Forflyttet betjent får medhold i klage: - Jeg fortryder det ikke
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nærbetjenten i Vollsmose Elvir Abaz blev forflyttet efter en række ytringer i den offentlige debat. Men det var der ikke grundlag for, slår en udmelding fra Rigspolitiet nu fast.
Opdatering
Fredag eftermiddag modtager TV 2 Fyn kommentar fra Fyns Politi. Udtalelse fra HR-chefen, Preben Henriksen, er tilføjet i artiklen.
Ytringer på de sociale medier resulterede sidste år i, at politiassistent ved Fyns Politi Elvir Abaz blev flyttet fra sin post i forebyggelsesafdelingen i Vollsmose.
Han sendte efterfølgende en klage til Rigspolitiet, og herfra har betjenten nu fået medhold i, at der ikke var grundlag for en forflytning. Sådan lyder det i en mail til Elvir Abaz' advokat.
"Rigspolitiet finder efter en gennemgang af sagen, at politiassistent Elvir Abaz’ tre konkrete ytringer ikke har en sådan karakter, at Fyns Politi kunne pålægge Elvir Abaz ikke at udtale sig på denne vis. Det er således Rigspolitiets opfattelse, at politiassistent Elvir Abaz’ ytringer ikke i sig selv kan danne grundlag for en beslutning om iværksættelse af en udviklings-plan og ændring af tjenestested."
Lejere ladt i stikken: Hale af byggesjusk, aftalebrud og ulovligheder følger bygge- og udlejningsfirma
Firmaet Grønnely betegner deres boliger som eksklusive kvalitetsboliger. Men lejere i Langeskov har oplevet det stik modsatte. Firmaets lejligheder er præget af byggesjusk og ulovligheder, og firmaet påtager sig sjældent ansvar for at få udbedret fejlene.
For to måneder siden flyttede Mikkel Møller Kristensen ind i sin lejlighed på 90 kvadratmeter på Grønvej i Langeskov.
- Jeg kommer fra Nyborg, og min kæreste kommer fra Tommerup. Så vi blev enige om at mødes på midten. Lejligheden ser jo fantastisk ud på hjemmesiden, så vi tog ud og så lejligheden og skrev under med det samme, fortæller han.
Da han fik udleveret nøglen ville Kristian Blak fra firmaet Grønnely ikke være med til at lave et gennemsyn af lejligheden, fortæller Mikkel Møller Kristensen.
“Så vi lavede en liste med billeder, fejl og mangler, og det blev til 100 sider, som jeg sendte til Grønnely”
- Det gør man ikke mere, og det er ikke nødvendigt, sagde ejeren af Grønnely til den nye lejer.
Men begejstringen over den nye drømmebolig varede kun få timer. Lejligheden var langt fra i orden og var præget af en lang række graverende fejl og mangler.
- Vi tog billeder af hele lejligheden. Vi var rigtig grundige. Så vi lavede en liste med billeder, fejl og mangler, og det blev til 100 sider, som jeg sendte til Grønnely, siger han og tilføjer:
- Siden har jeg intet hørt fra dem.
Ifølge Mikkel Møller Kristensen var malerarbejdet præget af helligdage og malingklumper, og da vask og opvaskemaskine skulle tages i brug, rendte der vand ud fra skabene. Men det er langt fra de eneste problemer, de nye lejere har oplevet.
- Vi kan ikke få ordentlig varme på. Radiatoren varmer forkert, og ventilerne står og banker. Vi har sendt mail og sms til dem, men hører ingenting, siger Mikkel Møller Kristensen.
Derudover slår gulvet i stuen sig, og der er mærker og ridser i karme og vinduesrammer.
Ufaglærte østeuropæere
Firmaet Grønnely har hovedkvarter i Rødovre ved København og drives af brødrene Kristian og Peder Blak. De står også bag den landsdækkende værtshuskæde Old Irish Pub, der også har en bar i Odense.
Da Grønnely overtog ejerskabet af det tidligere rådhus i Langeskov og af den nærliggende bygning, hvor der tidligere lå en Rema 1000, var løftet, at der skulle laves flotte seniorboliger med fællesarealer.
Førstehjælp til Lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med blandt andre driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
Men det lovede seniorfællesskab med 30 lejligheder blev aldrig til noget. I stedet er rådhus og supermarked omdannet til 30 lejligheder, som udbydes til både unge, børnefamilier og ældre.
I Grønnelys præsentation af boligerne i Langeskov hedder det:
”Vi har omdannet de eksisterende bygninger til eksklusive og moderne lejeboliger med respekt for ejendommen. Vi bevarer naturligvis alle bygninger og renoverer indvendigt med det formål at præsentere nogle af Langeskovs bedste lejeboliger.”
Grønnely er både bygge- og udlejningsfirma, og i modsætning til mange andre bygherrer bruger firmaet deres egne håndværkere. De bliver hyret ind gennem forskellige datterselskaber til Grønnely typisk fra Østeuropa.
“Allerede da jeg fik nøglen 1. november, var jeg i fuldstændigt chok. Vi kunne starte med bare at gøre hovedrent, der var møgbeskidt. Der var afføring i toilettet og flasker og dåser i skabene”
- Det er overhovedet ikke fagfolk, det er ufaglærte polske håndværkere, er mit indtryk, siger Mikkel Møller Kristensen, der endnu ikke har haft besøg af VVS´ere til at kigge på sine utætte installationer.
Flyttede ind i svinesti
Simone Agerholm flyttede ligeledes ind 1. november i Grønnelys nye lejligheder. Hun faldt netop for præsentationen af kvalitetslejlighederne og beliggenheden. Nu bor hun i en lejlighed i det der få år tilbage var Langeskov Rådhus.
- Allerede da jeg fik nøglen 1. november var jeg i fuldstændigt chok. Vi kunne starte med bare at gøre hovedrent, for der var møgbeskidt. Der var afføring i toilettet og flasker og dåser i skabene, fortæller hun.
Også hun har efterfølgende fundet adskillige fejl. Der er revner i væggene, ridser i glasdøren til terrassen, manglende fuger flere steder og vinduer i nogle af værelserne kan ikke åbnes.
- Pludselig fik jeg besøg af ti udenlandske ”håndværkere”. De udbedrede nogle af tingene, men siden har jeg fundet mange nye fejl, fortæller hun.
Samtidig gik det efter indflytningen op for både Simone Agerholm og Mikkel Møller Kristensen, at de faktisk bor ulovligt, da Kerteminde ikke havde godkendt de 30 lejligheder til ibrugtagning.
- Det betyder, at jeg ikke kan flytte adresse, og derfor ikke kan søge boligsikring. Og når jeg henvender mig til Grønnely, får man bare besked på, at det ikke er noget problem, og at det snart går i orden.
“Det her er en af de grove. Med en mere normal investor end Grønnely, der ville det ikke være så voldsomt som det er her”
Ibrugtagningstilladelsen kom først i hus midt i december, hvor Kerteminde Kommune konstaterede, at brandforholdene nu var i orden, og de gav dermed Grønnely den nødvendige tilladelse.
Kerteminde Kommune har samtidig politianmeldt Grønnely for at udleje lejligheder, der ikke har de nødvendige tilladelser. Straffesagen er endnu ikke afsluttet.
Groft og voldsomt
Grønnelys ombygningsprojekt i Langeskov er langt fra det eneste byggeprojekt, som firmaet står bag.
I Sønderborg har Grønnely for to millioner kroner købt det tidligere Ulkebøl-center og omdannet det til 46 lejeboliger. Her har lejere ifølge avisen JydskeVestkysen også klaget over fejl og mangler - og nogle er efter kort tid fraflyttet deres lejemål
I Give ved Vejle har firmaet købt et tidligere sygehus og i Gilleleje i Nordsjælland har Grønnely købt en tidligere skole og lavet 51 boliger. Derudover har virksomheden også udledningsejendomme i Nykøbing Falster, Græsted og Ejby på Vestfyn.
Mange steder hører organisationen Danske Lejere om enslydende problemer.
- Folk flytter ind i noget der bliver fremstillet, som det er det fineste inventar. Og så flytter de ind i noget der er massive problemer med, siger driftsleder i Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen.
- Byggebranchen er en branche med mange problemer, men det her er en af de grove. Med en mere normal investor end Grønnely, der ville det ikke være så voldsomt, som det er her, siger driftslederen.
Ulovligheder i Gilleleje
Peter Bergstrøm flyttede ind i en af lejlighederne i Gilleleje i april. Men den lejlighed han skrev under på, var indrettet anderledes, end den han fik overdraget.
- Da jeg kommer jeg ind i lejligheden første gang, er vores køkken placeret et andet sted end på de tegninger, vi så. Det betyder, at det værelse, der skulle have været vores soveværelse ikke kan bruges til det, siger han.
Som mange af de andre 51 lejere i den tidligere skole har han også oplevet store problemer i sin nye lejlighed.
“De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også”
- Gulvvarmen i badeværelset har ikke har virket, siden vi flyttede ind. Den står på 21.4 grader, og det har den gjort hele tiden. Stuegulvet buler, det regner ind gennem terrassedøren, og forkert isolering på badeværelset skaber problemer med kondensvand, siger Peter Bergstrøm.
Samtidig er der konstateret skimmelsvamp i kælderen, der drypper vand ned gennem loftet i en af de andre lejligheder, og VVS- og elinstallationerne er flere steder ulovlige. Brandvæggene mellem lejlighederne består ifølge Peter Bergstrøm aftræ, gips og en smule isolering
Sikkerhedsstyrelsen har aflagt ejendommen i Gilleleje besøg, og i gennemgangen af ejendommen, som TV2 Fyn har fået aktindsigt i, fremgår det, at der er fundet 20 ulovlige elinstallationer i lejligheder og kælder i ejendommen. Sikkerhedsstyrelsen har konstateret manglende afdækning af elkabler, forkerte tilslutninger og samlinger og adskillige brud på installationsbekendtgørelsen.
”Der er fare for stød og brand når den elektriske installation ikke er korrekt dækket af en isolerende kapsling samt kabler ikke er fastgjort korrekt”, skriver Sikkerhedsstyrelsen flere gange i sin gennemgang af ejendommen.
Peter Bergstrøm er ikke overrasket over Sikkerhedsstyrelsens konklusioner.
– Jamen det er jo Grønnelys egne østeuropæiske håndværkere, der laver arbejdet. De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også, siger Peter Bergstrøm.
- Mange gange har de ikke materialer med, og så må vores vicevært køre i Jem & Fix og hente og så selv lægge ud for det også.
“Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse”
Som i Langeskov har lejerne i Gilleleje svært ved at komme i kontakt med Grønnely. Men en gang imellem dukker Kristian Blak fra firmaet op med håndværkere, og så går de i gang med at udbedre fejl og mangler hos dem, der melder sig først.
Men tonen over for lejerne er nedladende og arrogant, fortæller Peter Bergstrøm, der også er blevet truet af Kristian Blak, efter at han klagede over virksomhedens biler, der blokerede en brandvej.
- Han kommer helt tæt på mig og truer mig med en røvfuld, fortæller han.
Arbejder om natten
Både i Gilleleje og Langeskov har de også oplevet, at Grønnelys egne håndværkere udfører arbejde på ejendommene på de mest skæve tidspunkter.
- Første nat jeg skulle sove her, vågnede jeg klokken halvt et om natten, fordi der kom vildt meget larm fra min terrasse. Da jeg kigger, er der sat en stige op, og en mand er i gang med at rense tagrender midt om natten, siger Simone Agerholm.
Også Mikkel Møller Kristensen blev forstyrret om natten, da Grønnely pludselig fik besked fra kommunen, om at hegnene omkring boligernes terrasser kun måtte være 1,20 meter høje.
- Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse. Det synes jeg, er under al kritik. Jeg vil aldrig arbejde så sent hos en kunde uden deres accept, siger Mikkel Møller Kristensen.
“Det ønsker vi ikke at kommentere”
TV2 Fyn har forgæves forsøgt at få ejerne af Grønnely, Peder og Kristan Blak, til at forholde sig til lejernes oplevelser.
- Ingen kommentarer, lyder det kort fra Kristian Blak, da TV2 Fyn får fat i ham. Herefter lægger han røret på.
Ligeledes lyder det fra Maria Krüger Torp, der varetager pressekontakten for både Grønnely og Old Irish Pub, da hun bliver spurgt om de mange fejl og mangler i Grønnelys ejendomme.
- Det ønsker vi ikke at kommentere, lyder det kortfattede svar flere gange.
Udmeldingen glæder Elvir Abaz, der siden forflyttelsen 14. december forrige år har siddet i vagtcentralen hos Fyns Politi.
- Jeg havde regnet med det, men jeg havde også forberedt mig mentalt på, at det kunne falde ud til anden side. Der er mange involveret i det her. Men jeg tror, at det har været afgørende, at jeg har været principfast, og at de kunne se, jeg ville gå hele vejen, siger han til TV 2 Fyn.
“Sådan noget burde aldrig ske”
Det har dog ikke været et ønske om at komme tilbage til sin gamle stilling, der har været drivkraften for Elvir Abaz.
Vidste, det ville koste en forflyttelse
Odense-politimanden har gennem ti år haft sin gang i Vollsmose som en del af nærpolitiet. Privat er han en aktiv debattør på blandt andet Facebook, hvor det typisk er emner som integration og forebyggelse af kriminalitet, der har optaget betjenten.
Elvir Abaz har heller ikke holdt sig tilbage fra at tage diskussionen op med folketingsmedlemmer som Naser Khader (K), Pernille Vermund (NB) og Peter Skaarup (DF).
Samme politikere stillede ved et samråd i Folketingets retsudvalg i november forrige år spørgsmålstegn ved Elvir Abaz' virke som nærbetjent over for justitsminister Nick Hækkerup (S).
Har du set: Politi efterlyser overfaldsmand
Gerningsmand der den 7. november overfaldt en dreng i Dalum efterlyses nu med billeder.
Den 7. november i tidsrummet omkring klokken 14.30 til 14.45 blev en dreng, der sammen med sin ven, opholdt sig ved en flaskeautomat i Dalum, overfaldet af en mand på omkring 40 år.
Den ene dreng henvendte sig til manden, fordi han havde spørgsmål til mandens knallert. Det spørgsmål blev responderet med et slag, som gjorde, at drengen fald til jorden.
Politiet efterlyser
Fyns Politi efterlyser nu gerningsmanden med billeder.
Han beskrives som cirka 40 år og kørende på en Piaggio Liberty knallert årgang 2007, mørk i farven.
Hvis du kan genkende manden bedes du kontakte Fyns Politi på telefon 114.
Fem dage efter blev betjenten indkaldt til en tjenstlig samtale, og derefter blev han flyttet. En forflytning, der dengang skulle gælde i et år.
- Jeg bærer ikke nag i forhold til ledelsen i Fyns Politi. De har været under massivt politisk pres, og havde de ikke flyttet mig, havde det fået konsekvenser for dem. Og det er det, jeg ikke kan leve med. Sådan noget burde aldrig ske, siger Elvir Abaz.
- Jeg vidste, at ville det ville koste mig en forflyttelse, da jeg gik ind i det. Men jeg fortryder det ikke.
Politimand til borgmesterkandidat:
- Du tegner et forkert billede af Vollsmose
Det er misvisende, når Venstre-profilen Christoffer Lilleholt finder det nødvendigt med "en konstant, effektiv og meget hårdere politiindsats i Vollsmose", skriver debattør og politiassistent ved Fyns Politi Elvir Abaz.
Politiassistent Elvir Abaz langer som privatperson kraftigt ud efter Venstres borgmesterkandidat i Odense, Christoffer Lilleholt, efter politikeren i et læserbrev i Fyens Stiftstidende gør status efter fire uger med visitationszone i Vollsmose.
Christoffer Lilleholt mener, at politiets visitationer i perioden tegner "et billede af en bydel, der til stadighed ikke vil indordne sig under Danmarks love og regler".
Christoffer Lilleholt mener, at det er nødvendigt med "en konstant, effektiv og meget hårdere politiindsats i Vollsmose".
Fakta
Det var en skudepisode på åben gade i Vollsmose 17. december sidste år, som førte til indførelsen af den fire uger lange visitationszone, som der henvises til i artiklen.
Visitationszonen udløb 14. januar 2020 klokken 14.00.
"[...] for lad mig sige det klart: Vi accepterer ikke kriminalitet, bander og våben i vores by. De personer, der begår denne kriminalitet, har valgt fællesskabet fra, derfor må konsekvensen også være hård".
I de fire uger visitationszonen varede, blev der foretaget 148 visitationer og rejst 21 sigtelser: En for våbenlov, otte for lov om besiddelse af euforiserende stoffer, to for lov om salg af euforiserende stoffer, tre for kørsel i narkopåvirket tilstand og tre for kørsel uden kørekort. De resterende fire sigtelser relaterer sig til mindre alvorlige forseelser.
Elvir Abaz mener, at Christoffer Lilleholt fordrejer sandheden kraftigt, og skriver i et opslag på Facebook, at det er "misvisende at påstå, at bydelen Vollsmose, herunder de velfungerende og ikke kriminelle borgere, som der er flest af, ikke vil indordne sig landets love og regler".
Artiklen fortsætter under videoen ...
"Det vil klæde Lilleholt at specificere, at problemet er et lille mindretal af de asociale kriminelle, der tager hele bydelen som gidsler, og som er med til at brande dens borgere negativt udadtil", skriver han og tilføjer:
"En betydelig andel af de kriminelle, som laver ballade i Vollsmose og er del af konflikterne, bor rent faktisk udenfor Vollsmose".
Elvir Abaz påpeger, at siden banden Black Army blev opløst i efteråret 2017 er ungdomskriminaliteten i Vollsmose faldet med 24 procent, og at politiet et par gange har slået hårdt ned på "mere eller mindre spontant" opståede sammenstød mellem mindre grupper af kriminelle.
"Hvis vi ser bort fra de få voldelige antræffelser mellem de kriminelle bandelignende grupperinger, så har det aldrig nogensinde været så roligt i Vollsmose. Det kan alle betjente, som beskæftiger sig med Vollsmose bekræfte", skriver Elvir Abaz, som via sit arbejde i Fyns Politi har været tæt på udviklingen i Vollsmose de seneste år.
Fakta om den afsluttede visitationszone
Det er politidirektøren i Fyns Politi, der træffer beslutningen om at oprette en visitationszone.
Zonen gjaldt: Nord for Martinsminde havekoloni/Hindehøjen, mod øst langs Odense Å og Staupudevej til Nyborgvej, mod syd Nyborgvej og Munkerisvej til Ejby Møllevej og mod vest Ejby Møllevej til Skt. Jørgens Gade, Åsumvej og Ejbygade nord for Martinsminde havekoloni/Hindehøjen.
Baggrunden for den geografiske udstrækning var på den ene side, at de implicerede grupperinger er særdeles mobile og hele tiden flytter sig. På den anden side var der lagt vægt på, at ovennævnte skyderi foregik i Vollsmose.
Hvis politiet skal have mulighed for at foretage visitationer for ulovlige våbenbesiddelser, skal dette kunne ske både i umiddelbar nærhed af de kendte aktuelle adresser og opholdssteder, men også i et større afgrænset område.
Visitationszonen udløb 14. januar 2020 klokken 14.00. Visitationszonen gjaldt døgnets 24 timer alle periodens dage.
Kilde: Fyns Politi
Claus Skjoldborg Larsen, socialdemokratisk medlem af byrådet i Odense, er på Elvir Abaz' hold og skriver i kommentar til Abaz' opslag på Facebook, "at politiet formentligt ville kunne lave samme 21 sigtelser på blot en enkelt dag - 24 timer (og altså ikke 4 uger), i Odense C når det er J-dag".
Den udtalelse gentager Claus Skjoldborg Larsen i et opslag på sin egen Facebook-profil, hvor han i et opslag også tager afstand fra Christoffer Lilleholts udlægning af de fire uger med visitationszone.
I opslaget kalder han Christoffer Lilleholts læserbrev for "misvisende" og mener, at Vollsmoses borgere tages "som gidsler i kampen om politisk selvpositionering".
Han medgiver, at "visitationszonen viser, at der er stadigvæk kriminalitet, som forøves af de kriminelle med tilknytning til Vollsmose" og at det skal "politiet naturligvis gøre noget ved".
"Men vi skal bare have proportionerne i orden og ikke vildlede befolkningen", skriver Claus Skjoldborg Larsen.
Sagen fik i begyndelsen af 2021 Sikandar Siddique, der er medlem af Folketinget for partiet Frie Grønne, til at bede justitsminister Nick Hækkerup (S) om at redegøre for, om ytringsfriheden har grænser for offentligt ansatte.
Det har den ikke, lød svaret, der dog ikke forholdt sig direkte til Elvir Adaz sag, som det er tilfældet i udtalelsen fra Rigspolitiet.
Provokation er ikke et mål
Alligevel er der endnu ingen afklaring på, hvilken afdelingen betjenten ender i. Og Elvir Abaz er da heller ikke sikker på, om han overhovedet vil tilbage.
For ham har klagen handlet om at understrege, at politisk indblanding ikke går under radaren.
- Det har været vigtigt at stå fast og sige fra over fra magtmisbrug og bagvaskelse. Man skal ikke være provokerende som et mål i sig selv, men der skal være plads til kritik, og man skal ikke straffes, fordi man er uenige. Alle, uanset stilling, skal kunne deltage i den offentlige debat uden at frygte for repressalier, siger betjenten.
Har mistet motivationen
Elvir Abaz håber, at hans sag vil forhindre lignende tilfælde i fremtiden. Derudover mener han, at der skal et større fokus på forbindelsen mellem de forskellige institutioner og politikerne.
- Der skal stilles nogle flere kritiske spørgsmål til magthaverene omkring den politiske indblanding i institutionernes arbejde, siger han.
Efter Rigspolitiet udtalelse ligger klagen nu hos Fyns Politi.
- Politikredsen tager Rigspolitiets beslutning om hjemvisning af sagen til efterretning. Da politikredsen dermed skal se på sagen på ny, og der er tale om en personalesag, har vi ikke yderligere kommentarer, siger HR-chefen, Preben Henriksen.
Hvad angår Elvir Abaz selv, så ser han tiden an, lyder det. Om han skal tilbage som nærbetjent eller blive i vagtcentralen vides ikke, men hele sagen har unægteligt frarøvet ham en del af den motivation, han tidligere havde for arbejdet i Vollsmose, lyder det.
- Jeg gik ind i det med hele min sjæl, og så blev jeg beskyldt for at modarbejde den selv samme indsats. Der går også noget glæde af det, når sådan noget sker. Ens tillid bliver brudt, siger han uden dog at afvise en tilbagevenden, hvis forholdene ændrer sig.
Tungt regnvejr giver problemer - politi kommer med opfordring
kopieret!
Himlen har åbnet sig torsdag morgen, og der forventes at falde op mod 11 millimeter regn på Fyn.
TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over vejrets udvikling.
Vejret 19. december
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Jesper vinder igen over letbaneentreprenør – men venter stadig på sine millioner
kopieret!
Konkurs, skilsmisse og stress. Det har været nogle af konsekvenserne for Jesper Clemen efter en årelang strid med letbanens hovedentreprenør.
- Jeg kan ikke låne penge, lease en bil, kan kun bo til leje og har lånt penge af mine forældre. Det har været et kæmpe hårdt slag og jeg tænker på det hver dag, siger Jesper Clemen.
Hans firma Clemen Montage og Byg blev i 2019 opsagt af Odense Letbanes hovedentreprenør, mens de var i gang med at opbygge letbanens kontrolcenter.
Årsagen var en strid om sociale klausuler. Entreprenøren mente, at Jesper Clemen aflønnede sine medarbejdere i strid med kommunens sociale klausuler. Det afviste Jesper Clemen, og en afgørelse i Voldgiftsnævnet gav ham ret, blandt andet fordi der aldrig var indgået en kontrakt mellem parterne.
I sidste uge - fem år efter, at sagen begyndte - afgjorde Københavns Byret, at fynske Munck skal betale 6,7 millioner kroner plus renter og sagsomkostninger til den fynske iværksætter. I alt løber det op i et samlet beløb i nærheden af 12 millioner kroner.
- Det er den helt rigtige dom. Det har vi vist fra starten af, siger Jesper Clemen.
For fem år siden betød den pludselige fyring, at Jesper Clemen pludselig stod med et krav fra Comsa-Munck på i alt 20 millioner kroner.
- Jeg gik ned med stress og sad bare hjemme i tre måneder. Det var hårdt, lyder det fra Jesper Clemen.
Først i december 2022, fik Jesper Clemen oprejsning. Voldgiftsnævnet gav ham ret i, at Comsa-Munck skulle betale 6,7 millioner kroner for det arbejde, han havde udført for Odense Letbane.
I mellemtiden var samarbejdet mellem spanske Comsa og fynske Munck dog gået i stykker. Ingen af parterne ville betale Jesper Clemen, og derfor lagde han sag an mod Munck.
- Det forkasteligt er, at Munch prøver at snyde sig uden om at betale. Har du været en del af interessentskabet så har du bare at betale. Reglerne er klokkeklare, mener Jesper Clemen.
Sejr i byretten
Munck Gruppen mener, at det burde være Comsa, der skal betale.
- Kurator i Clemens konkursbo har indgået en aftale med Comsa, om at sagsøge Munck via de danske domstole, men for Comsa´s regning og risiko, som vi finder meget usædvanlig. Den aftale har derfor trukket sagen unødigt ud, lyder det fra Hans Christian Munck, der er administrerende direktør i Munck Gruppen.
At det spanske selskab Comsa skulle stå bag og betale sagen mod deres tidligere fynske samarbejdspartner afviser kuratoren for Clemen Montage og Byg.
- Vi er ikke betalt af Comsa, men vi har fået en såkaldt tabskautionering fra Comsa, der betyder, at hvis vi ikke via retten får pengene fra Munck, så vil de betale. Vi fik et lignende tilbud fra Munck, hvis vi ville anlægge sag mod Comsa, lyder forklaringen fra kurator Jan Bruun Jørgensen.
Fare for mere ventetid
Dommen i Københavns Byret giver Jesper Clemen ret i, at det er Munck, der skal betale det skyldige beløb.
- Jesper er blevet en brik i et økonomisk spil mellem to store byggekoncerner, og det kan ingen af parterne være bekendt. Men en dag får han sine penge, siger Jan Bruun Jørgensen.
Selvom Jesper Clemen nu har rettens ord for, at Munck Gruppen skylder ham 6,7 millioner kroner plus renter, så kan Munck Gruppen anke sagen til landsretten.
- Vi er ved at sætte os ind i dommen sammen med vores advokat og kan derfor ikke udtale os om dette på nuværende tidspunkt, skriver Munck.
Udsigten til mere ventetid gør Jesper Clemen frustreret.
- Jeg kan ikke forstå det danske retssystem, at det skal tage så lang tid, siger Jesper Clemen.
TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Comsa.
Morgenen byder på masser af regn - men så kommer vejrskifte
kopieret!
Kraftig regn præger torsdag morgen, men omkring middagstid vil det klare op.
Temperaturerne vil ligge på mellem fem og ti grader dagen igennem, og vinden vil være let til frisk fra vest.
Det oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat falder temperaturerne et par grader, men til gengæld holder det tørt. Vinden aftager en anelse torsdag aften, men tiltager igen natten til fredag.
Bekymrede børn får hjælp: - De er ekstra på vagt i julen
kopieret!
I julen bliver der skålet en del i procenter. En klingende lyd som, gør børn i familier med alkoholproblemer særligt bekymrede, fortæller Helle Theede, leder af Barnets Blå Hus i Svendborg.
- Julen er forbundet med et ekstra forbrug af alkohol, og det betyder, at børnene er på vagt.
Barnets Blå Hus er et tilbud for børn med forældre, der har et misbrug. Nogle af børnene bliver henvist, og andre kommer af sig selv. Tilbuddet fra Blå Kors indebærer terapi som behandling for mistrivsel, men stedet tilbyder også børnene oplevelser og pakker til jul.
Barnets Blå Hus findes syv steder i landet.
GOG-fans udsat for ”voldsom og ubehagelig” hændelse efter pokalbrag
kopieret!
Pokalbraget tirsdag aften mellem Bjerringbro-Silkeborg (BSH) og GOG havde håndbold i topklasse og fantastisk stemning.
Men det sidste ændrede sig efter opgøret, da fans fra de to klubber kom i konfrontation med hinanden. BSH bekræfter til TV 2 Sport, at der foregik en "kedelig" hændelse uden for hallen.
I centrum for det hele var et særligt banner, som GOG-fansene medbragte, henvendt til klubbens tidligere profil Morten Olsen, der spillede kampen for silkeborgenserne. På banneret stod skrevet, "Morten O har ik’ niveau til mere end Silkeborg!".
I pausen skiftede banneret hænder – tilsyneladende i al fordragelighed –, fordi hjemmeholdets fans fik fingrene i det, men forløbet fik et større efterspil.
TV 2 Sport har snakket med flere kilder, som fortæller, at der opstod ballade, da GOG-fansene skulle hjem i busser.
GOG's fangruppe ’Det Gule Hjørne’ bekræfter ligeledes til TV 2 Sport, at der her foregik "en meget voldsom og ubehagelig hændelse".
Brændende banner startede konfrontation
Det hele startede, da der blev sat ild til det omtalte banner. Herfra udviklede situationen sig, og det endte med at gå ud over den 61-årige buschauffør Kim Nielsen.
I forbindelse med pokalkampen dagen forinden havde han ansvaret for at fragte unge gymnasieelever frem og tilbage til Oure. Efter kampen opsøgte en gruppe maskerede mænd, som virkede truende og konfrontatoriske, bussen.
- Da de gik forbi dobbeltdækkeren, som jeg holdt i, slog de på vinduerne. Det gjorde, at jeg holdt øje med, hvad der skete, for det er ikke så tit, det sker til en håndboldkamp. Det plejer at foregå stille og roligt, siger Kim Nielsen.
I sit sidespejl fik buschaufføren hurtigt øje på, at en person pillede ved bussen, og det fik ham til at reagere.
- Jeg løb ud ad min fordør og kunne se, at han rodede med min nødhane. Hvis den gik i stykker, kunne jeg ikke køre nogen steder, forklarer han.
- Jeg råbte til ham, at han skulle få fingrene væk og flytte sig fra bagdøren. Der var ingen reaktion, selvom jeg sagde det to gange mere. Han fortsatte bare, som om han skulle ind i bussen. Da jeg kom derhen, skubbede jeg ham væk.
Maskerede mænd trængte sig ind i fanbus
I første omgang fortrak de maskerede mænd sig, men de vendte tilbage i en større flok, inden Kim Nielsen havde fyldt bussen med gymnasieelever.
Det lykkedes personerne at komme ind i bussen via bagdøren, og Kim Nielsen gik igen ud for at understrege, at de ikke havde noget at gøre i bussen.
- Jeg ved ikke, om jeg fik et slag eller et ordentligt skub, men jeg har gået med et ømt kraveben og taget Panodiler, siger han og begrunder tvivlen med, at adrenalinen pumpede i kroppen.
Kim Nielsen satte sig ind i bussen, nulstillede nødhanerne, som blokerede for kørsel, og startede bussen, mens dørene stadig var åbne. Herefter kunne de forlade parkeringspladsen, mens det lød som om, at grene og kæppe blev kastet på bussen, fortæller den chokerede buschauffør.
TV 2 Sport har snakket med flere andre kilder, som uafhængigt af hinanden bekræfter Kim Nielsens udlægning, og at en gruppe personer trængte sig ind i bussen.
Direktør tager afstand fra episoden
Jesper Schou, der er direktør i BSH, er ærgerlig over, at "en fantastisk kamp i en fantastisk kulisse" skal overskygges af "et par kedelige episoder".
Direktøren vil gerne gøre det klart, at det ikke er en adfærd, som han før har stiftet bekendtskab med blandt håndboldfans.
Jesper Schou fortæller, at han har rakt ud til de forurettede parter for at undskylde på klubbens vegne.
BSH-direktøren varsler dog, at episoden kan få konsekvenser for, hvordan klubben vil afvikle kampe fremover.
Flere kommuner vurderes i potentiel væsentlig risiko for stormflod
kopieret!
Antallet af kommuner med områder, der vurderes i potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser, stiger fra 27 til 51, oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet torsdag morgen.
Det viser en ny risikokortlægning over oversvømmelsestruede områder, som netop er offentliggjort.
På Fyn er Odense Fjord, som Odense-, Nordfyns- og Kerteminde Kommune ligger ud til, og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere oftere at være udsat for de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser. Det er for så vidt ikke nyt, da de blev udpeget i henholdsvis 2011 og 2018.
Men de udpegede kommuner skal nu udarbejde konkrete risikostyringsplaner til at håndtere fremtidige oversvømmelser, lyder det i pressemeddelelsen.
Bedste resultat nogensinde: Asfaltkonge præsenterer gigantoverskud
kopieret!
Som 20-årig ingeniørstuderende drømte Hans Chr. Munck fra Nyborg om at starte noget selv.
Han købte et par asfaltmaskiner.
Det er 36 år siden.
I dag afleverede Munck Gruppen med hovedsæde ved Nyborg sit 2023/24-regnskab. Det viser en omsætning på 4,1 milliarder kroner og et overskud på 490 millioner kroner.
Asfalten er i dag blevet til en hypermoderne entreprenørvirksomhed med ekspertise i store anlægsprojekter inden for en bred vifte af opgaver.
Ny lufthavn i Nuuk
I årets løb har medarbejderne i Munck været med til opførelse af en ny containerterminal i København, udvidelser af flere strækninger af E45-motorvejen mellem Vejle og Århus og etablering og renovering af fjernvarme- og elforsyningen.
Med mange store rammeaftaler for forsyningsselskaberne i hele landet forventes flere nye opgaver inden for sektoren.
I Grønland nåede Munck Civil Engineering en milepæl, da Nuuk internationale lufthavn blev afleveret i efteråret 2024.
Munck Asfalt har i året investeret betydeligt i at sikre en mere klimavenlig asfaltproduktion med fokus på genanvendelse af materialer.
Endnu mere gang i hjulene
Til trods for fortsat hård konkurrence i markedet kommer selskabet ud med et væsentligt bedre resultat end de foregående år, og man forventer at styrke aktivitetsniveauet yderligere i det kommende år.
Årets resultat er det bedste i selskabets historie, og omsætningen for 24/25 forventes ligeledes at vokse betydeligt.
Munck Gruppen beskæftiger cirka 1.700 medarbejdere.
Så meget bruger din kommune på fratrædelsesaftaler
kopieret!
Ifølge aktindsigter fra TV 2 er der stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner har brugt de seneste tre år på fratrædelsesaftaler til chefer.
Tre kommuner har eksempelvis ikke brugt en krone, mens Odense og Nyborg ligger sig i spidsen med over 10 millioner hver til aftalerne.
De seneste tre år har Odense afskediget ni chefer, mens Nyborg har afskediget fem. Alligevel har Nyborg det største forbrug på aftalerne blandt de fynske kommuner.
Stort millionbeløb - her bruger de flere penge end hovedstaden på fratrædelser
kopieret!
10.599.810. Så mange kroner har det kostet Nyborg Kommune at skille sig af med fem chefer og direktører på tre år, fremgår det af en aktindsigt, TV 2 har fået.
Til sammenligning havde Odense Kommune ni fratrædelser i samme periode, som beløb sig til 10.181.512 kroner. Københavns Kommune måtte slippe 9.901.073 kroner for fem fratrædelser.
Nyborg Kommune er blandt landets højdespringere med omkostning per fratrædelsesaftale og har i gennemsnit sat 2.119.902 kroner ind på fratrådte chefers og direktørers bankkonti.
Store beløb
Siden januar 2022, hvor kommunerne fik nye byråd, er chefansatte blevet sendt ud ad døren med mindst 257 millioner kroner. Det viser aktindsigter, TV 2 har søgt hos landets landets 98 kommuner. På Fyn tegner man sig for de 32 millioner kroner.
- Det strider mod befolkningens retsfølelse, når fyrede topchefer skal have så meget med sig. De her penge kunne jo være blevet brugt på alt muligt andet i kommunerne. Her får man ingenting for pengene. Det er en ren gavebod, siger Henning Jørgensen, mangeårig professor i offentlig forvaltning og i dag forskningsansvarlig ved Professionshøjskolen UCN.
Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch undrer sig over, at kommunerne bliver ved med at have råd.
- En kvart milliard er ikke et ligegyldigt beløb, i en tid hvor man spinker og sparer, vender hver en øre og skærer på velfærd, lyder det.
- Dybt frustrerende
Det ærgrer Nyborg viceborgmester Michael Gertsen (K), at man har haft så store udgifter til fratrædelsesordninger, i en tid hvor kommunen har rigeligt andet at bruge penge på.
- Det er virkelig brandærgerligt, og det kan jeg sige på hele byrådets vegne. De penge kunne vi rigtig godt have tænkt os at bruge på noget andet, siger han.
Han har dog en forklaring på, hvorfor udgifterne har vokset sig så store i Nyborg.
- Den store udgift skyldes blandt andet, at vi har måttet sige farvel til en kommunaldirektør og en vicekommunaldirektør. Det er de dyreste medarbejdere i en kommune.
- Der ligger allerede ved ansættelsen en aftale om, hvad de skal have, når de stopper, og det kan vi ikke undgå, medmindre de har begået noget kriminelt. Der er altså ikke så meget spillerum, når man som kommune må sige farvel til medarbejdere i de her stillinger.
Men skulle man så ikke se på, hvor meget chefer og direktører bliver lovet i godtgørelse?
- Det kunne man godt, men jeg ser det som vanskeligt. Siger vi som kommune, at vi kun vil give det halve af, hvad de får tilbudt andre steder, så får vi nok ikke de rigtige folk ansat, siger han.
DJØF står fast
Nyborg Kommunes kommunaldirektør, Tim Jeppesen, erkender, at det er store summer, der er blevet brugt på fratrædelsesaftaler, og forstår godt, hvis borgere synes, det er for mange penge.
Han peger dog på overenskomsten for chefer og direktører i kommuner som årsag til summens størrelse.
- Vi kan ikke vælge nogle aftaler, som er dårligere her i kommunen. Så får vi nogle aftaler, som ikke er overenskomstmæssige, og det tror jeg ikke er løsningen, siger han.
Hos DJØF er der dog ikke stor vilje til at ændre overenskomsten, selvom Kommunernes Landsforening forsøgte at få justeret fratrædelsesordningerne ved seneste forhandling.
I en tid, hvor der ifølge DJØF bliver fyret langt flere direktører og chefer end tidligere - og ofte med henvisning til et ønske om en ny profil på posterne, mener formand for de offentlige chefer i DJØF og kommunaldirektør i Middelfart, Steen Vinderslev, nemlig kun, at det er rimeligt, at offentlige chefer har gode vilkår, siger han til TV 2.
Kommune vil indføre "klima" på skoleskemaet
kopieret!
En ny klimastrategi i Assens Kommune, der blandt andet indbefatter "klima” på skoleskemaet, er efter et byrådsmøde onsdag aften blevet sendt i høring i otte uger, oplyser Danmarksdemokraternes Jens Henrik Thulesen Dahl til TV 2 Fyn.
- Når man siger, at man målrettet vil arbejde med klimadannelse, så får jeg den bekymring, at der er tale om en ensrettet holdning til klimaudfordringerne, som det i min optik ikke er skolens opgave at bibringe eleverne. Det er ikke skolens opgave at fortælle eleverne, hvor meget kød man skal spise, eller om man skal flyve eller købe elbiler, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne stemte med tre mandater imod. 26 stemte for.
Vejdirektoratet advarer mod spøgelsesbilist på motorvej
kopieret!
Opdatering klokken 20.40
Spøgelsesbilisten fremgår ikke længere af Vejdirektoratets trafikkort, og alle spor er igen farbare.
Hvis du befinder dig på E20 Fynske Motorvej mellem afkørsel 55 Aarup og afkørsel 52 Odense SV i østgående retning, bør du være opmærksom på en spøgelsesbilist.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
- Pas på! Der kommer en spøgelsesbilist imod dig. Hold til højre, lyder det.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.
Video lagde nettet ned: Kunder i svime over "magisk" musikseance
kopieret!
Det er ikke gået manges næse forbi, at der udspillede sig lidt af et "magisk" øjeblik i musikbutikken Kristian Lassen Musik ApS i Svendborg, hvor tre tilfældige kunder greb hver sit instrument og fik Bing Crosbys “White Christmas” til at lyde som om, at de havde spillet sammen i årevis.
Her dagen derpå, at TV 2 Fyn bragte historien, er det da også nogle betagede kunder, som TV 2 Fyn møder i selvsamme musikbutik.
- Magisk. Fantastisk. Det er jo noget, musik kan. Det bringer bare folk sammen, siger kunde Lise Berlin.
- Ærgerligt
Og hun var ikke den eneste, som kommenterede den atypiske musiktrio:
- Jeg synes, det er herligt at komme ind i en butik, og så har der lige været "jam". Jeg skulle have været her dengang. Det er lidt ærgerligt, at jeg først kommer nu, siger kunde Søren Lind.
Onsdag har videoen på butikkens facebookside rundet en halv million afspilninger.
Indehaver af musikbutikken, Kristian Lassen, tror, at “den urolige tid, vi lever i”, ligger til grund for den massive interesse, videoen har fået.
- Så er det dejligt at se, at der faktisk er nogle mennesker, der bare kan gå ind og snakke på det samme sprog lynhurtigt. Og det er altså det sprog, der hedder "musik", siger han.
Tirsdag oplyste Kristian Lassen til TV 2 Fyn, at kvinden, der sad på gulvet, var ved at prøve en guitar, og at manden ved klaveret gik i gang med at spille og i samme moment inddrog kvinden. Kort efter samlede en tredje person en såkaldt maracas (mexicansk "rasleinstrument", red.) op og tilsluttede sig.
Episoden udspillede sig 9. december.
"Det er magi" siger indehaver af musikbutik om seance, der breder sig som en steppebrand
En seance, hvor kunder, der ikke kender hinanden, fatter et instrument og begynder at spille sammen, går lige nu viralt.
Episoden udspillede sig i musikbutikken Kristian Lassen Musik ApS i Svendborg, og indehaver Kristian Lassen har efterfølgende lagt videoen på Facebook.
- Det er magi, siger Kristian Lassen til TV 2 Fyn.
Han fortæller, at kvinden, der sidder på gulvet, er ved at prøve en guitar, og at manden ved klaveret går i gang med at spille og i samme moment inddrager kvinden.
- Og så er der en tredje person, der samler en maracas (mexicansk "rasleinstrument", red.) op og begynder at spille med, siger Kristian Lassen.
Breder sig til hele verden
Videoen på butikkens facebookside er i skrivende stund blevet vist tæt på 400.000 gange og delt mere end 1.100 gange.
Kristian Lassen tror, at årsagen til den massive interesse skal findes i, at der lige nu er uro i verden, og at det kan være “rart, at nogle mennesker bare sætter sig ned og spiller sammen”.
- Musik er et sprog, som dem, der kan spille, kan tale sammen, siger Kristian Lassen, der har været musiklærer i 30 år og “aldrig har oplevet noget lignende”.
Da Kristian Lassen opfattede, at noget var i gærde, skyndte han sig at hente sin telefon for at optage episoden.
- En spontan seance af folk, der ikke kender hinanden, og som kan spille sammen, skal foreviges, siger han.
Episoden udspillede sig 9. december.
Flere penge er ikke midlet mod børnefattigdom, mener politiker
kopieret!
Julestemningen på Christianborg blev alvorlig, da løsningen på børnefattigdom i dag blev diskuteret.
I det blå hjørne stod Rosa Eriksen (M), som ikke mener, at løsningen er at give de økonomisk svageste i samfundet flere penge - også selvom hun selv kommer fra et hjem, hvor der blev søgt julehjælp.
Men i den røde hjørne stod Victoria Velasquez (Ø) og var uenig. Hun tror netop på, at det vil skabe en større ro for dem på ydelser, hvis der var flere penge at gøre med.
Debatten kommer i kølvandet på, at TV 2 Fyn de seneste dage har kunnet fortælle, at flere søger julehjælp, og at børnefattigdommen er steget.
Ekstra pakke cigaretter
For et par dage siden valgte Folketinget at give 20 millioner kroner mere i julehjælp til udsatte familier. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.
Men julehjælpen er et plaster på et meget større sår, der gør ondt hele året rundt. Det kan førtidspensionist Claus Poulsen i hvert fald skrive under på.
Hans største ønske er, at Christiansborg hævede de offentlige ydelser generelt.
Så meget får Claus i julehjælp: - Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe
For de fleste danskere er december måned hjerternes fest. En dyr fest, som ikke alle har råd til – i hvert fald ikke Claus Poulsen, som igen i år har måttet søge julehjælp.
Han er 45 år, lider af muskelsvind, og ved hvad det vil sige at være særligt økonomisk presset.
Han arbejdede som lagerarbejder i starten af sine voksne år, men måtte forlade arbejdsmarkedet i takt med, at hans muskelsvind forværrede sig.
I dag er han førtidspensionist, og bor i et rækkehus i Fraugde med sine to børn på 10 og 19 år. Og så har han søgt julehjælp – og fået det.
En hjælp, han ikke ville være foruden
- Det betyder jo, at jeg ikke behøver at sige nej til mine børn, hvis de gerne vil have en pose et eller andet i supermarkedet. Og det gør en kæmpe forskel, for de er jo vant til at jeg altid må sige nej.
Hvordan havde din jul set ud, hvis ikke du fik julehjælp?
- Det tør jeg faktisk slet ikke tænke på. Overhovedet. Den ville ikke være særlig sjov.
Claus Poulsen har fået hjælp af Dansk Folkehjælp. De vælger, hvem der skal modtage julehjælp, ved at kigge på, hvem der er værst økonomisk stillet blandt ansøgerne.
En af dem har været Claus.
Når han har betalt sine udgifter, så har han cirka 3000 kroner tilbage hver måned, som skal række til mad til hele familien og benzin til den handicapbil, de har fået bevilget.
Med julehjælpen får han 800 kroner til julemad og 500 kroner til julegave per barn under 18 år.
- Det er helt mærkeligt pludselig at have så meget til rådighed. Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe, fortæller Claus med et halvseriøst fnis, og uddyber, at de også bruger nogle af pengene på at købe varer, der kan holde til efter jul.
Behovet findes ikke kun i december
Igennem flere år har TV 2 Fyn kunnet skrive historien om, at flere og flere søger julehjælp.
- Vi mærker også, at der er flere som søger, fortæller afdelingsformand for Dansk Folkehjælp i Odense, Pia Kimer Rasmussen.
Men Claus Poulsen er ikke kun presset i december måned. Og den oplevelse genkender afdelingsformanden, som har mødt mange familier i de over 10 år, hun har arbejdet for organisationen.
- Mange af dem, som søger hos os, er på offentlige ydelser af forskellige årsager. Det er jo ikke noget man vælger at være på, men hvis man er syg og uarbejdsdygtig, så kan det være nødvendigt. Derfor er de ret begrænset i deres indkomst generelt.
Selvom hun er glad for, at hendes arbejde gør en forskel for de familier, der får julehjælpen, så ærgrer hun sig også over, at der stadig er så stort et behov for den.
- Julehjælpen skal ikke ses som et plaster på såret, men det er det jo lidt. For i sidste ende, så er vores hjælp jo en midlertidig løsning på et problem, der egentlig er langt større.
Børnefattigdommen stiger – også selvom det går godt for økonomien
Andelen af børnefamilier i børnefattigdom er stødt stigende, og er gået fra 47.200 i 2017 til 49.500 i 2023. Det vil sige, at knap 50.000 familier med børn tjener halvt så lidt som den dansker med den midterste indkomst – eller mindre.
Det er til trods for, at den danske økonomi ellers klarer sig ganske godt i øjeblikket.
En af dem, som har holdt øje med udviklingen, er seniorøkonom Thomas Wilken fra tænketanken KRAKA.
Spørger man ham, så kan vores gode økonomi nogle gange sløre for effekten af politiske tiltag. Han mener nemlig at der tidligere været en tydelig sammenhæng mellem landets politik og udviklingen af børnefattigdom.
- Børnefattigdom steg kraftigt fra 2015 til 2017, og det skete samtidig med, at både integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet blev indført, som medførte et betydeligt fald i indkomsten for personer på de laveste ydelser i samfundet.
- Når børnefattigdommen stiger igen fra 2022 til 2023, så kan det være af flere årsager. Selvom Danmarks økonomi har det godt, kan vi se, at der det seneste år er kommet flere ledige til, og det kan øge antallet af børn i fattigdom. Det samme kan tilstrømningen af ukrainere til landet det seneste år.
Men økonomen understreger, at vi ikke kun bør være nysgerrige, når børnefattigdommen stiger.
- Man kan have en tendens til at fejre det, når børnefattigdomstallene falder - men hvis det for eksempel hypotetisk set skyldes, at der bliver født færre børn, så vil et fald være forventeligt. Så det er vigtigt at fokusere på, hvorfor tallene falder. Er det fordi økonomien går som den går, eller er det fordi politikerne vedtager noget politik, der sænker børnefattigdommen varigt?
Et sidste juleønske til Christiansborg
Ifølge Thomas Wilken er der god dokumentation for, at det ville reducere børnefattigdommen, hvis vi kunne hæve indkomsten for de svageste – altså ved f.eks. at hæve de offentlige ydelser.
Et ønske, som Claus Poulsen også deler. Det største juleønske af slagsen.
- Hvis man hævede ydelserne, ville det jo være en kæmpe hjælp. I sidste ende betaler jeg jo det samme for strøm, som dem på Langelinje gør, fortæller faren til to.
- Så kunne jeg måske have penge nok, til faktisk at kunne lægge noget til side, så jeg ikke er helt fortabt, hvis der lige pludselig sker et eller andet, hvor jeg skal lægge flere penge ud, end jeg havde regnet med.
Men den løsning er ikke så ligetil, hvis man spørger Rosa Eriksen (M).
- Vi skal tænke bredere end det, for problemet er større. En ting er, at nogle forældre måske vil ryge en ekstra pakke cigaretter, hvis de får flere midler, men fordi de er pressede - ikke fordi de ikke ønsker det bedste for deres børn. Jeg er selvfølgelig taknemmelig for den julehjælp, vi fik dengang, men det, jeg ønskede mig mest, var en mor, som var glad på andre tider af året end til jul, siger Rosa Eriksen (M).
Derfor så hun hellere, at det bliver gjort nemmere for udfordrede forældre at søge om de tilbud, der er, så børn eksempelvis kan blive en del af en sportsforening.
Men også at vi hjælper vores borgere, der er på offentlige ydelser, med at behandle det, der gør, at de er uden for arbejdsmarkedet.
- Problemet i dag er, at hvis en familie har problemer med en el-regning, så kan man søge om en enkeltydelse. Men hvis man er uden for arbejdsmarkedet, fordi man har traumer med sig, så skal vi både gøre det nemmere for folk at søge den ydelse, men også at hjælpe folk igennem det, der gør, at de står uden for arbejdsmarkedet. For jeg tror på, at alle gerne vil i arbejde, hvis de kan, svarer moderaten.
Shampoo, kanelgifler og deodorant - julehjælper i chok over fattige børns ønsker
Pernille Danielsson står i første række som vidne til et Danmark, der angiveligt er ved at knække over i rig og fattig. I hvert fald i følge tal fra Danmarks Statistik, der viser at børne fattigdommen er steget i Danmark for første gang i siden 2017.
- Det er familier, der oprigtigt mangler mad i hverdagen. De bliver glade for, at der står en shampoo i badeværelset, fordi det måske ikke er det, de kan prioritere hver gang, siger Pernille Danielsson.
Hun har tilbudt privat julehjælp de sidste 12 år. Og de økonomiske problemer er tydelige i børnenes ønskesedler.
- De ønsker sig shampoo, kanelgifler, deodorant og fredagsslik. Ting, som mange andre børn måske tager for givet.
Men særligt én familie gjorde stærkt indtryk på Pernille Danielsson i år.
De er dem, de andre børn ikke vil lege med
I alt har Pernille Danielsson modtaget svimlende 400 ansøgninger om julehjælp i år. Men hun har kun overskud til at hjælpe fire.
Derfor besøger hun i udvælgelsesprocessen de familier, hun hjælper. I år går hjælpen blandt andet til en familie bestående af mor og to drenge på 14 og 16 år.
- Jeg har aldrig set en mor med så dårlig økonomi, fortæller Pernille Danielsson.
Økonomiske problemer, der sætter spor helt ned i børnenes ønskesedler.
For trods muligheden for at få opfyldt nogen større ønsker i år, er drengenes ønsker beskedne. Der er ingen PlayStation på ønskelisten. Til gengæld ønsker den 14-årige dreng sig blandt andet ”Pepsi Max til om fredagen”.
- Børnene føler sig dårligere stillet, de er isolerede. Og de bliver dem, de andre børn ikke vil lege med, fordi de ikke har det sidste nye tøj, siger Pernille Danielsson.
Hvornår er man fattig i Danmark?
I Danmark har vi ingen fattigdomsgrænse, men ifølge OECD’s måde at måle fattigdom på, har vi ca. 47.200 fattige børn i Danmark.
De er ikke så fattige, at de ikke får mad eller har tøj på kroppen. Men de lever i det, der hedder relativ fattigdom. Det betyder, at deres forældre tjener mindre end det, danskerne tjener i gennemsnit.
I de familier er der fx ikke råd til, at børnene kan gå til fodbold eller gymnastik, og hvis cyklen bliver stjålet eller går i stykker, så er der ikke råd til en ny. Det kan få børnene til at føle sig udenfor, fordi de for eksempel ikke kan gå til sport ligesom deres klassekammerater.
Og ifølge Danmarks Statistik er børne fattigdommen steget i Danmark for første gang i siden 2017.
Kilde: UNICEF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Flere fattige rækker ud efter hjælp
Ifølge Pernille Danielsson er efterspørgslen på julehjælp steget markant.
- De første år som julehjælper fik jeg kun 20 ansøgninger. I år skulle jeg vælge mellem 400. Og historierne er blevet mere barske, fortæller hun.
En udvikling hjælpeorganisationerne også oplever.
Hos Blå Kors har de i år modtaget 2.074 ansøgninger fra familier på Fyn. I 2023 søgte 1.846 familier på Fyn.
Og tilbage i 2020 var det kun 713 familier, der søgte julehjælp hos Blå Kors på Fyn.
“Julemandens” hjælpere
Heldigvis står Pernille Danielsson ikke alene med opgaven.
Flere gange om ugen ringer det på døren i hjemmet i Munkebo. Her bliver der leveret pakker og mad fra hele landet.
For på Facebook bliver hendes opslag delt i øst og vest, og hver dag får hun henvendelser fra personer, der gerne vil hjælpe.
- Jeg fornemmer og mærker at den almene dansker rigtig gerne vil hjælpe til, siger Pernille Danielsson.
Marianne Daugaard fra Kerteminde er en af dem, der kommer forbi hvert år, fordi Pernilles fortællinger rører hende, fortæller hun.
- Det er så tankevækkende, at man i Danmark egentlig kan have det så svært som de her familier har.
20., 21., og 22. december kører Pernille Danielsson ud med hjælpen - og hun håber, at det er en jul, familierne ikke glemmer.
En stabil økonomi giver ro
En af dem, som vil hæve ydelserne, er Victoria Velasquez (Ø). Også selvom det betyder, at man ikke kan regulere, hvad forældrene egentlig bruger de ekstra penge på.
- Når grundsatsen er på lidt over 6000 kroner plus tillæg, så er det jo åbenlyst for enhver, at selv det at betale husleje og regninger bliver virkelig svært, fortæller Victoria Velasquez (Ø).
Dog deler hun sin medpolitikers holdning til, at vi skal hjælpe dem på offentlige ydelser, i endnu højere grad end vi allerede gør.
- Udover en højere sats, så handler det også om at få folk i arbejde. Det skal vi blandt andet ved at sørge for at skabe nogle mere rummelige arbejdspladser, uddyber hun.
Men hvis vi øger ydelsen, risikerer vi så ikke, at der kommer et incitament til netop ikke at arbejde?
- Ikke når ydelserne er så lave. I 2019 hævede vi ydelserne, og der kunne vi se, at flere kom i arbejde, end før de fik ydelsen. Hvis ydelsen er så lav, at det er svært at betale basale regninger, så bliver ledighed ikke ens største problem, afslutter Velasquez (Ø).
Er det realistisk at vi kommer børnefattigdom til livs?
- Det tror jeg desværre ikke, svarer Rosa Eriksen (Ø).
- Ja, det er et politisk valg, mener Victoria Velasquez (M).
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her