SDU-forskning: Kunstige dyrehjerner skal få robotter til at tænke selv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Forskere fra Syddansk Universitet forsøger med inspiration fra dyrenes verden at udvikle en kunstig hjerne til robotter. Det skal få robotterne til at gå, tage beslutninger og tilpasse sig.
Teknologien udvikler sig, og det samme gør robotterne. Tdiligere har robotter hverken haft en hjerne eller et hjerte, men sådan skal det ikke være længere.
Forskere fra Syddansk Universitet i Odense er nu i gang med at give robotterne en hjerne, så de selv kan gå, tage beslutninger og tilpasse sig.
Normalt kan robotter kun bevæge sig på forudbestemte ruter og måder. Syddanske forskere er nu i fuld gang med at gøre robotterne mere intelligente, så de reagerer mere hensigtsmæssigt på uvante situationer.
“Vi er inspireret af den måde dyrene lærer på. For eksempel kan vi programmere robotten til at kunne lide lys. Ligesom en hund bliver belønnet med godbidder, kan vi belønne robotten med lys”
Ambitionerne er at udstyre robotterne med en kunstig dyrehjerne.
- Hjernen virker som en generel og fleksibel controller eller "smart motorstyringssoftware", som udstyrer robotten med evnen til at mestre flere færdigheder på samme tid, fortæller lektor Poramate Manoonpong fra SDU Embodied Systems for Robotics and Learning på sdu.dk og forsætter:
- For eksempel kan robotten gå, finde vej samtidig med, at den skubber eller transporterer et objekt med benene.
Ikke nok med seks ben - nu med dyrehjerne
Det er ikke første gang, at den thailandske robotforsker Poramate Manoonpong roder med robotter og dyr på samme tid.
Han har tidligere udviklet en robot, der var inspireret af insekter. Robotten havde seks ben og kunne klatre op ad stejle stigninger.
Det fynske roboteventyr vækker amerikansk interesse
USA's nye ambassadør besøgte Fyn, og hun har et godt øje til den lokale robotindustri.
USA's nye ambassadør i Danmark, Carla Sands, lagde mandag for første gang vejen forbi Fyn, hvor en stor del af besøget handlede om menneskets nye bedste ven, robotten.
- Jeg synes, det er meget spændende at se de banebrydende produkter blive udtænkt og designet af de unge mennesker og samarbejdet mellem de forskellige kloge hoveder, der har fundet sammen. Det er meget spændende, og jeg glæder mig til at se produkterne, de endelige versioner, når de er færdige, siger den 57-årige kvinde.
En stor del af ambassadørjobbet består i at skabe forretningsrelationer, og Carla Sands blev vist rundt i Forskerparken, hvor hun besøgte Odense Robotics Start up hub.
Kigger efter samarbejdsmuligheder
For nylig købte det amerikanske selskab Teradyne odenseanske Mobile Industrial Robots, men ambassadøren forsikrede, at hun ikke var på robotindkøb for Trump-administrationen.
- Nej, jeg er ikke kommet for at snuppe nogen danske firmaer overhovedet. Jeg er her for at finde flere virksomheder, hvor danskerne kan investere i USA, eller som USA kan investere i eller arbejde sammen med, siger hun.
Carla Sands fik vist, hvad de fynske iværksættervirksomheder pusler med, og for Odense Robotics er det vigtigt at gøre et godt indtryk, når der er besøg fra en amerikansk topdiplomat.
- USA er jo et kæmpestort marked for robotter. Så det er rigtigt vigtigt at bygge en langsigtet relation til den amerikanske ambassade og den amerikanske ambassadør. En ambassadør er jo en mulighed for at åbne en masse døre for de virksomheder, vi arbejder med. Og så kan vi også se, at der er meget stor interesse fra de amerikanske investorer, som følger med i, hvad der sker i det her miljø, fortæller Odense Robotics forretningschef Mikkel Christoffersen.
Flyvende robotter
Efter besøget i forskerparken gik turen til H. C. Andersen Airport, hvor ambassadøren så på robotternes flyvende fætter, dronen. Inden da bød besøget også på en frokost hos Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (Soc.dem).
- At komme uden for København og se mere af Danmark står højt på min agenda. Jeg bliver ved med at fortælle mine folk, at jeg skal ud og møde danskerne og det danske kongerige, forklarer Carla Sands.
Men nu er det ikke nok med at hente ispiration til det fysiske af robotten i form af seks ben. Nu vil han også udstyre robotten med en kunstig hjerne, så den også vil kunne udføre mere komplekse handlinger.
- Vi har for nylig opnået første skridt. En lille hjerne, der kan tilpasse sig forskellige systemer for robotben, som størrelser, vægt og motorer. Hjernen kan styre bevægelserne i benene og hurtigt tilpasse bevægelserne efter forskellige pludseligt opståede situationer. Det kan være at fuldføre en mission på lav energi, forklarer Poramate Manoonpong.
Den nye robot vil blandt andet ogsåå komme til at kunne klatre på vægge og lofter. Det vil gøre robotten ideel til at arbejde i rumfartøjer, hvor der er vægtløshed.
Robotten har en gulerod
En del af robotten med dyrehjernens egenskaber er, at den er i stand til at lære nye færdigheder, uden at den skal på værksted og omprogrammeres.
Den fungerer altså på mange måder ligesom en hund, der gerne udfører ordrer og opgaver, hvis bare den får en hundekiks som belønning.
Selvtænkende robotter: SDU investerer 100 millioner kroner
Syddansk Universitet vil med ny trecifret millioninvestering styrke universitetets position inden for robotforskning i Danmark.
Robotter, der selv træffer beslutninger, tilpasser sig ændringer og kommunikerer med hinanden og med mennesker.
Det lyder næsten som en opdigtet Science Fiction film om fremtiden. Men den opdigtede fremtid kommer tættere og tættere på virkeligheden.
Især nu, hvor Syddansk Universitet, SDU, investerer et trecifret millionbeløb i ny teknologi og et 800 kvadratmeter stort robotlaboratorium i kælderen under Det Tekniske Fakultet i Odense.
“Det er vigtigt, at vi som universitet er banebrydende. At vi er længst fremme i forhold til at udforske mulighederne”
Det er satsninger som hyper-fleksible robotter, virtual reality, smarte materialer og soft robotics, der skal være med til at bane vejen for robotterne og omsætte den fjerde industrielle revolution, Industri 4.0.
- Det er vigtigt, at vi som universitet er banebrydende. At vi er længst fremme i forhold til at udforske mulighederne, siger institutleder for Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Kasper Hallenborg, der er hjernen bag projektet i en pressemeddelelse.
Millionerne skal ryste op i branchen
Målet for de 100 millioner kroner, som SDU investerer de kommende fire år, er både at skabe de nye succesvirksomheder, tiltrække og uddanne nye studerende og ikke mindst sikre SDU's position på området.
Men målet er også, at få Danmark til at blive mere konkurrencedygtig og innovativ på området.
- Vi vil ryste op i den måde, vi plejer at producere på. Vi skal væk fra linjeproduktion til et celle-baseret produktionsmiljø, som hurtigt kan omstille sig til nye opgaver, håndtere større kompleksitet i opgaverne, og som ikke er så sårbart overfor nedbrud, siger Kasper Hallenborg.
Og det er ikke det eneste, som de mange millioner skal bruges på.
I Industri 4.0 handler det nemlig ikke kun om at forfine autonome robotter, men også om at få de forskellige led i en produktion til at tale sammen. Når en kunde lægger en ordre i webshoppen, så begynder produktionsanlægget allerede at tilpasse sig produktionen af produktet.
- Vi er inspireret af den måde dyrene lærer på. For eksempel kan vi programmere robotten til at kunne lide lys. Ligesom en hund bliver belønnet med godbidder, kan vi belønne robotten med lys, fortæller SDU-forskeren.
Men det handler ikke kun om at belønne robotten, når den gør noget godt. Ifølge Poramate Manoonpong bliver robotten også straffet, hvis den gør noget forkert eller falder.
- Hvis robotten går den rigtige vej, bliver den belønnet ved, at det bliver lysere. Hvis den går forkert eller falder, vil lyset tages fra den, siger Poramate Manoonpong.
