Slut med høje renter:
- Det skulle have været sådan, dengang jeg tog lånet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Torsdag vedtog Folketinget nye regler for kviklån. Det glæder Trine Holmegaard, der selv har siddet fast i en stor gæld grundet de rentetunge lån.
Trine Holmegaard fra Ejby glemmer aldrig, hvordan det var at være fanget i en skov af dyre kviklån. I 2017 stod hun med gæld på over en million kroner, hovedårsagen var de høje renter, som man oplever på kvilånene.
Torsdag vedtog Folktingets pariter at sætte et loft på 35 procent i rente på forbrugslån, og det glæder Trine Holmegaard, der i dag er gældsfri.
- Jeg synes, at det er fedt. Det skulle have været sådan, dengang jeg tog lånet, siger hun.
Politiker lever af banker: Hylder ny lovændring
Nye regler for kviklån blev torsdag formiddag vedtaget i Folketinget. Fynsk låneportal, der tidligere har reklameret for de hundedyre lån, byder nu den nye lov velkommen.
Opdateret
-
TV 2 Fyn har valgt at rette artiklen efter samtale med Tommy Hummelmose, der har gjort opmærksom på, at han hele tiden har ønsket lovgivning på området for kviklån. Dog kunne han ikke stemme for et brev til politikerne på Christiansborg, da han fandt det for detaljeret i forhold til en kommunalpolitikers viden.
En lov gør det nu umuligt for danskere at optage lån med en årlig omkostninger på op til 900 procent. Et stort flertal i Folketinget vedtog tirsdag at sætte et loft på 35 procent i rente på forbrugslån.
Den konsevative byrådspolitiker Tommy Hummelmose, Odense Kommune, driver virksomheden Intelligent Banker, der tidligere har reklameret for lån med mange hundrede procent i renter. Men Tommy Hummelmose hylder alligevel det lovforslag om kviklån, som torsdag formiddag blev vedtaget på Christiansborg.
- Ingen kan være tjent med renter på flere hundrede procent, og det vil lovforslaget rette op på, siger Tommy Hummelmose torsdag formiddag i en udtalelse til TV 2/Fyn.
Alligevel undlod Tommy Hummelmose sammen med Venstres Christoffer Lilleholt at stemme, da Beskæftigelses- og Socialudvalget i september sidste år vedtog at sende et brev til ministre og politiske ordførere med forslag til nye initiativer og regler på låne- og gældsområdet. De to politikere havde foreslået et ændringsforslag til henvendelsen, men da et flertal i udvalget afviste ændringsforslaget, undlod Tommy Hummelmose at stemme for at sende forslaget til tre ministerier.
Argumentet fra Tommy Hummelmose lyder, at ændringsforslaget var for detaljeret til, at en kommunalpolitiker kunne tage stilling til det. Derfor stemte han i stedet for sit ændringsforslag, som dog blev forkastet.
- Manipulerende portal
Tommy Hummelmose er medejer af Intelligent Banker. Virksomheden driver flere portaler, der formidler netop kvik- og forbrugslån i seks forskellige europæiske lande.
Portalerne har Forbrugerrådet tidligere kaldt for både ”manipulerende” og "problematiske".
Blandt andet sagde seniorøkonom ved forbrugerorganisationen, Morten Bruun Pedersen, i februar 2019 følgende til TV 2 /Fyn:
- Når man går ind på en portal, er det for at finde det bedste og billigste produkt. Det er ikke dét, man bliver præsenteret for her.
Til kritikken svarede Tommy Hummelmose blandt andet:
- Vi hjælper forbrugeren til at få frit valg imellem de finansielle tjenester som banker og finansieringsselskaber stiller til rådighed. Det er den "intelligente bankmand".
Firmaer retter ind
Men ifølge Tommy Hummelmose er der siden sket en ændring:
- Intelligent Banker er reklamebureau for en lang række banker, og vi kan allerede nu se, at flere af disse er begyndt at justere deres renter ned i henhold til de nye regler.
Han tilføjer, at Intelligent Banker fortsat forventer at hjælpe bankerne med at annoncere for deres produkter, som fremadrettet vil være underlagt den nye lovgivning.
I februar 2019 oplyste Tommy Hummelmose, at "mere end syv millioner mennesker i Europa sammenligner lån på Intelligent Bankers sammenligningstjenester".
Loft over ÅOP
Med aftalen på Christiansborg forbydes forbrugslån, der har en årlige omkostninger (ÅOP, red.) på over 35 procent.
- Med det nye indgreb sætter vi både en langt lavere grænse for, hvor høje de årlige omkostninger må være, og vi sætter et loft over, hvor meget man som forbruger maksimalt skal betale tilbage i renter og gebyrer, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) til Ritzau.
Samtidig er der indført markante stramninger for, hvornår virksomheder må markedsføre forbrugslån.
Fakta
Ifølge tal fra Digitale Långivere tog forbrugerne 358.000 kviklån i 2018 og lånte i alt 822 millioner kroner.
Det er en fordobling på to år, men stadig en lille del af markedet.
Fynbo fanget i gældsspiral
TV 2/Fyn har tidligere fortalt om fynboer, som er blevet fanget i en gældsspriral.
Blandt andre fortalte Trine Holmegaard fra Ejby i oktober sidste år, hvordan hun i 2009 optog et kviklån. Flere lån betød, at hun i 2015 havde en samlet gæld på mere end én million kroner.
Trine Holmegaard er gæld fri i dag, men fortalte, at en del af forklaringen på hendes kviklån var de reklamer, som hun mødte.
- Det er lige meget, hvor du går hen, så bliver du mødt med reklamer for lån. Fristen var for stor, forklarerede hun.
Regler for markedsføring strammes
Den nye lov om kviklån betyder, at låneudbyderne ikke må tilbyde lån med en rente på over 35 procent, og ikke markedsføre lån med renter på over 25 procent.
Samtidig forbydes det, at markedsføre kviklån på spilsider.
Uden Hummelmoses parti
Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Tommy Hummelmoses eget parti på Christianborg, Det Konservative Folkeparti, og Liberal Alliance stemte imod.
Netop loftet over ÅOP har været en stor knast, og det er endt med et kompromis.
Forbrugerrådet Tænk har i årevis kæmpet for et politisk indgreb og har talt for et ÅOP-loft på 20 procent.
Med aftalen retter Danmark ind efter langt hovedparten af de øvrige 27 EU-lande, hvor mere end en snes lande allerede har lagt låg på.
TV 2/Fyn har forgæves forsøgt at få yderligere kommentarer fra Tommy Hummelmose.
Med den nye lov må man desuden ikke reklamere for lån med renter over 25 procent.
- Du siger bare ja
I 2013 røg huset på tvangsauktion og Trine Holmegaard stod og manglede penge til bil, husleje og de daglige fornødenheder. Allerede fire år forinden var hun havnet i en gældsspiral, da hun tog sit første kviklån.
Hun hev sin telefon frem.
- Der var det nemt lige at google, at jeg skulle bruge nogle penge, fortæller Trine Holmegaard.
Kviklån efter kviklån sprang i øjnene på hende. I dag kan hun ikke huske rentesatsen, men mener at den var omkring 35 eller 40 procent. Typisk kan kviklånene have en årlig omkostninger på op til 900 procent.
- Man bliver fristet, og man bliver ikke stillet til ansvar. Der er ikke nogen, der spørger, hvad man skal bruge pengene til. Ja faktisk bliver du ikke spurgt ind til en disse, du siger bare ja, husker Trine Homlemgaard, der på kort tid fik lånet gennemført.
På få år havde hun gæld på over en million kroner.
Blev arrig og spiste chips
Den store gældt gav Trine Holmgaard angst. Hver gang hun så en politibil, var hun sikker på, at den var der for at hente hende, ligesom hun fandt sig selv mere og mere arrig over for familie, venner og kollegaer. Og så tog hun en del kilo på.
- Jeg kunne ikke overskue noget. Det var lettere bare at sætte mig ned og spise en pose chips, husker hun og fortæller, at det ikke var det værd.
I afmagt meldte hun sig til Luksusfælden, hvor hun kom gennem det lille nåleøje. Hjælpen fra eksperterne i programmet er hun evig taknemmelig for.
Trine kæmpede for at blive gældsfri: Nu vil fynsk kommune have ændret reglerne for kviklån
Efter flere kviklån har Trine Holmgard brugt mere end ti år på at blive gældfri. Alt for mange ender i hendes situation, lyder det fra rådmand, der vil have minister til at ændre lovgivningen.
- Jeg har selvfølgelig gemt den.
40-årige Trine Holmegaard fra Ejby bladrer igennem det hvide ringbind.
Fingrene med de rødlakerede negle stopper ved et papir fra Danske Bank.
- Sagen om gældssanering er afsluttet, står der med sort skrift.
Gældssanering
Gældssanering er en ordning, hvor man får nedsat en stor og håbløs gæld til et beløb, som man er i stand til at betale. Det er skifteretten, der kan lave en gældssanering.
Kilde: domstol.dk
Historien bag brevet begynder i 2005, da Trine Holmegaard skal købe hus. Som de fleste andre vælger hun at optage et lån i forbindelse med købet.
Men Trine Holmegaard nøjes ikke med et lån fra banken. I 2009 vælger hun at tage et kviklån og ender kort tid efter i en gældsspiral.
- Det er så nemt bare at sidde bag skærmen og trykke sig rundt. Jeg blev ikke konfronteret med, hvorfor jeg skulle bruge de penge, forklarer hun.
Ifølge Trine Holmegaard har hun lagt navn til mellem otte og ti lån. I 2015 lød hendes samlede gæld på mere end én million kroner, forklarer hun.
- Havde jeg vidst mere om kviklån, så havde jeg aldrig taget et. Det er skruen uden ende, mener hun.
Først i sommeren 2018 lykkedes det Trine Holmegaard at blive gældfri.
Rådmand vil kviklån til livs
Ifølge Trine Holmegaard er en del af forklaringen på hendes kviklån de reklamer, som hun mødte.
- Det er lige meget, hvor du går hen, så bliver du mødt med reklamer for lån. Fristen var for stor, forklarer hun.
Den holdning vækker genlyd hos Brian Dybro (SF), der er rådmand for beskæftigelses- og socialområdet i Odense Kommune.
- Vi oplever, at kviklånsgribbe lokker socialt udsatte mennesker ud i gældsfælder. Det skal der sættes en stopper for, understreger rådmanden.
Det foreslår udvalgene:
- Begrænsning af markedsføring og reklamer for kviklån
- Et øget rådgiveransvar for udbydere af kviklån
- Loft over renter og gebyrer reguleret i lovgivningen
- Loft over antallet af lån en borger kan optage
- Nationale kampagner med oplysning om dyre lån - herunder risici og faldgruber
- Mulighed for frivillig registrering i RKI eller andre debitorregistre
- Adgangen til gældssanering styrkes for borgere på kontakthjælp og andre offentlige ydelser
Kilde: Henvendelse fra Beskæftigelses- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget
Derfor har han sammen med Beskæftigelses- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune sendt et brev til tre ministre samt en række udvalg i Folketinget.
I brevet lægger de to udvalg blandt andet op til "strammere regler for markedsføring og reklamer for kviklån" sammen med syv andre tiltag.
- Det er simpelthen så let at tage et kviklån. Jeg har selv lige tjekket det. Jeg kan få et kviklån på ét minut, lyder det fra Brian Dybro.
I foråret 2019 iværksatte Odense Kommune en undersøgelse af kommunens socialt udsatte. Her spurgte man kommunalt ansatte til deres erfaringer med gældsramte og socialt udsatte borgere.
Undersøgelsen viser ifølge Brian Dybro, at flere socialt udsatte i Odense har massive problemer med kviklån.
- De ansatte fortæller, at der kommer inkassoopkrævninger, og at borgere hænger i en gældsspiral. Det er fuldstændigt urimeligt, mener rådmanden.
På området for ældre- og handicap er det ifølge undersøgelsen hver fjerde borger, der har taget et kviklån.
Kunne have hjulpet Trine
TV 2/Fyn har vist Trine Holmegaard de otte forslag, som Odense Kommune har sendt. Hun er overvejende positiv over for forslagene.
- Det ville have hjulpet mig, hvis ikke det var så nemt at få et kviklån, siger hun.
Trine Holmegaard hæfter sig blandt andet ved ændrede regler for gældssanering, så eksempelvis personer på offentlig forsøgelse kan få tildelt gældssanering.
- Jeg synes faktisk, at mange af forslagene er rigtig gode. Det ville hjælpe mange, mener hun.
Ifølge den tidligere skyldner kan forslag og politiske tiltage ikke løse alle udfordringer ved kviklån.
- Det er så nemt at sige, at det bare er politikerne, der skal tage ansvar. Man har også selv en del af skylden, pointerer hun.
- Det er deres skyld, at jeg står, hvor jeg er nu. De hjalp med at lave et skema, fortalte, hvem der skulle have penge først og hvem, der skulle sættes på standby, siger Trine Holmegaard, der i dag har fået styr på økonomien.
Kan rejse for egne penge
Når Trine Holmegaard tænker tilbage på sin tid i kviklånenes kløer, gyser hun lidt.
- Hvis du havde spurgt mig, om det var fint med kviklån, da jeg lige havde taget det, så havde jeg sagt ja. Men i bagklogskabens lys, så skal det ikke være så nemt, at man bare kan sidde bag en skærm og gemme sig og derfra vente på, at pengene kommer ind, siger hun og fortæller, at det ville være bedre, hvis man skulle stille sig op ansigt til ansigt og bede om pengene.
- Så havde jeg ikke taget det.
I dag er økonomien sund, og hun har tabt sine "kviklånskilo" igen. Sidste sommer var hun endda for første gang på ferie til udlandet.
- Jeg var i Alanya med penge, som vi selv havde sparret op. Det er en rejse, jeg husker, for normalt har det været for lånte penge, siger hun.
Selvom hun er glad for, at der nu bliver sat et loft på 35 procent i rente på forbrugslån, kunne hun godt ønske, at det var endnu lavere. Det samme gælder reglerne for reklame, som hun helst så blev helt forbudt.
- Du kan ikke engang se et kvarters fjernsyn om morgenen uden en reklame for spil eller kviklån, og jeg synes egentlig, at det skal forbydes. Folk skal selv opsøge det, hvis de vil låne penge. Så kan det være, at halvdelen falder fra, siger hun.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her