Valgforvirring: Flere kandidater er uenige med eget parti om mærkesager
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvis du ved kommunalvalget sætter dit kryds ud fra, hvilke holdninger, du tror, et bestemt parti har, så risikerer du at blive snydt. Der kan nemlig være stor forskel på, hvad kandidaterne mener om de forskellige sager inden for samme parti.
- Kæmpevindmøller er noget bras.
- Jeg er meget uenig i, at letbanen skal udbygges til Vollsmose.
Måske har du en ide om, hvilke partier der vil være enige i ovenstående udsagn. Men holdningerne stammer faktisk fra kandidater, hvor flertallet i partiet mener noget helt andet.
For internt i partierne er der stor forskel på, hvad kandidaterne mener om rigtig mange politiske sager. Og der kan endda være uenighed om partiets mærkesager blandt kandidaterne. Omkring 75 procent af de over 900 kandidater til de ti fynske byråd har svaret på spørgsmålene til kandidattesten. Og svarene afslører, at kandidater fra samme partier ser meget forskelligt på de 25 udsagn i testen.
Rød kandidat mod kæmpevindmøller
Et eksempel er Vibeke Syppli Enrum fra Enhedslisten i Svendborg, der som den eneste på partiets liste mener, at kæmpevindmøller er noget bras.
- Kæmpevindmøller larmer og er grimme. De er svære at bo i nærheden af og skal flyttes ud på havet, siger hun.
Aktuelt debatterer politikerne i Svendborg, om der skal opstilles kæmpevindmøller ved Broholm og Lundeborg. I byrådet har Enhedslisten efterlyst en overordnet plan for opstilling af vindmøller, men samtidig er syv ud af otte af partiets kandidater enige om at kæmpevindmøller er en god idé i kommunen.
Vindmølleprojekt udskudt:
- Det er det, vi har håbet på
Planerne om tre kæmpevindmøller på Sydfyn bliver i første omgang udskudt til efter kommunalvalget. En beslutning, der glæder naboerne til det mulige projekt.
- Det er det, vi har håbet på, siger Anker Knudsen, som er den nærmeste nabo til det mulige projekt.
Vindmølleprojektet bliver nemlig udskudt. Et projekt, hvor man i Svendborg Kommune ville placere de største vindmøller på Fyn i området ved Lundeborg og Broholm på Sydfyn.
Vindmøllerne har en højde på 150 meter og ville skabe grøn strøm svarende til forbruget hos 9.000 husstande. Men projektet har mødt megen kritik, og borgmester i Svendborg Kommune Bo Hansen vil nu udskyde beslutningen om de tre vindmøller.
- Det er lidt kompliceret. Men sagen kan tidligst blive behandlet i maj, og så er der en otte ugers høringsfase, og der er en sommerferie og på den måde, lander vi meget tæt på et valg. Og jeg synes ikke, at det er rimeligt at træffe sådan en beslutning en eller to måneder før et valg, siger Bo Hansen.
- Det er den bedste beslutning
Men hele projektet har mødt mange bump på vejen.
Først opstod der lokal modstand hos beboerne i området. Dernæst advarede Dansk Ornitogisk Forening Fyn om, at en fredet rovfugl befandt sig i området. Og så kom byrådsmedlem Per Nykjær Jensen på banen med en kritik af kommunen for at benytte sig af en rådgiver, der havde en mulig dobbeltrolle i hele vindmølleprojektet.
Og nu tyder det på, at vindmølleprojektet ikke kommer til politisk behandling på denne her side af kommunalvalget, som afholdes 16. november 2021.
En beslutning, der glæder en af beboerne ved Broholm.
- Det er den bedste beslutning. Det er vi meget glade for, siger Anker Knudsen og fortsætter:
- Så nu håber vi bare, at vi får en afslutning på det, så vi slipper for de vindmøller herude.
Vibeke Syppli Enrum står dermed alene med sin modstand i partiet, men hun er parat til at kæmpe for sin holdning, hvis hun bliver valgt ind i Svendborg Byråd.
- Jeg stemmer det, jeg mener om sagen, og det vil ikke blive noget problem siger hun.
Nej til mere letbane
Samme dilemma står Kenneth Laursen fra Det Radikale Venstre i Odense i.
Af de 18 radikale kandidater, der har deltaget i kandidattesten, er han den eneste, der erklærer sig helt uenig i, at letbanen skal udbygges til Seden gennem Vollsmose.
- Jeg mener ikke, tiden er til at bygge en letbane gennem Vollsmose. Vi har bygget så meget i Odense, og jeg tror ikke det er hensigtsmæssigt, hvis vi skal til at bygge letbane samtidig med, at vi river ned i bydelen, siger Kenneth Laursen.
Skaber slør for partierne
At kandidaterne til kommunalvalget ikke er enige om alt, og at nogle kandidater ikke følger partiets politik, er ikke nødvendigvis et problem, mener valgforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.
- I modsætning til et folketingsvalg er der er ikke tradition for, at kandidaterne til et kommunalvalg skal følge partiets linje skarpt. Der er ofte lokal forståelse for, at nogle kandidater mener noget andet end partiet, siger Ulrik Kjær.
Men både for vælgerne og partierne kan det give problemer, at kandidaterne ikke altid går i takt i forhold til partiets politik og holdninger.
1 million har allerede taget kandidattesten: Se, hvem du er mest enig med
1 million danskere har på landsplan nu været inde og gennemføre kandidattesten, der er udarbejdet af 33 lokale og regionale medier og er den mest lokale test nogensinde.
I forbindelse med kommunalvalget har TV 2, TV 2-regionerne, Jysk Fynske Medier, Sjællandske Medier, Det Nordjyske Mediehus, Megafon, Paqle og en række lokale medier udarbejdet kandidattesten.
Testen består af 25 spørgsmål, og de 25 spørgsmål har 1 million på landsplan nu været inde og trykke sig igennem. På de digitale platforme hos de tre fynske medier, Fyns Amts Avis, Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn, har knap 25.000 gennemført kandidattesten.
6.521 kandidater fra hele landet er lige nu repræsenteret i kandidattesten, og ifølge samfundsredaktøren på TV 2 Fyn, Jakob Risbro, er testen både en underholdende og seriøs måde at engagere folk i politik.
Derudover er det en god hjælp til de borgere, der måtte være i tvivl om, hvor de skal sætte krydset tirsdag den 16. november, når de træder ind i stemmeboksen og griber kuglepennen.
- Det er ikke eksakt videnskab, men det er en måde at gøre folk interesseret i kommunalpolitik på, og så kan man også bruge testen til at orientere sig lidt i, hvem der stiller op, fortæller han.
Bliv klogere på dit kryds
Kommunalvalget fylder både på lygtepælene, i medierne og i den grad også på TV 2 Fyns hjemmeside, www.tv2fyn.dk/valg, hvor man kan angribe kommunalvalget på flere forskellige måder – og tilpasse nyhedsstrømmen helt efter sit eget kommunale afsæt.
Foruden at tage kandidattesten kan man inde på siden også vælge sin respektive kommune og få et samlet overblik over de kommunalvalgsnyheder, der er i ens egen kommune.
Derudover kan man under fanen ”Kommunereportere” se hvem, der er TV 2 Fyns reportere i de ti fynske kommuner. Det er også her, man kan dele en historie med en reporter.
Under fanen ”Valgkalender” har vi samlet en oversigt over alle de arrangementer, der frem til den 16. november kan gøre dig klogere på politikerne, deres holdninger og forhåbentligt dit endelige kryds.
Det er også her programmet for de ti fynske valgfolkefester, der er stablet på benene i samarbejde med Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis, bliver offentliggjort. Kalenderen bliver løbende opdateret med programmer til valgfolkefesterne.
- Partierne markerer sig jo på deres holdninger i forhold til de andre partier, og vælgerne er ikke altid opmærksomme på, at kandidaterne internt i partierne også kan være uenige. Det kan skabe noget slør og gøre det sværere for partiet at markere sig med klare budskaber, siger Ulrik Kjær.
Nej tak til Alsbro
I Faaborg-Midtfyn Kommune er debatten om en bro til Als et af de store emner. Ud af 18 socialdemokratiske kandidater er kun én kandidat uenig i, at der en god idé med en bro eller tunnel mellem Als og Horneland.
- Jeg tror ikke, at faaborgenserne har glæde af den bro. Det er kun vognmænd og lastbilschauffører. Der kommer ingen arbejdspladser i vores område ud af det, og det vil skæmme og ødelægger naturen, siger Søren Hoppe Junker, der er kandidat for Socialdemokratiet i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Brug for en bro? Borgerne i Faaborg-Midtfyn vil hænge sammen med Als
Der har været stor diskussion om en Als-Fyn-forbindelse. Men både spidskandidater og borgere er i høj grad positivt stemte for en bro mellem Fyn og Jylland.
66 procent siger ja til en bro mellem Als og Fyn.
Sådan viste det sig i hvert fald til Valgfolkefesten i Faaborg tirsdag aften arrangeret i et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amtsavis.
Det har ellers været en ophedet debat med stærke følelser igennem flere år, om hvorvidt Jylland og Fyn skulle bindes sammen af en 11 kilometer lang bro.
Men også i panelet af politikere, der bestod af Kirsten Lundgaard (Enhedslisten), Hans Savnsager (S), Kristian Nielsen (V) og Gert Poul Christensen (Nye Borgerlige), viste der sig en overordnet enighed om, at en bro ikke er en tosset idé.
- Vi skal have bundet Region Syddanmark bedre sammen, så Sønderborg hænger bedre sammen med Odense, fastslår Venstres Kristian Nielsen.
- Jeg er modstander
Siden tankerne om en fast forbindelse mellem Als i Sønderjylland og Bøjden på Fyn for første gang blev præsenteret i 2013 har debatten været i gang.
Særligt spørgsmålet om en bro eller tunnel vil skade miljøet og naturen i Lillebælt, og naturområdet Svanninge Bakker har fået følelserne frem. Og det kom man heller ikke udenom til debatten.
- Jeg synes, det her er værd at bevare, påpeger Nye Borgerliges Gert Poul Christensen og viser et billede af de bakkede landskab.
- Jeg er modstander af den bro, og det har jeg altid været, siger Kirsten Lundgaard fra Enhedslisten.
“Jeg vil jo gerne have, at det er folk, der er aktive på arbejdsmarkedet og ikke kun gråhårede, der bor i kommunen i fremtiden. Og det vil en broforbindelse være med til at sikre”
Men nuværende borgmester Hans Stavnsager (S) beroliger de to naturelskende politikere.
- Jeg har ingen intentioner om at ødelægge Svanninge Bakker, siger han.
Gamechanger eller brain drain?
Jens Jørgensen er en af de borgere fra kommunen, der er mødt op til debatten. Han kan ikke forstå modstanden og ser derimod masser af jobmuligheder.
Og det kan de genkende hos politikerne.
- Når du spørger virksomhederne, siger de, at broen er en gamechanger, siger Hans Stavnsager.
- Men har du ikke betænkeligheder? Mange er jo bekymrede for, at man kan køre væk fra Fyn, at der simpelthen opstår brain drain, hvor alle fynboerne tager til Danfoss på Als i stedet og får job, spørger TV 2 Fyns journalist Jakob Risbro under debatten.
- Nej, det er jeg faktisk ikke bange for, siger Kristian Nielsen.
Hos Enhedslisten holder Kirsten Lundgaard fast i modstanden.
- Det er jo ikke et spørgsmål om, at vi bare skal vækste og vækste. Vi er store nok. Vi skal ikke blive stærkere erhvervsmæssigt, vi skal være stærkere menneskeligt, understreger hun.
Men Hans Stavnsager håber fortsat på en fast forbindelse, da det netop kan give flere arbejdspladser på Als.
- Vi får flere arbejdspladser inden for en times afstand, som er en rimelig pendlerafstand. Jeg vil jo gerne have, at det er folk, der er aktive på arbejdsmarkedet og ikke kun gråhårede, der bor i kommunen i fremtiden. Og det vil en broforbindelse være med til at sikre, fastslår han.
Men selvom Søren Hoppe Junker ikke følger partilinjen, tror han ikke, det bliver et problem, hvis han kommer i byrådet.
- Nu skal spørgsmålet jo ikke afgøres i kommunalbestyrelsen. Men jeg vil stå ved min holdning og vil kæmpe for den. Men jeg vil også være loyal over for mit parti, hvis sagen skal drøftes i byrådet, siger Søren Hoppe Junker.
Også inden for andre partier er der delte meninger om en eventuel Alsbro.
Ja tak til skattelettelser
Dansk Folkeparti er ikke kendt som et parti, der kæmper hårdt for skattelettelser, og i Odense har partiet støttet en skattestigning sammen med rød blok.
Men som den eneste kandidat for partiet har Casper Rauff svaret ja til, at der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned. Resten af kandidaterne er imod.
Går med i rødt forlig: DF vil hæve skatten
Dansk Folkeparti i Odense vil ikke længere stå uden for indflydelse på velfærdsprocenten og skrev mandag under på skattestigningen.
Underskriften blev sat mandag eftermiddag, og som det eneste borgerlige parti vil Dansk Folkeparti nu have indflydelse på den såkaldte velfærdsprocent.
Siden 2016 har de røde partier hævet skatten med 0,8 procentpoint, og med krusedullen sat får DF medbestemmelse over de sidste 0,2 procentpoint af velfærdsprocenten.
Christel Gall, DF's gruppeformand, erkender, at partiet begik en fejl, da underskrifterne ikke allerede blev sat for to år siden.
- Det er bedre sent end aldrig at blive klogere på, hvad det er, borgerne rent faktisk vil. Jeg synes, det er forkert at spørge borgerne - og det gør man jo til et kommunalvalg - og så ikke lytte til dem bagefter. Jeg synes, vi fik et klart vink med en vognstang om, hvad det er, de gerne vil. Og det har vi valgt at honorere, siger Christel Gall til TV 2/Fyn.
- Valgresultatet viser med al tydelighed, at vi tog fejl. Og så skal man ikke være bleg for at indrømme det og lave dem om.
Rød borgmester er glad
Velfærdsprocenten er primært øremærket børn, udsatte og ældre, og DF håber særligt, at gruppeformandens underskrift kommer Odenses ældste til gavn.
- Vi håber, vi kan få lov til at få indført noget ældremad på plejecentrene. Det er der, hvor vi rigtig lægger vores hjerteblod. Der er ingen, der siger, at vi får det ud af det, men det er det, vi arbejder på, siger Christel Gall.
Forligskredsen har indtil nu kun bestået af røde partier, men borgmester Peter Rahbæk Juel (S) glæder sig over, at ét af de borgerlige partier nu vil være med.
- Det er jeg utrolig glad for, for der er ingen tvivl om, at velfærdsprocenten har været diskuteret rigtig meget igennem de seneste to år. Nu har Dansk Folkeparti valgt at træde ind som fuldgyldigt medlem af forligskredsen, og det styrker bare kampen om at styrke kernevelfærden i Odense.
Med DF i forligskredsen er 20 byrådsmedlemmer ud af 29 for skattestigninger i Odense Kommune.
- Jeg mener ikke, at det skaber problemer hos vores parti i Odense, at jeg ser anderledes på skattelettelser. I et kommunalvalg skal der være plads til, at vi også har vores egne holdninger, siger Casper Rauff.
Indvandrere er et problem
I Assens er kandidaterne hos De Konservative næsten enige i synet på flygtninge og indvandrere. Flertallet er uenige i, at flygtninge og indvandrere er et problem frem for en ressource. Men Jesper Christensen mener, som den eneste konservative kandidat, at flygtninge og indvandrere er et problem.
- Flygtninge og indvandrere er en udgift for samfundet og kommunen. Men der er stor forskel på, hvor meget de kan bidrage med i forhold til, hvor de kommer fra. Jeg mener ikke, at min holdning vil skabe splid i den konservative gruppe i Assens. Vi plejer at være enige om integrationspolitikken, siger Jesper Christensen.
Meningen med valget
På Christiansborg ville partimedlemmer i mange tilfælde blive banket på plads, så de ikke udtaler sig imod partiets linje. Men sådan er det sjældent i kommunalpolitik.
- Der er plads til særstandpunkter i kommunalpolitik. Byrådene tager ofte beslutninger om emner, der berører sager, der har konsekvenser, der hvor kandidaterne bor, så det er der forståelse for i partierne, siger Ulrik Kjær.
Derfor bør vælgerne til et kommunalvalg i højere grad end til et folketingsvalg ikke blot stemme ud fra partiernes holdning, men orientere sig om, hvad de enkelte kandidater står for, mener Ulrik Kjær.
- Faktisk er det jo meningen med, at vi kan stemme på personer og ikke bare partier. Hvis alle kandidater for et parti mente nøjagtigt det samme, var der jo ingen grund til at vi kunne stemme personligt, siger valgforskeren.
