Sluppet for at blive udvist fem gange - nu render farlig somalier rundt i Odenses gader
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Trods gentagne udvisningsdomme er somalisk bandeleder på fri fod og tilbage i Odense. Mystisk, mener ekspert i fynske bandekonflikter.
30-årige Osman Ali Osman er på fri fod igen.
Lederen af den somaliske gadebande 9hunna, der gentagne gange er dømt for overfald, særlig farlig vold, trusler, røveri og afstraffelser med torturagtige handlinger, færdes frit i Odenses gader, skriver Ekstra Bladet.
Det til trods for at den 30-årige bandeleder flere gange er blevet dømt til udvisning af landet.
- Dem har han efterhånden nogle stykker af. Han har tre betingede udvisninger og to advarsler om udvisning. Teknisk er det præcis det samme. Han er sluppet for at blive udvist fem gange, siger krimireporter Bjarke Vestesen, der har dækket de fynske bandekonflikter i mange år.
Ekspert: Ulovlig og berygtet bande er for alvor rykket ind i Odense
Forrige år indgik Vollsmose-banden 9hunna en alliance og et broderskab med den ulovlige bande LTF, og nu har LTF reelt overtaget deres plads i hierarkiet.
Konflikterne har været mange i bandemiljøet i Odense i de seneste år. Og nu tyder noget på, at et skifte i toppen af hierarkiet har fundet sted. Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge Ekstra Bladet eksisterer gadebanden 9hunna reelt ikke længere.
9hunna har bestået af personer med somalisk baggrund og har haft base i Vollsmose.
I et helt år lå banden i direkte konflikt med en anden bandegruppering i Vollsmose, nemlig NVB, en forkortelse for Nyborgvej. Det fremgår af den seneste kvartalsrapport fra NSK, National enhed for Særlig Kriminalitet hos Rigspolitiet.
Konflikten medførte blandt andet drab, drabsforsøg, eksplosioner, afstraffelser og overfald.
"Naturligt" at LTF rykker ind
Forrige år indgik 9hunna en alliance og et broderskab med den ulovlige bande LTF. Og ifølge mangeårig krimi-redaktør på Fyens Stiftstidende og nu krimireporter på Ekstra Bladet, Bjarke Vestesen, så er netop den ulovlige bande LTF nu rykket ind i Odense for alvor.
- Mange af 9hunnas medlemmer er blevet fængslet. Det ledende lag er væk, og nu skal vakuummet fyldes. Derfor er det naturligt, at LTF rykker ind. De to grupper har længe haft det kan man kalde et samarbejde, siger han til TV 2 Fyn.
Og om der er tale om en decideret eskalering er svært at sige for Bjarke Vestesen, der har fået sine oplysninger bekræftet fra flere uafhængige kilder i miljøet.
- LTF er en langt mere alvorlig bande at have på toppen end 9Hunna – LTF er en væsentlig tungere gadebande. Der har længe været en alliance mellem de to grupper, så det er ikke sådan, at der nu er en ny konflikt mellem de to, siger han og tilføjer:
- Fyns Politi har arbejdet længe på at få 9Hunna væk fra gaden. Det er svært at vide, hvordan LTF vil reagere i Odense. Men nu er banden til stede på en måde, de ikke har været tidligere.
LTF, der står for Loyal to Famila, blev opløst af Højesteret i september 2021, da den fulgte to tidligere afgørelser fra Københavns Byret og Østre Landsret om, at LTF er en forening med et ulovligt øjemed.
TV 2 Fyn har rakt ud til National enhed for Særlig Kriminalitet hos Rigspolitiet, men her ønsker man ikke at kommentere historien.
Krævede bandeleder udvist af landet
Ekstra Bladet erfarer, at bandelederen blev løsladt, kort tid efter han skulle have mødt op i Østre Landsret, hvor anklageren krævede ham smidt ud af landet.
Derfor bringer vi billede
TV 2 Fyn vurderer, at det er i offentlighedens interesse at bringe et foto af Osman Ali Osman. Han er tidligere dømt for alvorlig kriminalitet, central figur i det odenseanske bandemiljø og pt. på fri fod på Fyn. Fyns Politi har tidligere vurderet Osman Ali Osman som ikke farlig men har samtidig opfordret borgere til ikke at kontakte ham, hvis man ser ham.
Ifølge avisens oplysninger var han blevet så syg, at han ikke kunne deltage under de fire retsdage. Det er et mystisk sammenfald, mener krimireporteren.
- Det er meget uheldigt, at han lige præcis op til disse retsdage bliver syg, siger Bjarke Vestesen.
- Det er bemærkelsesværdigt, at han bliver rask, samme eftermiddag han bliver udskrevet fra fængsels sygeafdeling. Han er også rask nok til at blive sat på fri fod og komme tilbage til Odense, fortæller han.
Det er ikke kommet frem, hvad den 30-årige bandeleder fejlede, men ifølge Bjarke Vestesen har han været så syg, at betjentene ikke ville køre med ham fra arresten til retssalen.
Nu kan han være på fri fod længe
Selv om anklageren mener, at han skal udvises af landet, mente Retten i Odense, at han skulle slippe med en advarsel, og det er det, som landsretten skulle tage stilling til over de fire retsdage. Det blev så ikke til noget.
Nu venter man så på, at landsretten igen skal tage stilling til sagen - og der kan gå rigtig lang tid. I mellemtiden er Osman Ali Osman på fri fod.
Hvordan kan det lade sig gøre?
- Han er blevet løsladt, fordi man ikke må sidde varetægtsfængslet i længere tid end den straf, man kan ventes at få. I byretten fik han halvandet år. Han har siddet varetægtsfængslet cirka i et år. Hvis han afsonede, ville han blive prøveløsladt, så rent juridisk er der ikke noget at komme efter, forklarer Bjarke Vestesen.
Ifølge Bjarke Vestesens kilder forventes sagen at blive optaget i sommeren 2025 eller måske først i 2026. Årsagen er, at landsretten har alt for mange sager.
- 9hunna-lederen kan gå på fri fod, indtil han bliver indkaldt til at skulle møde op i landsretten igen. Han kan selvfølgelig gå hen og blive syg igen, men det sker forhåbentlig ikke for den 30-årige 9hunna-leder. Han er tilbage og løsladt, og han har udstået et år af den straf på halvandet år, som han fik i byretten, siger Bjarke Vestesen.
Skal odenseanerne være nervøse?
- De seneste 11 år er han blevet idømt mere end seks års ubetinget fængsel. Det er personfarlig kriminalitet, som er begået inden for bandemiljøet, og vi har set de senere år, at det også sker i det offentlige rum. Det er dem, der bestemmer tid og sted, men som borger i Odense er der ikke nogen grund til at frygte, at man pludselig skulle løbe ind i et skyderi eller en bevidst påkørsel, vurderer Bjarke Vestesen.
Hvem er 9hunna?
9hunna består af personer med somalisk baggrund, og den har base i Odense-bydelen Vollsmose omkring Fyrreparken.
I årevis har grupperingen været i direkte konflikt med en anden bandegruppering i Vollsmose, nemlig NVB, der holder til på Nyborgvej i Odense. De to grupperinger har kæmpet om narkomarkedet og internt blandt medlemmer.
Ifølge National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) var 9hunna senest i konflikt i 2023, fremgår det af NSK's seneste kvartalsrapport, og Rigspolitiets nationale enhed vurderer altså, at der ikke længere er konflikt mellem Odense-banderne.
Konflikten har tidligere medført drab, drabsforsøg, eksplosioner, afstraffelser og overfald.
9hunna har længe haft et samarbejde med den ulovlige bande Loyal to Familia (LTF).
Begge hans brødre er udvist - men stadig i landet
I 2013 blev Osman Ali Osman idømt tre års fængsel og ubetinget udvisning af Danmark ved Retten i Odense for blandt andet røveri. Landsretten ændrede dog dommen til en betinget udvisning.
Pengeafpresning, narko og knivstikkeri: Her er familierne, der koster en kvart milliard
Banderne i Odense er ikke alene en stor økonomisk post hos politiet og retssystemet. Også for kommunekassen koster de mange millioner.
Voldelig pengeafpresning af hjemløse, salg af hård narko, skyderi og knivstikkeri.
Det er noget af den voldsomme kriminalitet, som trækker tråde til nogle af de otte familier, der står højst på Odense Kommunes udgiftsliste.
Som TV 2 Fyn mandag kunne fortælle, har familierne i alt kostet kommunekassen 226,8 millioner kroner siden 2009. Et beløb svarende til, at kommunen kunne ansætte 49 ekstra pædagoger i de odenseanske børnehaver de næste ti år.
Og ifølge flere kilder med kendskab til miljøet, som TV 2 Fyn har talt med, er der ingen tvivl:
Flere af familierne er enten indirekte eller direkte involveret i bandeaktiviteter i Odense.
Der er nemlig et klart overlap mellem de 10 mest kriminelle familier på Fyn, som Fyns Politi oplistede i et ministersvar for godt en måned siden, og de otte familier, der altså indtil videre har kostet kommunen næsten en kvart milliard siden 2009.
Det fortæller flere kilder med direkte kendskab til den organiserede kriminalitet i Odense til TV 2 Fyn.
Der er tale om familier, hvoraf nogle af dem er tidligere eller fortsat aktive medlemmer af bander som for eksempel NBV (Nyborgvej, tidligere Korsløkkegruppen) bestående af primært arabere og statsløse palæstinensere, 9hunna bestående fortrinsvist af somaliere, og som nu er mere eller mindre opslugt af den berygtede gruppering LTF, og ikke mindst det tidligere Black Army, der for år tilbage sad tungt på den organiserede kriminalitet i Odense.
Der er med andre ord tale om familier, hvor alvorlig kriminalitet er en stærk og drivende modus - i hvert fald for enkelte medlemmer af nogle af familierne.
Ud over skyderier, pengeafpresning, knivstikkeri og indsmugling og salg af hård narkotika er der, ifølge TV 2 Fyns oplysninger, også tale om familier, hvor nogle medlemmer enten er eller har været direkte involveret i voldelige overfald, bedrageri, ulovlig våbenbesiddelse, tyveri, hæleri og æresrelaterede forbrydelser.
Ægteskaber på tværs af familier
TV 2 Fyn erfarer, at de otte familier i alt udgør 48 personer.
Seks af familierne har ikke vestlig baggrund, mens en enkelt har blandet baggrund, og den sidste er af etnisk dansk ophav.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i flere tilfælde også tale om familier, hvor sønner og døtre indgår ægteskaber på tværs af familierne for at sikre ro og stabilitet i bandemiljøet. Ægteskaberne sikrer desuden de involverede familier adgang til hinandens narkomarkeder og geografiske territorier i byen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger lever familierne officielt af offentlige ydelser. Mændene er typisk på kontanthjælp, mens kvinderne ofte er på førtidspension eller ansøgere til førtidspension. Enkelte er helt uden for systemet og er hverken i beskæftigelse eller modtager offentlig forsørgelse.
I tre tilfælde har familierne seks eller flere børn. Syv af familierne har mindst tre børn.
Og det er netop disse børn, som flere lokal- og landspolitikere mandag stod på tæer for at få lov til at tvangsfjerne fra de bandeaktive storebrødre og fædre.
Fødekæden skal kappes, inden de kriminelle storebrødre eller fædre kan nå at sluse børnene ind i den forkerte løbebane, lyder det. En tilgang som eksperter dog stiller stort spørgsmålstegn ved.
Kriminelle mindreårige driver udgifter op
Den drivende motor i de økonomiske udgifter til de otte familier er dog i forvejen netop anbringelser uden for hjemmet af familiernes børn og unge under 18 år.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er en overvejende del af børnene anbragt uden for hjemmet på dyre anstalter, netop fordi de selv har begået kriminalitet, men altså er under 18 år.
Der behøver nemlig ikke nødvendigvis at være en bandekriminel far i familien, før familien er endt på kommunens liste over dyre problemfamilier.
I nogle tilfælde er der tværtimod tale om lovlydige forældre, med andre problemer som arbejdsløshed, dårlige danskkundskaber og fysisk handicap og altså børn, der begår sig i bandekriminalitet.
Desuden er der også eksempler blandt familierne på, at de dyre regninger til kommunen skyldes noget andet end familiens kriminelle tilknytning.
Det kunne for eksempel være handicap eller andre velfærdstunge opgaver i familien, som er nødvendig også i familier udenfor den kriminelle underverden.
For de kilder, som TV 2 Fyn har talt med, er det dog også vigtigt at påpege, at det ofte kun er nogle af familiernes medlemmer, der er bandekriminelle - og at der blandt andet ses eksempler på familiemedlemmer, der skifter efternavn for at slippe for bandemistanken.
Siden har han flere gange modtaget fængselsdomme og blevet betinget udvist af Danmark.
Hans to brødre er ligeledes blevet ubetinget udvist af landet, men de opholder sig også begge stadig i Danmark.
Claus blev syg af bandekrig - følte sig mere tryg blandt kriminelle end hos familien
kopieret!
De to biler med bandemedlemmer drejer ind på rastepladsen nær Odense Vest tæt efter Claus Feys bil.
Konflikten er på sit højeste. Drab, våben, narko og vold mellem banderne. Claus har netop fulgt den ene til Kolding og tilbage igen. Nu følger de ham.
Mens de går mod hans bil, gemmer Claus pistolen under trøjen og sætter fingeren på aftrækkeren. De banker på ruden. Claus ruller den ned. Spiller dum og spiller med. Registrerer ikke, hvordan hans krop reagerer. Gør, hvad han skal. Hvad han er trænet til.
Men da bandemedlemmerne forlader stedet, går alt inde i ham amok. For efter 18 år i tjenesten var Claus Fey kørt i sænk - ligesom utallige andre betjente.
Mange betjente har været i livsfare
Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Og der gik kun få år, fra Claus Fey startede hos Fyns Politi i 2004, til det begyndte at gå galt.
Mennesker døde mellem hænderne på ham i en trafikulykke. Han blev omringet og tævet af maskeklædte hooligans til en fodboldkamp. En PTSD-ramt mand gik til angreb med en køkkenkniv på Claus og en kollega.
Ironisk nok sidder Claus Fey selv i dag med PTSD. For episoden med bandemedlemmerne på rastepladsen blev afslutningen på det job, som var hele hans identitet. Dog ikke fordi han reagerede forkert i situationen. Tværtimod.
Problemet var, at han reagerede på samme måde, når han skulle købe en liter mælk i Netto. Langsomt, men sikkert var alt omkring Claus Fey blevet farligt.
- Jeg følte mig mere tryg blandt kriminelle og bandemedlemmer, end jeg gjorde hjemme i rolige omgivelser og sammen med min familie. Det var en langt større udfordring.
Forskel på blå og grøn
Til sidst sagde chefen stop. Claus Fey blev tvangssygemeldt og måtte forlade politigården med tårer ned ad kinderne. Nu er han afskediget med en PTSD-diagnose, et overaktivt nervesystem og en knust drøm.
PTSD
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en lidelse, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger.
Symptomer er flashbacks, angst, søvnløshed og stærke muskelspændinger. Kroppen er i øget vagtsomhed, man har besvær med at koncentrere sig og huske, og man kan ændre personlighed.
Mange vil være så påvirkede, at de har voldsomt indskrænket livskvalitet og måske ikke kan passe et job.
Kilde: Sundhed.dk
Men afskedigelsen var kun starten. For hjælpen til den sygdom, han havde fået i tjenesten, forsvandt sammen med arbejdet. I modsætning til, hvis uniformen havde været grøn.
Forsvarets veteraner kan få psykologhjælp både før, under og efter udsendelse og har ret til livslang hjælp. Ansatte i politiet kan få 3-5 psykologsamtaler, mens de er ansat.
Og selvom politiet har et støtte- og rådgivningstilbud ved “alvorlig fysisk og psykisk tilskadekomst i tjenesten”, som omfatter tidligere ansatte, er PTSD-ramte betjente, ifølge Rigspolitiet, henvist til de regionale tilbud, hvor der “ses betydelig ventetid på udredning samt markante regionale forskelle”.
“Vi skylder dem”
Og det er ikke kun tidligere politifolk, som problematiserer det.
Fordi veteran Mikkel Fredensborg Schmidt blev ramt af PTSD på en udsendelse, er psykologhjælp kun et opkald væk. Hele døgnet rundt, resten af livet. Men ikke for hans kone, som er betjent, eller for hans ven Claus Fey.
- Når vi (forsvaret, red.) løber ud, løber de (politiet, red.) ind. Vi skylder simpelthen at hjælpe, når de bliver ramt.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ifølge TV 2 se på, om og hvordan der skal mere hjælp til PTSD-ramte betjente i det næste politiforlig.
Men det hjælper ikke Claus Fey nu. For hvordan lærer man at leve med et nervesystem, som ser selv det mest ufarlige som farligt?
For Claus, to andre eksbetjente og veteran Mikkel Fredensborg Schmidt er løsningen klar. De vil overvinde deres PTSD ved at krydse Atlanterhavet i en robåd.
Mai Mercado vil have ministeren på banen i sag om DSB-hovsa
kopieret!
Det duer ikke, at DSB glemmer at standse ved Langeskov, da det kan igangsætte en række uhensigtsmæssige konsekvenser, der i sidste ende kan betyde, at Langeskov Station bliver nedlagt.
Sådan lyder det fra Mai Mercado (K), der derfor vil have ministeren til at give DSB en røffel.
- Hvis først der bliver en udbredt oplevelse af, at toget ikke stopper på Langeskov Station, så vil pendlere jo ikke bruge det til at komme frem og tilbage. Det vil betyde faldende passagertal, og om nogle år vil man måske bruge det som undskyldning for at lade være med at standse ved Langeskov, siger hun til TV 2 Fyn
Mandag kan TV 2 Fyn fortælle, at DSB’s lokomotivførere i 2024 glemte at standse på den østfynske Intercity-togstation 11 gange. Og selvom det er en lille del af de 14.600 standsninger, der er i Langeskov om året, så opleves det som et stort problem, fortæller Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.
- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station, siger hun.
Pålidelig drift
Ligesom pendlerrepræsentanten frygter Mai Mercado, at de manglende standsninger vil afholde folk fra at bruge Langeskov Station.
- Jeg vil have pålidelig betjening og kollektiv transport, man kan regne med. Og så vil jeg undgå den følelse, som er ved at sætte sig i maven hos mange på Østfyn, der oplever, de ikke kan regne med toget.
Nu skal ministeren så løfte pegefingeren over for DSB.
- Han er jo øverst ansvarlig for transportområdet i Danmark, og derfor er det helt naturligt, at han minder DSB om, at der er et stop i Langeskov. Det er en politisk aftale, at der skal være et stop der, og derfor har han også en interesse i, at aftalen bliver overholdt.
Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl fra lokomotivførernes side, når et tog glemmer at stoppe.
Den forklaring anerkender Mai Mercado, men for hende handler det også om at sende et signal.
- Ligesom man vil gøre i enhver anden virksomhed. Hvis man siger, at det her er vigtigt, så forplanter det sig ned gennem virksomheden. Hvis man ikke gør noget, risikerer man en sløset tilgang til det.
Til Ritzau understreger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB, at det ikke kun er et problem i Langeskov. I Middelfart glemte man således at stoppe fem gange sidste år.
Hele retten var klar - bygge-bagmand tiltalt for millionsnyd fik akut ondt i ryggen
kopieret!
Der var indkaldt både tolk og et vidne fra skattemyndighederne, da den tyske bygge-bagmand mandag stod tiltalt for massivt skattesnyd for et samlet beløb på over 3,5 millioner kroner.
I løbet af weekenden var 59-årige Osman Celik dog blevet så syg, at han ikke kunne tage turen fra sit hjem i Hamborg til Odense.
Lørdag meddelte bygge-bagmandens advokat, Niclas Turan Kandemir, at han regnede med, at hans klient ville møde op i retten og erklære sig uskyldig i de seks overtrædelser af straffeloven, som han er tiltalt for.
Men mandag lå der altså pludselig en lægeerklæring fra Tyskland, som den indkaldte tolk oversatte og forklarede, at der ifølge lægen var tale om rygsmerter, at han var uarbejdsdygtig, og at en rejse til Danmark i perioden mellem den 10. og 17. januar kunne forværre smerterne.
Lægeerklæringen blev samtidig fulgt af en forklaring fra Osman Celik selv, der undskyldte for situationen.
- Rygsmerterne har indflydelse på min mulighed for at foretage længere rejser og sidde ned i for længere tid ad gangen. Sådan en belastning vil udsætte min bedring og måske endda gøre det værre. Min læge har derfor udtrykkeligt rådet mig til ikke at rejse til Danmark. Jeg tager sagen meget alvorligt og vil under andre omstændigheder naturligvis gerne være til stede i retten og undskylder for, at jeg ikke kan komme, lød det – ifølge tolken – i skrivelsen fra Osman Celik.
Det er langtfra et enestående tilfælde. Tilbage i oktober kunne TV 2 Fyn fortælle, at op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.
Pjæk fra retten giver ekstraregninger - derfor kan det lade sig gøre
Op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.
Sygdom er sjældent belejligt. Når tiltalte i retssager bliver syge, er det ubelejligt for mange.
Torsdag meldte en mand sig syg og dukkede aldrig op til det retsmøde, hvor han og fire andre stod tiltalt for et knivoverfald på en 19-årig mand tilbage i 2022.
Det skriver fyens.dk.
- Der kan potentielt være rigtig mange, der bliver påvirket. Det er en dommer, to domsmænd, en anklager, alle vidner - og det kan være fra nul til rigtig mange, fortæller præsident og pressekontaktdommer ved Retten i Odense, Rasmus Damm.
Dertil kommer eventuelle erstatningssøgere, mindreåriges værger og repræsentanter fra kommunen.
- De direkte omkostninger er måske 10.000 kroner. Dertil kommer de resterende skjulte systemomkostninger, man ikke kan opgøre. Man mister en dommerressource en hel dag, og det går selvfølgelig ud over produktiviteten, siger Rasmus Damm.
Ved Retten i Odense er det op mod hver tiende sag, hvor tiltalte sygemelder sig på retsdagen, mens det gælder for fem procent af sagerne ved Retten i Svendborg.
Lægeerklæring udebliver
Tidligere på ugen beskrev Ekstra Bladet, hvordan lederen af den somaliske gadebande 9hunna, Osman Ali Osman, kunne gå frit rundt i Odense, mens hans retssag er udskudt, efter han meldte sig syg ved fire retsdage.
Sygemelder en tiltalt sig, skal der ved retsmødets start være skaffet en lægeerklæring, og det er ofte, at den udebliver ligesom tiltalte.
- Det er værd at hæfte sig ved, at mange sygemeldinger ikke bliver fulgt op af dokumentation, og kommer vi over fængsel i et år, skal den tiltalte på banen. Det er her, det skaber virkelig stor besvær, fortæller pressekontaktdommer ved Retten i Svendborg, Jacob Thaarup.
Samtidig understreger dommeren, at det betragtes som ulovlig sygemelding med mindre, man er så syg, at man reelt ikke har mulighed for at møde i retten.
- Hvis man som tiltalt vitterligt frygter udfaldet, kan man jo godt sætte sig ind i tankegangen om, at hvis jeg udsætter, har jeg i hvert fald noget tid endnu. Det skal man holde for øje, når man tager stilling til, om det er reel forfald eller pjæk for retten, siger Jacob Thaarup.
Det forventes, at sagen, der skulle være kørt torsdag i Retten i Odense, udsættes til starten af 2025. Der er uvist, hvornår Osman Ali Osman kommer for retten.
Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke forsøgte at få dommeren til at afvise lægeerklæringen, så sagen kunne fortsætte uden Osman Celiks deltagelse i hovedforhandlingen.
- Som jeg ser det, opfylder lægeerklæringen ikke de krav, der normalt bliver stillet. Jeg kan ikke se, at der er sat kryds i de rigtige felter, lød det blandt andet fra Maria Fanø-Fredeløkke, mens Niclas Turan Kandemir pegede på, at sagen skulle udsættes.
Godtgjort at han er syg
- Min klient har givet udtryk for, at han gerne vil være til stede under hovedforhandlingen, og den mulighed skal han naturligvis have, sagde forsvarsadvokaten, der samtidigt pegede på, at anklageren havde indikeret, at man gik efter en dom på mere end et års fængsel og at man også af den grund ikke kunne afgøre sagen, uden Osman Celiks tilstedeværelse.
Efter længere tids votering valgte dommeren Rasmus Aggersbjerg Kristensen og to domsmænd at give Niclas Turan Kandemir ret i den vurdering.
- Jeg finder det godtgjort, at han har dokumenteret, at han er syg og at sagen derfor må udsættes. Det er godt nok ærgerligt, når vi nu var klar til det, sagde Rasmus Aggersbjerg Kristensen.
Utilfreds anklager
Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke overvejer i øjeblikket, om hun skal anke den afgørelse til landsretten.
En ændring har retsplejeloven har nemlig skærpet dokumentationskravene til sygemeldinger.
-Selv om man er uarbejdsdygtig, kan man godt møde i retten og måske være til stede i en kortere periode. Kan man sidde på en stol derhjemme, kan man også gøre det i retten, siger Maria Fanø-Fredeløkke.
Hun henviser til en landsretsdom, hvor en tiltalt to gange meldte sig syg, hvorefter han kørte galt under en ferie i Thailand.
Han blev derefter afhentet i kørestol af politiet til retsmødet.
Konkursrytter og dømt svindler
Der vil nu formentlig gå flere måneder, før sagen igen vil blive sat i kalenderen hos Retten i Odense, og Osman Celik skal forsøge at forklare, hvorfor han i årene omkring 2019 og 2020 ikke indberettede en række indtægter til skattemyndigheder i forbindelse med firmaet Optima Plan og dermed – ifølge anklagemyndigheden - snød i skat og moms for samlet set 3,5 millioner kroner.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har tidligere fortalt, hvordan Osman Celik i 2018 startede sit første af tre gulvstøbningsfirmaer i Danmark, efter at han i Tyskland var blevet dømt for svindel flere gange.
Firmaet Optima Plan gik konkurs i efteråret 2021 og det var i forbindelse med kuratorens undersøgelser, at det pludseligt viste sig, at Osman Celik havde indberettet alt for lave indtægter.
I regnskabet for Optima Plan var der opgjort et overskud på blot 84.000 kroner, men ifølge Skattestyrelsen burde overskuddet have været på 4,6 millioner kroner.
Efter sin anden konkurs i Danmark startede Osman Celik firmaet Hamborg Plan, som arbejdede på en række byggerier i Odense, men også endte med at gå konkurs i slutningen af 2022.
Lokalplan sendes i høring - Lev med larmen, lyder det fra Rådmand
kopieret!
Forslaget til en ny lokalplan for Dyrskuepladsen i Odense skal nu sendes i høring i otte uger.
Det blev i dag besluttet på et ekstraordinært møde i By- og Kulturforvaltningen.
I det foreløbige udkast er der lagt op til fire kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen om året. Samtidig vil kommunen hæve grænseværdien for støj fra koncerterne fra 60 til 95 decibel for de nærmeste naboer.
Det har mødt kritik fra foreningen Dyreskuepladsens naboer, men By- og kulturrådmand Søren Windell (K), mener at det hører med til at leve i en stor by, at det larmer.
- Det er noget af det, man også må leve med i en stor by, hvor der er arrangementer af den ene eller anden art, siger han efter mødet.
Kirsten modtager mystiske opkald – temadag forebygger mod digital svindel
kopieret!
Mandag var lokale aktører samlet til temadag mod digital svindel. Et arrangement, som Det Kriminalpræventive Råd inviterede til. Her kunne man blive klogere på forebyggelsen mod den slags kriminalitet.
Flere og flere bliver svindlet via falske telefonopkald, sms’er, mails og i forbindelse med handel mellem private, og det er en stigende tendens. En af dagens deltagere har været udsat for forsøg på den slags svindel.
- Vi bliver ringet op tre til fire gange i ugen lige nu. Jeg bliver et eller andet sted bange. Og også bange for, at andre udsættes for det. Det er ikke rimeligt, at vi skal have ødelagt vores tilværelse, fordi folk vil stjæle vores penge, siger Kirsten Press.
"Det skal sgu være rene varer", siger Steen om nyt produkt i supermarkedet
kopieret!
På Kold College har de testet den nye kødpakke i en klassisk dansk ret - boller i karry.
- Kyllingens proteiner gør, at kødbollerne bliver lidt mere faste, end de ellers ville være. Men smagen er rigtig fin, siger faglærer på Kold College, Matthijs Van Veldhuizen, om dagens variant af boller i karry.
Men hjemme hos Steen Nielsen, som TV 2 Fyns reporter i dag mødte i Bilka, bliver det nye kødprodukt ikke budt velkommen.
- Jeg er for gammel til at sætte mig ind i alle de nye idéer, de kommer med. Jeg foretrækker en god frikadelle og en god bøf, men det skal sku være rene varer.
Mercado vrisser - byggebagmands sygdom er ressourcespild
kopieret!
Den tyske byggebagmand Osman Celiks akutte rygsmerter får nu næstformanden i Folketingets retsudvalg, Mai Mercado, til at kræve handling fra justitsminister Peter Hummelgaard.
Som omtalt i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende var retten i formiddag klar til at tage hul på en sag om moms- og skattesvindel for 3,5 millioner kroner, da den tyske entreprenør hen over weekenden sendte en sygemelding til retten.
Han havde fået ondt i ryggen og var uarbejdsdygtig lød det i en lægeerklæring fra Celiks læge.
- Man skal selvfølgelig have lov til at blive syg, men det er et kæmpe ressourcespild i retterne, når domsmænd, dommere, forsvarere og anklagere sendes hjem igen hjem, fordi den tiltalte sygemelder sig. Desværre ser vi ofte, at kriminelle udnytter sygdom til at forhale sager, siger Mai Mercado.
Hun mener, det er påkrævet, at justitsministeren atter tager stilling til, hvornår en retssag kan gennemføres, når den tiltalte udebliver.
I dag er reglerne sådan, at hvis den tiltalte bliver væk uden lovligt forfald, så kan sagen afgøres uden tiltalte, hvis anklagemyndighedens krav er fængsel under et år.
- Den grænse foreslog jeg allerede for et par år siden blev sat op til to år, siger Mai Mercado.
Hun ønsker at få tilføjet til den politiske aftale, der regulerer området.
- Jeg har svært ved at forestille mig, at Socialdemokratiet ikke mener det samme som Konservative, siger Mai Mercado.
Ved dagens retsmøde fastslog dommeren dog, at der var tale om lovligt forfald, fordi Osman Celik havde fremsendt en tysk lægerklæring.
Specialanklager Maris Fanø-Fredeløkke overvejer dog at anke den afgørelse til landsretten.
Lægerklæringen lever nemlig ikke op til de formmæssige krav, der stilles til lægeerklæringer i Danmark, når de skal bruges i retten.
- Fordi man er uarbejdsdygtig betyder det ikke nødvendigvis, at man ikke kan møde i retten, siger Maria Fanø-Fredeløkke
Skade hos stort salgsobjekt åbner for skrækscenarie for OB
kopieret!
Tobias Slotsager udgik i træningskampen efter 14 minutter. Formentlig med den gamle skade fra efteråret, der tilsyneladende er brudt op igen, lyder det.
På grund af regler om GDPR, kan sportsdirektør Troels Bech ikke udtale sig om skadens alvorlighed overfor TV 2 Fyn. Men han fortæller, at klubben er ved at afdække, hvor lang en tidshorisont, Tobias Slotsager er ude.
- Desværre nok så længe, at det har indflydelse på hans opstart, siger Troels Bech.
For nyligt kom det frem, at flere udenlandske klubber viser interesse for Slotsager, og om det siger Troels Bech.
- Jeg ved ikke, hvad det betyder for andres interesse. Men det værste scenarie er, hvis han har en lang skadesperiode hos os, og andre venter med at tage ham til sommer, hvor han kan fås gratis. Så mangler vi en spiller ind til da, og samtidig en potentiel transfer, vi ikke får. Men som jeg har sagt, det ændrer ikke overordnet på, at vi gerne vil forlænge med Tobias.
OB spiller igen torsdag, hvor det heller ikke forventes, at Slotsager er kampklar.
GOG profil ramt af blodprop i hjernen
kopieret!
GOG må undvære fløjspilleren Alexandre Blonz.
I december blev den norske landsholdsspiller ramt af en alvorlig knæskade, men i en pressemeddelelse fortæller Blonz nu, at han også blev ramt af en blodprop. Det skriver TV 2 Sport.
- Jeg blev utilpas derhjemme, og da jeg kom ud på hospitalet, viste det sig, at jeg havde fået en blodprop i hjernen, som krævede akut medicinsk behandling. Det endte faktisk med, at jeg var indlagt i ti dage på OUH i Odense, mens der kom styr på alting, men jeg fik en rigtig god behandling, og jeg har kun ros til personalet, fortæller Alexandre Blonz.
Den 23-årige fløjspiller fortæller selv, at det er "relativt ukompliceret og kræver blot et mindre indgreb".
Gamle Aldi-butikker står stadig tomme - Rema kender ikke planen endnu
kopieret!
Aldi er lukket og slukket i Danmark og på Fyn. Rema 1000 overtog sidste år størstedelen af den tyske kædes butikker. Der står dog stadig tre tomme butikker på Fyn - kun den ene er der en plan med. Det skriver DetailWatch.
Det er den, der ligger i Kerteminde.
Derudover er der både en gammel Aldi-butik i Nyborg i Vestergade og én i Faaborg på Assensvej, hvor planerne endnu er ukendt, skriver mediet.
Til DetailWatch siger kommunikationschef Jonas Schrøder, at de i alt 24 resterende tomme butikkers fremtid endnu er uvist.
- Alt kan komme på tale - og vi kommer sandsynligvis også til at udvikle flere af dem til nye Rema-1000 butikker, siger han.
Se videoen - her bliver væltet saltspreder rejst
kopieret!
Det er ikke kun bilister, der skal være opmærksomme, når der er glatte veje. Det skal dem, der salter vejene også.
Mandag væltede en saltspreder og blokerede Industrivej i Aarup.
Hvorfor den lå der er for TV 2 Fyn uvist. Vi har været i kontakt med Fyns Politi, men de har ingen meldinger om en væltet saltspreder, og de har af samme årsag ikke været ude og undersøge uheldet.
Det er langt fra første gang, at en saltspreder vælter. Sidste år måtte en fører af en saltvogn på sygehuset, efter han var væltet efter krydset ved Landsbrugsvej.
Og tidligere i år var det ved Rosengårdcentret, at en saltvogn var væltet i en rundkørsel.
Langeskov er ikke den eneste - denne station glemmer DSB også at standse ved
kopieret!
Langeskov Station er ikke den eneste mindre station i landet, der har været påvirket af manglende standsning.
DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det
Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.
Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?
Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.
- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.
Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.
11 gange blev Langeskov glemt
I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.
- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.
Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.
I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.
Hvad gør passagererne?
Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.
DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.
Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.
Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.
- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.
Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?
- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.
Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen
I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.
TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.
- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.
- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.
Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen.
Tal fra DSB viser, at dets tog eksempelvis glemte at stoppe ved Middelfart Station fem gange sidste år.
- Det forekommer også andre steder i landet, at en lokofører glemmer at standse ved en station, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.
Hos DSB arbejder man ifølge informationschefen målrettet med at få nedbragt antallet af standsningsfejl.
- Hver enkelt lokofører kommer ind til en samtale, når der har været et tilfælde, hvor vedkommende har glemt at standse på en station, for at vi kan blive klogere på, hvordan kan vi i fremtiden undgå det her.
Formand forlader magtfuld post
kopieret!
Torben Povlsen stopper som formand for L&F Centrovice på den kommende generalforsamling. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse mandag.
Ifølge ham selv er det det rigtige tidspunkt at give stafetten videre efter otte år på posten og 14 år i bestyrelsen.
Torben Povlsen nævner selv Odense Fjord Samarbejdet, der er et samarbejde mellem forskellige myndigheder, grønne organisationer, virksomheder og landbrug, som et væsentligt resultat under hans ledelse.
I september meldte Torben Povlsen sit kandidatur til posten som viceformand i hovedorganisationen Landbrug & Fødevarer. Den post fik han dog ikke.
Torben Povlsen fortæller til TV 2 Fyn, at han ikke er afklaret med, hvad han skal nu.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her