En lille gruppe ikke-vaccinerede er lige nu ved at ødelægge det for resten af befolkningen, lød det mandag aften fra statsminister Mette Frederiksen (S). 

I den kategori falder dele af befolkningen i Odense-bydelen Vollsmose, som er det sted i landet med den fjerde laveste vaccinetilslutning. 

For mens den generelle vaccinetilslutning på landsplan er 76,5 procent og 85,88 procent af borgerne i Odenses sogne - pånær Vollsmose - allerede er færdigvaccineret, var der ved seneste opgørelse kun omtrent 65 procent af borgerne i Vollsmose Sogn, der havde ladet sig vaccinere. 

Det svarer til, at cirka 3.500 beboere alene i dét sogn endnu ikke er vaccineret. 

- Selvfølgelig overvejer vi i regeringen, om der vil være behov for yderligere initiativer. Når så mange mennesker spiller efter reglerne, og nogle få ikke gør, så kan vi ikke bare se på, at de få potentielt ødelægger det for de mange, siger Mette Frederiksen. 

Hvilke initiativer?

Det blev på pressemødet mandag ikke uddybet, hvilke "nye initiativer" der overvejes og på sigt kan komme i spil. 

Og da de fremmødte journalister ved spørgetime i Folketinget tirsdag forsøgte at få det opklaret, kom der fra statsministeren ikke noget konkret svar. 

Statsministeren gentog i stedet flere gange, at det øjeblik, regeringen måtte finde nye restriktioner eller initiativer nødvendige, så vil de "kommunikere dem direkte".

Samtidig understregede hun, at de ikke-vaccinerede lige nu risikerer at sætte vinteren og helbredet over styr for de vaccinerede. 

Du mener ikke, at tvang er vejen frem, men hvordan får vi så de sidste med, som endnu ikke har ladet sig vaccinere? 

- Hvis vi mener, der er behov for konkrete restriktioner, så melder vi de konkrete restriktioner ud. 

Men nu taler vi ikke om restriktioner. Vi taler om, hvad du vil gøre for at overbevise de sidste? 

- Jeg ved ikke, om vi kan overbevise alle dem, der ikke er vaccineret, siger Mette Frederiksen. 

Myter underminerer epidemikontrollen

Som den radikale Susanne Crawley tidligere tirsdag fortalte til TV 2 Fyn, er der personer i Vollsmose, som spreder myter om, at vaccinerede kvinder ikke kan blive gravide. 

Den problemstilling blev statsministeren tirsdag også bedt om forholde sig til. 

- Resten af os bliver nødt til at tage afstand til den opførsel, hvor man videregiver oplysninger, som ikke er korrekte. Det underminerer vores mulighed for epidemikontrol, og det underminerer potentielt det åbne Danmark, der er i dag. 

Men tror du, det er nok? 

- Jeg er ikke sikker på, at det er nok. Det er derfor, at jeg allerede i går gjorde det klart, at vi i regeringen overvejer flere initiativer. 

Da Mette Frederiksen igen bliver spurgt, hvilke konkrete initiativer der er tale om, undlader hun igen at svare på spørgsmålet. 

Borgmester mener ikke, der kan gøres mere

Danmark ligger nummer 14 på listen over lande med højest vaccinetilslutning. 

Og på coronapressemødet mandag aften understregede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at det blandt andet skyldes, at vi er gået frivillighedens vej. 

Regeringen mener med andre ord ikke, at det er en løsning at tage et redskab som tvang i brug:

- Der er nogle lande, som går tvangens vej. Deres vaccineopbakning er faktisk meget ofte lavere end den danske, lød det fra Magnus Heunicke (S) 

Hos partifællen Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense, er der da heller ikke noget ønske om at ty til tvang. Og selvom regeringen altså overvejere flere initiativer, mener S-borgmesteren ikke, at Odense Kommune kan gøre mere, end den allerede har gjort.

I de odenseanske lygtepæle smyger den socialdemokratiske byrådskandidat Claus Skjoldborg sig - og ikke bare som hans partifæller med en portrætplakat, men i bogstaveligste forstand.

Fordelt over tre plakater klamrer byrådspolitikeren sig til lygtepælen og spejder ud over byen. Valgplakaten er så utraditionel, at den nu skal på museum.

- Jeg er godt nok fyldt 50 år, men at jeg lige frem skulle på museum ...

- Hvis jeg ikke kommer ind i byrådet, kan jeg da skrive historie på noget andet, lyder det fra Claus Skjoldborg.

Den alternative valgplakat har fået omtale i flere medier - lige fra TV 2 Fyn til Femina - og komiker Michael Schødt har i R4dio-programmet Missionen kåret den til Danmarks sjoveste valgplakat.

Derfor skal Claus på museum

Og det var da også i medierne, at museumsinspektør ved Dansk Plakatmuseum Line Fogh Sørensen støtte på Claus Skjoldborgs valgplakat.

- Vi har lagt mærke til ved de seneste valg, at der er en tendens til at bevæge sig lidt væk fra den rene og konventionelle portrætplakat. I den sammenhæng er Claus et eksempel på en nyfortolkning af, hvad en valgplakat er, forklarer hun.

Dansk Plakatmuseums samling rummer cirka 250.000 valgplakater gennem tiden, der af den ene eller anden grund skal huskes. 

- Jeg har i denne valgkamp indtil nu kontaktet mellem 25-30 kandidater, der har plakater, som enten skiller sig ud, eller er fra nye partier, der stiller op. Gennem samlingen viser vi, hvad der var nyt og anderledes, fortæller Line Fogh Sørensen.

Skylder øl til kammeraterne

I alt har Claus Skjoldborg som en anden Magic Mike snoet sig i 20 odenseanske lygtepæle. Nu ryger et eksemplar til Dansk Plakatmuseeum i Aarhus.

- Det er til evigt minde for børnebørn og oldebørn. Det er da meget sjovt. Man må da gerne være stolt, siger Claus Skjoldborg.

Han var dog aldrig havnet i lygtepælene på en tredelt valgplakat, hvis ikke det havde været for kammeraterne Kent Rasmussen og Max Thrane, der er henholdsvis fotograf og grafisk designer. Derfor skylder han også en øl, nu plakaten skal på museum. 

- De skal både have øl og æggekage. Det er jo ikke noget, jeg har lavet alene. De skal have masser af øl, lyder det fra Claus Skjoldborg.

Det er tredje gang, at politikeren stiller op til byrådet. Første gang havde han vendt sin portrætplakat på hovedet med sloganet "står på hovedet for nærmiljøet", mens han ved valget i 2017 viste, at han ikke var bange for at slås i byrådet, da han fik en boksehandske i hovedet på valgplakaten.

Der skal stemmes til kommunal- og regionalvalget den 16. november.

Hoteller kan ikke skaffe tjenere, restauranter mangler personale, der kan klare opvasken, og rengøringsbranchen kan ikke rekruttere folk nok. 

Kort sagt. Samfundet og erhvervsdrivende skriger på arbejdskraft.

Alligevel har 86 personer i mindst tre år været på kontanthjælp, selvom de er erklæret jobparate.

Det viser tal, som Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, har trukket for TV 2 Fyn. 

- Det undrer mig voldsomt, at man kan være på en midlertidig ydelse i mere end tre år. For når man får kontanthjælp, så skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet allerede på første dag, fortæller Tommy Hummelmose, som sidder i byrådet og er kandidat ved kommunalvalget i Odense Kommune for De Konservative. 

Tallene er trukket i uge 40 i 2021 og viser, at 45 jobparate personer har været på kontanthjælp i tre til fem år, mens 41 personer har været på kontanthjælp i fem år eller mere, selvom de er erklæret parate til at tage et job.

- Noget tyder på, at det her ikke har haft Brian Dybros politiske årvågenhed. Og det skal han selvfølgelig til at få rettet op på. Samtidig ligger en del af ansvaret i jobcentret, som lader de mennesker gå på en midlertidig ydelse i mere end tre år, siger Tommy Hummelmose.

Den kommentar giver Brian Dybro dog ikke meget for.

- Det er simpelthen det værste vås. Jeg tror, Tommy Hummelmose har siddet og snorksovet i udvalget de sidste tre et halvt år, siger Brian Dybro, der er beskæftigelses- og socialrådmand for SF.

Rådmand: Vores indsats virker

Brian Dybro ærgrer sig over tallene, men mener, at man i Odense er godt på vej til at sænke ledigheden blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere.

- Det er da trist, at man ikke har fundet virksomheder, som vil ansætte dem. Samtidig er det også vigtigt at slå fast, at den ledige jo ikke bare sidder passivt og kigger ud i luften, siger Brain Dybro.

- Jeg kan se, at ledigheden er faldet markant de sidste på år, og det er i høj grad jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er gået ud i job.

Selvom ledigheden i Odense Kommune er faldet de seneste år, så har kommunen stadig en af landets højeste ledigheder med en ledighedsprocent på 4,3 procent i august måned 2021 ifølge Danmarks Statistik. Kun syv kommuner i Danmark har en højere ledighed - dog ligger man lavere end København, Aarhus og Aalborg, som Odense sammenligner sig med. 

Men er det stadig godt nok, at 86 personer er jobparate, men ikke har fået et job?

- Som sagt synes jeg, det er trist, at 86 personer har været på kontanthjælp i mere end tre år, men der bliver knoklet på at få dem ud i job, siger Brian Dybro.

Nyttejob efter tre måneder

Tommy Hummelmose og De Konservative i Odense mener ikke, at der bliver gjort nok. Derfor vil de have et punkt på byrådets dagsorden.

Forslaget går ud på, at alle ledige, der ikke har fået et job efter tre måneder skal tvinges til at søge bredere af Jobcentret, starte på en videreuddannelse eller i et nyttejob. 

- Det er fair nok, at bruge noget tid på at søge jobs, man gerne vil have. Men når de tre måneder er gået, har jobcentret nogle ledige stillinger, som den ledige skal søge. Kontanthjælpsmodtageren skal altså pålægges at søge bredere, end hvad man lige har lyst til.

Ifølge beskæftigelses- og socialrådmanden har man sat en række initiativer i gang, som har virket. Han mener, man bør fortsætte den vej. 

- Min pointe er, at det jo er det, vi skal fortsætte med, frem for at opfinde noget som både er dyrt, i værste fald voldsomt bureaukratisk, og som ikke får flyttet folk fra ledighed og ud på arbejdsmarkedet, forklarer Brian Dybro.

Finansieringen af De Konservatives forslag har Tommy Hummelmose ikke på plads. Men pengene vil være godt givet ud, lyder argumentet.

- Det er en politisk prioritering. Hvis det bliver besluttet, så sætter vi os ned med de partier, der har besluttet det, og så finder vi en løsning. Det koster selvfølgelig penge, men jeg mener, det er investeringen værd, siger Tommy Hummelmose. 

To mænd med tilknytning til den kriminelle indvandrerbande Black Army skal tirsdag og onsdag i denne uge i retten tiltalt for at have slået og frarøvet en hjemløs i Odense hans kontanthjælp.

Overfaldet fandt sted i december i Nørregade, hvor den hjemløse mand blev tæsket af de tiltalte, lige efter han havde hentet sin kontanthjælp.

Mændene er tiltalt for at slå den hjemløse flere gange i hovedet med knyttet hånd, skriver Fyens.dk, der har fået aktindsigt i anklageskriftet. De tiltalte er henholdsvis 19 og 22 år.

I marts fortalte den hjemløse, der i medierne blev kaldt Ole, hvordan overfaldet var sket.

- De ville have mig til at sælge hash. Jeg er selv hashmisbruger og har et godt netværk, så de mente, at jeg ville være den perfekte pusher for dem. Men det ville jeg ikke. Så truede de mig med tæsk og med en kniv og sagde, at jeg skulle give dem mine penge. Jeg blev så bange, at jeg gav dem mine 1.900 kroner, som jeg lige havde fået i kontanthjælp, fortæller Ole.

Flere medlemmer dømt for afpresning

I slutningen af april blev tre andre medlemmer af Black Army idømt seks, syv og otte måneders fængsel for afpresning af et tatovørpar i Odense få måneder tidligere. De ankede alle få dage efter dommen, og dermed bliver det Østre Landsret, der kommer til at afgøre sagen.

De tre medlemmer mener ikke, at de har truet parret, og det ene medlem nægter overhovedet at have været i butikken.

Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), fulgte dengang sagen fra tilskuerpladserne i Retten i Odense. Efterfølgende blev han selv passet op af en større gruppe Black Army-medlemmer.

- De lever af at tæske hjemløse, og de lever af at afpresse butikker. De styrer brutalt narkomarkedet. De har blod på hænderne, sagde Peter Rahbæk Juel dengang.

Retssagen begynder tirsdag eftermiddag klokken 14, og der ventes at falde dom mod de to tiltalte onsdag.