Den grønne omstilling på Fyn skal ske i samarbejde og på tværs af kommuneskel. Det blev de ti fynske borgmestre enige om, da der fredag blev afholdt grønt topmøde på Lundsgaard Gods ved Kerteminde.

For den grønne omstilling er et fælles ansvar, som det er bedst at samarbejde om, mener Kenneth Muhs (V), der er borgmester i Nyborg Kommune og formand for Erhvervshus Fyn.

- For det første skal vi til - i min verden - at stoppe med at diskutere, hvem er mest grønne. Hvem har ansvaret, for det har vi jo allesammen. Her i dag samles vi omkring verdensmålene og målsætningerne for 2030 og verdensmål 17, siger Kenneth Muhs (V).

Udover de fynske borgmestre deltog repræsentanter fra erhvervslivet, organisationer, forsyningsselskaber og forskere også i mødet, som de fynske kommuner og Erhvervshus Fyn står bag. Blandt deltagerne var også den fynske klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

For vigtigt til at slås om

Netop Dan Jørgensen mener også, at klimaområdet er vigtigt at samarbejde om.

- Vi er politikere, der vil det samme, fordi det er for vigtigt til at slås om det her. Det er for vigtigt til, at der går politik i den. Vi skal trække på samme hammel, vi skal lære af hinanden. Vi skal i samarbejde mellem det lokale, nationale og endda det internationale finde de bedste løsninger, siger Dan Jørgensen til TV 2/Fyn.

En grøn omstilling af Fyn vil dog koste penge, og på fredagens møde blev det ikke præciseret, hvor de penge skal komme fra, eller hvem der skal betale for det. Det bed flere af de fynske borgmestre mærke i.

Efterlyser penge fra staten

- Der er nogle rigtig store investeringer. For eksempel sådan noget som klimasikring af havnen i Faaborg for at undgå højvandshændelser i fremtiden. Det er en investering på et meget stort tocifret millionbeløb - i hvert fald. Det er et af de områder, hvor vi har brug for noget hjælp. Det kan være fra staten, det kan også være fra pensionskasser, men vi er i hvert fald nødt til at diskutere, hvor pengene skal komme fra, mener Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Stavnsager (S).

Den holdning møder opbakning fra borgmesterkollegaen i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S).

- Der er jo sådan et godt princip, at der hvor man pålægger kommunerne opgaver fra statens side af, der skal der også følge penge med. Det har jeg selvfølgelig en forventning om, at det også vil ske i forhold til en klimalov, siger Peter Rahbæk Juel.

Selvom der endnu ikke foreligger en konkret finansiering af de grønne visioner, behøver de fynske dog ikke frygte at stå med regningen selv, forsikrer Dan Jørgensen.

- Der hvor det koster penge, vil det jo nogle gange være private investorer, der skal ind, og der er heldigvis masser af gang i udbygningen af vedvarende energi. Det bliver billigere og billigere at lave, for der er flere og flere, som investerer i det. Andre gange er det klart, der taler vi om store, statslige, nationale indsatser. Der skal kommunerne selvfølgelig også have tilført finansiering. Det er klart, siger ministeren.

Sprøjtemidler, der kun er tilladt indendørs, er fundet uden for gartneriområder i Odense.

Miljøministeren vil derfor indskærpe regler, oplyser miljøministeriet i en pressemeddelelse.

- Det er uacceptabelt, at gartnerierne ikke har styr på deres brug af sprøjtemidler. Reglerne i Miljøstyrelsens vejledning er ikke nye. Det er krav, gartnerierne i forvejen skal leve op til.

- Derfor er det vigtigt, at gartnerierne enten sikrer sig, at deres væksthuse er lukkede eller lader være med at bruge sprøjtemidler, der er ulovlige til udendørs brug, skriver miljøminister Lea Wermelin (S).

Mindre vandløb ramt

Ifølge ministeriet er der gjort fund af sprøjtemidlerne i spildevand fra gartnerier og i mindre vandløb omkring dem i Odense Kommune.

Det kan kun ske, hvis væksthuse - store drivhuse hovedsageligt til kommercielt brug - ikke er ordentligt lukkede eller ikke håndterer deres spildevand eller planteaffald ordentligt.

Allerede i 2015 viste en undersøgelse foretaget af Dansk Gartneri, branchens interesseforening, store mangler og udslip af kvælstof og ulovlige pesticider fra gartnerier, hvoraf der er ganske mange i Odense Kommune.

I 2017 viste en undersøgelse, at problemerne var fortsat.

- Man vælger sommetider ligesom at lukke øjnene for tingene. Arbejdspladser er vigtigere end miljøet. Men det er sgu for dårligt, sagde Kurt Due Johansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odense, til TV 2/Fyn i det år.

Strategi for brug af sprøjtemidler

Problemerne førte til, at et bredt flertal i Folketinget indførte en ny politik på området kaldet "Pesticidstrategi 2017-21".

Tiltaget, som er beskrevet i pressemeddelelsen, lyder på en vejledning gartnerierne og anbefalinger til kommuner om, hvad de skal være opmærksomme på, når de godkender gartnerier.

- Jeg ser meget alvorligt på fund af ulovlige sprøjtemidler i naturen.

- Den brede aftalekreds bag pesticidstrategien vil sikre, at der kommer styr på gartneriernes brug af sprøjtemidler, så dem, der kun er godkendt til indendørs brug, ikke slipper ud i miljøet, skriver Lea Wermelin.

Hun skriver desuden, at hun ser frem til branchens egne forslag til, hvordan problemet kan løses.

Miljøminister Lea Wermelin (S) langede torsdag morgen ud mod gartnerierne i Odense, fordi sprøjtemidler er fundet i spildevandet fra gartnerierne og i mindre vandløb. Hvis ikke gartnerierne retter op på problemet, vil der komme mere kontrol, lover ministeren.

Samtidig offentliggør Miljøstyrelsen en vejledning om pesticidindholdet i spildevand og affald fra væksthusgartnerier.

- Det er uacceptabelt, at gartnerierne ikke har styr på deres brug af sprøjtemidler, sagde ministeren blandt andet i en pressemeddelelse.

Men hverken kritikken eller den nye vejldning kommer bag på formand for brancheorganisationen Dansk Gartneri, Jørgen K. Andersen.

- Vi havde sådan set forventet, den kom. Vi har arbejdet sammen med Miljøstyrelsen og Odense Kommune for at lave den her vejledning, så den er langt om længe dukket op. Vi har faktisk ventet på den i næsten to år, siger formanden.

Ked af udslip

Sprøjtemidler på den forkerte side af væksthusenes drivhusglas er langt fra et ny opdagelse. I 2015 viste en undersøgelse fortaget af Dansk Gartneri, at udslip af kvælstof og ulovlige pesticider var et problem nær væksthusgartnerierne.

At det er tilfældet ærgrer Jørgen K. Andersen.

- Det er vi selvfølgelig meget kede af, og vi vil gøre alt for at få stoppet de udledninger. Det er et arbejde vi skal i gang med, nu hvor vi har fået vejledning, så vi ved, hvordan vi skal forholde os, siger han.

Han forklarer, at brancheorganisationen har haft et godt samarbejde med både Odense Kommune og Miljøministeriet under udarbejdningen af det nye regelsæt. Sager om udledning af sprøjtemidler smitter negativt af på branchen, og det håber han, man lykkes med at lave om på.

- Det er ridser i lakken, som vi skal have glattet ud, og det vil vi gøre alt for, siger han.

Naturfredningsforening glæder sig

Hos Danmarks Naturfredningsforening glæder man siger over, at der er kommet fokus på problemet. Ifølge foreningen er gartneribranchen gået under radaren, da man har troet, at deres sprøjtegifte blev i drivhusene.

- Vi er glade for, at der bliver sat ekstra fokus på det her. Og det er da også godt, at der kommer en vejledning. For så kan ingen være i tvivl om, hvordan de skal håndtere de stoffer her.

- Men samtidig må vi sige, at det her ikke kan stå alene. Vi ved, at der er fundet rigtig mange ulovlige stoffer. Så man må følge op med stærkere kontrol, så gartnerierne ved, at man ikke skal spøge med dette her, siger landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening Thyge Nygaard.

Han fortæller, at skadevirkningerne er store, når krasse sprøjtemidler kun beregnet til lukkede systemer, slipper ud i vandmiljøet.

- Det kan rydde alt, der hedder insekter, leddyr og fisk. Svampemidlerne dræber de naturlige svampe. Og selv om det ryger i mindre vandløb, så ender de jo i Odense Å, siger Thyge Nygaard.

I en orientering til By- og Kulturudvalget i Odense Kommune fremgår det, at hverken Odense Kommune eller gartneribranchen har formået at stoppe gartneriernes udledning af sprøjtemidler til en række vandløb i kommunen.

Og det selv om det nu er over to år siden, at det første gang kom frem, at en række gartnerier i Odense udleder både næringsstoffer, lovlige og ulovlige kemikalier.

At der ikke er sket noget i siden kommunen blev klar over problemet kommer bag på Kaare Manniche Ebert. Han er biolog ved Danmarks Sportsfiskerforbund og siger til TV 2/FYN, at den cocktail af forskellige gifte er noget han nødig vil ind i sin egen krop.

- Eller jeg kan forestille mig, hvad det kan gøre ved mindre børn. Det er dybt rystende, at det findes derude, siger han og kan mildest tialt ikke forstå, at det ikke har været muligt at stoppe udledningen.

- Det er jo ikke raketvidenskab. Vand løber ned af og det skal bare stoppes og renses.

I Kaare Manniche Eberts verden er det således ikke svært, at stoppe udledningen af de giftige sprøjtemidler, men Odense Kommune afventer en national lovgivning på området.

- De skal ikke afvente en lovgivning. De ved de har et problem i Odense Kommune, de kender de mulige konsekvenser af det, så det er bare med at få fingeren ud og få gjort noget, siger Kaare Manniche Ebert og påpeger, at giften vil indgå i fødekæden og ende på fynboernes tallerkner.

Han mener, at løsningen her og nu er at sikre, at spildevandet ikke ender ude i naturen. Han støtter dermed kommunens tanker om, at opstille rensningsanlæg ved kilden - altså at vandet renses på gartnerierne.

I løbet af de seneste to år har By- og Kulturforvaltningens afdeling for Landbrug og Natur besøgt næsten alle gartnerier i kommunen, oplyser afdelingsleder Knud Søndergaard. Det vil sige, at der kigget på spildevandsforholdene på knap 150 gartnerier.

- Vi har også fået lukket en lang række afløb ude på gartnerierne, siger Knud Søndergaard.

Værdierne i vandløbene er dog fortsat forhøjede.