejninger, eller fordi de er indsamlet og videregivet i en usikker informationskæde af folk, der typisk ikke har haft fuld indsigt i begivenhederne, og som måske kun har videregivet oplysninger, der stammer fra andre. Derfor må man altid tage de oplysninger, vi får fra krigszoner, med et gran salt

Ulla fra København spørger: 
Har Ukraines præsident lovet befolkningen at blive medlem af EU og Nato? Han taler hele tiden om, hvorfor vi ikke hjælper?

Svar: Volodymur Zelensky, Ukraines præsident, kan ikke ”love” befolkningen, at melde Ukraine ind i EU eller Nato, for det kan først ske efter forudgående forhandlinger med henholdsvis EU og Nato, hvorunder betingelserne for Ukraines medlemskab bliver fastlagt. Han har sikkert givet befolkningen et politisk løfte om at ville søge at indlede forhandlinger med EU og Nato, men det har jeg ingen viden om.

Mette fra Hobro spørger:
Kan Rusland invadere ethvert land, som ikke er en del af Nato uden indblanding fra Vesten? De små nationer er jo dødsdømte alene.

Svar: Nej, intet land har lov til at invadere andre lande uanset om, det er i Vesten eller Østen, og uanset landets tilhørsforhold til for eksempel Nato. Og selvfølgelig har andre lande - tredjelande - ret til at kritisere det angribende land, uanset om de er medlemmer af Nato eller EU. De små nationer er nødt til at forlade sig på, at de er beskyttet efter folkeretten i den internationale verdensorden.

Povl fra Faaborg spørger: 
Efter et stykke tid sløjfer Vesten vel restriktionerne, og har man så ikke accepteret russernes invasion?

Svar: Nej. Vesten har ikke accepteret Ruslands invasion af Ukraine, lige så lidt som Vesten har accepteret Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014. Sanktionerne fra dengang er i øvrigt aldrig ophævet og derfor fortsat gældende.

Pia fra Ribe spørger:
Det er som om, at Putin uhindret kan fortsætte med at udslette Ukraine. Er der ikke flere skud i bøssen med hensyn til sanktioner mod Rusland?

Svar: Der er stadig mange både multilaterale og bilaterale sanktioner, der endnu kan vedtages mod Rusland. Man skal imidlertid gøre sig klart, at det tager tid – ofte lang tid – før sanktionerne bliver fuldt mærkbare i Rusland. Det ser imidlertid ud til, at Putin endnu ikke er særlig berørt af de sanktioner, der faktisk er begyndt at virke, hvilket kan skyldes, at hans formål med at tage kontrol over Ukraine er vigtigere for ham end ulemperne fra sanktionerne.

Jens fra Kalundborg spørger: 
Er våben fra Europa kommet frem til de kæmpende ukrainere?

Svar: Jeg har ingen viden om, hvorvidt de danske våben er kommet frem til de kæmpende ukrainere. Jeg ved til gengæld, at panserværnsraketterne er nået frem til Ukraine, men om de er kommet ind i landet og fordelt til de ukrainske styrker, kan jeg hverken be- eller afkræfte. Stinger-missilerne er ,så vidt jeg er orienteret, endnu undervejs.

Søger du svar på et spørgsmål om krigen i Ukraine, kan du skrive til os i formularen herunder:

På TV 2 Fyn har vi sat os for at finde svarene på jeres spørgsmål om krigen i Ukraine, og I har allerede sendt os masser af spændende spørgsmål.

Nu har vi fundet et panel af eksperter, der kan være med til at svare på jeres spørgsmål både, når det gælder hurtige og korte svar, men også når det gælder emner, vi vælger at dykke endnu længere ned i og kigger os endnu mere omkring for at finde svarene på.

Det kan være, der følger et hurtigt svar på et spørgsmål, som Kim Rene Nielsen for nylig stillede os: 

Hvordan kan Rusland som krigsførende nation være medlem af FN?

Katarzyna Stoklosa, lektor Center for Grænseregionsforskning på Syddansk Universitet, har til det givet det korte svar:

- Det skal ses i et historisk perspektiv. FN blev stiftet efter den anden verdenskrig, og formålet var at forhindre krige i fremtiden med brug af diplomatiske midler. Sovietunion var en af allierede lande imod nazi Tyskland efter den anden verdenskrig og var derfor et naturligt medlem af FN, forklarer hun.

Det kan også være, vi kaster os ind i, sammen med eksperter og med fynboers hjælp, at finde flere svar og uddybe mere end det. Det gjorde vi blandt andet, da vi efter de første par dage kunne se, at fynboernes behov for at hjælpe fyldte det mest af indholdet i vores postkasse. 

Derfor satte vi os for dels at finde svar til dem, der ville give ukrainerne husly, og dels at skabe et overblik over, hvor fynboer kan hjælpe ukrainere. Et overblik vi desuden skaber i et tæt samarbejde med Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende.

Dem der hjælper dig

De tre eksperter er Frederik Harhoff, Professor emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, Katarzyna Stoklosa, er professor ved Center for grænseforskning på SDU og Gerda Madsen, formand for Røde Kors i Odense.

Her får du en kort præsentation af de tre.

Katarzyna Stoklosa har i flere år forsket i grænseregioner mellem lande som Rusland & Ukraine, Polen & Ukraine og Danmark & Tyskland. Hun har også selv boet i de forskellige grænseregioner og kender til de konflikter, der ulmer i områderne - både personligt og altså også professionelt. 

- Jeg er et barn af grænseregionerne, og jeg har forsket i de udfordringer, det giver både kulturelt, religiøst og økonomisk at bo i en grænseregion. Derfor ved jeg, at der er brug for gode relationer landene imellem for at bevare freden, siger Katarzyna Stoklosa.

- I forbindelse med krigen, der nu er brudt ud, er der så sket det paradoksale, at det faktisk har samlet et Ukraine, der ellers var skilt i en prorussisk Ukraine i øst og et provestligt Ukraine i vest, der nu står sammen mod Rusland, uddyber hun. 

Gerda Madsen har arbejdet for Røde Kors i 11 år og var blandt andet med til at koordinere hjælpen, da flygtninge fra Syrien i 2015 vandrede ind i Danmark og blandt andet brugte motorvejen som flugtrute. Nu er hun og hendes kolleger i frivillige organisationer i gang med at forberede sig på de flygtninge fra Ukrainer, der er på vej til eller allerede er ankommet til Danmark.

- Vi er i fuld gang med at organisere hjælpen i Ukraine, hvor der allerede er frivillige fra Røde Kors, der arbejder med at pakke nødhjælpen til de hundredetusindvis af ukrainere, der allerede er drevet på flygt, fortæller Gerda Madsen.

- Når flygtningene kommer her, er vi klar med et beredskab af blandt andet støttepersoner, der kan hjælpe dem ind i det danske system. Vi har lektiecafeer og legestuer til børnene og masser af andre tilbud, der skal hjælpe dem med at falde til, siger Gerda Madsen

Frederik Harhoff har siden 2006 været professor ved Syddansk Universitet og har været med til at skrive bogen "Folkeret" fra 2017. Han ved i kraft af både arbejdet med bogen og sit tidligere arbejde ved domstolene i Haag en masse om, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium og folkerettens regler vedrørende krig, konflikt og dermed også om de internationale menneskerettigheder.

Frederik Harhoff, der selv bor på Sydfyn, mener også, det er en vigtig opgave at hjælpe fynboerne med at finde ud af ret og vrang i forbindelse med krigen i Ukraine. Derfor glæder han sig til at svare på alle de spørgsmål, der kommer inden for hans område.

Vi svarer på spørgsmål, så hurtigt som muligt, men ikke alle får et svar med det samme.

Endelig er en fynsk bus sikkert på vej fra Krakow i det sydlige Polen mod Fyn med 20 flygtninge fra Ukraine ombord, der nu søger ly i det fynske. 

Mange fynboer har skrevet til TV 2 Fyn, siden vores reporter og fotograf hoppede med på bussen til Krakow for at følge fynboernes forsøg på at hjælpe ukrainere på flugt. De fleste af de spørgsmål, vores reporter har fået, handler om netop spørgsmålet om husly. Fynboerne er nemlig ivrige efter at slå dørene op for de tusindvis af flygtninge fra Ukraine, der forventes at søge mod Danmark. 

Men hvem skal de henvende sig til?

Svaret til blandt andet Rikke Fulton Wiilsbøl, Jonas Madsen, Mike og Elisabeth Trøjborg, der har spurgt os om netop det, er, at de kan henvende sig til den kommune, de bor i. Sådan lyder opfordringen i hvert fald fra Kommunernes Landsforening. 

De kan også tilmelde sig grupper som: Giv husly til ukrainske flytninge i DK' og Accommodation, Help & Shelter for Ukraine på Facebook og følge med her og tilbyde deres hjælp.

Her kan du se flere svar på nogle af de spørgsmål, I har sendt til os:

Kommunernes Landsforening (KL) har iøvrigt i dag meldt ud, at der allerede nu står 15.000 sengepladser klar til flygtninge i landets kommuner. Det er pladser på tommer institutioner, i idrætshaller eller på lukkede skoler og altså også sommerhuse og andre private boliger, hvor fynboer har fundet plads til flygtninge. 

Danmark forventer at at skulle finde husly til cirka 20.000 flygtninge. Et tal der dog er stor usikkerhed omkring.

- Skal de søge asyl

Dennis Dahlstrøm Nielsen fra Odense har spurgt os om, de ukrainske flygtninge ikke skal indover asylsystemet, eller om de får særstatus, så de frit kan komme til Danmark.

Som det ser ud nu, er reglerne sådan, at ukrainerne kan være her i Danmark i 90 dage, og så er det deres eget ansvar at finde et sted at bo, få mad på bordet og iøvrigt have en forsikring, så de kan modtage lægehjælp.

Vælger de at søge asyl, skal de bo på et asylcenter, hvor de får kost og logi og adgang til lægehjælp.

Udlændinge og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sagde iøvrigt i går, at regeringen lige nu arbejder på at få vedtaget en særregel, der skal gøre det nemmere for ukrainerne at komme hurtigt i arbejde, få deres børn i skole og i det hele taget hurtigt blive en del af det danske samfund i stedet for at sidde på et asylcenter i lang tid.

Vil du hjælpe Ukraine? TV 2 Fyns redaktion Bemærk guider dig i explaineren her til, hvordan du hjælper bedst.

Der står nødhjælpsfolk klar til at tage imod bussen og de 27 flygtninge, når de kommer til Fyn. Du kan stille flere spørgsmål til vores udsendte, Frederik Zeuner og Rasmus Rask, der forventes at være i Strib fredag formiddag. 

Skriv dit spørgsmål her, så forsøger vi at finde svaret til dig.

Krigen i Ukraine har sendt mere end en million mennesker på flugt.

De første ukrainere er allerede ankommet til Fyn, mens flere er på vej. Og rigtig mange fynboer står lige nu klar til at åbne deres hjem for de ukrainske borgere. 

To af dem er Elisabeth og Mike fra Odense, der har skrevet til TV 2 Fyn for netop at få svar på, hvor og hvordan de kan henvende sig for at komme i kontakt med ukrainere på flugt.

- Det er den måde, vi følte vi kunne hjælpe. Det er ikke nemt for dem, der er skredet fra alt, hvad de kender i forvejen, fortæller de. 

Ifølge Mike er husly i private hjem – fremfor eksempelvis storrum på skoler – vigtig for at kunne leve et så normalt hverdagsliv som overhovedet muligt.

- Vi tilbyder den hjælp, så dem der kommer, har en mulighed for at etablere sig og føle, at de har et nogenlunde normalt liv, siger han.

Flere organisationer vil hjælpe – men der mangler koordinering

Det skorter ikke ligefrem på organisationer og myndigheder, der ønsker at hjælpe med at forbinde gæstfrie fynboer og ukrainske familier, der kommer til Fyn.

Hjælpeorganisationerne Dansk Røde Kors, Bevar Ukraine og Middelfart Kommune står alle klar til at hjælpe. Røde Kors registrerer eksempelvis alle, der tilbyder at hjælpe.

- Vi har ikke kontakt til nogen ukrainske familier pt, men vi samler henvendelserne sammen, og så kontakter vi jer, siger formand for Røde kors Odense Gerda Madsen.

Du kan enten ringe til din lokale Røde Kors-afdeling eller tage kontakt til dem her. 

Ifølge Roman Boichuk, der er formand i hjælpeorganisationen Bevar Ukraine, kan man også kontakte deres arbejdsgruppe.

- Men jeg synes helt klart, vi skal koordinere det noget bedre. Så vi skal nok koordinere med Røde Kors, så vi bliver sammen om det, siger Roman Boichuk.

Tag kontakt til din kommune 

De fynske kommuner er i løbende dialog med Kommunernes Landsforening (KL) og de statslige myndigheder om kommunernes muligheder for at hjælpe.

For der kommer mange henvendelser som Mike og Elisabeths, og derfor har Middelfart Kommune eksempelvis oprettet et sekretariat, der kan tage sig af borgere, der vil hjælpe.

På Facebook findes også flere grupper, du kan tilmelde dig. Nataliya Kreitor fra Hjælp Ukraine har oprettet gruppen Flygtningehjælp i Middelfart Kommune.

- Der vil vi arbejde med koordination, planlægning og tolkehjælp og fordele opgaverne ud til forskellige danskere og ukrainere, der vil hjælpe, siger Nataliya Kreitor.

Bor du ikke i Middelfart Kommune, kan du tage kontakt til grupper som Giv husly til ukrainske flygtninge i DK eller Accomodation, Help & Shelter for Ukraine.

Se flere gode råd fra TV 2 Fyn Events debat ”Sådan hjælper Fyn Ukraine” herunder.