Sparekniv kan tage livet af Fyns største bibliotek
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odenses Centralbibliotek kan gå en usikker fremtid i møde, hvis det nuværende spareforslag på biblioteksområdet gennemføres. Det vurderer embedsfolk i ny rapport.
Der er seks centralbiblioteker i Danmark. I dag ligger ét af dem i Odense Kommune, men kommunens varslede spareplaner på by- og kulturområdet kan koste byens status som en by med et centralbibliotek.
Det advarer embedsfolk i By- og Kulturforvaltningen om i en konsekvensvurdering af spareplanerne, som offentliggøres onsdag klokken 17.
Nu rammer sparekniven: Flertal for hemmelig plan om millionbesparelser
Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning skal finde besparelser for 79 millioner kroner. Efter onsdag aftens møde i udvalget er der nu flertal for en plan.
Flere børn og ældre i Odense kommer til at gøre ondt på byens kulturliv.
Om ti år vil der være 2.800 flere småbørn og 4.000 flere ældre i Odense, end der er i dag. Det kommer til at betyde en ekstra udgift på op mod en halv milliard kroner, og kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at flytte midler fra andre områder over til velfærden.
“Vi vil jo nødigt se, at der er noget, der helt forsvinder af de glæder og aktiviteter, som odenseanerne har. Men det er klart, at når man skal finde 79 millioner, så rammer det mange steder”
Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning er derfor – i lighed med de øvrige forvaltninger – sendt på noget af en opgave; de skal finde besparelser for 79 millioner kroner.
Efter onsdag aftens møde i By- og Kulturudvalget er der nu flertal for en plan.
- Socialdemokraterne og Konservative har fremlagt et fuldt finansieret forslag til, hvordan den her omprioritering kan foregå med midler, der skal flyttes over til velfærdsområderne fra By- og Kultur. Vi har heldigvis kunnet ramme et nul i dag, og vi har fået svar på alle de spørgsmål, vi har stillet forvaltningen, så vi mener egentlig, at vi er tæt på målstregen nu, siger Anders W. Berthelsen, der er medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune for Socialdemokratiet.
Flertallet bestående af Socialdemokratiet og Konservative går altså uden om forvaltningens rådmand, Jane Jegind (V). Hun mener, at der er flere dele af forslaget, der simpelthen ikke er mulige at gennemføre.
- Der er adskillige fuldstændig uspiselige forslag imellem. Men det vil tiden jo også vise, og jeg tænker, at det vil der være rigtig mange odenseanere, der vil give mig ret i, når de ser det endelige forslag, siger Jane Jegind.
Drastisk første oplæg
I forvaltningens første oplæg var der blandt andet forslag om at lukke Friluftsbadet samt Bolbro Bibliotek. Forslaget indeholdt også færre busafgange, der skal sjældnere slås græs og fjernes ukrudt i byens parker, springvand skal slukkes, 20 procent af byens legepladser nedlægges, der skal være mindre graffitibekæmpelse, blomsterkummer i gågaderne fjernes, og gadelyset slukkes helt uden for bymidten mellem klokken 01 og 03.
På det kulturelle område skal der være færre musikere i Odense Symfoniorkester. Det skal være slut med tilskud til Det Fynske Kunstakademi, Tip Toe Big Band, Havnekulturfestivalen og H.C. Andersen Festspillene.
Julemarkedet lukkes, de små storbyteatre skal samle deres administration, slut med anlægstilskud til Odense Zoo og tilskuddet til Odense Bys Museer skal reduceres.
Helt så voldsom er den endelige aftale dog ikke, mener Anders W. Berthelsen.
- Vi vil jo nødigt se, at der er noget, der helt forsvinder af de glæder og aktiviteter, som odenseanerne har. Men det er klart, at når man skal finde 79 millioner, så rammer det mange steder – og det rammer hårdt mange steder. Det er vilkårene, og det kan vi ikke løbe fra. Men vi har prøvet at gøre det så skånsomt som muligt, for vi syntes, at det, der i første omgang kom ud fra forvaltningen, det var en for hård omgang for odenseanerne, siger socialdemokraten.
Respekt for processen
Men hvordan det forslag, som der altså er flertal for i af By- og Kulturudvalget, så egentlig ser ud, og hvordan det adskiller sig fra forvaltningens spareforslag, vil hverken Anders W. Berthelsen eller hans konservative udvalgskollega Kristian Guldfeldt løfte sløret for.
- Det kan vi ikke komme så meget ind på nu, for nu skal forslaget i høring blandt andet hos medarbejderne. Og med al ære og respekt for pressen, så tænker vi, at det er bedre, at høringen foregår, som en høring blandt medarbejderne nu skal gøre, i stedet for at de skal læse det her igennem pressen, siger Kristian Guldfeldt.
Forslaget bliver derfor først offentliggjort i den dagsorden, der i løbet af næste uge kommer ud forud for udvalgsmødet den 25. juni.
- Nu er det jo forvaltningen, der skal komme med indstillingen til udvalget ud fra de signaler, vi har givet på mødet i dag (onsdag aften, red.), siger Anders W. Berthelsen.
Socialdemokratiet og Konservative har på forhånd flertal i udvalget, og planen vil derfor formentlig blive vedtaget på næste møde 25. juni. Også selv om det bliver uden rådmandens stemme.
- Det forslag, som flertallet vil fremlægge, det kan jeg ikke bakke op om. Vi er slet ikke enige i præmissen om, at vi skal spare så voldsomt, siger Jane Jegind (V).
TV/2 Fyn har fået oplysningerne af rådmand Jane Jegind (V), som er modstander af det sparekatalog, som Socialdemokratiet og Konservative er enige om.
Millionbesparelse på biblioteksområdet
I alt er der lagt op til en besparelse på 79 millioner kroner årligt i By- og Kulturforvaltningen. Heraf skal der spares tre millioner kroner på biblioteksområdet.
Sådan kan besparelsen på tre millioner kroner ramme bibliotekerne
Socialdemokratiet og Konservative foreslår en årlig besparelse på tre millionerne kroner på bibliotekerne i Odense Kommune. Ifølge en konsekvensvurdering fra By- og Kulturforvaltningen vil besparelsen få følgende konsekvenser:
Reduktion af åbningstider i form af lukkedage og kortere åbningstid i Hovedbiblioteket/Borgernes Hus 10-18.
Reduktion i søndagsåben i Hovedbiblioteket/Borgernes Hus.
Størstedelen af aftenaktiviteter indstilles. Lokaleudlejning, studiefaciliteter til studerende lukkes.
Hovedparten af aftenarrangementer indstilles.
Diverse udadrettede aktiviteter stoppes.
Lokalbibliotekerne lukker i juli måned/skolernes sommerferie. Kun Hovedbiblioteket holdes åbent i sommerperioden.
Søndagslukning i lokalbibliotekerne.
”Gule timer” nedlægges i den selvbetjente åbningstid.
”Biblioteker Kommer” service til de hjemmeboende ældre ophører.
Betjening af plejecentre indstilles.
Udadgående betjening til daginstitutioner og dagplejere indstilles.
Planlagte og igangsatte samarbejde med skolerne omkring fælles læseindsats ”læselyst” med skolerne/BUF indstilles.
Betjening af udsatte målgrupper (”ghettoindsatser” i Vollsmose) indstilles.
Kontantløs betaling i Borgerservice og Bibliotek.
Men den besparelse kan få store konsekvenser for Odense Centralbiblioteks fremtid. Det fremgår af rapporten.
- Med en gennemførelse af en besparelse på den kommunale ramme på tre millioner kroner, er det vurderingen, at Odenses status som centralbibliotek kan komme i fare, vurderer embedsfolkene i rapporten.
Risikerer at miste offentligt tilskud
Som centralbibliotek følger et årligt tilskud på mellem seks og syv millioner kroner. Men tilskuddet forudsætter, at kommunen lever op til en minimumsstandard i den kommunale finansiering. Og det kan blive svært, hvis besparelserne gennemføres, vurderes det i rapporten.
Odenseanere frygter millionbesparelser:
- Det er hul i hovedet
By- og Kulturforvaltningen i Odense skal finde 79 millioner kroner årligt, og det ser ud til at gå ud over steder som friluftsbadet og Odense Zoo. Det skaber bestemt ikke begejstring hos odenseanerne.
Odense Zoo og friluftsbadet er nogle af de kulturtilbud, der ser ud til at blive hårdt ramt af By- og Kulturforvaltningens spareplan.
Sådan ser det i hvert fald ud, når man kigger på forvaltningens gyseroplæg, hvor der bliver lagt op til drastiske forringelser på byliv, kultur og vedligehold.
“Det er enormt ærgerligt for os, at det er hele tilskuddet, der ryger på en gang. Det er meget svært for os at komme over. ”
- Det er ærgerligt, men man skal jo spare nogle steder, og det er måske et af de steder, hvor det er bedst at spare frem for hos sundhedsvæsenet eller skolevæsenet, lyder det fra en flittig kulturbruger og studerende i Odense Karen Houberg-Lund.
Også Jakob Jensen, der er selvstændig og bor i Odense, mener, at besparelserne på kulturtilbuddene i Odense er ærgerlige. Han har dog en helt klar holdning til, hvor han synes, at man i stedet skulle spare.
- Det er hul i hovedet. Jeg tror, at vi har brug for alle de kulturelle tiltag. Jeg tænker, der er så meget andet, som man kunne spare på. Nu vil jeg ikke nævne letbanen, men den har generet os længe og måske, det har kammet lidt over økonomisk der, siger han til TV 2/Fyn.
Odenses By- og kulturudvalg skal tage stilling til besparelserne på tirsdag, men beløbet ligger fast. Udvalget SKAL spare 79 millioner kroner årligt. Det er en bunden opgave fra økonomiudvalget.
Hele spareforslaget kan læses her:
By- og kulturforvaltningens forslag til besparelser for 79 millioner kroner. — PDF, 0,53 MB
Spareforslaget er en del af by- og kulturudvalgets dagsorden for deres møde 4. juni, der kan læses i sin helhed her.
- Det er katastrofalt
Indtil nu har Odense Zoo fået syv millioner kroner om året i anlægstilskud fra Odense Kommune - men knap seks af de millioner vil de ifølge det fremlagte sparekatalog ikke modtage fra 2021.
“Det er hul i hovedet. Jeg tror, at vi har brug for alle de kulturelle tiltag. Jeg tænker, der er så meget andet, som man kunne spare på.”
- Det er jo ganske katastrofalt for os, siger Bjarne Klausen, der er direktør i Odense Zoo, og fortsætter:
- Det er enormt ærgerligt for os, at det er hele tilskuddet, der ryger på en gang. Det er meget svært for os at komme over.
Haven vil fortsat modtage et årligt driftstilskud på cirka 2,8 millioner, men de vil altså ikke længere få penge til at etablere og udvikle havens mange faciliteter.
Penge, der blandt andet har været brugt til at opføre parkens nyeste attraktion, Bøgetoppen og et kommende nyt anlæg til søløverne.
- Det har haft en kæmpe betydning for os i gennem alle årene, fordi vi har kunnet udvikle os på en måde, som har gjort, at vi har kunnet fastholde og udvikle vores besøgstal, som vi har. Altså for nyligt har vi jo lige åbnet Bøgetoppen, og det er jo blandt andet penge fra Odense Kommune, der har gjort, at vi kunne det. Og vi er i fuld gang med at forbedre faciliteterne for vores søløver, som åbner lige før sommerferien, og det er udelukkende tilskuddet fra Odense Kommune, der har gjort det muligt, fortæller Bjarne Klausen.
Manglende lokal opbakning
Ifølge direktøren kommer det ikke kun til at have betydning for fremtidige udvidelser og vedligeholdelse af Odense Zoo, men det kommer også til at få betydning, når attraktionen skal søge penge af andre.
- Når vi søger store penge fra store fonde, så er det vigtigste og det første, som de spørger om: Hvordan er den lokale opbakning? Og der har vi altid kunnet sige, at den er jo helt fantastisk. Det bliver så svære i fremtiden, fortæller Bjarne Klausen.
- Det årlige centralbibliotekstilskud udgør mellem seks og syv millioner kroner afhængigt af OBB (Odense Biblioteker og Borgerservice, red.) udlånsaktiviteter til resten af Fyn og det øvrige Danmark.
- I den forbindelse kan en yderligere kommunal beskæring af OBB’s driftsgrundlag bringe Odense som centralbibliotekskommune i fare. Odense Kommune har tidligere fået en ”anmærkning” for at have et grundtilskudsmæssigt lavt niveau, fremgår det.
To centralbiblioteker i Syddanmark
I Region Syddanmark er der, udover centralbiblioteket i Odense, også et centralbibliotek i Vejle. Det er den eneste region, hvor der er to centralbiblioteker. Det skyldes blandt andet infrastruktur samt Odenses status som universitetsby.
Men en konsekvens af spareplanen kan blive, at Odense i fremtiden ikke vil have et centralbibliotek.
- Denne status risikerer at falde væk og alene tilfalde Vejle, hvis Odense ikke lever op til en ”minimumsstandard” i den kommunale finansiering, står der i rapporten.
I 2019 er udgiften til bibliotekerne i Odense Kommune 370 kroner per indbygger. Det rækker til en 79. plads ud af landets 98 kommuner. Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Udover centralbibliotekerne i Odense og Vejle er der centralbiblioteker i Aalborg, Herning, Roskilde og Gentofte.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.