86 jobparate odenseanere har hævet kontanthjælp i årevis
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
86 odenseanere, der er erklæret jobparate, har været på kontanthjælp i minimum tre år. SF mener, at udviklingen er på vej i den rigtige retning, mens Konservative vil have gjort mere.
Hoteller kan ikke skaffe tjenere, restauranter mangler personale, der kan klare opvasken, og rengøringsbranchen kan ikke rekruttere folk nok.
Kort sagt. Samfundet og erhvervsdrivende skriger på arbejdskraft.
Alligevel har 86 personer i mindst tre år været på kontanthjælp, selvom de er erklæret jobparate.
“Det er simpelthen det værste vås. Jeg tror, Tommy Hummelmose har siddet og snorksovet i udvalget de sidste tre et halvt år”
Det viser tal, som Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, har trukket for TV 2 Fyn.
- Det undrer mig voldsomt, at man kan være på en midlertidig ydelse i mere end tre år. For når man får kontanthjælp, så skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet allerede på første dag, fortæller Tommy Hummelmose, som sidder i byrådet og er kandidat ved kommunalvalget i Odense Kommune for De Konservative.
Tallene er trukket i uge 40 i 2021 og viser, at 45 jobparate personer har været på kontanthjælp i tre til fem år, mens 41 personer har været på kontanthjælp i fem år eller mere, selvom de er erklæret parate til at tage et job.
- Noget tyder på, at det her ikke har haft Brian Dybros politiske årvågenhed. Og det skal han selvfølgelig til at få rettet op på. Samtidig ligger en del af ansvaret i jobcentret, som lader de mennesker gå på en midlertidig ydelse i mere end tre år, siger Tommy Hummelmose.
Spar på elregningen: I dette tidsrum skal du undgå at bruge vaskemaskinen
Mellem klokken 17 og 20 er det dyrere at bruge el-artikler i huset, fordi der er større belastning på elnettet. Men der er steder, man kan spare på elforbruget.
Opdatering
Artiklen er opdateret med de nyeste tal. Artiklen blev første gang bragt den 13. oktober.
Mellem 17 og 20 er det en god idé at lade vaskemaskinen stå og mobiltelefonen være trukket ud af stikket.
For der er forskel på elprisen på forskellige tidspunkter af dagen, og fra oktober til marts er det dyrest at forbruge el i tidsrummet fra 17 til 20.
Det skriver Energi Fyn i en pressemeddelelse.
Og elpriserne er gået fra historisk lave til historisk høje.
I løbet af efteråret er elpriserne nemlig steget, og december tegner til at blive den dyreste måned nogensinde, hvis man kigger på strømregningen.
I følge tal fra Dansk Energi koster én kilowatt-time i øjeblikket godt halvanden krone, mens den på samme tidspunkt sidste år lå mellem 25 og 40 øre.
Drop unødvendig strøm
At prisen stiger i vinterhalvåret skyldes, at vi befinder os mere indenfor, vi oftere tænder lyset, og skruer mere op for varmen.
Netselskaberne har indført tidsdifferentierede tariffer, som betyder at den pris, man betaler for at få transporteret strøm, varierer afhængigt af, hvornår på døgnet strømmen skal bruges. Og når elnettet er ekstra belastet, som den vil være mellem 17 og 20, vil det altså være dyrere at få el-artiklerne i hjemmet til at virke.
Prisen er dog lavere på alle andre tidspunkter af døgnet, ligesom det er i sommerhalvåret.
Det er muligt selv at skrue på ting for at flytte elforbruget væk fra det dyreste tidsrum.
Hold musen over ikonerne for at se, hvordan du kan spare.
1. Vask tøj på miljøvenlig vis
Hvis du halverer vasketemperaturen fra for eksempel 60 grader til 30 grader, kan du spare 55 procent af strømmen. Dertil koster det cirka seks kroner, hver gang tøjet bliver tørret i en A-mærket tørretumbler, og derfor er det en god idé at bruge tørresnoren, når det er muligt.
Desuden anbefales det at vælge kortere vaskeprogrammer.
2. Indstil radiatoren
Den ideelle rumtemperatur er 21 grader, og det kan variere fra bolig til bolig, hvad termostaten skal stå på for at opnå den temperatur. Den skal helst ikke stå på mere end 3,5.
Det er en god idé at have en ensartet temperatur i alle rum, for selvom man lukker døren til et køligt rum, vil der stadig trænge kold luft derfra til de tilstødende rum, hvilket får radiatorerne til at arbejde hårdere.
3. Vær opmærksom på standby-forbrug
Sluk for de el-artikler, der ikke er i brug. Det kan være at slukke spillekonsoller, fjernsyn og så videre. En familie bruger i gennemsnit 400 kilowatt om året på standby-el, hvilket svarer til 800 kroner årligt.
4. Hav styr på energiforbruget i køkkenet
Der er masser at tage fat på i køkkenet.
Ved at udnyttet ovnens for- og eftervarme, kan man spare op til 25 procent af elforbruget. Derfor skal du ikke tænde ovnen, før maden bliver sat ind.
Husk låget på gryden, når der bliver lavet mad på komfuret, for uden låg bliver der brugt tre gange så meget strøm. Og lad være med at bruge mere end tre deciliter vand, når der skal koges kartofler og en halv deciliter vand, når der koges æg. Der kan nemlig spares 30 procent af strømmen med mindre vand, da det så tager kortere tid for gryden at komme i kog.
Optø frostvarer i køleskabet, da varerne så giver kulde til køleskabet, der vil bruge mindre strøm. Og hav desuden et øje på køleskabstemperaturen generelt. For hver grad, man sænker temperaturen, stiger forbruget med fem procent.
5. Tænk over udluftning
Ved at lufte ud med gennemtræk to til tre gange om dagen i fem til ti minutter, frem for at åbne et enkelt vindue. Det vil nemlig afkøle vægge og andre overflader, hvilket krævet mere tid og energi at få temperaturen op igen.
6. Sluk lyset
Husk at slukke lyset i rum, der ikke er i brug. Man kan for eksempel udnævne en "lyseslukker" i familien.
Det er derudover en god idé at skifte til LED-lys. Selvom pærerne er dyrere at skaffe, så har de længere levetid og har et langt lavere energiforbrug.
Ifølge sparenergi.dk vil en almindelig glødepærekæde koste 80 kroner i elforbrug, hvis den er tændt i 24 timer i seks uger, mens en LED-kæde vil koste 11 kroner.
Den kommentar giver Brian Dybro dog ikke meget for.
- Det er simpelthen det værste vås. Jeg tror, Tommy Hummelmose har siddet og snorksovet i udvalget de sidste tre et halvt år, siger Brian Dybro, der er beskæftigelses- og socialrådmand for SF.
Rådmand: Vores indsats virker
Brian Dybro ærgrer sig over tallene, men mener, at man i Odense er godt på vej til at sænke ledigheden blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere.
- Det er da trist, at man ikke har fundet virksomheder, som vil ansætte dem. Samtidig er det også vigtigt at slå fast, at den ledige jo ikke bare sidder passivt og kigger ud i luften, siger Brain Dybro.
- Jeg kan se, at ledigheden er faldet markant de sidste på år, og det er i høj grad jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er gået ud i job.
Mads klagede over ulovlige lastbiler - så ændrede kommunen reglerne
Flere og flere lastbiler parkerede og overnattede ulovligt på Vestbirkvej i løbet af sommeren, og derfor klagede Mads Vilms Karkov Phillip til Odense Kommune. Svaret var at gøre Vestbirkvej til en parkeringsvej for lastbiler.
Det larmer, giver lugtgener og spærrer for et stort udsyn på Vestbirkvej i Odense.
Sådan lød klagepunkterne fra beboere i Seden, efter flere og flere lastbiler holdt natten over på den lille vej i løbet af sommeren.
Chaufførerne overnattede nemlig ulovligt, og det fik Mads Vilms Karkov Phillip, der er softwareudvikler og bor på vejen, til at tage kontakt til politiet kort før sommerferien.
- Der kom lige pludselig rigtig meget aktivitet. Der var slet ikke plads til alle de lastbiler, der skulle være her. De holdt på begge sider af min indkørsel og holdt ind over min indkørsel. Så vi havde faktisk svært ved at komme ud, fortæller han.
Mads Vilms Karkov Phillip blev henvist til Odense kommune, som satte en indsats igang og gav chaufførerne bøder.
Kommunen har dog ændret holdning siden, og nu er det blevet lovligt for de mange lastbiler at holde på vejen.
Det skuffer Mads Vilms Karkov Phillip. For selvom det overvejende er et industrikvarter, han bor i, ændrer det ikke på, at lastbilerne skaber trafik, der bekymrer borgerne i byen.
- Det er jeg selvfølgelig ked af at høre. Jeg kan godt se deres argument for, at det er nemmere for lastbilerne at holde her og komme rundt. Men jeg havde håbet på, at de fandt nogle andre områder, hvor at chaufførerne ikke skulle igennem skoleområder for at parkere deres lastbil, siger han.
En større plan på vej
Oprindeligt fungerede Østbirkvej som lovlig parkeringsplads. Men eftersom mange trafikanter fra Fjordager Idrætsforeningen bruger vejen, fandt kommunen det mere hensigtmæssigt for lastbilschaufførerne at bruge Vestbirkvej i stedet.
Hos Odense kommune anderkender, man dog problemerne med de mange lastbiler, fortæller Jakob Juul Harberg, der er kontorchef for vejmyndighederne og parkering.
- Vi har jo oplevet en generel stigende trafik. Og vi hører jo også i de landsdækkende nyheder, at lastbilstrafikken er stigende, særligt i byer, der er ved at udvikle sig. Så det er jo sikkert korrekt, det beboerne mærker. Og det er også derfor vi i de næste kommende stykke tid, skal kigge på, hvordan trafikken fordeles bedst i Odense. Så det må vi jo tage med ind i ligningen, siger kontorchefen.
Jakob Juul Harberg understreger, at det er et tilfælde at de ændrede regler falder sammen med klagen fra Mads Vilms Karkov Phillip. Beboerne er desuden velkomne til at henvende sig igen, hvis der opstår flere gener.
- Det kan jo være, at vi kan lave nogle små reguleringer og eventuelt, som beboerne også efterspørger, udpege nogle områder, så vi kan fordele trafikken lidt mere, siger han.
Jakob Juul Harberg kan ikke på nuværende tidspunkt give flere detaljer om planerne for trafikken i Odense.
Selvom ledigheden i Odense Kommune er faldet de seneste år, så har kommunen stadig en af landets højeste ledigheder med en ledighedsprocent på 4,3 procent i august måned 2021 ifølge Danmarks Statistik. Kun syv kommuner i Danmark har en højere ledighed - dog ligger man lavere end København, Aarhus og Aalborg, som Odense sammenligner sig med.
Men er det stadig godt nok, at 86 personer er jobparate, men ikke har fået et job?
- Som sagt synes jeg, det er trist, at 86 personer har været på kontanthjælp i mere end tre år, men der bliver knoklet på at få dem ud i job, siger Brian Dybro.
Nyttejob efter tre måneder
Tommy Hummelmose og De Konservative i Odense mener ikke, at der bliver gjort nok. Derfor vil de have et punkt på byrådets dagsorden.
Forslaget går ud på, at alle ledige, der ikke har fået et job efter tre måneder skal tvinges til at søge bredere af Jobcentret, starte på en videreuddannelse eller i et nyttejob.
- Det er fair nok, at bruge noget tid på at søge jobs, man gerne vil have. Men når de tre måneder er gået, har jobcentret nogle ledige stillinger, som den ledige skal søge. Kontanthjælpsmodtageren skal altså pålægges at søge bredere, end hvad man lige har lyst til.
Ny affaldsbunke smidt i naturen: Gerningsmands navn stod på efterladt papkasse
Ved Davinde Sø er en stor bunke genbrugsaffald smidt på en parkeringsplads i stedet for en genbrugsstation. Det er endnu et tilfælde i en længere række.
I løbet af det seneste halve år, har der været flere tilfælde rundt omkring på Fyn, hvor fynboer smider deres affald i naturen i stedet for at aflevere det på en genbrugsstation.
“Det er ikke i orden. Vi anmelder altid til politiet, hvis vi kan”
Fredag morgen var det så igen tilfældet ved Davinde Sø, hvor en stor bunke aflagt træ var blevet efterladt på en parkeringsplads.
- Det skal vi ikke have sådan et sted. Vi har så mange fine muligheder for at komme af med vores ting på genbrugspladser, siger John Juul Henriksen, der er direktør i Tarup-Davinde I/S.
Meldt til politiet
Det er alt fra europaller til paprester, møbler og plastikskrald, der flere gange er blevet dumpet i skove, på marker eller andre offentlige naturområder.
I Tarup-Davinde-området har der flere gange været problemer med de store affaldsbunker.
- Det er ikke i orden. Vi anmelder altid til politiet, hvis vi kan. Vi registrerer det i hvert fald, siger John Juul Henriksen og fortæller, at de i det her konkrete tilfælde har kunnet anmelde affaldet, fordi der var et navn på én af de efterladte papkasser.
Når politiet får anmeldelse kontakter de den pågældende kommune, som her er Odense Kommune, hvorefter borgeren, der har smidt affaldet, får en bøde. En entreprenør kommer og fjerner affaldet og sender herefter regningen til borgeren.
Lad nu være
I april oplevede landmanden Erik at finde en tilsvarende bunke på sin mark, mens Kirkendrup Skov i det nordlige Odense længe har gået under kaldenavnet 'lossepladsen', og det er bare udvalgte tilfælde.
“Lad nu være med at smide det i naturen, langs veje eller andre steder, hvor andre skal rydde op efter jer”
Nu håber John Juul Henriksen, at borgerne i sit område vil bruge tid på at aflevere skrald og affald, hvor det hører til.
- Vi vil rigtig gerne have, at borgerne bliver opmærksomme på det, siger han og tilføjer:
- Lad nu være med at smide det i naturen, langs veje eller andre steder, hvor andre skal rydde op efter jer.
Ifølge beskæftigelses- og socialrådmanden har man sat en række initiativer i gang, som har virket. Han mener, man bør fortsætte den vej.
- Min pointe er, at det jo er det, vi skal fortsætte med, frem for at opfinde noget som både er dyrt, i værste fald voldsomt bureaukratisk, og som ikke får flyttet folk fra ledighed og ud på arbejdsmarkedet, forklarer Brian Dybro.
Finansieringen af De Konservatives forslag har Tommy Hummelmose ikke på plads. Men pengene vil være godt givet ud, lyder argumentet.
- Det er en politisk prioritering. Hvis det bliver besluttet, så sætter vi os ned med de partier, der har besluttet det, og så finder vi en løsning. Det koster selvfølgelig penge, men jeg mener, det er investeringen værd, siger Tommy Hummelmose.
