Gennemsnitsalderen for medlemmer i landets fagforeninger stiger, og samtidig falder antallet af medlemmer.
Det viser en undersøgelse fra Center for Arbejdsmarkedsforskning.
Udviklingen bekymrer Jakob Sand Kirk, der er strategisk rådgiver. Han peger på to årsager til udviklingen, hvor den ene er, at fagforeningerne har været for dårlig til at kommunikere med de unge.
- Over en lang årrække har man ikke været god nok til at møde de unge, hvor de er, og snakke om tingene på en måde, som gør, at de vil melde sig ind, siger han.
Den anden årsag til fagforeningernes faldende medlemstal er ifølge Jakob Sand Kirk, at de unge samtidig vælger brancher, hvor et fåtal af de ansatte er medlem af en fagforening.
- De brancher, hvor der er få organiserede og altid har været få organiserede - servicebranchen og brancher, hvor man er midlertidigt ansat - er desværre vokset, siger han.
Et arbejdsmarked i to hold
Hvis den nuværende udvikling fortsætter, kan der komme et todelt arbejdsmarked, påpeger Jakob Sand Kirk. Det gælder særligt inden for servicebranchen og på nye digitale arbejdspladser, hvor der ikke er tradition for at organisere sig.
- Man vil formentlig få et område, der har dårligere vilkår, et b-arbejdsmarked, hvor alle de andre, der har overenskomster både i det offentlige, men også i den klassiske industri og produktion, er a-holdet, siger Jakob Sand Kirk.
De steder, der er størst problemer, har lavest organisationsgrad
Især udlændige i midlertidige job på dårlige vilkår kan komme til at udgøre b-holdet.
- Hvis ikke man kommer derud og hjælper dem med at blive organiseret og få gjort noget ved vilkårene, tror jeg, man vil gå i retning af et a- og et b-hold, siger rådgiveren.
Derfor mener han, det kræver en enorm indsats at vende skuden.
- De steder, der er størst problemer, har lavest organisationsgrad. Så det er lidt ironisk. Så må man ud og have fat i dem og hjælpe dem med at løse deres problemer selv, siger Jakob Sand Kirk.
