Alternativet er i weekenden samlet i Dok5000 på Odense Havn til det årlige landsmøde, hvor stemningen var grøn og de politiske visioner store. Et af de forslag, der kom på bordet, er en elektrificering af det tredje spor på motorvejen.

- Vi foreslår, at vi skal lave et forsøg med at få lagt strøm ned i motorvejen. Det er noget, man allerede forsøger sig med i Sverige på nogle strækninger. Lad os prøve at få lagt skinnerne ned, så vi kan undersøge, om det er den rigtige vej at gå, siger klimaordfører for Alternativet Rasmus Nordqvist.

Hvorfor lige nu og hvorfor lige på Fyn? 

- Her er der en strækning, hvor det giver mening i forhold til at prøve det af. Og hvorfor lige nu? Fordi vi har rigtig, rigtig travlt. I forhold til klimakrisen skal vi omstille vores transportsektor.

Elektrificeringen foregår ved, at en strømførende skinne i vejen skal forsyne elbilen med strøm via en særlig gribearm under bilen. (se video herover)

Ekspert: Vi er der ikke endnu

Thomas Meier Sørensen, der er udviklingsingeniør ved DTU Elektro og Energistyrelsens danske ekspert i International Energy Assosiation, vurderer, at det er for tidligt.

- Det er bestemt spændende, og det er meget ambitiøst, men vi er ikke rigtig klar endnu, hvis du spørger mig. Jeg synes, at det ville være fremragende, hvis vi kørte nogle flere demonstrationsstrækninger, som svenskerne har gjort, forklarer han.

Thomas Meier Sørensen fortæller, at der kører en række forsøg verden over, hvor der bliver testet forskellige løsninger.

Sverige er både langt fremme, når det kommer til løsningen med slæbeskinnen, som er den model, Alternativet foreslår, og når det kommer til løsningen med pantografer, som man kender det fra tognettet. Men det var først i slutningen af 2017, at der blev etableret elektriske skinner på en strækning på to kilometer i Sverige, så der foreligger endnu ingen erfaringer at trække på.

I Sydkorea og i Frankrig tester de en model med trådløs opladning. (se video herunder)

- Der er ikke mange erfaringer med de her forsøg for at være helt ærlig. Man er ved at standardisere de løsninger, der er, og finde stærke og svage sider. Et fællestræk er dog, at alle tre typer har et tab af strøm på cirka 20 procent, forklarer Thomas Meier Sørensen.

Men Rasmus Nordqvist mener, at der må tages nogle chancer for at udvikle sig som klimanation:

- Man bliver nødt til at eksperimentere lige nu. Vi er et lille land, så vi har faktisk mulighed for at prøve ting af og så sælge den viden videre til andre lande.

Der skal være biler til vejen

Thomas Meier Sørensen vurderer at man kan ende med en investering, som ikke kommer nogen til gavn, hvis der ikke indsamles flere erfaringer fra andre lande.

- Der er meget forskel på, om det er en lille personbil eller om det er en stor lastvogn, og hvad energibehovet er. Vi ser jo med almindelige elbiler, at batterikapaciteten, når den i fremtiden måske begynder at nærme sig 200 kWh, så er der ikke det store behov for at lade undervejs. Selv på ret lange strækninger, siger Thomas Meier Sørensen og tilføjer:

- Man skal finde de strækninger, hvor behovet er. Og så skal man nok afvente lidt, indtil man er helt sikker på, hvad de andre lande, og dermed bil- og lastbilsfabrikanterne, egentlig ønsker at understøtte. Fordi ellers kan man godt risikere at bygge en meget lang strækning, som egentlig ikke bliver benyttet. Hvis ikke du kan købe biler, der kan køre på den, så er vejen ikke så interessant.

Knapt 200 millioner kroner

Løsningen er estimeret til at koste mellem syv og otte millioner kroner per kilometer. Det er cirka 180 millioner kroner for den 24 kilometer lange strækning på Fyn. Det, mener Venstres Jane Heitmann, der er medlem af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, er for mange penge, når der ikke er større viden på området.

- Forslaget her er måske en lille smule for friskt. Det er relativ ny teknologi. Det ikke er rullet ud i større skala andre steder. At bruge minimum 180 millioner på noget, vi ikke ved, holder i fremtiden, det, synes jeg, er at gamble med borgernes penge, forklarer hun.

SF's Karsten Hønge, som også er medlem af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, siger også til TV 2/Fyn, at det er for tidligt. Han synes idéen om at teste elektriske veje er god, men han synes, at man skal starte på en kortere strækning.

Kan det ikke ende med at blive nogle dyre lærepenge Rasmus Nordqvist? 

- Nej, vi har kunnet se, at den investering, man lavede i vindmølleindustrien i Danmark, i den grad har kunnet betale sig senere hen. Vi ved af erfaring, at når vi investerer i at blive klogere på den grønne omstilling, så kan vi også leve af det, forklarer Rasmus Nordqvist.

Alternativet vil finansiere elektrificeringen af motorvejen gennem rådighedsbeløbet fra deres finanslovsforslag. Det er på 32 milliarder kroner fra 2018-2021.

- Lad mig ganske kort minde om, at Alternativet har foreslået borgerløn, en 30 timers arbejdsuge, og at hæve udviklingsbistangen med fem procent. Alene det er jo en udgift på flere hundrede millarder, og som jeg har læst Alternativets finanslovsudspil, så er der i den sammenhæng et relativt lille råderum, siger Jane Heitmann.

Der er 35 millioner kroner på vej til fynske cykelstier. Det oplyser forligspartierne bag aftalen om Bedre og Billigere Kollektiv Trafik.

Fynboerne får dermed en relativ stor del af kagen, da der er afsat 106 millioner kroner til kommunale cykelprojekter i hele landet.

Fire steder på Fyn vil få glæde af de 35 cykelmillioner. I Nordfyns Kommune vil der blive givet 10,7 millioner kroner til en cykelsti mellem Morud og Bredbjerg, så flere skolebørn kan cykle i skole.

Skolebørnenes sikkerhed

På Nordfyn glæder man sig over udsigten til en ny cykelsti.

- Der er ingen tvivl om, at det at købe hus bestemt bliver mere eftertragtet nu med sådan en cykelsti, hvor man kan komme ind til skolen uden at tænke på børnenes sikkerhed, siger Anders Thingholm (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune.

I Assens Kommune bliver der afsat seks millioner kroner til cykelstier til skole, pendling og fritid. På Ærø er der afsat 6,2 millioner kroner til en dobbeltrettet cykelsti mellem Dunkær og Marstal.

Odense får flest penge

Den største del af kagen får Odense dog. Her er der afsat 12,2 millioner kroner til udvidelse og forbedring af supercykelstier i Odense Kommune. Det nævnes ikke specifikt, hvilke cykelstier der er tale om.

Samlet set får de fire fynske kommuner 35,1 millioner kroner til nye cykelprojekter.

Forligspartierne bag aftalen om Bedre og Billigere Kollektiv Trafik er Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF. Det er et flertal uden om regeringen, der står bag forliget.

- Der er mange gevinster ved at kunne bytte små bilture på under fem kilometer ud med en cykeltur. Det kommer ikke kun miljøet og klimaet, men også sundheden til gavn, siger Rasmus Prehn, der er transportordfører for Socialdemokratiet, til Ritzau.

SF's transportordfører, Karsten Hønge, deler samme holdning.

- Flere cykler og færre biler er godt for trængslen på vejene, godt for miljøet, betyder mindre støj og er godt for folkesundheden, siger han.

Føns Nærvarme vandt fredag Klimastafetten ved Middelfart Kommunes folkemøde om Fremtidens Klima.

Kommunens klimaambassadør, tidligere klimaminister Connie Hedegaard, overrakte prisen, som blev givet med den begrundelse, at Føns Nærvarme - på trods af at være Danmarks mindste fjernvarmeanlæg -, gør noget ekstra for vores alles klima.

Men det lille varmeanlæg har ikke kunnet gøre det uden velvilje de rette steder fra:

- Middelfart Komme har været meget hjælpsomme med, at vi kunne komme igennem med de her ting. Vi har haft en god rådgiver, og så har der været nogle lokale kompetencer, siger formanden for Føns Nærvarme, Ole Back, og tilføjer:

- Det er klart, hvis man vil kopiere det her i en landsby, skal der være nogle ildsjæle, men der skal også være nogle kompetencer.

Han forklarer, at ved at droppe olien har Føns Nærvarmes forbrugere sparet klimaet for 280.000 ton CO2.

- Og det er vi stolte af, og vi arbejder på at være helt energi-neutrale. Det kommer også til at ske, siger Ole Back.

Som Samsø

Føns Nærvarme er opstået ud af initiativet "Føns - Bæredygtig landsby", som lokaludvalget startede i 2011 i samarbejde med Middelfart Kommune.

Med Samsø som bæredygtig ø som forbillede blev Føns Nærvarme stiftet i 2013, og i dag forsynes der ifølge nærvarmens hjemmeside 43 forbrugere.

Udover Føns Nærvarme var tagleverandøren Growtek og Brenderup Højskole nomineret til Klimastafetten.

Fokus på os selv

Folkemødet blev holdt på pladsen foran Middelfart Rådhus. Og her var der særligt fokus på, hvad vi som borgere kan gøre for den grønne omstilling.

Folkemødet udbredte viden om og inspiration til, hvad helt almindelige borgere kan gøre, som for eksempel at være opmærksomme på genbrug, madspild og om hvordan flere kan lade bilen stå og tage cyklen.

Klimastafetten går til projekter, personer, virksomheder, organisationer og andre, der kobler klima til læring, erhvervsvækst, byudvikling - altså rollemodeller i klimabilledet.