Røde partier trækker sig fra grundlovsmøde hos kendt restauratør
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et tværpolitisk grundlovsmøde i Odense med flere kendte landspolitikere har pludselig udviklet sig til en kampplads om overenskomster. Og med forskellige begrundelser har tre røde partier nu trukket sig fra arrangementet.
Teltene er allerede ved at blive rejst foran Banjos Grillebar på Sandhusvej i Odense. Men halvdelen af de mange EU-spidskandidater, partiledere, folketingsmedlemmer og lokale politikere har nu meldt fra til det, der skulle have været et tværpolitisk grundlovsmøde.
- Vi melder afbud til arrangementet, og det betyder, at både vores EU-kandidater og lokalpolitikere har meldt afbud, siger byrådsmedlem for Enhedslisten i Odense, Reza Javid.
Samme melding kommer fra Villy Søvndal, der stiller op som kandidat til EU-valget 9. juni.
- Jeg deltager ikke, og SF deltager ikke, siger EU-kandidaten fra SF.
Søren Bersang Rasmussen - også kaldet Søren Banjo - har drevet grillbar i det østlige Odense i 26 år. Han har omkring 18 ansatte og har valgt ikke at tegne overenskomst. I et interview med TV 2 Fyn i december om Odense Kommunes arbejdsklausuler, sagde han.
- Fagforeningen. Det kommer slet ikke på tale her. Overhovedet, lød det fra Søren Bersang Rasmussen.
Og det er restauratørens holdning til overenskomster og fagforeninger, der nu har fået to ud af tre røde partier til at trække sig.
- Vi havde glædet os rigtig meget. Men da vi finder ud af, at stedet ikke har overenskomst, kan vi ikke deltage alligevel. Vi er store tilhængere af overenskomster og den danske model, men vi kan ikke stille op et sted, hvor restauratøren ikke har overenskomst, siger Enhedslistens byrådsmedlem i Odense Reza Javid, der sammen med EU-kandidat Torrsten Ringgaard og folketingsmedlem og EU-kandidat Victoria Velasquez skulle have holdt tale. Alle melder nu fra.
Ni ud af ti spisesteder ryger på kommunes sorte liste
Nye strikse regler betyder, at ansatte i Odense Kommune i forbindelse med arbejdet kun må bruge caféer og spisesteder, der enten har accepteret kommunens arbejdsklausuler eller har overenskomst. Restauratørforening er uforstående.
Det er blevet betydeligt sværere for de 14.000 ansatte i Odense Kommune at finde et sted, hvis de i en jobsammenhæng har brug for at holde et møde over en kop kaffe eller invitere en samarbejdspartner på middag.
Reglerne, der blev indført i juni i år, betyder, at de kun må benytte caféer eller spisesteder, der har overenskomst eller godkendt en arbejdsklausul, hvis de i arbejdstiden skal bruge en af byens restaurationer. Og reglen udelukker omkring 90 procent af byens restaurationer.
Ud af byens over 400 restauranter er det kun omkring 50 restaurationer, der overholder kommunens retningslinjer.
- Det gør selvfølgelig livet sværere for kommunen at navigere i, når der er så få, der har overenskomst, men det er nu en gang det, vi har valgt at have som rettesnor for vores indkøb, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Garanti for bundniveau
Ifølge borgmesteren er kommunens køb på restaurationer relativt begrænset, men han håber alligevel, at reglerne vil have en effekt.
- Jeg vil selvfølgelig håbe, at der er flere, der åbner op og tegner overenskomst, for det giver jo muligheden for, at man kan være leverandør til Odense Kommune, siger borgmesteren.
Odense Kommune har indført reglerne som en udbygning af den årelange indsats mod dårlige løn- og arbejdsvilkår i bygge- og anlægssektoren. Arbejdsklausulerne har betydet, at virksomheder og alle deres underleverandører, der arbejder for Odense Kommune, skal skrive under på, at alle medarbejdere er ansat under overenskomstlignende forhold. Ved overtrædelser vanker der en bod til virksomheden.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
Hoteller, restauranter og caféer er helt overvejende drevet af private, og derfor kan kommunen ikke direkte blande sig i løn- og arbejdsvilkårene. Men Odense Kommune kan, ifølge den såkaldte ILO-konvention, bestemme, hvilke steder de ansatte må bruge, når de i en jobsammenhæng, skal benytte byens spisesteder.
- Der kommer jo jævnligt historier fra den branche om, at der er nogle problemer med løn- og arbejdsforhold. Så der, hvor der er overenskomstmæssige forhold, der er der jo en garanti for, at der er et vist bundniveau, hvad angår både løn- og arbejdsvilkår, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.
ILO-konventionen
ILO-konvention 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter blev vedtaget af den Internationale Arbejdskonference i 1949 og ratificeret af Danmark i 1955.
Efter konventionen skal der i kontrakter, der indgås med offentlige myndigheder, indsættes klausuler om, at vedkommende arbejdere skal sikres løn- og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres. Konventionen er et instrument til at imødegå social dumping ved arbejde, der udføres for det offentlige samtidig med, at den understreger statens forpligtelse som ”modelarbejdsgiver” for så vidt angår løn- og arbejdsvilkår.
Konventionen gælder alle kontraktforhold om byggeanlægsarbejder, fabrikation og udførelse eller ydelse af tjenester, som en offentlig myndighed måtte indgå.
Kilde: Rapport til Beskæftigelsesministeriets fra Udvalget om modvirkning af social dumping, 2012.
Fagforeningen 3F bakker om op kommunens nye regler, for der er adskillige eksempler på horrible arbejdsvilkår i restaurationsbranchen, lyder det fra Line Bjørndal, der er næstformand hos 3F Odense GOPS.
- Der er jo i den grad et pres fra useriøse arbejdsgivere, som dumper løn og ansættelsesvilkår, og der er nogle barske vilkår derude.
Line Bjørndal nævner blandt andet problemer med underbetaling, brug af medarbejdere med tvivlsomme opholdstilladelser, prøvevagter og manglende betaling til pension og for skæve arbejdstider.
- Vi er ikke røvere og banditter
Restauratørforeningen i Odense har omkring 65 medlemmer, og formanden for foreningen, Jonas Bäckström, kan modsat 3F ikke forstå, at kommunen sætter lighedstegn mellem overenskomst og gode arbejdsforhold.
- Det er vigtigt at sige, at dét at have en overenskomst ikke er det samme som at have ordentlige arbejdsforhold. Vi har alle set de dokumentarer med restauranter fra København, som har haft nogle sindssyge forhold, flere af dem har jo haft overenskomst, siger han og tilføjer:
- Og jeg kan ikke genkende billedet af, at branchen skal være fyldt med røvere og banditter. Vi vil alle sammen gerne have, at vores ansatte har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Vi lever af vores ansatte. Det er en del af det produkt, vi leverer til vores kunder.
Under 50 af byens restaurationer godkendt
Odense Kommunes nye regler betyder, at kommunens ansatte ved køb af restaurationsydelser kun kan benytte restauranter, der enten har en samarbejdsaftale med kommunen om brug af arbejdsklausuler, er på en liste fra den offentlige sektors indkøbsservice og -videncenter (SKI) eller har indgået overenskomst med hotel- og restaurationsbranchens arbejdsgiverorganisation Horesta.
Og disse strikse regler indsnævrer udbuddet af restauranter betragteligt. I øjeblikket er det kun Odense Sport og Events restauranter på Hotel Odeon og i Odense Congres Center, der har indgået aftale om overholdelse af arbejdsklausulerne, mens yderligere syv restauranter er omfattet af SKI-aftalen. Derudover har lidt over 40 af byens over 400 restauranter og caféer indgået overenskomst.
Restauratørforeningen frygter samtidig, at Odense Kommunes forsøg på at få byens restauranter til at acceptere arbejdsklausuler vil splitte branchen.
- Det vil være rigtigt hårdt for en lille restauratør, som i forvejen skal være bogholder i sin egen butik. Han skal i forvejen have styr på blandt andet restaurationsplaner, udeservering-regulativer, skatteregler og digital timeregistrering. Der tror jeg, at de små vil sige nej tak til Odense Kommune, hvis de skal overholde de her dokumentationsregler.
- De store, som har mange administrationsansatte eller har overenskomst, og har tid til at efterleve det, kommer til vinde, siger formanden for Odenses Restauratørforening.
Krav om et par lønsedler
Ifølge udbuds- og kontraktchef i Odense Kommune, Cecilie Schwartz Førby er kravene for at indgå en samarbejdsaftale om arbejdsklausuler med Odense Kommune enkle.
- Vi beder virksomheden fremsende et par lønsedler på nogle af de medarbejdere, de har. To lønsedler vil være almindeligt, siger hun.
Derefter skal Odense Kommune vurdere, om lønforholdene svarer til den gældende overenskomst på området, og hvis de gør det, kan ansatte i kommunen bruge restaurationen.
- Hvis vi kommer på besøg i virksomheden, jamen så har vi garanti for, at de medarbejdere, der servicerer Odense Kommunens ansatte, de har ordentlige løn og ansættelsesvilkår, lyder det fra Cecilie Schwartz Førby.
Der kan dog blive tale om yderligere dokumentationskrav fra restaurationen, hvis Odense Kommune på baggrund af mistanke om misligholdelse af aftalen, undersøger løn- og arbejdsforholdene på restaurationen, oplyser hun.
- Da vi fandt ud af, at de ikke er organiseret, dem der arbejder der, så tænkte vi, nej nu har vi brugt en hel valgkamp på reklamere for den danske model, som forudsætter at vi har et stærkt organiseret arbejdsmarked. Derfor meldte vi fra, siger Villy Søvndal.
S forholdt sig ikke til overenskomster
Socialdemokratiet i Odense besluttede tirsdag ligeledes at aflyse deres deltagelse i arrangementet. Borgmester Peter Rahbæk Juel, der skulle have holdt tale ved grundlovsmødet, henviser til partiets formand i Odense, der siger, at Socialdemokratiets afbud ikke hænger sammen med Banjos Grillbars manglende overenskomst.
- Vi havde oprindeligt meldt os til, men så kom der et afbud fra vores spidskandidat Christel Schaldemose, og så syntes vi, eftersom det var hende, der var hovedpersonen, og det var hendes foldere og merchandise, vi skulle stå med, at så var der ingen grund til at deltage i arrangementet.
- Vi nåede slet ikke at forholde os til den diskussion om, at stedet ikke har overenskomst, siger Anders W. Berthelsen, der er formand for Socialdemokratiet i Odense.
Ordentlige løn- og arbejdsvilkår er en mærkesag for Socialdemokratiet i Odense, og for over ti år siden indførte Odense Byråd sociale klausuler, der betyder, at virksomheder skal have overenskomst eller have godkendt kommunens sociale klausuler, hvis de vil udføre opgaver for Odense Kommune.
For et år siden indførte kommunen en praksis med, at kommunens ansatte i forbindelse med deres arbejde kun må bruge restaurationer, der har overenskomst eller har accepteret kommunens sociale klausuler.
Hvordan harmonerer dit partis holdninger til overenskomster med, at partiets borgmester og jeres EU-spidskandidat siger ja til at deltage i et grundlovsmøde et sted, hvor der ikke er overenskomst?
- Jamen den kritik kan man jo rejse over for alle seks partier, der skulle deltage i arrangementet. Så skulle vi gå rundt og tjekke alle restauranter om de har overenskomster, og det kan man da godt bebrejde os, at det skulle vi måske have gjort, siger partiformanden.
Troede DF var arrangør
Partierne på venstrefløjen erkender, at de burde have undersøgt forholdene hos restauratøren før de tilmeldte sig grundlovsmødet hos Banjos Grillbar.
- Det burde vi have undersøgt, og det er noget, vi er opmærksom på fremadrettet. Det må vi tage ved lære af, siger Reza Javid.
Socialdemokratiets formand siger, at han havde fået den opfattelse, at det ikke var Banjos Grillbar, der var arrangør.
Spis her eller med hjem: Ansatte kæmper med modsatrettede regler for køb af mad
De 14.000 ansatte i Odense Kommune skal holde tungen lige i munden, når de i arbejdsmedfør har brug for at besøge en restauration i byen. I de fleste tilfælde må de ansatte ikke sætte sig ned og spise, men det er helt i orden at tage maden fra samme restauration med hjem.
Nye regler i Odense Kommune betyder, at kommunens ansatte skal være særdeles opmærksomme, når de i forbindelse med deres arbejde, har brug for at drikke kaffe eller spise frokost ude i byen.
Reglerne betyder, at de ansatte kun må anvende caféer eller restaurationer, der har overenskomst eller har accepteret kommunens arbejdsklausuler, der sikrer, at forretningen har løn- og arbejdsvilkår på overenskomstlignende forhold.
Men ud af byens over 400 restauranter er det kun omkring 50 restaurationer, der overholder kommunens retningslinjer.
- Vi har en stor opgave med at komme ud og få fortalt om de her lidt komplicerede regler til vores ansatte, og vi får mange spørgsmål om hvordan man skal gebærde sig for at overholde reglerne, siger Cecilie Schwartz Førby, der er udbuds- og kontraktchef i Odense Kommune.
Nej til mad ved bord - ja til take away
Kommunens regler for brug af restaurationer er da heller ikke helt vandtætte. De ansatte behøver nemlig ikke bekymre sig om en restauration har overenskomst, hvis blot de ikke indtager maden eller drikkevarerne på restaurationen.
“Jeg synes, at det er mærkeligt, at det skal sættes op på den måde, at der er forskel på om man spiser på restauranten eller tager maden med hjem”
Ifølge udbuds- og kontraktchefen hænger det sammen med, at kommunen skal skelne mellem tjenesteydelser og varekøb.
- Arbejdsklausulen gælder ved køb af tjenesteydelser, men ikke varer. Det er ikke en regel, vi har fundet på. Det er sådan det er beskrevet i ILO-konventionen.
Må jeres ansatte holde et kort møde med en kop kaffe og en kage på café uden overenskomst?
- Hvis man køber en kop kaffe eller en sandwich, og tager den med sig, så er der per definition tale om et varekøb, så er arbejdsklausulen ikke gældende. Men hvis man sætter sig ned og drikker sin kaffe, og har noget betjening omkring det, så er der tale om en service, og så er arbejdsklausulen gældende, forklarer Cecilie Schwartz Førby.
Kan du forstå, at det for jeres ansatte og for restauranterne virker som en mystisk skelen?
- Det kan jeg sagtens forstå, men det er sådan reglerne er lige nu, men vi kigger ind i området, for jeg tror, at alle kan se, at det virker noget modsatrettet.
I restaurationsbranchen vækker de komplicerede regler også forundring.
- Jeg synes, at det er mærkeligt, at det skal sættes op på den måde, at der er forskel på om man spiser på restauranten eller tager maden med hjem. Det er bare mærkeligt, siger formanden for Restauratørforeningen i Odense Jonas Bäckström.
Godkende restauranter for de ansatte i Odense Kommune:
Her er det samlede overblik over de restaurationer ansatte i Odense Kommune kan benytte i arbejdsøjemed.
Spisesteder med samarbejdsaftale med Odense Kommune:
Odense Sport og Event, herunder Hotel Odeon og Odense Congresscenter
Spisesteder, som er på SKI-aftaler:
Listen herunder er et sammendrag af spisesteder, som er på SKI-aftalerne om henholdsvis hotelophold og konferencesteder. Listen er sidst opdateret i december 2023.
Scandic Odense
Hotel Ansgar, Slotsgården ApS
Hotel Plaza, Odense A/S
CABINN Odense
Frederik VI's Hotel
Hotel Knudsens Gaard
Hotel Odense
Hotel Odeon
Comwell H.C. Andersen Odense
Spisesteder i Odense som fremgår af listen på okforhold.dk:
Listen herunder er et udtræk fra den aktuelle liste på okforhold.dk pr. december 2023.
Café Deilig
Smageriet
Restaurant Fionie
Sunset Boulevard
Starbucks
City Hotel
Kentucky Fried Chicken
Hotel Odense
Restaurant Flammen
Carl's Jr.
Espresso House
Joe & the juice
Restaurant Nordatlanten
Bilka Bistro
Oluf Bagers Gård
Kokken & Co.
Kokken & Jomfruen
Odense Aafart
Odense Congresscenter
Hotel Knudsens Gaard
Tortilla Flats
Frederik VI's Hotel
Fangel Kro og Hotel
Smag & Smil
Birk & Conrad
Restaurant Næsbyhoved Skov
Comwell H.C. Andersen Odense
CABINN Odense
Milling Hotel Plaza
Tarup Center Pub
McDonald's
Sortebro Kro
Havnens Gourmet
Styrbæks
Grand Hotel Odense
Bone's
Skovbakken Restaurant Zoo
Burger King
Spisehuset i Tarup Center Odense
Casino Odense
Restaurant Carlsens Kvarter
Scandic Hotel Odense
Restaurant Marienlyst Odense
Kilde: Odense Kommune
Gælder også kommunens selskaber
Cecilie Schwartz Førby forklarer, at de samme regler gælder for de kommunalt ejede selskaber som for eksempel Odense Renovation.
- Via ejerpolitikken er Odense Renovation– ligesom Fjernvarme Fyn, Odense Havn, Odense Letbane og Vandcenter Syd underlagt krav om overholdelse af Odense Kommunes politiske beslutninger om arbejdsklausulen, når selskaberne foretager udbud. Hvis selskaberne foretager udbud af restaurationsydelser og lignende, skal selskaberne derfor stille krav om overholdelse af arbejdsklausulen, siger hun
Må medarbejderne på en kommunal institution spise på en restaurant uden overenskomst, hvis arrangementet bliver delvist støttet af Odense Kommune med et tilskud?
- Hvis et medarbejder-arrangement på en restaurant er helt eller delvist finansieret af Odense Kommune, så skal arbejdsklausulen overholdes.
Er der nogen form for kontrol af, hvordan reglerne bliver håndteret?
- Der er et stærkt ledelsesmæssigt fokus på overholdelse af arbejdsklausulen, og Borgmesterforvaltningen vejleder og oplyser jævnligt om brugen af arbejdsklausulen. Særligt for restaurationsområdet har Borgmesterforvaltningen desuden udarbejdet en vejledning, der er tilgængelig på kommunens indkøbsportal. Der er dog ikke nogen centraliseret kontrol af, hvorvidt de enkelte enheder i kommunen anvender arbejdsklausulen.
Er der en bagatelgrænse, og hvor går den?
- Der er ingen bagatelgrænse, siger Cecilie Schwartz Førby.
Svendborg Kommune indførte helt tilbage i 2018 krav om, at restaurationer, caféer og hoteller skal tilslutte sig arbejdsklausuler, hvis de vil være leverandør til Svendborg Kommune. Kravet gælder dog kun for leverancer på mere end 10.000 kroner.
ILO-konventionen
ILO-konvention 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter blev vedtaget af den Internationale Arbejdskonference i 1949 og ratificeret af Danmark i 1955.
Efter konventionen skal der i kontrakter, der indgås med offentlige myndigheder, indsættes klausuler om, at vedkommende arbejdere skal sikres løn- og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres. Konventionen er et instrument til at imødegå social dumping ved arbejde, der udføres for det offentlige samtidig med, at den understreger statens forpligtelse som ”modelarbejdsgiver” for så vidt angår løn- og arbejdsvilkår.
Konventionen gælder alle kontraktforhold om byggeanlægsarbejder, fabrikation og udførelse eller ydelse af tjenester, som en offentlig myndighed måtte indgå.
Kilde: Rapport til Beskæftigelsesministeriets fra Udvalget om modvirkning af social dumping, 2012.
- Kontakten er jo ikke gået fra Banjos Grillbar, og den faktura vi har fået, den er fra Dansk Folkeparti, så vi havde slet ikke set Banjo som arrangør.
- Men det er beklageligt, at vi melder afbud en uge før. Det burde have været afklaret for længe siden, siger Anders W. Berthelsen.
Blå partier deltager
Carsten Sørensen fra Dansk Folkeparti afviser, at hans parti står som arrangør, og siger, at det er de seks partier, der i fællesskab har lavet grundlovsmødet. Han tager afbuddene til efterretning, men undrer sig over, at det kommer kun en uge før mødet.
- De har i ugevis vidst, at det her arrangement skulle afholdes af Banjo, så det er lidt irriterende.
- Vi har jo hørt de røde partiers argumenter, men os fra de blå partier er blevet betrygget om, at arbejdsforholdene hos Søren Banjo, de er ordentlige og de ansatte føler sig godt behandlet, siger Carsten Sørensen, der er valgt ind i Regionsrådet i Region Syddanmark for Dansk Folkeparti og er EU-kandidat.
Grundlovsmødet finder sted 5. juni på plænen ved Banjos Grillbar fra klokken 11 til 18.30, og blandt andre deltager forsvarsminister Troels Lund Poulsen fra Venstre, Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Joachim Hoffmann Pedersen fra Konservative.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her