S i Nyborg udenfor: SF med i bred aftale om Lynfrosten-grund
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
SF, Dansk Folkeparti og Venstre er enige om at udnytte den såkaldte Lynfrosten-grund til store butikker, der ikke konkurrerer med butikker i bymidten.
Års skænderier om anvendelsen af den såkaldte Lynfrosten-grund i Nyborg, der tidligere har huset Tjærekompagniet og er stærkt foruret, ser ud til at være afsluttet,
I en aftale, der udelader Socialdemokratiet, har Venstre, SF og Dansk Folkeparti indgået en aftale, hvor området nu udelukkende bruges til store butikker, der ikke konkurrerer med de mindre butikker i bymidten.
I den nuværende planlægning for grunden havde Venstre lagt op til, at en mindre del af butikkerne i det planlagte butikscenter kunne være butikker på under 500 kvadratmeter.
Naturforkæmpere vil plante skov på forurenet grund i Nyborg
En lokal initiativgruppe foreslår at plante en fire hektar stor skov på den forurenede Lynfrost-grund i Nyborg.
Fire hektar skov skal plantes på det stærkt forurenede areal på Storebæltsvej, hvor Nyborg Lynfrost tidligere havde til huse. Forureningen af grunden fandt sted tilbage i 1960’erne, hvor Danske Gasværkers Tjærekompagni havde deres fabrik, hvor der blandt andet blev fremstillet det giftige stof fenol.
Det nye forslag om at plante en skov kommer fra Benny Stougaard, Per Nyegaard Olesen, Hans Henrichsen og Peter Jordhøj, som er initiativtagere til komiteen Plant et Træ i Nyborg.
Forslaget fra gruppen er et indspark i debatten om Nyborgs byudviklingsplan “En samlet by”, hvor et af punkterne blandt andet drejer sig om den forladte fabriksgrund på Storebæltsvej. Tidligere har der blandt andet været forslag om at bygge hotel eller indkøbscenter på grunden.
- For det første fortjener Nyborg en smuk, grøn indgang til byen, og for det andet kan en skovrejsning på arealet forhåbentlig også løse de forureningsproblemer, der er på grunden, siger formanden for Plant et træ i Nyborg, Benny Stougaard.
Vil have fonde med i projektet
De fire initiativtagere vurderer, at det vil koste cirka 40-50.000 kroner per hektar at plante skov på de i alt fire hektar - alt afhængig af træsorten.
Der er dog stadig lang vej, før en eventuel ny skov i udkanten af Nyborg kan blive plantet. Først skal bygningerne på grunden frikøbes og efterfølgende rives ned. Først derefter kan træerne blive sat i jorden.
Derfor kan det hurtigt blive en bekostelig affære at gøre den forurenede grund planteklar. Derfor ser formand Benny Stougaard gerne, at der kommer flere aktørere med i projektet.
- Det er altså ikke kun Nyborg kommune, der skal stå for frikøb af de gamle frysehuse, nedrivning af de slidte bygninger og udgifterne til skovrejsningen. Kommunen skal naturligvis være med, men pengene skal også komme via Miljøstyrelsen og fondsmidler, siger Benny Stougaard.
Ingen videnskabelig garanti
Selvom forslaget om at plante en ny skov er et forsøg på at fjerne noget af forureningen på grunden, så er der ingen videnskabelig garanti for, at træer rent faktisk kan fjerne forureningen.
Det siger Ulrich Gosewinkel der er ph.d. og seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.
- Vi har desværre endnu ikke evidens for at kunne sige, at beplantning kan fjerne forurening. Men ud fra den almindelige erfaring vi har, så kan vi sige, at planter og træer muligvis kunne være løsningen på et forureningsproblem, siger han.
Seniorforskeren betegner et skovrejsningsprojekt i den størrelsesorden som ”absolut spændende for biologer at kunne være en del af”.
Men i en fælles pressemeddelelse fra de tre partier - altså inklusive SF - hedder det nu, at Lynfrosten skal omdannes til store butikker.
- Vi vil styrke den samlede handel i Nyborg By, udvikle vores hyggelige, historiske handelsgader og ikke mindst understøtte de fremtidige muligheder for at gøre alle sin indkøb i Nyborg. For at sikre at handlen samlet set styrkes i byen, er det vigtigt for os, at lokalplanen sikrer, at de store butikker på Lynfrosten ikke konkurrerer direkte med eksisterende butiksstørrelser i den nuværende bymidte. Yderligere er det vores ønske, at byggeriet på Lynfrosten så vidt muligt bliver et bæredygtigt byggeri, som lægger sig op af byrådets aktuelle arbejde med at udvikle en politik for grøn omstilling, hedder det i pressemeddelelsen.
Ikke plads
SF har hidtil forlangt, at der bliver ryddet op efter forureningen på grunden, inden nyt byggeri sættes i gang.
Desuden har S og SF sammen med Nyborg Handel været bange for, at et nyt center går ud over butikslivet i den historiske bymidte.
Genvalgt borgmester: Der skal være butikscenter på udskældt grund
Nyborgs genvalgte borgmester, Kenneth Muhs (V), vil have erhverv på den såkaldte Lynfrostgrund i Nyborg. Spørgsmålet var et af de helt store i valgkampen og delte politikerne.
Diskussionen om, hvad der skal ske med den såkaldte "Lynfrostgrund" i Nyborg, var et af de helt store spørgsmål i valgkampen op til kommunalvalget den 21. november, men nu slår Nyborgs genvalgte borgmester, Kenneth Muhs, fast, at der skal være erhverv på grunden.
- Der skal laves erhvervsudvikling, for det er det sidste sted, vi har mulighed for at etablere erhverv. Også fordi der i det område er erhverv i dag. Derfor giver det rigtig god mening at fortsætte den udvikling. Blandt andet kan det nu lade sig gøre, fordi planloven er lavet om, så vi nu har muligheden for at komme videre. Den mulighed har vi ikke haft tidligere, siger Kenneth Muhs i et interview med TV 2/Fyn.
Plads til boksbutikker
Lige nu ligger Nyborg Lynfrost på den omdiskuterede grund, men tidligere har Tjærekompagniet ligget på grunden, der i dag er stærkt forurenet.
I løbet af valgkampen kom der flere bud på, hvad der skal ske med grunden. Nogle vil have grunden renset, andre vil have boliger, mens borgmester Kenneth Muhs og Venstre helst ser, at der kommer erhverv på grunden.
- Nu går vi ud i samarbejde med både de handlende og med borgerne, som er ret væsentlige i den her sammenhæng, da der jo er kunder i et potentielt indkøbscenter. Det som Venstre og andre har talt om er de her boks-butikker, som eksempelvis Power, El-Giganten eller Biltema, som vi ikke har plads til i midtbyen i Nyborg, fortæller Kenneth Muhs.
Socialdemokrater afviser butikscenter
Ideen om et butikscenter blev katerogisk afvist af socialdemokraterne i valgkampen på grund af bekymringer for, hvilke konsekvenser det har for handelslivet i centrum af Nyborg. Men borgmester Kenneth Muhs afviser bekymringerne.
- Der er ikke nogen som siger, at vi skal gøre noget, som skader vores midtby. Tværtimod har vi netop på et økonomiudvalgsmøde besluttet at sætte flere penge af til at gøre noget for midtbyen, siger Kenneth Muhs.
På trods af at der er gift på grunden, er den ikke på regionens liste over forurenede grunde, der skal renses, da giften ikke truer drikkevandsressourcer.
Der er stadig frysehus i nogle af bygningerne på grunden, som er ejet af Philipsen Gruppen. Philipsen Gruppen vil gerne udvikle erhverv på grunden med store temabutikker.
Grund og lokaler på Lynfrostengrunden er i dag ejet af Philipsen Gruppen fra Viborg, og her har man ønsket at etablere et nyt butikscenter med plads til både mindre og større butikker og en ny dagligvarebutik.
- Vi ønsker at tiltrække flere potentielle kunder til Nyborg, men udfordres blandt andet af, at Lynfrosten ikke skaber en sammenhængende oplevelse af indgangen til Nyborg og derved udnyttes potentialet ikke i forhold til, at trække eksempelvis flere handlende længere ind i byen. Samtidigt har vi ikke plads til store butikker i den historiske bymidte, hvilket betyder at vi må sige nej til nye investeringer, hedder det i pressemeddelelsen fra SF, Dansk Folkeparti og Venstre.