Ukrainerloven skaber travlhed hos borgerservice:
- Det er nøglen til en almindelig hverdag i Danmark
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Med den nye særlov, der trådte i kraft torsdag morgen, er det muligt for ukrainske flygtninge af blive en aktiv del af det danske samfund. På Borgerservice i Odense forudser man travlhed i den kommende tid.
En historisk særlov, der skal hjælpe ukrainske flygtninge med at blive en del af det danske samfund, trådte torsdag morgen i kraft - blot et døgn efter loven blev vedtaget af Folketinget.
Særlov glæder ukrainske Daria:
- Det er vigtigt for os at arbejde
Regeringen vedtog onsdag aften en særlov for de ukrainske flygtninge, der nu lettere kan få arbejde og bopæl i Danmark. Det glæder familien Sevrilukova, der lige nu bor på Korinth Kro.
På Korinth Kro bor den 16 mand store Sevrilukova-familie, der sent den 2. marts ankom til Fyn på flugt fra et krigsramt Ukraine.
Nu to uger senere har mor Liudmyla og to af døtrene Anastasiia og Daria spredt ansøgningsskemaer ud foran sig på bordet, klar til at sende en ansøgning om asyl.
Onsdag blev den ventede særlov for de ukrainske flygtninge nemlig vedtaget, og det bringer smilene frem på Korinth Kro.
- Det er en fantastisk mulighed for mig og min familie. For at være helt ærlig, har vi drømt om det, siger Anastasiia Sevrilukova.
Midlertidigt hjem
Særloven gør, at de ukrainske flygtninge ikke skal igennem det almindelige asylsystem og i stedet kan få opholdstilladelse med det samme, hurtigere kan finde et sted at bo, gå på arbejde og i skole i det danske samfund.
91 folketingsmedlemmer stemte for, en var imod og otte var hverken for eller imod.
- Jeg tænker, at det er en rigtig god ting, de gør for det ukrainske folk, siger Liudmyla, der allerede tidligere på dagen havde gjort ansøgningen klar, så de kan søge tilladelse om ophold i Danmark hurtigst muligt.
I alt 23 ukrainere fordelt på tre familier bor på kroen, og det er donationer, der gør det muligt for familien Sevrilukova at have et hjem i Korinth lige nu.
- De ved jo godt, at det er en midlertidig foranstaltning. Så det er rart at vide, at de snart er i hus med det (særloven, red.), siger Anne Kyhn, der er frivillig ved Korinth Kro.
Drømmer i Danmark
Særloven gælder i første omgang i to år med mulighed for forlængelse.
- Vi er virkelig glade for det, fordi det er vigtigt for os at arbejde, smiler Daria Sevrilukova.
Både søstrene Daria og Anastasiia og deres mor Liudmyla arbejdede som skolelærere i Ukraine, men i Danmark drømmer de om at gå andre veje.
- Min drøm er at have en familiedrevet kaffebar, siger Anastasiia Sevrilukova og bliver bakket op af sin mor:
- Men vi kan også arbejde alle mulige andre steder. Vi kan arbejde på en gård eller hvor som helst. Men vi ville elske at have vores egen café, siger Liudmyla Sevrilukova.
Selvom de alle er glade for vedtagelsen af særloven og udsigten til at kunne få et arbejde og fast bopæl i Danmark, hænger krigsoplevelserne stadig over dem som en mørk sky.
- En del af familien er stadig i Ukraine, og hver dag får vi nyheder derfra. De er ikke altid gode, og det er hårdt, siger Liudmyla Sevrilukova.
For nu glæder de sig til at kunne få en tid til at indgive ansøgningen om ophold i landet, og så må tiden vise, om de en dag vender tilbage til Ukraine.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke. Jeg forsøger bare at fokusere på den nærmeste fremtid, siger Anastasiia Sevrilukova.
Den såkaldte Ukrainerlov skal sikre opholdstilladelse til ukrainske flygtninge, og dermed bliver det muligt for voksne ukrainere at træde ind på arbejdsmarkedet, mens børn kan få adgang til skoler og dagtilbud i deres respektive kommuner.
Ukrainere, der ikke søger asyl, skal søge opholdstilladelse i Danmark, medmindre man ønsker at være i Danmark med et turistvisum. I Odense foregår det ved Udlændingestyrelsens Borgerservice. På lørdag er der allerede foretaget 194 tidsbestillinger til ekspedition, oplyser Udlændingestyrelsen. Ukrainere, der har modtaget sin opholdstilladelse, kan derefter ved kommunernes borgerservice få tildelt et CPR-nummer.
Netop ved Odense Kommunes borgerservice i Borgernes Hus vil det kunne mærkes i den kommende tid, fortæller Lene Djurhuus, der er leder af Odense Kommune Borgerservice.
- I første omgang betyder særloven, at vi helt konkret skal have registreret de ukrainere, der vælger at tage ophold her i Odense Kommune. De skal have et CPR-nummer, en læge og så skal de selvfølgelig have vejledning, hvis de har børn, der skal i skole eller i daginstitution.
I følge Lene Djurhuus, så baner særloven vejen for, at Ukrainere kan få de samme goder, som danske statsborgere kan, når de har været på besøg i borgerservice.
- Det giver de samme muligheder som for dig og mig, når man har et CPR-nummer. Det betyder, at man kan oprette en bankkonto, man kan få NemID. Man kan altså fungere i det danske samfund. Det er nøglen til en almindelig hverdag i Danmark, fortæller hun.
Se kortet: Så mange ukrainske flygtninge får din kommune
Knap 3.000 ukrainske flygtninge vil indtil videre søge om opholdstilladelse i Danmark. Beregninger viser, hvor mange din fynske kommune kan forvente at modtage.
Flere tusinde ukrainere har allerede krydset grænsen til Danmark, efter de er flygtet fra krigen i deres hjemland, som Rusland har invaderet.
Og onsdag har et bredt flertal i Folketinget vedtaget en særlov for ukrainske flygtninge - kendt som 'ukrainerloven' - der skal suspendere de normale asylregler.
Det skal blandt andet sikre, at ukrainske flygtninge ikke skal igennem det almindelige asylsystem, men i stedet kan søge om opholdstilladelse med det samme.
Ifølge Udlændingestyrelsen har flere end 1.700 ukrainere allerede gjort det siden 24. februar, mens cirka 3.000 ukrainere har bestilt tid til at indgive en ansøgning.
Beregninger fra Udlændingestyrelsen viser nu, hvordan de ukrainske flygtninge skal fordeles ud på landets 98 kommuner.
Den endelige fordelingsmodel er ikke vedtaget, så beregningerne er lavet ud fra den matematiske model, som styrelsen allerede benytter. Fordi man ikke ved, hvor mange opholdstilladelser, der bliver givet, er der lavet beregninger ud fra, at der skal fordeles henholdsvis 5.000, 10.000 og 20.000 ukrainske flygtninge.
Kortet er lavet med udgangspunkt i, at der bliver givet opholdstilladelse til 20.000 ukrainere. Regeringen har tidligere selv meldt ud, at de forventer, der vil komme 20.000 ukrainske flygtninge til landet.
I regeringens aftale med Kommunernes Landsforening (KL) skal fordelingsmodellen dog kigges igennem igen efter en periode på tre måneder, eller når der er givet 10.000 opholdstilladelser. Det sker for at vurdere, om der er behov for justeringer.
Kommune | 5.000 | 10.000 | 20.000 |
---|---|---|---|
Middelfart | 45 | 90 | 179 |
Assens | 52 | 105 | 209 |
Faaborg-Midtfyn | 64 | 128 | 255 |
Kerteminde | 27 | 55 | 110 |
Nyborg | 31 | 62 | 124 |
Odense | 113 | 226 | 452 |
Svendborg | 62 | 125 | 249 |
Nordfyns | 36 | 72 | 144 |
Langeland | 16 | 32 | 65 |
Ærø | 8 | 15 | 31 |
I alt | 454 | 910 | 1.818 |
Borgerservice varetager i forvejen flere opgaver, der skaber travlhed på kontoret i Odense. Skiftet fra NemID til mitID og udstedelse af pas er allerede en fast del af hverdagen. Nu kommer der så en ekstra arbejdsgave, der skal håndteres, men Lene Djurhuus ser optimistisk på situationen, selvom det kommer til at kræve ekstra tid på kontoret.
- Vi kommer nok til at tage nogle lørdage i brug og så håber jeg på lidt velvilje fra mine dygtige medarbejdere, som altid er villige til at give en ekstra skalle, siger hun og fortsætter.
Vi håber på at kunne holde ekstraordinært åbent nogle lørdage, så vi kan få hjulpet de her ukrainere i gang med at blive en del af samfundet her i Danmark.