Sygefraværet stiger i ældreplejen: Odense Kommune beder om hjælp
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sygefraværet blandt de ansatte i ældreplejen i Odense Kommune stiger. Derfor har kommunen nu søgt 1,36 millioner kroner i en pulje til at nedbringe antallet af sygedage.
Sygefraværet blandt de ansatte i ældreplejen i Odense Kommune går den forkerte vej. Efter at sygefraværet i en årrække har været faldende, er udviklingen nu vendt igen.
I 2019 var sygefraværet blandt de ansatte i ældreplejen 16,4 dage. Et stykke over kommunens egne måltal på området, som er på 12,2 dage.
Rejsehold skal sygefravær til livs
- Det er en kæmpe gave
Et nyt tiltag fra Beskæftigelsesministeriet skal nedbringe sygefraværet i regionerne. På OUH har afdelingssygeplejerske Camilla Lund Hansen allerede selv taget hånd om problemet.
Et højt sygefravær og kollegaer, der må løbe stærkt, er hverdagen på mange offentlige arbejdspladser.
Sidste år var det gennemsnitlige sygefravær i regionerne således 13,1 dage pr. fuldtidsansat, mens tallet for kommunerne var 12 dage pr. fuldtidsansat.
Og det skal der sættes en stopper for, mener beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
- Vi må se i øjnene, at højt sygefravær stadig er en udfordring på mange offentlige arbejdspladser. Og vi skal forebygge, at man bliver syg som følge af arbejdet. Det er der bred enighed om. Derfor vil vi iværksætte en række initiativer, som kan være med til at forebygge det, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.
Derfor vil ministeren nu sende et rejsehold bestående af 12 konsulenter ud til de offentlige arbejdspladser, der skal hjælpe med at få det gode arbejdsliv tilbage.
OUH har knækket koden
Neurologisk Afdeling N2 på Odense Universitetshospital er et godt eksempel på den udvikling, som rejseholdet gerne vil opnå.
Her kender de alt for godt til travlhed og huller i vagtplanen.
Da sygeplejerske Camilla Lund Hansen trådte til som leder af afdelingen i 2014, havde de svært ved at tiltrække nye sygeplejersker, og der var mange sygedage blandt de ansatte. På en enkelt måned kunne de have helt op til 31 sygedage.
- Der var rigtig meget uro, og jeg brugte en stor del af min ledelsestid på at dække vagter på grund af sygdom, husker Camilla Lund Hansen.
Særligt for afdelingen er, at der er mange krævende patienter med blandt andet hjerneskader og alvorlige nervesygdomme, og det stiller store krav til medarbejderne.
Derfor besluttede Camilla Lund Hansen selv at sætte hårdt ind på introduktionen af nye medarbejdere, så de blev klædt bedre på til at håndtere de daglige udfordringer.
Der blev også sat fokus på at begå sig i et miljø med vold og trusler. Og det er arbejdet med at lokalisere særlige udfordringer som disse, Camilla Lund Hansen mener, rejseholdet kan hjælpe andre med.
- Det er en kæmpe gave. Sygefravær er en meget kompleks størrelse, og det kan være rigtig svært at identificere, hvad det er i ens arbejdsmiljø, som er årsagen til et forhøjet sygefravær. Så det her er en rigtig stor hjælp
Hjælp til selvhjælp
Det nye rejsehold er et gratis tilbud til offentlige arbejdspladser, der ønsker at nedbringe sygefraværet. Rejseholdet har særligt fokus på arbejdsmiljøet i hverdagen.
Hjælpen kan for eksempel gå til et plejehjem, der er udfordret af mange forflytninger af beboere.
Holdet begynder med at kortlægge arbejdspladsens sygefravær. Derefter bliver der kigget på, hvilke politikker og retningslinjer arbejdspladsen har i forhold til sygefravær og trivsel, og siden bliver både den fysiske og psykiske trivsel set efter i sømmene.
Undervejs kommer rejseholdet med råd til, hvad man kan gøre anderledes fremover.
Udover vejledning får arbejdspladserne mulighed for at tilgå hjemmesiden sygefravær.dk, hvor de kan finde redskaber til at forebygge og håndtere sygefravær blandt medarbejdere.
Oprettelsen af det nye rejsehold udspringer af den tidligere VLAK-regerings aftale med KL og Danske Regioner fra januar sidste år, som med initiativer for i alt 145 mio. kroner skulle nedbringe sygefraværet i det offentlige.
Stort fald i sygefravær
I dag er sygefraværet på Neurologisk Afdeling N2 nede på 1,3 procent mod 6,5 procent i 2014. Det svarer til at have to ekstra sygeplejersker ansat på fuld tid, og det er noget, som kan mærkes på afdelingen.
- Vi har ikke længere rekrutteringsproblemer, og vi får uopfordrede ansøgninger fra sygeplejersker, som gerne vil arbejde her. Det har rigtig stor betydning, at vi hele tiden er sikre på, at vi er de sygeplejersker, vi skal være, siger Camilla Lund Hansen.
På trods af den positive udvikling, mener hun dog fortsat, at de kan blive endnu bedre.
- Vi er ikke færdige, og jeg tror ikke på, at vi nogensinde bliver færdige. Men vi er et rigtig godt stykke vej, understreger Camilla Lund Hansen.
Udviklingen ærgrer kommunens ældre- og handicaprådmand.
- Jeg er utrolig ked af den situation, vores ansatte er i. Det er en ond spiral, og den skal vi have brudt, siger Søren Windell (K), ældre- og handicaprådmand i Odense Kommune.
En organisation, hvor der er skåret helt ind til benet
Men tallene kommer ikke som den store overraskelse for Søren Windell.
- Det er en organisation, der er utrolig hårdt presset, og en organisation, hvor der er skåret helt ind til benet, siger han.
For at vende den negative udvikling og nedbringe sygefraværet vil Ældre- og handicapforvaltningen sammen med Beskæftigelses- og socialforvaltningen søge en pulje, som støtter kommunale tiltag, der skal nedbringe sygefraværet i ældreplejen.
Millioner skal spares på børn og ældre: Venstre vil genåbne budgettet
Rådmand Jane Jegind opfordrer borgmester Peter Rahbæk Juel til at genåbne næste års budget i Odense.
Det er i Odense Kommune igen nødvendigt at iværksætte spareplaner, der rammer børn, unge og ældre.
Af to politiske dagsordner fremgår det, at der skal spares 43 millioner kroner på børn- og ungeområdet, mens der skal findes 17 millioner kroner - svarende til 60 stillinger - på ældre- og handicapområdet. Venstre i Odense mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) skal genåbne budgettet for 2019.
“Vi synes ikke, det er i orden, at vi skal ud og skære på vores børn og vores svageste ældre. Det er bare ikke i orden. Det er en ommer ”
- Vi synes ikke, det er i orden, at vi skal ud og skære på vores børn og vores svageste ældre. Det er bare ikke i orden. Det er en ommer. Det kan vi gøre bedre, hvis vi sætter os sammen, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) til TV 2/Fyn.
Opdatering
- Derfor vil vi gerne opfordre borgmesteren til at indkalde til forligspartismøde. Vi sætter os ned og får kigget på det, sådan vi sikrer, at vores børn kan få en ordentlig børnehave, og at vi ikke skal ud og lukke skoler, og at vi ikke skal ud og fyre lærere, lyder det fra Jane Jegind, som sidst på eftermiddagen tirsdag sendte et brev til Peter Rahbæk Juel. (Læs brevet underneden)
I brevet skriver Jane Jegind blandt andet, at Venstre forslår, at det samlede byråd tager ansvar, "[...] så det ikke er byens mindste, udsatte børn og skolesøgende, der skal betale. Ligesom vi foreslår, at finde de resterende 6,7 mio kr til at fastholde den fulde klippekortsordning for de svageste ældre.
Borgmester forsvarer skattestigning
I et interview på TV 2/Fyn søndag aften beklagede borgmesteren, at det nu igen er nødvendigt at iværksætte spareplaner, der rammer børn, unge og ældre.
Peter Rahbæk Juel forsvarede dog samtidig skattestigningen på 0,8 procentpoint.
- Vi har fået 240 millioner kroner ind på skattestigningen i år, og der skal spares 44 milioner kroner, så det står sådan set 5-1 til velfærden, lød det fra Peter Rahbæk Juel på TV 2/Fyn søndag aften.
“Vi har fået 240 millioner kroner ind på skattestigningen i år, og der skal spares 44 milioner kroner, så det står sådan set 5-1 til velfærden”
Søndag forklarede Peter Rahbæk Juel desuden, at han først blev bekendt med omfanget af millionbesparelserne blandt ældre, børn og unge, da dagordnerne blev offentliggjort 7. november.
Sparer på kernevelfærd
Venstre står fortsat ved forliget, der blev indgået om Odenses budget for 2019.
Jane Jegind håber dog, at borgmesteren vil være med til at kigge på, om der er andre områder end kernevelfærden i Odense, der kan spares på, og partiet vil til eventuelle drøftelser medbringe konkrete bud på, hvor pengene ellers kan findes.
Det er nu op til Peter Rahbæk Juel, om der igen skal kigges på fordelingen af penge i Odense Kommune.
Jane Jeginds brev til Peter Rahbæk Juel
Sidst på eftermiddagen tirsdag sendte Jane Jegind nedenstående brev til Peter Rahbæk Juel:
Kære Peter
Vi ser ind i en opgave især i BUF og delvist i ÆHF, som vi i Venstre mener, vi sammen kan gøre bedre. Der er behov for stabilitet og sikkerhed. Vores oplæg er et forslag - det forudsætter enighed fra budgetpartierne og dermed at byrådet kan blive enige. Men vi vil gerne drøfte med det øvrige byråd om vi ikke kan gøre det lidt bedre.
Derfor anmoder Venstre borgmesteren om at indkalde til budgetforligsmøde om situationen, hvor Venstre gerne vil bidrage med et oplæg til de øvrige partier i byrådet til, hvordan pengene kan findes, børnene friholdes og klippekortet til vores svageste ældre kan bevares.
Vi foreslår, at et samlet byråd tager ansvar for børn- og ungeområdets økonomiske behov på 45 mio kr., så det ikke er byens mindste, udsatte børn og skolesøgende, der skal betale. Ligesom vi foreslår, at finde de resterende 6,7 mio kr til at fastholde den fulde klippekortsordning for de svageste ældre.
Vi foreslår samtidig, at børn- og ungeforvaltningen fremadrettet månedligt skal give en økonomisk redegørelse for børn- og ungeudvalget, så det sikres, at der rettes op i tide på økonomiske udfordringen inden de vokser sig så store, at det giver udfordringer, som dem, vi nu står med.
Vi vil gerne til budgetforligspartierne komme med et oplæg, som vi gerne vil drøfte med byrådets øvrige partier, som med sikkerhed også har gode forslag vi sammen kan drøfte. Vi foreslår, at pengene findes på følgende måde, så kernevelfærdsområderne friholdes mest muligt:
Public Affairs indsats i BMF nedlægges
1,5 mio kr
International community reduktion BMF
1,0 mio kr
Modernisering- og effektiviseringsprogram BUF
6,6 mio kr
Effektivisering af arbejdsgange i BUF
4,0 mio kr
Direktør og chefgruppepulje BUF
1,0 mio kr
Administration/direktørpulje BKF
1,0 mio kr
Administration/direktørpulje BSF
1,0 mio kr
Administration/direktørpulje ÆHF
1,0 mio kr
Flytning af specialbørnehaver fra Familie &
Velfærd til Dagtilbud
5,0 mio kr
Mindre bureaukrati i.f.b.m. lærer- og elevplaner
0,7 mio kr
Reduktion af “tal-ordentlig” kampagne
0,5 mio kr
Bortfald af forhåndstildeling institutioner Vollsmose
0,7 mio kr
Fællesfinansiering sygefravær institutionerne BUF
1,2 mio kr
Central vikarpulje til langtidssygdom skolerne
1,0 mio kr
Tilpasning af budget for 10ende klasser
0,9 mio kr.
Normalisering af skoledagens længde Vollsmose
1,5 mio kr.
Reduktion af ledelse BUF
2,0 mio kr
Omlægning af lån vedr tandregulering
2,0 mio kr (4 år gns)
Barnets første 1000 dage, færre nye tiltag
2,0 mio kr
Nedjustering af budget i Organisation og
kompetenceudvikling i BMF
3,0 mio kr
Transformation & Strategi i BMF reduktion
6,0 mio kr
Midlertidigt stop for opsparing til letbanen etape 2 5,0 mio kr
Eventyrløbet personaledeltagelse
1,0 mio kr
Konkurrenceudsætte rengøringsområdet*
2,5 mio kr
Total
52,1 mio kr.
* dog først effekt i 2020, hvorfor der foreslås taget 2,5 mio kr af kassen i 2019
Venlig hilsen
Jane Jegind
By- og kulturrådmand
Odense Kommune
By- og kulturforvaltningen
I alt er der søgt om 1,36 millioner kroner til et projekt, der skal løbe fra 1. april til slutningen af 2021.
En belastning for både borgere og ansatte
- Det er da en daglig belastning for de ansatte, at de ikke ved, om deres kolleger er der, og det er det også for borgerne, der oplever, at der kommer flere vikarer. Der er ingen vindere i det her, lyder det fra Søren Windell.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Han peger på, at én af årsagerne til det øgede sygefravær er, at der er gået mange opgaver fra regionerne til kommunerne, uden der er fulgt midler med.
- Det er fint med en pulje, vi kan søge i nu og her, men på lang sigt skal der flere ressourcer til, siger Søren Windell.
Fynsk plejepersonale har landets laveste sygefravær
Der kunne ansættes omkring 420 ekstra SOSU-assistenter i kommunerne, hvis de fik sygefraværet ned på samme niveau som på Fyn, viser analyse.
Hvis alle landets øvrige kommuner havde lige så lavt sygefravær blandt plejepersonalet som de fynske kommuner, kunne der spares 175 millioner kroner om året.
Sådan lyder konklusionen fra den liberale tænketank Cepos. Det skriver DK Økonomi.
- Hvis det er muligt at reducere det kommunale sygefravær for hele landet til det gennemsnitlige niveau for Fyn, kan kommunerne høste en økonomisk gevinst på godt 175 millioner kroner årligt, svarende til, at de kunne ansætte godt 420 ekstra SOSU-assistenter årligt, lyder analysen fra Cepos.
Sådan har Fyn fået sygefraværet ned
Ifølge Odense Kommune er forklaringen på det lave sygefravær på Fyn en mangeårig indsats.
- Vi har enormt meget fokus på tydeligheden i ledelsen. Det er en prioritering hos vores ledere, at de har fokus på sygefraværet, siger Gitte Østergaard, der er direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense.
På Fyn ligger sygefraværet blandt det kommunale plejepersonale på 13,4 dage, hvilket er markant under kommunerne i Nordsjælland, der har landets højeste sygefravær med 17,5 dage.
I 2010 havde både Bornholm og Vestjylland et lavere sygefravær end Fyn.
Ny strategi for at bringe sygefravær ned
Hvis Odense Kommune får del i Finansministeriets pulje til få sygefraværet ned igen, skal der laves en analyse af typen af sygefravær.
Sideløbende med det skal der laves en strategi for at forebygge og afkorte sygefraværet.
Både ledere og medarbejdere vil blive indraget i den strategi, som blandt andet kommer til at indeholde måltal for at nedbringe sygefraværet.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.