TV 2/Fyn inviterer: Kom med til starten på et nervepirrende eksperiment
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Se hvad der sker, når en død sæl giver liv til havets andre dyr i et specialbygget akvarium. Eksklusiv event for 30 fynboer.
Det lyder måske ulækkert, men oplevelsen bliver helt og aldeles lugtfri, lover biologerne Ditte Bølle Jespersen og Jeppe Kaczmarek.
Det er dem, der står bag eksperimentet, og det er faktisk første gang i verden, at nogen nedsænker et større, dødt dyr i et akvarium, sørger for at rense vandet, så processen kan følges tæt, og inviterer publikum til at se med.
Dyret, som er udset til at komme i akvariet, er en selvdød spættet sæl.
Fjord & Bælts dyr bragt i sikkerhed
Risikoen for en dramatisk oversvømmelse søndag aften og nat har fået Fjord & Bælt i Kerteminde til at bringe sine marsvin og sæler i sikkerhed.
Hvis prognoserne for nattens oversvømmelse holder, vil vandet stige halvanden meter i Fjord & Bælts bassiner, og derfor er de blevet flyttet til et midlertidigt anlæg.
- Vi har været i gang med at renovere og bygge om, og til det brug fik vi lavet et midlertidigt anlæg til dyrene. Det har vi stadigvæk, så da varslerne begyndte at komme besluttede vi at flytte dem derover, siger Jakob Højer Kristensen, Fjord & Bælt.
Selvom marsvin og sæler jo ikke har noget imod vand, så vil vandet komme så voldsomt, at de kan tage skade:
- Hvis det går, som de forudsiger, vil der komme 10 centimeter vand i timen. Det bliver ligesom en flod. Og hvis vandet stiger halvanden meter, vil de få adgang til gangstier og andre steder, de ikke kender. Det kan blive farligt for dem, siger Jakob Højer Kristensen.
Han frygter desuden at Fjord & Bælts kontorer vil stå under vand, hvis prognoserne holder.
- Skulle der komme mere end ventet, kan det gå hen og bliver endog meget dramatisk, slutter han.
-Vi har ikke kunnet finde andre, som har gjort det. Men vi har spurgt os for, og de fleste eksperter mener, at det er muligt, fortæller biolog Ditte Bølle Jespersen.
Nervepirrende
Hun og kollegaen Jeppe Kaczmarek er både nervøse og spændte, for der er ingen garanti for, at eksperimentet vil lykkes. Alligevel inviterer Fjord & Bælt og TV 2/Fyn sammen nu 30 fynboer til at bevidne det, når eksperimentet sættes i gang. Det kommer til at foregå efter åbningstiden fredag den 12. april. Dagen før udstillingen officielt åbner, og hvor alle andre kan se med.
Ny babysæl i Fjord og Bælt
Der er havnet et nyt lille familiemedlem i bassinet hos sælerne på Fjord & Bælt i Kerteminde. Søndag fødte sælen Tulle en lille fin og velskabt sælunge.
Da dyretræner Josefin Larsson mødte på job søndag morgen, bevægede en lille klump sig rundt i vandet tæt ved sælen Tulle.
Det var meget tydeligt, at fødslen var sket fornylig og på selve sælplatformen, skriver centeret på sin hjemmeside.
Man regner med, at den lille sælunge er en hun-sæl, og hun er den første af de i alt to sælfødsler, man forventer skal ske i denne sommer på Fjord & Bælt.
Den anden hun-sæl, Naja, som bor i samme bassin, er også drægtig og kan nedkomme med endnu en sælunge i løbet af juni eller juli måned.
Bassinet er lukket af i øjeblikket, så den nye sælunge kan få ro til at lære at die. Men det har den allerede lært.
-Vi forventer, at det bliver lidt af en publikumsmagnet, fortæller biologerne. Mindre eksperimenter på centret har nemlig vist, at publikum i dén grad er fascineret af at bevidne processen, som man på Fjord & Bælt har valgt at kalde “livet i døden”.
Eksklusiv adgang
Vær til stede i rummet, når Ditte Bølle Jespersen og Jeppe Kaczmarek sænker sælen ned i akvariet, og vær blandt de allerførste, som ser, hvordan krabber, konksnegle og søstjerner kaster sig over festmåltidet. Imens vil biologerne forklare, præcis hvad der sker, og hvordan de i månedsvis har forberedt eksperimentet.
Både akvariet og filtreringssystemet er specialbygget til formålet. Og faktisk har man måttet bygge et helt ekstra rum til filtreringssystemet. Det er leveret fra Tyskland og baseret på den samme teknologi, som man bruger i anlæg med krokodiller.
Sælen, som er eksperimentets hovedattraktion, er en unge af arten spættet sæl. Den blev fundet død på Nordstranden i Kerteminde i efteråret og har siden ligget i fryseren på Fjord & Bælt.
Se den her:
Vil du med?
Tilmeld dig her.
OBS: Kun 30 pladser. Både børn og voksne er velkomne, og det er selvfølgelig gratis.
Tidsplan for dagen:
16.15: Velkomst i Fjord & Bælts reception. Herefter kvik-rundvisning, bl.a. med et kig på den ægte havbund, som biologerne genskaber i akvariet. Herefter går turen forbi det specialbyggede filtreringssystem til akvariet, hvor sælen skal nedsænkes. Så kommer dagens højdepunkt: Jeppe og Ditte nedsænker sælen i akvariet. Når den er på plads, og eksperimentet i gang, byder Fjord & Bælt på en forfriskning, mens der er rig mulighed for at stille spørgsmål til de to biologer.
17.45: Tak for i dag