Fynsk cannabis kommer snart på hylderne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Som den første danske producent har fynske Spectrum Cannabis fået Lægemiddelstyrelsens godkendelse til at producere medicinske cannabisprodukter.
En række danske og fynske virksomheder har søgt Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til dyrkning og håndtering af cannabis med henblik på at udvikle cannabis til medicinsk brug.
Nu har den første danske virksomhed fået tilladelse til det næste skridt, nemlig at producere medicinsk cannabis. Den virksomhed er Spectrum Cannabis fra Odense.
“Mine forventninger er, at vi kan have produkter klar til markedet i efteråret, og her mener jeg slutningen af september eller oktober.”
- Det er jo fantastisk - en meget stor dag. Ikke kun for Spectrum Cannabis men også for alle danskere, der ønsker at bruge medicinsk cannabis, siger Morten Snede, der er direktør hos Spectrum Cannabis Danmark.
Siden 1. januar 2018 har en dansk forsøgsordning været i gang, hvor 24 producenter har haft tilladelse til at dyrke og udvikle medicinsk cannabis.
Medicinsk cannabis er bedst på Fyn
Fyn har Europas bedste forudsætninger for produktion af medicinsk cannabis. Succes med gartnerier, farmaci og avl er nogle af årsagerne.
Fyn står klar med Europas største cannabisproduktion, der har kostet flere hundred millioner kroner at etablere.
Selvom Fyn er fin, er der en helt særlig grund til, at to kæmpeproducenter af cannabis med canadisk bagland af alle steder i verden har valgt lige netop at etablere sig på Fyn.
- Vi har en god og lang gartneritradition i Danmark, hvor størstedelen ligger på Fyn, siger Jøren Andersen, der er formand for Dansk Gartneri på Fyn.
“Mange andre lande i Europa har også fået lov til at dyrke, men kun i begrænsede mængder. Derfor er Danmark et godt land at starte op i”
Dansk Gartneri vurderer, at 60 procent af det samlede danske væksthusareal findes på Fyn, og at 41 procent ligger i og omkring Odense.
Kigger man på de fynske væksthusgartnerier, var resultatet i 2017 det bedste i 33 år.
Ifølge lovgivningen er der heller ingen begrænsning på mængden af cannabis, man må producere i Danmark sammenholdt med andre europæiske lande.
Og det er noget, der har trukket de to producenter af medicinsk cannabis til Fyn.
- Mange andre lande i Europa har også fået lov til at dyrke, men kun i begrænsede mængder. Derfor er Danmark et godt land at starte op i, siger Mads Pedersen, der er direktør i Aurora Nordic.
- Danmark har et stærkt brand inden for farmaci, og et stærkt brand inden for gartneri og landbrug. Og i sådan en ny branche som vores, har vi brug for det udgangspunkt, siger Lars Thomassen, der er direktør for den anden store cannabisvirksomhed Spectrum Cannabis.
Samarbejde med OUH og SDU
Samarbejdet med forskellige faggrupper blandt andet på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet er det, der skal skabe fundamentet for Europas største cannabisproduktion.
“Jeg har allerede haft indledende møder med gartnerierne og dem, der har investeret i gartnerierne og med brancheorganisationerne.”
- Lige nu handler det bare om, hvor gode vi er til at få det mikset sammen, så det både kan skabe vækst og arbejdspladser og skabe nogle naturlige produkter, som kan være med til at hjælpe mennesker i fremtiden, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
Og udsigterne til et tæt samarbejde institutionerne imellem er på tegnebrættet.
- Jeg har allerede haft indledende møder med gartnerierne og dem, der har investeret i gartnerierne og med brancheorganisationerne. Vi har aftalt, at vi skal fortsætte møderne, så vi kan samarbejde godt og kan udvikle den branche og realisere det potentiale, som der er, og så vi kan få skabt de arbejdspladser til Odense, der er muligt.
Cannabis som spire
Selvom Fyn er i vækst og blandt andet udmærker sig med robotteknologi, H.C. Andersen og adskillige byggeprojekter, mener Odenses borgmester ikke, at man skal lade sig begrænse.
“Jeg er overbevist om, at der er en stor udvikling i medicinsk cannabis”
- Der er ingen tvivl om at robotterne er vores primære klynge på Fyn. Her har vi noget, hvor vi ved, vi er blandt de bedste til i verden. Medicinsk cannabis er noget andet. Det skal bare have love til at udvikle sig, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:
- Jeg er overbevist om, at der er en stor udvikling i medicinsk cannabis.
Mangel på godkendelse
Den 1. januar 2018 trådte en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Ordningen giver læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark.
Begge virksomheder forventer at eksportere mellem 80 og 90 procent af deres produktion til Tyskland, Polen og Italien.
Men lige nu oplyser Lægemiddelstyrelsen at det eneste, der er tilladt at eksportere i forhold til cannabis, er de såkaldte cannabisproduktioner baseret på dansk dyrket cannabis. Men der er ingen, der endnu har tilladelse til at eksportere det.
- Jeg er ikke bekymret, slet ikke. I Canada, hvor medicinsk cannabis blev lovligt for otte år siden er antallet af lægerne, der har udskrevet medicinsk cannabis gået fra 60 til 5.000. Læger og kritikere skal først have tillid til det, men det kommer stille og roligt, siger Mads Pedersen.
Med godkendelsen har Spectrum Cannabis taget et kæmpe skridt i bestræbelserne på at producere medicinsk cannabis til de danske patienter, hvilket hele tiden har været målet med den danske forsøgsordning.
- Det betyder, at vi for alvor kan gå i gang med at videreforarbejde cannabisplanterne til egentlige medicinske cannabis-produkter, siger Morten Snede.
“De venter i spænding i hele Europa, hvor der er en stor mangel på cannabis lige nu.”
Fynsk cannabis på hylderne
Med Lægemiddelstyrelsens godkendelse har den Odense-baserede Spectrum Cannabis altså fået tilladelse til at sende deres cannabisprodukter på hylden.
- Det har været en lang proces. Vi startede jo allerede med at få stiklinger tilbage i juni sidste år, og indtil nu har vi jo bare øvet os. Og så har der været skiftende lovgivning. Loven er blevet lavet om flere gange i processen. Og så er det jo klart, at man må tilpasse sig løbende med procedure og arbejdsmetoder, fortæller direktøren.
- Men mine forventninger er, at vi kan have produkter klar til markedet i efteråret, og her mener jeg slutningen af september eller oktober.
Den fynske virksomhed forventer altså, at produkterne kan fås på recept til efteråret.
Lidt om Spectrum Cannabis Danmark
Spectrum Cannabis Danmark har hovedkontor på havnen i Odense og produktions- og dyrkningsfaciliteter i Odense N.
Virksomheden producerer medicinsk cannabis.
Spectrum Cannabis har filialer i hele verden og er et datterselskab af verdens største medicinske cannabisproducent, Canopy Growth Corporation, der har hovedkontor i Canada.
Stor efterspørgsel fra udlandet
Det er ikke kun en festdag for Spectrum Cannabis selv og fynboerne, men også for resten af Europa, der ifølge direktøren har ventet længe på et gennembrud som det her.
Fynske gartnerier skal producere cannabis: Nu skal lægerne overbevises
Danske og canadiske erfaringer med cannabis-ordination lægges frem på møde i Odeon torsdag.
Hidtil har danske læger været skeptiske over brugen af cannabis til smertelindring.
De mener ikke, at effekten og brugen er klinisk afprøvet og dokumenteret, og de praktiseende læger er direkte modstandere af det fireårige forsøg, som Folketinget netop har vedtaget.
På Fyn er gartneriet Mads Pedersen og canadiske Aurora gået sammen om at etablere Europas største cannabisproduktion, og hos Gartneriet Nældebakken i Odense har Møllerup Gods fra Djursland og canadiske Canopy Growth Corporation stiftet firmaet Spectrum Cannabis Denmark.
Sidstenævnte firma er arrangør af et møde mellem fagfolk afholdt fra hele verden. Det afholdes i Odeon torsdag. Her kommer den canadiske forsker Caroline MacCallum, der er en af de førende forskere og cannabis-kendere. Hun vil præsentere data samt erfaringer fra Canada, hvor man fra 1. juli 2018 kan købe cannabis i håndkøb.
Desuden holder Harald S. Hansen, professor ved Københavns Universitet, og Tina Horsted fra Smerteklinikken i København oplæg.
På Smerteklinikken har man i to år ordineret cannabis i behandlingen. De har over 1500 patienter i behandling med cannabisbaseret medicin fra Glostrup Apotek, og siden årsskiftet har de omkring 50 patienter startet op i medicinsk cannabis.
- Jeg har ingen betænkligheder ved at gøre det. Når man kigger ud rent internationalt, så har man jo mange års erfaring i at behandle kroniske smertetilstande, kvalme, opkastning og appetitløshed hos cancerpatienter med cannabisbaseret medicin og medicinsk cannabis, fortæller Tina Horsted fra Smerteklinikken til TV 2/Fyn.
Der er tilmeldt 50 farmaceuter, hospitalslæger og sundhedspersonale til arrangementet, men ingen praktiserende læger.
De canadiske erfaringer med cannabis
Ifølge den canadiske forsker Caroline MacCallum er der:
- Bevis for, at medicinsk cannabis virker indenfor følgende lidelser: 1) Neuropatiske smerter (nervesmerter), 2) Kvalme/opkast som følge af kemobehandling, 3) Spastiske smerter (sclerose)
- Man skal starte cannabisbehandlingen med små doser og derefter øge mængden stille og roligt, mens man løbende overvåger patienten
- Cannabis bør ikke ryges. Det bør indtages oralt som tabletter eller via inhalator
- Folk skal være opmærksomme på, at cannabis er langt mindre farlige end de opioider (findes i eksempelvis heroin, ketogan, metadon og morfin), som udskrives til patienter.
- Man skal benytte øvrige behandlingsformer først, men cannabis skal ses som et ekstra værktøj i værktøjskassen, som vi kan bruge, når det andet fejler
- Vi har fået en del respons fra udlandet, fordi vi sådan set er de første, der arbejder med medicinsk cannabis, hvor vi kigger på hele blomsten som en helhed, fortæller Morten Snede og fortsætter:
- De venter i spænding i hele Europa, hvor der er en stor mangel på cannabis lige nu. Og hvis vi kan levere allerede her fra september eller oktober, så vil det afføde en rigtig stor efterspørgsel.
Den Odense-baserede cannabisvirksomhed skal også ud og ansætte flere medarbejdere efter det store gennembrud. Lige nu har de 60 mennesker ansat, hvor de frem til efteråret får brug for 40 mere for at kunne følge med.
Nu får de fred: Støjplagede Sanderum får støjskærm
Beboerne i Sanderum får et stort ønske opfyldt, når en 1.600 meter lang støjskærm langs motorvejen bygges i sommeren 2019.
I Sanderum har støjgener fra Fynske Motorvej længe været et problem for beboere tæt på motorvejen. Nu har Odense Kommune og Vejdirektoratet imødekommet ønsket om en støjskærm langs E20.
Støjskærmen bliver opført fra den vestlige tilkørsel 52 ved Assensvej og frem til cirka 120 meter vest for boligområdet langs Holkebjergvænget. I alt bliver støjskærmen 1.600 meter lang og får en højde på mellem fire og fem meter.
- Jeg er utrolig glad for, at der kommer en løsning for de berørte beboere i Sanderum. De har kæmpet en meget forståelig kamp mod støjgenerne, og nu kan de se målet forude, siger Jane Jegind (V), by- og kulturrådmand i Odense Kommune.
Køber grunde
Opsætningen af støjskærmene begynder i løbet af sommeren 2019.
Skærmene bliver opsat, efter Odense Kommune har købt en grund af Vejdirektoratet og samtidig overtaget et areal vest for Holkebjergvej. Det er på disse to grunde, at Vejdirektoratet opfører støjskærmene.
By- og kulturrådmanden er tilfreds med de to ejendomshandler mellem kommunen og Vejdirektoratet.
- Jeg vil rose samarbejdet mellem forvaltningen og Vejdirektoratet for at finde en god model for alle parter, siger Jane Jegind.
Handlerne blev godkendt af byrådet onsdag.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her