Følsomme oplysninger om psykiatriske patienter flød på nettet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Oplysninger om 220 psykiatriske patienter og deres pårørende har ved en fejl været tilgængelige på internettet. Regionen har nu fyret den ansvarlige it-leverandør.
Navne, e-mails og oplysninger om tilknytning til psykiatrien har i en periode på 19 måneder været tilgængelige via en åben mailkonto på internettet.
Fejlen har betydet, at 139 patienters tilknytning til et behandlingsforløb med internetpsykiatri har været frit tilgængelige. Om to patienter har der endvidere ligget oplysninger om selvmordstanker. Derudover har der også ligget oplysninger om 78 pårørende til de psykiatriske patienter.
De i alt 141 patienter fra hele landet har alle deltaget i behandlingsforløb over internettet gennem softwareprogrammet FearFigther. Programmet har sendt notifikationer via mail til deltagerne, og samtidig er der ved en fejl blevet sendt notifikationer til en åben e-mailkonto, som alle i princippet har haft adgang til fra en bestemt internetside.
Markant flere unge kvinder er psykisk pressede
Nye tal fra Region Syddanmark viser, at næsten hver fjerde af de unge kvinder mellem 16 og 24 år er nervøse eller stressede.
Der er sket en stigning i antallet af syddanskere, der har det mentalt skidt. Det gælder især blandt de yngre kvinder mellem 16 og 24 år. Det viser den store folkeundersøgelse af sundhed blandt Region Syddanmarks borgere.
En af dem er 21-årige Bjørk Helena Sanvig Knudsen. Hun har kæmpet med depression og angst igennem hele sin skoletid.
- Typisk kom det ud af det blå i perioder, hvor jeg var presset. Mit hjerte hamrede afsted, jeg følte, jeg ikke kunne trække vejret. Vi har mere travlt i dag, og der er et enormt pres på os unge. Man skal hurtigt igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Det stresser mange, siger hun.
Gift for samfundet
Siden 2010 er der sket en stigning fra 19 til 36 procent af de ynge kvinder, som følger sig nervøse eller stressede.
Unge kvinder ligger også højest i folkeundersøgelsen, når det gælder symptomer som angst og depression.
-Vi er nødt til at gøre noget ved det, for det er giftigt for vores samfund. Der er sket en eksplosion i mistrivsel blandt os alle. Tendensen ser man på tværs af landene i store dele af verden. Depression er ifølge WHO den største enkelstående sygdom, siger formanden for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen.
Sundhedsprofilundersøgelsen er den største nationale undersøgelse, hvor over 300.000 borgere på landsplan har deltaget. I Region Syddanmark har 40.000 borgere svaret på spørgeskemaet,
Performancekultur skader selvværdet
Som den eneste region har Region Syddanmark spurgt til de unges vaner på nettet. Her viser undersøgelsen, at dårligt selvværd hos unge kan hænge sammen med deres brug af sociale medier. Det viser sig, at blandt de unge kvinder, der bruger to eller tre timer dagligt på sociale medier, har knap hver tredje lavt selvværd.
- Man sidder der og kigger på andres succesfulde liv og føler sig udenfor. Man føler sig forkert, fordi det er et billede, som man ikke selv har, siger Bjørk Helena Sanvig Knudsen.
Det er tilfældet for mindre end hver femte af de kvinder, som hver dag bruger sociale medier i mindre end to timer. Det samme billede tegner sig for mændene, men i knap så markant grad.
Flere resultater i undersøgelsen støtter tesen om, at der er en sammenhæng mellem brug af sociale medier og mental trivsel.
- De læser om andres succeser og sidder alene bag skærmen og føler sig anderledes i forhold til det. Normalitetsbegrebet bliver flyttet, så man får et mindre realistisk billede af, hvad livet indeholder, siger Eva Secher Mathiasen, der er formand i Dansk Psykolog Forening.
Knap halvdelen af de unge kvinder, der benytter sociale medier, og godt en fjerdedel af de unge mænd, føler ofte eller meget ofte, at vennerne har det bedre end dem, når de ser vennernes opdateringer.
Lavt selvværd kan i værste fald føre til forskellige psykiske lidelser som depression, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd.
Bjørk Helena Sanvig Knudsen blev mobbet og isolerede sig selv. En veninde opdagede, at hun havde det skidt.
- Jeg gik sådan i hele folkeskolen, og det var først i 7. klasse, at en lærer opdagede det. Jeg havde ikke lyst til at være her længere og trak mig ind i mig selv, siger hun.
Hun gik i lang tid uden at sige det til nogen, men valgte til sidst at fortælle sine forældre det. Hun talte med en kostpædagog og fandt en psykolog, som hjalp hende til at lære sig selv bedre at kende.
Flere unge kvinder ryger
Som følge af lavt selvværd er flere unge kvinder begynder at ryge. Mens antallet af rygere har været faldende og nu er stagneret, så er der en svag stigning i antallet af 16-24-årige unge kvinder, der ryger.
Samtidigt er det ifølge undersøgelsen også de unge kvinder, der ønsker at stoppe med at ryge. Otte ud af ti unge kvinder ønsker at stoppe med at ryge, mens det for alle syddanske rygere er syv ud af ti.
Ifølge Dansk Psykolog Forening er det blandt andet kontanthjælpsreformen, der har gjort det sociale net mindre finmasket, så flere falder igennem og falder dybere.
Eva Secher Mathiasen mener, at forebyggelseskampagner kommer til kort, selvom de unge kender de sundhedsskadelige virkninger.
- Rygningen griber man til, fordi den usunde livsstil kan gøre, at man kan holde tilværelsen ud. Det er svært for den enkelte at anerkende, at man ikke er et supermenneske og acceptere, at nogen klarer sig bedre end andre, siger psykologformanden.
Bjørk Helena Sanvig Knudsen er ikke begyndt at ryge. Hun har fået behandling i psykiatrien og gået til psykolog. I dag læser hun selv psykologi på SDU og er frivillig i Unge På Vej, hvor man tager ud på skoler og til konfirmationsforberedelse og fortæller om psykisk sårbarhed med udgangspunkt i ens egen historier.
Opdaget ved et tilfælde
- En behandler opdagede ved et tilfælde, at en notifikation også blev sendt til den pågældende adresse i CC-feltet. Han kontaktede Region Syddanmark, og på den måde blev vi opmærksom på databristen, siger lægefaglig direktør ved Psykiatrien i Region Syddanmark, Anders Meinert Pedersen.
Færre bæltefikseringer til psykiatriske patienter
Psykiatrien i Region Syddanmark har siden 2015 prøvet sig med et bæltefrit afsnit. Erfaringerne har været så gode, at alle psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark nu skal have et bæltefrit afsnit.
Flere bæltefri afsnit er på vej i Psykiatrien i Region Syddanmark. Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har i en etårig periode været prøvekanin på et bæltefrit afsnit, og det er gået så godt, at alle psykiatriske afsnit nu skal have et bæltefrit afsnit, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.
- Hele psykiatrisygehuset arbejder lige nu med at forebygge tvang - med stor succes mange steder. Vi kan se, at arbejdet er lykkedes ekstra godt i Aabenraa. Kulturændringen her har ført til færre arbejdsskader, mindre tvang, og også til et fald i beroligende medicin givet med tvang – noget som er vores største udfordring i sygehuset lige nu. Så de gode erfaringer fra bæltefri afsnit vil vi gerne have spredt ud i hele regionen, så vi kan komme helt i mål med nedbringelse af tvang, siger lægefaglig direktør Anders Meinert, Psykiatrien i Region Syddanmark.
Alle afdelinger i Psykiatrien i Region Syddanmark etablerer således fra januar 2017 et bæltefrit afsnit, og psykiatrien i Region Syddanmark har et mål om at halvere tvang inden udgangen af 2019. Et bæltefrit afsnit må som udgangspunkt ikke anvende bæltefiksering og i det hele taget kun bruge et minimum af tvang.
Erfaringer fra Aabenraa
På afsnit 61-63 i Aabenraa har medarbejderne haft stor fokus på at undgå tvang. Først og fremmest har projektet haft både ledelsens og medarbejdernes opbakning. Man har arbejdet målrettet med patientsamtaler, haft særlige procedurer for modtagelse af patienter, lavet hændelsesanalyser, styrket medarbejdernes kompetencer gennem kurser og uddannelse mm.
- Noget af det helt afgørende er, at vi har været konsekvente i forhold til at få skabt en fast struktur på afdelingen; faste procedurer, planlagte aktiviteter for patienterne – sanseintegration, sport og gåture. Og det, at vi har været fuldt ud dedikeret til forebyggelsesarbejdet på afsnit 61-63, har faktisk også haft en positiv afsmitning på resten af afdelingen i Aabenraa i form af mindre tvang, siger overlæge Lene Høgh, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa.
De mange indsatser har tilsammen gjort, at tvang på afsnittet er faldet. I 2016 har der været ni bæltefikseringer – en halvering i forhold til året før - og ingen stigning været af brug af beroligende medicin med tvang.
Afdelingen forventer, at afsnit 61-63 vil have 1-2 bæltefikseringer årligt, når tiltagene er fuldt implementeret.
Datalækken har stået på fra november 2016 til juni 2018, hvor fejlen blev opdaget. Notifikationerne har været tilgængelige på den åbne side i ni dage, hvorefter de automatisk blev slettet.
Firmaet fyret
FearFighers og programmet NoDep er blevet levereret af det britiske firma CCBT. Efter afsløringen af databristen har Region Syddanmark opsagt samarbejdet med firmaet.
- Det er en fejl, som ikke må ske. Jeg beklager, at CCBT´s kontraktbrud kan skabe utryghed hos vores patienter. Jeg er meget skuffet over, at CCBT har brudt den tillid, som skal være til stede i behandlingen af personoplysninger. Vi afbryder derfor samarbejdet med CCBT, så hurtigt det kan lade sig gøre, uden at vores patienter kommer i klemme, siger Anders Meinert Pedersen.
Fejlen er nu blevet rettet, og de berørte patienter er blevet underrettet og får tilbudt alternativ behandling via videokonkultationer og andre softwareprogrammer.
Meldt til datatilsynet
- Det er vigtigt for mig at understrege, at oplysningerne har været tilgængelige på en bestemt side, der krævede, at man vidste, hvor de lå, for at finde dem. Alligevel ser vi med stor alvor på sagen. Vi lukker nu ned for FearFighter og NoDep, siger Anders Meinert Pedersen.
Region Syddanmark har meldt sagen til Datatilsynet og overvejer nu, om der skal tages retslige skridt med krav om tilbagebetaling af penge. Kontrakten med CCBT beløber sig til 45.000 kroner i 2018.
CCBT har ikke været i stand til at levere en logfil til Region Syddanmark, der kunne have afsløret om nogle har været inde og snuse i oplysningerne.