Mads blev snydt i løn på Odense Havn: Dom gav ham erstatning på 344.000 kroner - men han har ikke set en krone
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Gennem syv år arbejdede Mads Østergaard Rønaa som vagt i et selskab hyret af Odense Havn, og gennem alle årene fik han ikke den løn, som Odense Havn gennem sociale klausuler havde forpligtet sig til, at ansatte i selskabet Odense Havn skal have. End ikke en dom fra Retten i Odense har sikret ham sin erstatning.
Lavere timeløn, mangel på en række tillæg, ingen løn under sygdom og en for kort frist ved afskedigelsen i 2022. Sådan var og sluttede Mads Østergaard Rønaas ansættelse som vagt hos selskabet Dansk Privat Sikring, der var hyret af Odense Havn.
- Umiddelbart synes jeg, at lønnen var lav. Der var ikke weekendtillæg. Der var ikke tilkaldetillæg. Der var ikke tillæg, når de bad mig løse vagter ved siden af det, jeg lavede.
- Men sådan var vilkårene, ellers kunne jeg tage mine ting og finde andet arbejde, fortæller Mads Østergaard Rønaa.
Fyring afslørede løntab
Ifølge den tidligere portvagts kontrakt fra 2015, blev han ansat på Kristelig Fagforenings (KRIFA) overenskomst. Odense Havn er ejet af Odense Kommune, og de havde hyret firmaet Dansk Privat Sikring til at stå for portvagten og sikkerheden på Odense Havn.
I første omgang blev han ansat i firmaet Dansk Privat Sikring, og da dette firma gik konkurs i 2019 og efterfølgende blev rekonstrueret i selskabet Dansk Privat Sikring ApS, fortsatte hans ansættelse under samme vilkår.
Det var først, da Mads Østergaard Rønaa efter sygdom blev fyret, at han med sin fagforenings hjælp fandt ud af, at hans løn- og arbejdsvilkår ikke levede op til de sociale klausuler, som både Odense Kommune og den kommunalt ejede Odense Havn, har forpligtet sig til at efterleve.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
Ifølge de sociale klausuler skal medarbejdere i Odense Havn og medarbejdere i de selskaber havnen samarbejder med aflønnes, så de får løn- og arbejdsforhold svarende til "landsdækkende overenskomster indgået mellem de mest repræsentative fagforbund og arbejdsgiverorganisationer i Danmark", som der står på Odense Havns hjemmeside.
Den repræsentative fagforening på vagtområdet er ikke KRIFA, men VSL - Vagt og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening. Og ifølge deres overenskomst var Mads Østergaard Rønaas løn- og arbejdsforhold i strid med de sociale klausuler.
- Den repræsentative overenskomst på området med VSL er jo ikke en overenskomst, man bliver forgyldt af. Det er en ganske almindelig dansk overenskomst, og Mads har fået 344.000 kroner mindre, end hvad han havde fået på vores overenskomst, og det forfølger vi selvfølgelig 100 procent, lyder det fra John Nielsen, der er forbundsformand i Serviceforbundet, der har ført sagen for VSL og Mads Østergaard Rønaa.
Firma dømt til erstatning
Serviceforbundet stævnede derfor Dansk Privat Sikring ApS for de 344.000 kroner, som fagforeningen mente, at vagten havde fået for lidt.
Selvom han havde været ansat under de forkerte lønforhold i syv år, dækkede det krævede beløb på grund af blandt andet forældelsesfrist dog kun lidt over et års ansættelse og afskedigelse i strid med overenskomsten.
Havnen slipper, mens fjernvarmen skal bruge klausuler: Notat får direktørs begrundelse til at vakle
Odense Havn bruger ikke sociale klausuler imod social dumping i kontrakter med virksomheder, der lejer sig ind. I sommer afviste havnedirektør Carsten Aa, at det var en mulighed, men et juridisk notat, der er dukket op, modsiger forklaringen. SF undrer sig og kræver sagen taget op i Økonomiudvalget.
Selvom Odense Kommune i mere end ti år har arbejdet hårdt for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår på kommunens arbejdspladser og virksomheder, så er der stadig ingen krav om arbejdsklausuler for virksomhederne, der lejer sig ind på den kommunalt ejede Odense Havn.
En million kvadratmeter ved Odense Fjord er på 11 år blevet forvandlet til et fynsk industrieventyr. For med 3.500 arbejdspladser, er der nu lige så mange job i de virksomheder, som holder til hos Odense Havn, som der var, da Lindøværftet lukkede i 2012.
Men langt fra alle ansatte i de mere end 100 virksomheder på Odense Havn har ordentligt løn- og arbejdsvilkår, mener fagforeningerne.
Ingen adgang for fagforeningen
- Der har været Fjernvarme Fyn og flere andre eksempler, der viser, at hvis kommunen ønsker et ordentligt og anstændigt arbejdsmarked, så burde man også have klausuler, de steder, hvor kommunen lejer arealer ud, siger Palle Bisgaard, der er næstformand i byggegruppen i 3F.
Tilbage i 2015 kunne TV 2 Fyn fortælle om omfattende social dumping i Lindø Industripark med lønninger og arbejdstider til ansatte, der lå meget langt fra niveauet i danske overenskomster.
Siden da har der været mange rygter om, at udenlandske arbejdere fortsat bliver ansat på ringere vilkår end deres danske kolleger. Men fagforeningerne har ingen dokumentation for nyere sager.
- Vi har haft sager på Odense Havn tidligere. Jeg ved jo også, at et af de store problemer på Odense Havn har været, at fagforeningen har haft svært ved at få adgang til at kontrollere, hvad det er for vilkår, der gælder, siger Palle Bisgaard.
Blandt andet derfor har 3F kæmpet for at få virksomhederne på det tidligere Lindø omfattet af Odense Kommunes sociale klausuler, så virksomhederne bliver forpligtet til at overholde løn- og arbejdsvilkår svarende til overenskomsterne på området.
Notat aldrig brugt
Helt tilbage i 2018 fik Odense Kommune undersøgt, om det var muligt at indføre arbejdsklausuler i virksomhedernes erhvervslejekontrakter på Odense Havn.
I et juridisk notat lavet for Odense Kommune af Horten Advokaterne lød vurderingen:
"Det er (..)vores vurdering, at kommunens selskaber, der er etableret på privatretligt grundlag efter selskabslovens regler, lovligt kan indsætte arbejdsklausuler i erhvervslejekontrakter, da de kommunalretlige proportionalitets- og saglighedsprincipper ikke gælder for selskaberne.”
Men økonomiudvalget i Odense Kommune har aldrig aktivt brugt vurderingen til at forsøge at få indført arbejdsklausuler i de kommunalt ejede selskaber, som det for eksempel er sket hos Fjernvarme Fyn. Det undrer 3F.
- Hvad enten kommunen bygger en institution eller om de udlejer arealer til virksomheder, så er det jo offentlige penge, som er i spil. Det er vores fælles midler, og der burde kommunen jo efter min opfattelse sørge for, at der er anstændige arbejdsvilkår, og at den danske model fungerer med almindelige danske overenskomstvilkår, lyder det fra næstformanden i 3F´s byggegruppe.
Den kritik afvises af Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der samtidig er næstformand i Odense Havns bestyrelse. Ifølge ham er der en forklaring på, hvorfor klausulerne er lagt ned over for.eksempel Fjernvarme Fyn, men ikke Odense Havn som udlejer.
- Selvom der er en mulighed for at kunne gøre det rent juridisk, så skal vi være i stand til at kunne kontrollere det. Det skal ikke bare være en papirparagraf, som vi ikke er i stand til at følge op på. Så er det jo omsonst, siger han.
3F mener derimod ikke, at der bør være problemer med at kontrollere, om en arbejdsklausul bliver overholdt.
- Jeg er enig i, at en klausul uden kontrol og uden sanktion ikke vil være så meget værd. Men hvis virksomhederne har underskrevet, at de vil følge en klausul i forbindelse med en erhvervslejekontrakt, så kan kommunen jo også indføre et kontraktvilkår om, at den skal have adgang til at kontrollere og sanktionere virksomhederne. Så jeg kan ikke se, at det er et argument, man rigtig kan bruge til noget, siger Palle Bisgaard.
Advokatnotat modsiger havnedirektør
I modstrid med konklusionen i notatet fra advokatfirmaet Horten afviser direktøren for Odense Havn, Carsten Aa, så sent som i juli, at det kan lade sig gøre at bruge arbejdsklausuler over for virksomheder, der lejer sig ind hos Odense Havn.
- Nej, det er ikke noget, der tilkommer mig som udlejer. Det er et retssamfund, vi lever i. Hvis der er en lejer, der kører for stærkt, så er det også noget, som politiet og i sidste ende domstolen tager sig af. Det sover jeg trygt ved at vide fremfor, at private eller offentlige udlejere skal ud og kontrollere det. Det er et godt princip, vi skal holde fast i, sagde han til Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn.
Carsten Aa afviser overfor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende at kommenterer sagen yderligere.
SF kræver sagen belyst
De nye oplysninger, der nu kommer frem, vækker forundring hos SF’s rådmand og medlem af Økonomiudvalget i Odense Kommune Brian Dybro.
- Hvis man har den mulighed (for at lave sociale klausuler, red.), og det har man ifølge advokatnotatet, må jeg forstå, så synes jeg, at det er helt oplagt, at man får det indført de her. Vi vil løndumpning til livs, siger han.
Brian Dybro vil nu tage sagen op politisk, så den kan blive belyst.
-Det her kalder på, at vi skal have en diskussion i Økonomiudvalget, siger han.
Selv om borgmester Peter Rahbæk Juel har sine forbehold i forhold til at indføre klausuler, når Odense Havn udlejer arealer, så bebuder han dog, at kommunen i forbindelse med en revidering af arbejdsklausulerne for 2013, vil undersøge, om arbejdsklausulerne i praksis kan gennemføres på Odense Havn.
- Vi er de første, der begiver os ud på det her land med at bruge arbejdsklausulerne på den måde. Jeg synes, at det er oplagt at få belyst, hvad der er muligt i forhold til Odense Havn, og hvad er den kloge model, lyder meldingen fra næstformanden for Odense Havn.
Juraen skal på plads
Havnedirektør Carsten Aa har sagt, at det at indføre arbejdsklausuler hos lejerne på Odense Havn vil svare til, at han skal kontrollere om lejerne kører for stærkt. Så derfor synes han ikke, at det er noget private eller offentlige skal blande sig i. Er du enig i det?
- Altså, jeg kender ikke de juridiske rammer for at kunne gøre det, fordi der er ikke nogen, der har gjort det før. Jeg har respekt for, at når vi skal arbejde med noget, så skal vi have juraen på plads. Der kan være alle mulige problemer i det, og det kan også være, at der ikke er det.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har også forsøgt at få en kommentar til de juridiske vurderinger og borgmesterens udtalelser fra direktøren for Fayard, der er en af de største virksomheder på Odense Havn.
Men Fayard-direktør Thomas Andersen ønsker ikke at kommentere sagen.
I april 2023 afgjorde Retten i Odense, at Mads Østergaard Rønaa skulle have en erstatning på 344.000 kroner. Dansk Privat Sikring mødte dog aldrig op i retten, og derfor var dommen en såkaldt udeblivelsesdom.
- En udeblivelsesdom er karakteriseret ved, at den har en bindende effekt. Det er en dom på lige fod med alle andre domme. Den har det, der hedder retskraft, det er et tungt udtryk. Den er bindende, siger advokat Jørgen G. Jacobsen, der har ført sagen for Serviceforbundet og Mads Østergaard Rønaa.
- Det ville betyde, at jeg efter det pres jeg havde lagt på min kone ved at være sygemeldt i lang tid, hvor hendes økonomi måtte trække vores fælles økonomi, kunne sige, her skat, her har du penge til vores families økonomi, siger Mads Østergaard Rønaa.
Ingen penge efter konkurs
Men den tidligere vagt glædede sig for tidligt. Få måneder efter dommen gik Dansk Privat Sikring ApS konkurs, og boet efter virksomheden var helt tomt.
- Konsekvensen for Mads er, at han har vundet en pyrrhussejr. Han har vundet en sejr, man ikke kan bruge til ret meget, siger advokat Jørgen G. Jacobsen.
For Mads Østergaard Rønaa fik den manglende udbetaling af den erstatning, han ifølge en dom havde krav på, konsekvenser.
- Det har fået den konsekvens, at det har lagt et enormt pres på min familie, og jeg har været ved at miste mit hus. Men det drejer sig også om retfærdighed, følelser og familie, siger han.
Men står det til Serviceforbundet, så slutter sagen ikke der. Fagforeningen mener, at Odense Havn har et ansvar for, at en kommunalt ejet havn, der har tilsluttet sig de sociale klausuler, ikke har haft styr på om de selvsamme klausuler blev overholdt.
Redegørelse i fjernvarme-sag: Fjernvarme Fyn advaret om forkerte klausuler siden 2019 - men undlod at rette ind
I sagen om social dumping hos Fjernvarme Fyn viser der sig nu, at selskabet siden 2019 blevet gjort opmærksom på, at Odense Kommunes arbejdsklausuler skulle bruges. Det fremgår af redegørelsen, som onsdag er blevet lagt frem. Men selskabet undlod alligevel at rette ind, og den nu fratrådte tidligere adm. direktør Jan Strømvig kalder kommunens krav for "uhensigtsmæssige".
Fjernvarme Fyn blev allerede i 2019 og efterfølgende ad flere omgange advaret om brug af forkerte arbejdsklausuler, som ikke levede op til Odense Kommunes ejerpolitik.
Det står i den redegørelse om fjernvarme-sagen, som onsdag er blevet præsenteret for Økonomiudvalget i Odense Kommune.
Redegørelsen blev bestilt af Økonomiudvalget i marts i år. Det skete, efter at Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn i fællesskab havde afdækket, at der havde været flere tilfælde af social dumping hos nogle af de selskaber, der har arbejdet som underentreprenører for hovedentreprenøren Andritz på Fjernvarme Fyns store biokeddel-projekt. En opgave med en samlet anlægssum på en milliard kroner, som skal muliggøre udfasningen af kul - og dermed bidrage til at gøre Odense Kommune klimaneutral senest i 2030.
Undlod at rette ind
Fjernvarme Fyn har brugt arbejdsklausuler siden 2015, fremgår det af redegørelsen. Men som det har været beskrevet i medierne, så bekræfter redegørelsen, at de anvendte klausuler har haft én væsentlig afvigelse fra de arbejdsklausuler, som Odense Kommune som ejer kræver, at de kommunalt ejede selskaber som Fjernvarme Fyn benytter.
Forskellen er sanktionsmuligheden, hvis der f.eks. konstateres social dumping, som det er sket hos flere virksomheder, der har arbejdet som underentreprenører på Fjernvarme Fyns biokeddel-projekt.
Med de klausuler, fjernvarmeselskabet rent faktisk har benyttet, så har det ikke været muligt at straffe de ansvarlige virksomheder med bod på samme måde, som hvis de korrekte arbejdsklausuler, som Odense Kommune krævede, var blevet anvendt. Alt det bekræftes i redegørelsen.
Hvad der står mere uklart er, hvorfor Fjernvarme Fyn ikke brugte de korrekte arbejdsklausuler, selv om problemet ad flere omgang siden 2019 blev påpeget. Senest 8. juni 2022 må det ifølge redegørelsen have stået helt klart for den nu tidligere adm. direktør Jan Strømvig, at kommunen som ejer krævede, at de rigtige klausuler blev brugt. Den specifikke dag havde Fjernvarme Fyn foretræde for Økonomiudvalget, og både Jan Strømvig og bestyrelsesformand Mads Søndergaard Thomsen deltog.
Ifølge Odense Kommunes interne opfølgningsnotater fra mødet oplyste Fjernvarme Fyn, at:
"Sprog, tid og sanktionstrappe er ikke den samme (som Odense Kommunes klausul, red.). Det vil de rette op på".
Men det skete bare ikke. Hvad, det skyldes, giver redegørelsen ikke noget entydigt svar på. Bestyrelsesformand Mads Søndergaard Thomsen kan heller ikke komme det nærmere.
- Det har vi ikke haft mulighed for at afdække i redegørelsen. Men det står klart, at det ikke er blevet implementeret hurtigt nok, efter at den besked er blevet givet til Fjernvarme Fyn. Det kan skyldes manglende kommunikation eller interne misforståelser, siger han.
Hvad med bestyrelsens eget ansvar?
- Det er klart, at vi i bestyrelsen - og især jeg som bestyrelsesformand - ville gerne have været denne sag foruden. Det har ikke været en kønt forløb. Og det står klart nu, at vi for langsomt har reageret på at få implementeret klausulerne i den fulde ordlyd.
Strømvig kritiserer klausul-krav
Redegørelsen placerer entydigt ansvaret for sagen om de forkerte klausuler hos Fjernvarme Fyn og altså ikke hos Odense Kommune som ejer, som ifølge redegørelsen flere gange og især i juni 2022 har gjort tydeligt opmærksom på kravet om, at kommunens klausuler blev brugt.
Hvad, der til gengæld står mere uklart, er, hvem hos Fjernvarme Fyn, som har ansvaret for, at der ikke blev rettet ind - heller ikke efter mødet i Økonomiudvalget i juni 2022.
Men tilsyneladende vidste Jan Strømvig, den nu fratrådte tidligere adm. direktør, i hvert fald godt fra for cirka et år siden, at alle betingelser i Odense Kommunes udbudsbetingelser skulle overholdes ordret.
Det skriver han selv i et bilag, der er vedlagt redegørelsen, hvor han kommenterer den.
"Det er først for cirka et år siden, jeg bliver bekendt med, at også alle sekundære/administrative vilkår i Odense Kommunes udbudsbetingelser skal overholdes ordret", skriver han.
Jan Strømvig, hvis fratrædelse blev offentliggjort i fredags, gør i sin kommentar til redegørelsen intet for at skjule sin uenighed i kommunens krav. Han kalder det uhensigtsmæssigt at anvende kommunens klausuler i sin præcise ordlyd - og taler altså dermed også muligheden for sanktioner i form af bodsbetaling f.eks. ved social dumping.
"Jeg mener, det er uhensigtsmæssigt at detailstyre på denne måde. Det må være de overordnede hensigter/politikker, der skal følges - som for de fleste øvrige krav i ejerpolitikken, og så må det være op til selskabet at efterleve kravene på en for selskabet hensigtsmæssig måde", skriver han.
Ifølge Strømvig ville anvendelse af kommunens arbejdsklausuler med mulighed for at straffe med bod have gjort det svært at få løst opgaven med at få opført den nye biokeddel.
"...jeg tror ikke, at der ville være kommet et eneste tilbud, hvis kommunens sanktionsbestemmelser havde været en del af grundlaget", skriver han.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har uden held forsøgt at få kontakt til Jan Strømvig for yderligere kommentarer.
Fejl hos ni ud af 12 virksomheder
Af redegørelsen til Økonomiudvalget fremgår det også, at Fjernvarme Fyn i perioden fra 2015 til og frem til nu ikke just har været flittig til at udføre kontrol med sine projekter. Faktisk er der kun udført kontrol i et tilfælde, nemlig hos underleverandørerne til Andritz, som er hovedentreprenør på biokeddel-projektet.
"Set i bakspejlet er det klart for Fjernvarme Fyn, at mængden af gennemførte kontroller ikke lever op til den hensigt, der er i ejerpolitikken", fremgår det.
Status er aktuelt, at der er undersøgt 12 virksomheder, og der er fundet fejl hos de ni.
"Størrelsen af fejlene varierer fra få tusinde kroner og til flere hundrede tusinde kroner per virksomhed. På nuværende tidspunkt er der samlet blevet udbetalt 1,5 million kroner til underleverandørernes medarbejdere. Og der er forhandlinger om yderligere udbetalinger", står der i redegørelsen.
- Havnen har publiceret en folder på deres hjemmeside, der viser, hvad det er for nogle forpligtigelser havnen og underleverandørerne skal leve op til. Arbejdsklausulerne beskriver netop, at man som ansat i et kommunalt selskab skal føle sig tryg i ansættelsen, netop fordi kommunen har lavet disse regler, som det så efterfølgende viser sig, at de på ingen måder lever op til, mener John Nielsen fra Serviceforbundet.
Direktør erkender svigt
Ifølge fagforeningen forpligtiger en tilslutning til de sociale klausuler en arbejdsgiver til at følge op med effektive kontroller. Det var der ikke ifølge den forhenværende portvagt ved Odense Havn.
Oplevede du eller dine kolleger nogensinde, at Odense Havn kontrollerede jeres løn- eller arbejdsforhold?
- Aldrig, siger Mads Østergaard Rønaa.
Direktøren for Odense Havn kalder sagen beklagelig og erkender, at kontrollen af, om vagtfirmaet overholdt de sociale klausuler, har svigtet.
- Der er gjort opmærksom på, at firmaet skal overholde de sociale klausuler, og der har vores tillid til firmaet været for stor, siger administrerende direktør Carsten Aa.
Hvad er grunden til, at I ikke har opdaget, at et vagtselskab har brudt de sociale klausuler gennem syv år?
- Vores kontrol har ikke været finmasket nok. Vi har ikke kontrolleret nok gange, og det har vi så strammet op på. Det er da virkelig beklageligt, og det er en beklagelig situation den pågældende mand står i, og det er jo en sag, han har med sin arbejdsgiver
Har I ikke en pligt til at lave effektive kontroller, når I bryster jer af at følge de sociale klausuler?
- Selvfølgelig har vi en forpligtelse, og det har vi så yderligere skærpet både i denne sag og generelt med at indføre øget kontrol med ekstern kontrol med blandt andet en statsautoriseret revisor, som ikke tager sig af andet end den type opgaver, siger direktøren.
Skyder efter Odense Kommune
Serviceforbundet mener dog ikke kun, at ansvaret skal placeres hos Odense Havn. Kommunen, som er eneejer af havnen, har også et stort ansvar, mener forbundsformanden.
- Jeg synes, at det her er et rigtig ulykkeligt eksempel på en kommune - Odense Kommune - som i den grad bryster sig med, at de er en dydsmønsterkommune inden for arbejdsklausuler og ordentlige vilkår for ansatte hos leverandører og underleverandører. Og her viser det sig bare, at det er tom snak. Det er varm luft, og kommunen pynter sig med lånte fjer, siger John Nielsen, der samtidig føler sig modarbejdet af Odense Kommune.
Ni ud af ti spisesteder ryger på kommunes sorte liste
Nye strikse regler betyder, at ansatte i Odense Kommune i forbindelse med arbejdet kun må bruge caféer og spisesteder, der enten har accepteret kommunens arbejdsklausuler eller har overenskomst. Restauratørforening er uforstående.
Det er blevet betydeligt sværere for de 14.000 ansatte i Odense Kommune at finde et sted, hvis de i en jobsammenhæng har brug for at holde et møde over en kop kaffe eller invitere en samarbejdspartner på middag.
Reglerne, der blev indført i juni i år, betyder, at de kun må benytte caféer eller spisesteder, der har overenskomst eller godkendt en arbejdsklausul, hvis de i arbejdstiden skal bruge en af byens restaurationer. Og reglen udelukker omkring 90 procent af byens restaurationer.
Ud af byens over 400 restauranter er det kun omkring 50 restaurationer, der overholder kommunens retningslinjer.
- Det gør selvfølgelig livet sværere for kommunen at navigere i, når der er så få, der har overenskomst, men det er nu en gang det, vi har valgt at have som rettesnor for vores indkøb, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Garanti for bundniveau
Ifølge borgmesteren er kommunens køb på restaurationer relativt begrænset, men han håber alligevel, at reglerne vil have en effekt.
- Jeg vil selvfølgelig håbe, at der er flere, der åbner op og tegner overenskomst, for det giver jo muligheden for, at man kan være leverandør til Odense Kommune, siger borgmesteren.
Odense Kommune har indført reglerne som en udbygning af den årelange indsats mod dårlige løn- og arbejdsvilkår i bygge- og anlægssektoren. Arbejdsklausulerne har betydet, at virksomheder og alle deres underleverandører, der arbejder for Odense Kommune, skal skrive under på, at alle medarbejdere er ansat under overenskomstlignende forhold. Ved overtrædelser vanker der en bod til virksomheden.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
Hoteller, restauranter og caféer er helt overvejende drevet af private, og derfor kan kommunen ikke direkte blande sig i løn- og arbejdsvilkårene. Men Odense Kommune kan, ifølge den såkaldte ILO-konvention, bestemme, hvilke steder de ansatte må bruge, når de i en jobsammenhæng, skal benytte byens spisesteder.
- Der kommer jo jævnligt historier fra den branche om, at der er nogle problemer med løn- og arbejdsforhold. Så der, hvor der er overenskomstmæssige forhold, der er der jo en garanti for, at der er et vist bundniveau, hvad angår både løn- og arbejdsvilkår, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.
ILO-konventionen
ILO-konvention 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter blev vedtaget af den Internationale Arbejdskonference i 1949 og ratificeret af Danmark i 1955.
Efter konventionen skal der i kontrakter, der indgås med offentlige myndigheder, indsættes klausuler om, at vedkommende arbejdere skal sikres løn- og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres. Konventionen er et instrument til at imødegå social dumping ved arbejde, der udføres for det offentlige samtidig med, at den understreger statens forpligtelse som ”modelarbejdsgiver” for så vidt angår løn- og arbejdsvilkår.
Konventionen gælder alle kontraktforhold om byggeanlægsarbejder, fabrikation og udførelse eller ydelse af tjenester, som en offentlig myndighed måtte indgå.
Kilde: Rapport til Beskæftigelsesministeriets fra Udvalget om modvirkning af social dumping, 2012.
Fagforeningen 3F bakker om op kommunens nye regler, for der er adskillige eksempler på horrible arbejdsvilkår i restaurationsbranchen, lyder det fra Line Bjørndal, der er næstformand hos 3F Odense GOPS.
- Der er jo i den grad et pres fra useriøse arbejdsgivere, som dumper løn og ansættelsesvilkår, og der er nogle barske vilkår derude.
Line Bjørndal nævner blandt andet problemer med underbetaling, brug af medarbejdere med tvivlsomme opholdstilladelser, prøvevagter og manglende betaling til pension og for skæve arbejdstider.
- Vi er ikke røvere og banditter
Restauratørforeningen i Odense har omkring 65 medlemmer, og formanden for foreningen, Jonas Bäckström, kan modsat 3F ikke forstå, at kommunen sætter lighedstegn mellem overenskomst og gode arbejdsforhold.
- Det er vigtigt at sige, at dét at have en overenskomst ikke er det samme som at have ordentlige arbejdsforhold. Vi har alle set de dokumentarer med restauranter fra København, som har haft nogle sindssyge forhold, flere af dem har jo haft overenskomst, siger han og tilføjer:
- Og jeg kan ikke genkende billedet af, at branchen skal være fyldt med røvere og banditter. Vi vil alle sammen gerne have, at vores ansatte har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Vi lever af vores ansatte. Det er en del af det produkt, vi leverer til vores kunder.
Under 50 af byens restaurationer godkendt
Odense Kommunes nye regler betyder, at kommunens ansatte ved køb af restaurationsydelser kun kan benytte restauranter, der enten har en samarbejdsaftale med kommunen om brug af arbejdsklausuler, er på en liste fra den offentlige sektors indkøbsservice og -videncenter (SKI) eller har indgået overenskomst med hotel- og restaurationsbranchens arbejdsgiverorganisation Horesta.
Og disse strikse regler indsnævrer udbuddet af restauranter betragteligt. I øjeblikket er det kun Odense Sport og Events restauranter på Hotel Odeon og i Odense Congres Center, der har indgået aftale om overholdelse af arbejdsklausulerne, mens yderligere syv restauranter er omfattet af SKI-aftalen. Derudover har lidt over 40 af byens over 400 restauranter og caféer indgået overenskomst.
Restauratørforeningen frygter samtidig, at Odense Kommunes forsøg på at få byens restauranter til at acceptere arbejdsklausuler vil splitte branchen.
- Det vil være rigtigt hårdt for en lille restauratør, som i forvejen skal være bogholder i sin egen butik. Han skal i forvejen have styr på blandt andet restaurationsplaner, udeservering-regulativer, skatteregler og digital timeregistrering. Der tror jeg, at de små vil sige nej tak til Odense Kommune, hvis de skal overholde de her dokumentationsregler.
- De store, som har mange administrationsansatte eller har overenskomst, og har tid til at efterleve det, kommer til vinde, siger formanden for Odenses Restauratørforening.
Krav om et par lønsedler
Ifølge udbuds- og kontraktchef i Odense Kommune, Cecilie Schwartz Førby er kravene for at indgå en samarbejdsaftale om arbejdsklausuler med Odense Kommune enkle.
- Vi beder virksomheden fremsende et par lønsedler på nogle af de medarbejdere, de har. To lønsedler vil være almindeligt, siger hun.
Derefter skal Odense Kommune vurdere, om lønforholdene svarer til den gældende overenskomst på området, og hvis de gør det, kan ansatte i kommunen bruge restaurationen.
- Hvis vi kommer på besøg i virksomheden, jamen så har vi garanti for, at de medarbejdere, der servicerer Odense Kommunens ansatte, de har ordentlige løn og ansættelsesvilkår, lyder det fra Cecilie Schwartz Førby.
Der kan dog blive tale om yderligere dokumentationskrav fra restaurationen, hvis Odense Kommune på baggrund af mistanke om misligholdelse af aftalen, undersøger løn- og arbejdsforholdene på restaurationen, oplyser hun.
- Vi har en socialdemokratisk kommune, som faktisk forsøger at forhindre os i at få tilgang til oplysninger, der kunne hjælpe os med at løfte en sag mod Odense Havn. Så de lever ikke op til deres ansvar, men de har faktisk også, synes vi, forsøgt at modarbejde sagen, og det synes jeg er dybt bekymrende, lyder det fra John Nielsen.
Kommunen kan ikke betale
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har ikke ønsket at stille op til et interview. I en skriftlig kommentar peger han på, at de sociale klausuler er en forudsætning for, at man kan lave aftaler med Odense Kommune.
- I forhold til den konkrete sag hæfter jeg mig ved, at Odense Havn handlede resolut, da selskabet blev bekendt med, at det pågældende vagtfirma ikke levede op til kravene om ordentlige løn- og arbejdsvilkår – ved at stoppe samarbejdet med firmaet.
- Samtidig konstaterer jeg, at Odense Havn har skærpet kontrollen med leverandører og selskaber yderligere i år, ved at lade Ernst & Young varetage den fremadrettede kontrol af sociale klausuler, skriver Peter Rahbæk Juel, der afviser, at kommunen vil kunne betale Mads Østergaard Rønaas manglende løn.
Serviceforbundet overvejer fortsat deres muligheder for at stævne Odense Havn for det beløb, Mads Østergaard Rønaa har til gode. Men foreløbig er sagen strandet på, at fagforeningen ikke kan få indblik i sagens dokumenter, og juridiske komplikationer, da arbejdsklausuler ikke er implementeret, som dansk lovgivning eller som EU-ret.
Havn vil ikke hjælpe Mads
Men selvom direktøren for Odense Havn erkender et svigt med manglende kontroller, er Carsten Aa ikke indstillet på at betale det udestående lønefterslæb til Mads Østergaard Rønaa.
Fagforeningen og Mads Østergaard Rønaa mener, at Odense Havn har en etisk og moralsk forpligtigelse til at betale Mads de penge, han har til gode, da jeres kontrol har svigtet. Er du klar til det?
- Nej, det er et forhold, han har med Dansk Privat Sikring, og dermed er det forhold mellem de to parter.
Men da jeres kontrol i forhold til de sociale klausuler har svigtet, kan du så ikke forstå, at fagforeningen mener, at I har et moralsk ansvar for at dække det løntab, han har lidt?
- Nej, det synes jeg ikke. Det er et forhold mellem virksomheden og medarbejderen. Det har ikke noget med Odense Havn at gøre.
Så du fastholder, at I ikke har noget ansvar overfor Mads Østergaard Rønaa, selvom I ikke har udført en tilstrækkelig kontrol?
- Det gør jeg, ja, slutter Carsten Aa.
Den holdning kan Mads Østergaard Rønaa ikke forstå.
- Jeg har ikke fået en værdig afslutning på Odense Havn efter syv års arbejde, hvor jeg var loyal og pligtopfyldende.
- Ja, jeg er bitter, det er jeg. Jeg er skuffet, jeg føler mig svigtet og jeg havde aldrig ønsket, at det skulle være på den her måde.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den tidligere ejer af Dansk Privat Sikring, Jan-Erik Hansen og heller ikke fra direktøren for Dansk Privat Sikring ApS.
Serviceforbundet har også undersøgt om Mads Østergaard Rønaa kan få sit tilgodehavende hos Lønmodtagernes Garantifond. Men her fra er meldingen, at det er der ikke hjemmel til.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland stiger med i gennemsnit med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
kopieret!
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Elever evakueret efter melding om brand på skole
kopieret!
Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.
Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.
Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.
Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.
I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.
Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her