Fynsk galleri inviterer russiske kunstnere til at udstille:
- Man kan ikke skære alle over en kam
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Som modsvar på, at Horsens byråd har tvunget Horsens Kunstmuseum til at aflyse det russiske tvillingepar Maria og Natalia Petschatnikovs udstilling, har galleriet Albert Contemporary i Odense valgt at udstille de to kunstnere fra december.
- Grundlæggende er jeg imod diskrimination. Og det, der foregår lige nu, det er diskrimination.
Sådan beskriver den odenseanske galleriejer, Jonathan Kvium, den nuværende situation om de to russiske tvillinger Maria og Natalia Petschatnikov.
Se kortet: Så mange ukrainske flygtninge får din kommune
Knap 3.000 ukrainske flygtninge vil indtil videre søge om opholdstilladelse i Danmark. Beregninger viser, hvor mange din fynske kommune kan forvente at modtage.
Flere tusinde ukrainere har allerede krydset grænsen til Danmark, efter de er flygtet fra krigen i deres hjemland, som Rusland har invaderet.
Og onsdag har et bredt flertal i Folketinget vedtaget en særlov for ukrainske flygtninge - kendt som 'ukrainerloven' - der skal suspendere de normale asylregler.
Det skal blandt andet sikre, at ukrainske flygtninge ikke skal igennem det almindelige asylsystem, men i stedet kan søge om opholdstilladelse med det samme.
Ifølge Udlændingestyrelsen har flere end 1.700 ukrainere allerede gjort det siden 24. februar, mens cirka 3.000 ukrainere har bestilt tid til at indgive en ansøgning.
Beregninger fra Udlændingestyrelsen viser nu, hvordan de ukrainske flygtninge skal fordeles ud på landets 98 kommuner.
Den endelige fordelingsmodel er ikke vedtaget, så beregningerne er lavet ud fra den matematiske model, som styrelsen allerede benytter. Fordi man ikke ved, hvor mange opholdstilladelser, der bliver givet, er der lavet beregninger ud fra, at der skal fordeles henholdsvis 5.000, 10.000 og 20.000 ukrainske flygtninge.
Kortet er lavet med udgangspunkt i, at der bliver givet opholdstilladelse til 20.000 ukrainere. Regeringen har tidligere selv meldt ud, at de forventer, der vil komme 20.000 ukrainske flygtninge til landet.
I regeringens aftale med Kommunernes Landsforening (KL) skal fordelingsmodellen dog kigges igennem igen efter en periode på tre måneder, eller når der er givet 10.000 opholdstilladelser. Det sker for at vurdere, om der er behov for justeringer.
Kommune | 5.000 | 10.000 | 20.000 |
---|---|---|---|
Middelfart | 45 | 90 | 179 |
Assens | 52 | 105 | 209 |
Faaborg-Midtfyn | 64 | 128 | 255 |
Kerteminde | 27 | 55 | 110 |
Nyborg | 31 | 62 | 124 |
Odense | 113 | 226 | 452 |
Svendborg | 62 | 125 | 249 |
Nordfyns | 36 | 72 | 144 |
Langeland | 16 | 32 | 65 |
Ærø | 8 | 15 | 31 |
I alt | 454 | 910 | 1.818 |
Tvillingerne skulle have udstillet på Horsens Kunstmuseum med udstillingen "Fragile", men Horsens byråd har tvunget kunstmuseet til at aflyse udstillingen med søstrene som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine. Spørger man ejeren af Albert Contemporary, så er aflysningen censur.
- Det er censur, og det er udelukkende begrundet af, at de to tvillinger kommer fra Rusland, siger Jonathan Kvium.
Derfor har man valgt at invitere tvillingeparret velkommen på det odenseanske galleri til december, hvor de kommer til at udstille deres kunst.
- Samtidig kommer det til at være en velgørenhedsudstilling, som er rettet mod, hvor krigen er i december, siger Jonathan Kvium og fortsætter,
- Som kunstnere har de lavet en udstilling, som blev lavet under et ophold i Viborg. Det har ikke noget at gøre med russisk propaganda eller den russiske stat - det er observationer af dansk kultur. Jeg er forkæmper for kunsten, og dermed kan jeg ikke se nogen sammenhæng med, at de skal aflyses.
Fynske virksomheder er klar til ukrainsk arbejdskraft
Både i hotel, restaurant og håndværkerbranchen er de klar til at byde ukrainsk arbejdskraft velkommen på Fyn, efter særloven blev vedtaget onsdag. Der ligger dog stadig en opgave i at finde ud af, præcis hvordan det skal foregå.
Der er plads til ukrainere, der vil arbejde i Danmark – også på Fyn.
Sådan lyder den generelle melding fra de to brancheorganisationer Horesta og Dansk Håndværk.
- Vi oplever mange virksomheder, også på Fyn, som gerne vil være med til at sikre, at de ukrainere, der kommer til Danmark, får en god start, siger Kristian Nørgaard, der er politisk direktør i Horesta.
Meldingen kommer efter, at der onsdag blev vedtaget en særlov for de ukrainske flygtninge.
Særloven gør, at de ukrainske flygtninge ikke skal igennem det almindelige asylsystem og i stedet kan få opholdstilladelse med det samme, hurtigere kan finde et sted at bo, gå på arbejde og i skole i det danske samfund.
Vil ikke ansætte for enhver pris
Hos Horesta, der er en brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, er man nemlig vant til at have mange forskellige nationaliteter ansat, og man har gode erfaringer med at integrere blandt andet syriske flygtninge i hotel og restaurationsbranchen.
Samtidig ser Kristian Nørgaard også gode muligheder i, at ukrainske flygtninge vil kunne arbejde på forskellige vilkår, så nogen kan ansættes på fuldtid med det samme, mens andre kan starte et par timer om ugen.
Han understreger dog, at selvom der er stor mangel på arbejdskraft, så skal de ledige stillinger ikke besættes af ukrainere for enhver pris.
- Det vigtigste er, at systemet spiller sammen, i forhold til at finde boliger, være tæt på skoler og tilbyde kurser i dansk og kompetenceudvikling.
- Det er også vigtigt, at det kommunale system screener folk ordenligt. Ukrainerne er jo flygtet fra krig, og vi ved ikke, hvad de har oplevet, så vi skal være sikre på, at vi ikke ender med at ansatte en masse, der ikke er arbejdsparate, bare fordi muligheden er der, lyder det fra den politiske direktør i Horesta.
Socialt ansvar er en tradition
I Dansk Håndværk er man også parate til at hilse alle ukrainske flygtninge, der måtte kunne et håndværk, velkomne på det danske arbejdsmarked.
- Som vi oplever det nu, så vil det være med til at understøtte den efterspørgsel på arbejdskraft, der er i øjeblikket, men der er også et ønske om at tage et socialt ansvar, som vi har en stolt tradition for i håndværkerbranchen, siger direktør Morten Frihagen.
- Vi ved, at mange virksomheder nedskalerer, fordi de ikke kan finde arbejdskraft, så derfor kan det være kærkomment med ukrainske håndværkere.
Begge direktører fremhæver, at der ligger en opgave i at få integreret ukrainerne ordentligt.
Det vil for eksempel kunne ske gennem kommunale forløb, hvor de både kan være i arbejde og få sprogundervisning, men det vil også kunne komme til at koste virksomhederne penge, hvis de ukrainske flygtninge for eksempel skal have et ekstra hygiejnekursus eller et sikkerhedskursus.
Den potentielle ekstra udgift er dog ikke noget, der bekymrer den politiske direktør i Horesta.
- Jeg tror, at vi alle håber, at de kan komme tilbage til Ukraine hurtigst muligt.
- Skulle scenariet være, at vi læger uddannelseskroner i opkvalificering, så gør vi gerne det, også selvom de kan rejse tilbage til ukraine igen, lyder det fra Kristian Nørgaard.
Har ikke boet i Rusland i 30 år
Maria og Natalia Petschatnikov har både russisk og tysk statsborgerskab. Desuden har søstrene ikke boet i hjembyen Sankt Petersborg siden 1991 - altså i over 30 år.
Derfor var beslutningen om at udstille tvillingeparrets kunst heller ikke en svær beslutning, fortæller Jonathan Kvium.
- Jeg skal kunne stå inde for deres kunst, men jeg skal også kunne stå inde for dem som mennesker. Hvis de støttede en russisk aggression, så ville jeg ikke kunne støtte det. Man kan ikke skære alle over en kam, for det får uoverskuelige konsekvenser for flertallet og alle dem, der ikke burde berøres af det her, fortæller Jonathan Kvium afslutningsvist.