Som den første danske producent har fynske Spectrum Cannabis fået Lægemiddelstyrelsens godkendelse til at producere medicinske cannabisprodukter.
En række danske og fynske virksomheder har søgt Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til dyrkning og håndtering af cannabis med henblik på at udvikle cannabis til medicinsk brug.
Nu har den første danske virksomhed fået tilladelse til det næste skridt, nemlig at producere medicinsk cannabis. Den virksomhed er Spectrum Cannabis fra Odense.
“Mine forventninger er, at vi kan have produkter klar til markedet i efteråret, og her mener jeg slutningen af september eller oktober.”
- Det er jo fantastisk - en meget stor dag. Ikke kun for Spectrum Cannabis men også for alle danskere, der ønsker at bruge medicinsk cannabis, siger Morten Snede, der er direktør hos Spectrum Cannabis Danmark.
Siden 1. januar 2018 har en dansk forsøgsordning været i gang, hvor 24 producenter har haft tilladelse til at dyrke og udvikle medicinsk cannabis.
Medicinsk cannabis er bedst på Fyn
Fyn har Europas bedste forudsætninger for produktion af medicinsk cannabis. Succes med gartnerier, farmaci og avl er nogle af årsagerne.
Fyn står klar med Europas største cannabisproduktion, der har kostet flere hundred millioner kroner at etablere.
Selvom Fyn er fin, er der en helt særlig grund til, at to kæmpeproducenter af cannabis med canadisk bagland af alle steder i verden har valgt lige netop at etablere sig på Fyn.
- Vi har en god og lang gartneritradition i Danmark, hvor størstedelen ligger på Fyn, siger Jøren Andersen, der er formand for Dansk Gartneri på Fyn.
“Mange andre lande i Europa har også fået lov til at dyrke, men kun i begrænsede mængder. Derfor er Danmark et godt land at starte op i”
Dansk Gartneri vurderer, at 60 procent af det samlede danske væksthusareal findes på Fyn, og at 41 procent ligger i og omkring Odense.
Kigger man på de fynske væksthusgartnerier, var resultatet i 2017 det bedste i 33 år.
Ifølge lovgivningen er der heller ingen begrænsning på mængden af cannabis, man må producere i Danmark sammenholdt med andre europæiske lande.
Og det er noget, der har trukket de to producenter af medicinsk cannabis til Fyn.
- Mange andre lande i Europa har også fået lov til at dyrke, men kun i begrænsede mængder. Derfor er Danmark et godt land at starte op i, siger Mads Pedersen, der er direktør i Aurora Nordic.
- Danmark har et stærkt brand inden for farmaci, og et stærkt brand inden for gartneri og landbrug. Og i sådan en ny branche som vores, har vi brug for det udgangspunkt, siger Lars Thomassen, der er direktør for den anden store cannabisvirksomhed Spectrum Cannabis.
Samarbejde med OUH og SDU
Samarbejdet med forskellige faggrupper blandt andet på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet er det, der skal skabe fundamentet for Europas største cannabisproduktion.
“Jeg har allerede haft indledende møder med gartnerierne og dem, der har investeret i gartnerierne og med brancheorganisationerne.”
- Lige nu handler det bare om, hvor gode vi er til at få det mikset sammen, så det både kan skabe vækst og arbejdspladser og skabe nogle naturlige produkter, som kan være med til at hjælpe mennesker i fremtiden, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
Og udsigterne til et tæt samarbejde institutionerne imellem er på tegnebrættet.
- Jeg har allerede haft indledende møder med gartnerierne og dem, der har investeret i gartnerierne og med brancheorganisationerne. Vi har aftalt, at vi skal fortsætte møderne, så vi kan samarbejde godt og kan udvikle den branche og realisere det potentiale, som der er, og så vi kan få skabt de arbejdspladser til Odense, der er muligt.
Cannabis som spire
Selvom Fyn er i vækst og blandt andet udmærker sig med robotteknologi, H.C. Andersen og adskillige byggeprojekter, mener Odenses borgmester ikke, at man skal lade sig begrænse.
“Jeg er overbevist om, at der er en stor udvikling i medicinsk cannabis”
- Der er ingen tvivl om at robotterne er vores primære klynge på Fyn. Her har vi noget, hvor vi ved, vi er blandt de bedste til i verden. Medicinsk cannabis er noget andet. Det skal bare have love til at udvikle sig, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:
- Jeg er overbevist om, at der er en stor udvikling i medicinsk cannabis.
Mangel på godkendelse
Den 1. januar 2018 trådte en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Ordningen giver læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark.
Begge virksomheder forventer at eksportere mellem 80 og 90 procent af deres produktion til Tyskland, Polen og Italien.
Men lige nu oplyser Lægemiddelstyrelsen at det eneste, der er tilladt at eksportere i forhold til cannabis, er de såkaldte cannabisproduktioner baseret på dansk dyrket cannabis. Men der er ingen, der endnu har tilladelse til at eksportere det.
- Jeg er ikke bekymret, slet ikke. I Canada, hvor medicinsk cannabis blev lovligt for otte år siden er antallet af lægerne, der har udskrevet medicinsk cannabis gået fra 60 til 5.000. Læger og kritikere skal først have tillid til det, men det kommer stille og roligt, siger Mads Pedersen.
Med godkendelsen har Spectrum Cannabis taget et kæmpe skridt i bestræbelserne på at producere medicinsk cannabis til de danske patienter, hvilket hele tiden har været målet med den danske forsøgsordning.
- Det betyder, at vi for alvor kan gå i gang med at videreforarbejde cannabisplanterne til egentlige medicinske cannabis-produkter, siger Morten Snede.
“De venter i spænding i hele Europa, hvor der er en stor mangel på cannabis lige nu.”
Fynsk cannabis på hylderne
Med Lægemiddelstyrelsens godkendelse har den Odense-baserede Spectrum Cannabis altså fået tilladelse til at sende deres cannabisprodukter på hylden.
- Det har været en lang proces. Vi startede jo allerede med at få stiklinger tilbage i juni sidste år, og indtil nu har vi jo bare øvet os. Og så har der været skiftende lovgivning. Loven er blevet lavet om flere gange i processen. Og så er det jo klart, at man må tilpasse sig løbende med procedure og arbejdsmetoder, fortæller direktøren.
- Men mine forventninger er, at vi kan have produkter klar til markedet i efteråret, og her mener jeg slutningen af september eller oktober.
Den fynske virksomhed forventer altså, at produkterne kan fås på recept til efteråret.
Lidt om Spectrum Cannabis Danmark
Spectrum Cannabis Danmark har hovedkontor på havnen i Odense og produktions- og dyrkningsfaciliteter i Odense N.
Virksomheden producerer medicinsk cannabis.
Spectrum Cannabis har filialer i hele verden og er et datterselskab af verdens største medicinske cannabisproducent, Canopy Growth Corporation, der har hovedkontor i Canada.
Stor efterspørgsel fra udlandet
Det er ikke kun en festdag for Spectrum Cannabis selv og fynboerne, men også for resten af Europa, der ifølge direktøren har ventet længe på et gennembrud som det her.
Fynske gartnerier skal producere cannabis: Nu skal lægerne overbevises
Danske og canadiske erfaringer med cannabis-ordination lægges frem på møde i Odeon torsdag.
Hidtil har danske læger været skeptiske over brugen af cannabis til smertelindring.
De mener ikke, at effekten og brugen er klinisk afprøvet og dokumenteret, og de praktiseende læger er direkte modstandere af det fireårige forsøg, som Folketinget netop har vedtaget.
På Fyn er gartneriet Mads Pedersen og canadiske Aurora gået sammen om at etablere Europas største cannabisproduktion, og hos Gartneriet Nældebakken i Odense har Møllerup Gods fra Djursland og canadiske Canopy Growth Corporation stiftet firmaet Spectrum Cannabis Denmark.
Sidstenævnte firma er arrangør af et møde mellem fagfolk afholdt fra hele verden. Det afholdes i Odeon torsdag. Her kommer den canadiske forsker Caroline MacCallum, der er en af de førende forskere og cannabis-kendere. Hun vil præsentere data samt erfaringer fra Canada, hvor man fra 1. juli 2018 kan købe cannabis i håndkøb.
Desuden holder Harald S. Hansen, professor ved Københavns Universitet, og Tina Horsted fra Smerteklinikken i København oplæg.
På Smerteklinikken har man i to år ordineret cannabis i behandlingen. De har over 1500 patienter i behandling med cannabisbaseret medicin fra Glostrup Apotek, og siden årsskiftet har de omkring 50 patienter startet op i medicinsk cannabis.
- Jeg har ingen betænkligheder ved at gøre det. Når man kigger ud rent internationalt, så har man jo mange års erfaring i at behandle kroniske smertetilstande, kvalme, opkastning og appetitløshed hos cancerpatienter med cannabisbaseret medicin og medicinsk cannabis, fortæller Tina Horsted fra Smerteklinikken til TV 2/Fyn.
Der er tilmeldt 50 farmaceuter, hospitalslæger og sundhedspersonale til arrangementet, men ingen praktiserende læger.
De canadiske erfaringer med cannabis
Ifølge den canadiske forsker Caroline MacCallum er der:
- Bevis for, at medicinsk cannabis virker indenfor følgende lidelser: 1) Neuropatiske smerter (nervesmerter), 2) Kvalme/opkast som følge af kemobehandling, 3) Spastiske smerter (sclerose)
- Man skal starte cannabisbehandlingen med små doser og derefter øge mængden stille og roligt, mens man løbende overvåger patienten
- Cannabis bør ikke ryges. Det bør indtages oralt som tabletter eller via inhalator
- Folk skal være opmærksomme på, at cannabis er langt mindre farlige end de opioider (findes i eksempelvis heroin, ketogan, metadon og morfin), som udskrives til patienter.
- Man skal benytte øvrige behandlingsformer først, men cannabis skal ses som et ekstra værktøj i værktøjskassen, som vi kan bruge, når det andet fejler
- Vi har fået en del respons fra udlandet, fordi vi sådan set er de første, der arbejder med medicinsk cannabis, hvor vi kigger på hele blomsten som en helhed, fortæller Morten Snede og fortsætter:
- De venter i spænding i hele Europa, hvor der er en stor mangel på cannabis lige nu. Og hvis vi kan levere allerede her fra september eller oktober, så vil det afføde en rigtig stor efterspørgsel.
Den Odense-baserede cannabisvirksomhed skal også ud og ansætte flere medarbejdere efter det store gennembrud. Lige nu har de 60 mennesker ansat, hvor de frem til efteråret får brug for 40 mere for at kunne følge med.
Nu får de fred: Støjplagede Sanderum får støjskærm
Beboerne i Sanderum får et stort ønske opfyldt, når en 1.600 meter lang støjskærm langs motorvejen bygges i sommeren 2019.
I Sanderum har støjgener fra Fynske Motorvej længe været et problem for beboere tæt på motorvejen. Nu har Odense Kommune og Vejdirektoratet imødekommet ønsket om en støjskærm langs E20.
Støjskærmen bliver opført fra den vestlige tilkørsel 52 ved Assensvej og frem til cirka 120 meter vest for boligområdet langs Holkebjergvænget. I alt bliver støjskærmen 1.600 meter lang og får en højde på mellem fire og fem meter.
- Jeg er utrolig glad for, at der kommer en løsning for de berørte beboere i Sanderum. De har kæmpet en meget forståelig kamp mod støjgenerne, og nu kan de se målet forude, siger Jane Jegind (V), by- og kulturrådmand i Odense Kommune.
Køber grunde
Opsætningen af støjskærmene begynder i løbet af sommeren 2019.
Skærmene bliver opsat, efter Odense Kommune har købt en grund af Vejdirektoratet og samtidig overtaget et areal vest for Holkebjergvej. Det er på disse to grunde, at Vejdirektoratet opfører støjskærmene.
By- og kulturrådmanden er tilfreds med de to ejendomshandler mellem kommunen og Vejdirektoratet.
- Jeg vil rose samarbejdet mellem forvaltningen og Vejdirektoratet for at finde en god model for alle parter, siger Jane Jegind.
Handlerne blev godkendt af byrådet onsdag.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre.
I sidste uge lød det fra transportminister Thomas Danielsen (V) til TV 2 Fyn om kritikken:
- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skrev ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.
Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.
Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.
TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.
NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.
Flere sigtede
Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.
I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.
NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.
Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.
Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.
Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her