17. jan. 2020 kl. 15:40
Mads Ingeman

Tyvstart i Vollsmose: Sammenlægning af skoler begynder om få uger

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Et nyt forslag vil tage hul på skolesammenlægningen i Vollsmose allerede til marts.

Planerne om en sammenlægning af Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen i Vollsmose tager nu for alvor fart. Allerede til marts skal alle nye skolebørn i Vollsmose samles på én skole.

“Jeg synes, at der skal ske noget for børnene i Vollsmose”

— Susanne Crawley, rådmand

Det foreslår Børn- og Ungeforvaltningen.

Læs også: Rådmand vil lukke Vollsmose-skole: 750 elever skal samles på én adresse
Gå tilbage Del
20. aug. 2019 kl. 17:08

Rådmand vil lukke Vollsmose-skole: 750 elever skal samles på én adresse

Morten Grundhold

Rådmand Susanne Crawley Larsen vil lukke den ene af to skoler i Vollsmose og samle eleverne på samme adresse. Sammenlægningen skal forbedre integrationen.

I et forsøg på at forbedre integrationen i Vollsmose vil den radikale rådmand Susanne Crawley Larsen lukke H. C. Andersen Skolen.

De 305 elever fra H. C. Andersen Skolen skal flyttes over på Abildgårdskolen, så de i alt 750 elever i Vollsmose samles på én og samme adresse.

Salem Said er bestyrelsesformand på H. C. Andersen skolen. Han er skeptisk overfor forslaget.

- Det er en dårlig idé. Det giver ikke nogen mening med 700 elever på én skole. Der kommer til at være næsten 30 elever i hver klasse. Jeg tror, det bliver stramt, siger Salem Said, der er bestyrelsesformand på H. C. Andersen Skolen.

Rådmandens forslag kom bag på skolens ledelse og personale.

- Vi har en rigtig god bygning og et godt personale. Eleverne og forældrene er meget tilfredse med skolen, tilføjer Salem Said.

Andre partier er lydhøre

H. C. Andersen Skolen har dog været udfordret på det faglige niveau. En aktindsigt til TV 2/Fyn viser, at skolen har været under skærpet tilsyn de sidste fire år.

Det skyldes blandt andet, at 9. klasses karaktergennemsnit på 4,7 ligger markant under landsgennemsnittet på 7,3.

Hos flere af de øvrige partier i Børn- og Ungeudvalget er man åben for at diskutere forslaget.

- Vi synes, det giver god mening at samle kræfterne ét sted. Der kommer en periode, hvor Vollsmose er under ombygning, og hvor en del børn kommer til at flytte væk fra området, så der vil være ledig kapacitet. Derfor synes vi, det giver god mening at have fokus på, hvordan vi skaber en god ny skole for de børn, der skal bo og forhåbentlig klare sig bedre i Vollsmose, siger Tim Vermund (S).

Også Venstre ser positivt på forslaget.

- Idéen er sådan set ikke helt umulig, for hvis der er faldende børnetal i Vollsmose, så vil det give god mening, at man sammensætter børnene på én skole, siger Mark Grossmann (V), der er næstformand i Børn- og Ungeudvalget i Odense.

Han påpeger dog, at man i Venstre vil have klarhed på, om forvaltningens tal holder vand, før man bakker op om at lukke skolen.

- Det skal virke den her gang. Vi har talt rigtig meget om Vollsmose i mange år. Nogle er for forandring, og nogle vil gerne beholde det, som det altid har været. Hver gang vi gør noget i Vollsmose nu, så skal det virke, siger Mark Grossmann.

Når de kommende skolebørn i Vollsmose til marts starter i forårs-SFO skal de alle gå på Abildgårdskolen, selvom de måske tidligere har hørt til H.C. Andersen Skolens distrikt.

- Jeg synes, at vi har været meget tålmodige som politikere og som samfund. Jeg synes, at der skal ske noget for børnene i Vollsmose, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley (R) til TV 2/Fyn.

Dermed kommer førskoleeleverne til at tyvstarte den skolesammenlægning, der blev luftet som et forslag for bare et halvt år siden af Susanne Crawley.

Resten af eleverne på H.C. Andersen Skolen forventes først at flytte til Abildgårdskolen til august 2021.

Læs også: Trods få kilometers afstand: Fraværsprocent varierer voldsomt fra skole til skole
Gå tilbage Del
11. jun. 2019 kl. 16:45

Trods få kilometers afstand: Fraværsprocent varierer voldsomt fra skole til skole

Morten Grundholm

Antallet af elever med mere end ti procent fravær i Odenses folkeskoler afhænger af, hvor i kommunen eleven bor.

Otteårige Alma fra Odense tager skoletasken på ryggen for at nå i skole, inden klokken ringer ind til matematik. Om hun rent faktisk kommer i skole afhænger af, hvor hendes skole ligger i Odense.

Går Alma på Rosengårdskolen, H.C. Andersen Skolen eller Abildgårdskolen har hun og op mod 26 procent af hendes klassekammerater mere end 20 dages fravær om året. Det svarer til, at Alma misser mere end ti procent af årets skoledage.

Odense Kommune
I kortet kan du se, hvor mange elever med mere end ti procent fravær, hver enkelt folkeskole i Odense Kommune har.

Alma er fiktiv, men det er tallene ikke. De er netop blevet offentliggjort af Odense Kommunes velfærds-taskforce, der på Økonomiudvalgets opfordring har identificeret kommunens største udfordringer.

Ét af problemerne er uligheden mellem kommunens bydele.

Fravær afhængig af geografi

På Abildgårdskolen i Vollsmose har 18 procent af skoleleder Allan Feldskous 426 elever mere end 20 dages fravær om året.

- Vi skal ind og lave en forebyggende indsats, og vi skal have fat i det så tidligt som overhovedet muligt, sådan at vi kan få bremset et eventuelt dårligt fremmøde i folkeskolen, fortæller han til TV 2/Fyn.

Kun 6,5 kilometer fra skolen på Gillestedvej i Odense NØ ligger Søhusskolen, der har et af kommunens laveste fraværsprocenter. Her misser ni procent af eleverne mere end 20 skoledage om året.

På Abildgårdskolen har antallet af elever med mere end ti procent fravær i mange år været højere end landsgennemsnittet. Sidste skoleår lå den på 24 procent. I år er den faldet til 18, men Abildgårdskolens skoleleder er stadig bevidst om, at endnu færre af hans elever skal misse skoledage.

- Vi har lavet en særlig fokuseret indsats på at nedbringe fraværet blandt eleverne. Vi har kommunikeret meget tydeligt ud til forældrene, at det også er deres - og faktisk primært deres - ansvar, at børnene kommer i skole hver dag. Så gør vi endvidere det, at vi sender sms-beskeder til forældrene, når deres barn har mere end otte procents fravær. Så vi prøver at fange det på et meget tidligt tidspunkt, hvis vi kan se, at der er børn med for højt fravær, fortæller Allan Feldskou.

Odenses største udfordringer

Tirsdag præsenterede taskforce-gruppen seks punkter, den ser som Odense Kommunes største fremtidige udfordringer.

De seks medlemmer i taskforcen peger blandt andet på uligheden og forskellen mellem kommunens bydele som et problem for kommunen - det ses blandt andet i folkeskolernes fraværsprocenter, antallet af huller i skoleelevernes tænder og forskel i eksamensresultater.

I faktaboksen herunder kan du se, hvilke seks punkter der ifølge taskforcen truer Odense Kommunes velfærd.

Om 14 dage præsenteres kommunens politikere for taskforcens løsningsforslag til de seks udfordringer.

Velfærdsudfordringer i Odense

1) I 2029 vil der være 2.800 flere små børn og 4.000 flere ældre i Odense end i dag.

 

2) Det er blevet sværere at rekruttere sygeplejersker og sosu'er. Ifølge taskforcen bliver det ikke nemmere i fremtiden.

 

3) For mange unge risikerer at leve et isoleret liv i fremtiden. 

 

4) Blandt landets seks største byer har Odense flest borgere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde.

 

5) Uligheden i Odense er stor og afhængig af, om man bor i nord, syd, øst eller vest.

 

6) Tilliden til velfærdssamfundet er presset, og flere end hver anden dansker over 40 år frygter, at der ikke er tilstrækkeligt hjælp, når de bliver gamle.

- Vi har jo en plan om at lægge de to skoler i Vollsmose sammen. Det her gør, at der er nogle børn, som ikke først når at starte på én skole og så året efter skal skifte over på en anden skole. Så det er også for at spare et skoleskifte, siger Susanne Crawley.

Børnenes tarv

Forslaget om at sammenlægge de to skoler kommer efter, at der har være elevnedgang i området. Prognoser forudser at elevtallet på Abildgårdskolen vil falde med 165 elever og med 91 på H.C. Andersen Skolen frem mod 2025.

Når alle elever er samlet på Abildgårdskolen vil der gå 750 elever.

- Det er gået for langsomt i mange år. Børnene i Vollsmose fortjener at blive lige så dygtige til at læse som i resten af byen. De fortjener, at der er en opmærksomhed på dem, som der ikke har været tidligere. Og derfor skal det her starte nu, lige så hurtigt som vi kan, siger Susanne Crawley

Når de to skoler ikke bliver helt sammenlagt allerede i år skyldes det, at Abildgårdskolen har brug for mere tid til at gøre klar til modtagelse af de nye elever fra H.C. Andersen Skolen. Både de fysiske rammer og processen for sammenlægningen skal planlægges grundigt for alle elever kan samles på Abildgårdskolen.

Læs også: Den store Vollsmose-plan: Nu tages første spadestik til bygade
Gå tilbage Del
22. okt. 2019 kl. 12:10

Den store Vollsmose-plan: Nu tages første spadestik til bygade

Ole Holbech

En bygade er en del af Infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose. Det første spadestik til gaden tages tirsdag, og om et år skal det være muligt at køre på den nye vej.

I dag er det ikke muligt at køre i bil igennem Odense-bydelen Vollsmose, som er omkranset af fire firsporede veje.

Men nu skal bydelen, som nogle af beboerne kalder firkanten, brydes op, så biler fra næste år kan passere gennem området. Tirsdag tages det første spadestik, og det får en blandt modtagelse blandt beboere i området.

- Princippet i at få åbnet firkanten op og få lidt trafik ind igennem kan jeg godt se det fornuftige i. Også at få opgraderet nogle af vores veje og stier med mere belysning. Så det er positivt, men det er også lidt ambivalent at få trafik så tæt på, når vores børn skal i skole, siger Thomas Skov Jensen, der er beboer i Lærkeparken i Vollsmose.

Han synes, det er fornuftigt, at man åbner mere op, men​ han er også bekymret for, hvordan ny trafik vil påvirke området.

- Der er jo nogen, som ikke kører så pænt. Det kan blive lidt motorvej for knallerter især og andre, der ikke kører så pænt, siger han.  ​

Godt med forandringer

Bjarne Andersen, der er afdelingsformand for Fyrreparken i Vollsmose, er glad for, at der sker noget i området.

- Når det er sagt, vil jeg sige, at der skal ske nogle forandringer. Samtidig bliver der også gjort klar til letbanen, hvis den skulle komme dertil, siger han.

Han har boet i området i 18 år og håber, at letbanen og de nye veje vil kunne lokke investorer til og skabe grobund for positive forandringer. For det har, fortæller han, til tider været lidt kaotisk, når der tidligere har været nye tiltag for udvikling i området.

Bygaden, der ifølge planen skal åbne for trafik næste år er et delprojekt i Infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose. Bag planen står Odense Kommune og boligorganisationerne FAB og Civica.

- Vi kan godt slippe af sted med at starte forårs-SFO'en nu i marts og 0.-klasserne til august, men den store skolesammenlægning kræver noget mere planlægning, siger rådmanden.

Den nye tidsplan for sammenlægningen af de to skoler skal behandles af Børn- og Ungeudvalget på tirsdag og efterfølgende også af Odense Byråd.

22. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie
Pernille Gram

Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid

LYT
Del
Link
kopieret!

Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.

Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.

Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?

Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.

- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.

Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.

Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.

- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.

En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.

Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.

Svært at handle bæredygtigt

- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.

- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.

For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.

- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.

22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn
Kristian Wraae

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Læs også: Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
Gå tilbage Del
10. dec. 2024 kl. 6:00

Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer

Kristian Wraae

De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.

Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.

Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.

- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.

Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.

Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.

 - Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.

 En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.

 - Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.

Rotterekord alle steder

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.

I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.

- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.

Fem fede dyr - og et nyt besøg

Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.

Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.

Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.

- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.

Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Læs også: Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Gå tilbage Del
6. okt. 2024 kl. 13:56

Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre

Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.

Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.

Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.

Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.

Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale. 

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Læs også: Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
Gå tilbage Del
19. nov. 2024 kl. 20:48

Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig

Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.

Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.

Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.

Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren

  • Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte. 

  • Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.

  • Skru metalriste i gulvafløb fast

  • Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter

  • Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen

  • Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.

Listen er fra Videncenteret Bolius.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

Fyns Politi er også behjælpelige med et råd.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her