Hibba Yousef Kilane blev i fredags overfuset af en kvinde på grund sit tørklæde.
Hibba overfuset af kvinde i p-kælder for sin "møgklud"
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En uenighed om en p-plads mellem kvinder udviklede sig fredag eftermiddag til et skænderi om 24-årige Hibba Yousef Kilanes tørklæde.
Fredag eftermiddag blev 24-årige Hibba Yousef Kilane overfuset i parkeringskælderen under Magasin - ifølge Hibba Yousef Kilane fordi hun bærer tørklæde.
Da den unge statskundskabs-studerende sammen med sin veninde kørte ned i parkeringskælderen, gjorde en anden kvinde klar til at køre fra sin p-plads. Men kvinden mente angiveligt, at hun kunne nægte sin plads til en kvinde med tørklæde - hun blev derfor holdende.
- Det er tydeligt for mig, hvad det er, hun vil. Hun forsøgte at vinke andre bilister hen til at tage hendes plads foran os, fortæller Hibba Yousef Kilane til TV 2/Fyn.
- Du skulle skamme dig
Hibba Yousef Kilanes veninde optager optrinnet, der udvikler sig til et skænderi om religion og tørklæde.
Bahadir overfuset på grund af sin hudfarve: - Har du kigget i et spejl, du ligner jo en abekat!
En dansk-tyrkisk ejendomsmægler fra Odense blev fredag aften overfuset og nedgjort for sin etniske baggrund, da han var ude at spise med sin familie.
Hvad der skulle have været en hyggelig spadseretur på havnen i Odense fredag aften for en odenseansk familie og deres venner, udviklede sig til et ubehageligt møde med racisme og fremmedhad.
- Det er faktisk lidt mærkeligt at komme tilbage.
Tre dage efter hændelsen på havnen i Odense, sidder uroen og ubehaget stadig i kroppen på 36-årige Bahadir Demirhan, da han sammen med TV 2/Fyn går en tur i det område, hvor han sammen med sin familie i fredags blev overfuset af mand – alene på baggrund af sin hudfarve.
- Jeg var chokeret. Det kom fuldstændig bag på mig. Jeg havde slet ikke set det komme, fortæller Bahadir Demirhan, der til hverdag er ejendomsmægler og medejer af Nybolig Odense.
Han er født og opvokset i Danmark, men hans forældre kommer fra Tyrkiet.
Fredag aften gik han tur på Odense Havn med sin familie og nogle venner. De går forbi en mand på en bænk.
Manden på bænken henvender sig til dem.
- Han indleder med helt præcist at sige ’kan du dansk?,’ siger han og kigger op. Jeg vender mig om og siger ’ja, hvorfor?’ Og så beder han mig om at skride hjem, og jeg bliver kaldt perker flere gange.
Den uventede overfusning kom fuldstændig bag på Bahadir Demirhan.
- Det skal lige ind i systemet og vende. Trods det så siger jeg ’jamen, jeg er jo hjemme. Hvor vil du have, jeg skal skride hen?’.
Forgæves forsøg på dialog
Mens familien og vennerne går lidt væk, prøver Bahadir Demirhan at tage en dialog med manden på bænken.
- Jeg sagde blandt andet til ham, at jeg synes ikke, at det han gør, er dansk. Og at jeg faktisk føler mig mere dansk, end han er, med den opførsel han har. Men han svarer ikke rigtig på nogen af tingene, siger Bahadir Demirhan.
Derfor vælger han til sidst at gå fra stedet - og ringe til politiet.
- Jeg havde brug for, at det på en eller anden måde skulle høres. Af en eller anden instans, som måske kunne gøre noget ved det. Og der var det politiet, der faldt mig ind, fortæller Bahadir Demirhan.
Politiet tilbyder at sende en patrulje ned på havnen og fortæller, at han også kan anmelde episoden.
Men det havde Bahadir Demirhan ikke lyst til. Det har han stadigvæk ikke her tre dage efter det ubehagelige optrin.
- Forstår han det ikke ved, at politiet har været nede og give ham en løftet pegefinger, så forstår han det heller ikke ved en retssag.
Vigtigt det bliver hørt
I stedet for at anmelde oplevelsen til politiet, har han valgt at dele sin historie på de sociale medier.
I opslaget beskriver han blandt andet, at manden på bænken kaldte ham en 'abekat' og sagde: "Har du kigget i et spejl, du ligner jo en abekat."
- Jeg lavede et opslag på Facebook, som har været helt overvældende. Rigtig mange mennesker har reageret på det og anerkendt, at det ikke er ok. Så på den måde har jeg egentlig fået det ud af systemet.
- Jeg synes bare, det er vigtigt, det bliver hørt, siger Bahadir Demirhan fra den selvsamme bænk, hvorfra han i fredags blev overfuset.
"Ved du, hvor mange af dine medsøstre i Saudi-Arabien, der kæmper for at komme ud af den møgklud der. Du skulle skamme dig. Du lever i et demokratisk samfund. Hvad er du her for, hvis du hæger så heftigt (vogter nidkært, red.)? Hvad er du her for", spørger kvinden.
I videoen hører man kvinden sige til Hibba Yousef Kilane, at hun ikke kan benytte sig af "racismekortet", bare fordi hun ikke må få p-pladsen.
"Du kan ikke trække dit racismekort", siger hun, inden Hibba Yousef Kilane afbryder hende.
"Du har lige sagt til mig, at du ikke ville give mig den her parkeringsplads på grund af en muslim som mig. Det gjorde du", svarer Hibba Yousef Kilane.
Hertil svarer kvinden:
"Jeg sagde ikke muslim, jeg sagde dit tørklæde. Du er simpelthen ...", siger kvinden i videoen.
Hibba Yousef Kilane har palæstinensiske forældre, men er født i Danmark og har boet i landet hele sit liv. Nu har hun stiftet familie og bor i Odense med sin mand og etårige datter.
Hibba Yousef Kilane vil tage et billede af kvindens nummerplade. Hun vil anmelde optrinnet til politiet, men i stedet eskalerer skænderiet, mens Hibba Yousef Kilane står ved kvindens bil. Hibba Yousef Kilane vælger ligesom sin veninde at optage skænderiet med sin mobil.
Frygter amerikanske tilstande: - Jeg har tit hørt historier om racisme
Sidste uge blev dansk-tyrkiske Bahadir Demirhan kaldt en abekat under en gåtur i Odense. Skellet mellem "dem" og "os" skal gøres mindre igennem dialog, mener Mahmoud Daoud, der er medlem af Rådet for Etniske Minoriteter.
Abekat, "skrid hjem" og perker. Personer med anden etnisk baggrund end dansk oplever ofte at blive kaldt skældsord.
Mahmoud Daoud, der er medlem af Rådet for Etniske Minoriteter, frygter, at den såkaldte hverdagsracisme i Danmark skal udvikle sig til tilstande, vi kender fra USA.
- Jeg har tit hørt historier, om folk der oplever hverdagsracisme. Jeg frygter faktisk tilstanden, som vi eksempelvis har set i USA, siger Mahmoud Daoud.
Fredag blev den dansk-tyrkiske Bahadir Demirhan kaldt abekat, da han sammen med sin kone og to børn slentrede hjem efter en aften på havnen.
- Jeg var chokeret. Det kom fuldstændig bag på mig. Jeg havde slet ikke set det komme, fortæller Bahadir Demirhan, der til hverdag er ejendomsmægler og medejer af Nybolig Odense.
Opdeling i grøfter
Mamoud Daoud mener især, at det er uheldigt og beklageligt, når hverdagsracismen rammer dem, der mener, at de er velintegrerede og bidrager til samfundet. For det er med til at sætte et større skel imellem "dem" og "os".
Konsekvensen kan ifølge Mahmoud Daoud blive, at vores samfund bliver ved med at dele sig op i to grøfter. Han frygter, at velintegrerede indvandrere begynder at trække sig og ikke føle sig som en del af samfundet.
- Og det vil jo være katastrofalt for vores lille Danmark, siger han.
Medlemmet af Rådet for Etniske Minoriteter understreger dog også, at mange danskere er gode til at gøre en indsats for at bekæmpe følgerne af hverdagsracisme.
- Der er mange, der inviterer folk ind i deres hjem på tværs af kulturer, traditioner og etniciteter, siger han.
Dialog skal vise fælles værdier
Mahmoud Daoud oplever, at der også er mange, som er gode til at tage en ordentlig dialog, som for eksempel i Bahadir Demirhans facebookopslag.
- Vi mangler noget mere oplysning, så vi ikke bliver ved med at se ned på hinanden, fortæller Mahmoud Daoud.
Mahmoud Daoud mener, at vi skal blive bedre til at tale om vores forskelligheder i stedet for, at vi ikke kan enes eller være tæt på hinanden.
- For det er jo efter min mening forkert. Vi har rigtig mange værdier til fælles, og det er dialogen, som skal bringe det frem.
I 2015 offentliggjorde FN en rapport, der viser, at diskrimination og fremmehad i stigende grad finder sted i Danmark.
Vil forsvare alle kvinder med tørklæde
"Det er noget af det mest respektløse, jeg nogensinde har været ude for i mit liv", siger hun til kvinden.
Kvinden på p-pladsen er ikke enig med Hibba Yousef Kilane.
"Nej, det er det ikke. Det er heller ikke i orden, at du bare blokerer vejen, fordi der er en, der siger til dig, at du har et tørklæde på, som er fuldstændig naragtigt i vores samfund. Du skulle skamme dig. Tørklædet har ikke en skid med religion at gøre. Du er prototypen på dem, der skriger "racisme!", og det er simpelthen til at kaste op over", siger kvinden.
Efter episoden føler Hibba Yousef Kilane sig krænket på en måde, som hun aldrig har prøvet før i løbet af de 24 år, hun har levet. Hun har ellers i lang tid talt problemet med racisme ned.
- Jeg har altid være den, der har sagt: "Prøv lige at tag en slapper. Det er ikke så slemt, som I går og tror, det er", siger Hibba Yousef Kilane.
Fredag eftermiddag kunne hun have valgt at ignorere kvinden i parkeringskælderen og vente på en anden p-plads, men det gjorde hun ikke.
- Jeg følte mig meget angrebet, og jeg følte, at jeg havde brug for at forsvare mig selv og mit ophav. Jeg følte mig nødsaget til at tage en dialog med hende og forsvare mig selv om min omgangskreds, forklarer hun.
Hibba Yousef Kilane overvejer nu, om hun skal anmelde episoden til politiet.
Blev overfuset på havnen
Hibba Yousef Kilane er ikke den eneste muslim i Odense, der er blevet antastet.
For godt tre uger siden kunne TV 2/Fyn fortælle om den 36-årige ejendomsmægler Bahadir Demirhan fra Odense, der verbalt blev overfaldet af en mand på havnen i Odense. Bahadir Demirhan gik tur med sin familie, da manden henvendte sig.
Fyns Politi: - Vigtigt at flere anmelder chikanesager
Ifølge Fyns Politi er der et stort mørketal i anmeldelser af episoder, som er eller måske kan være hadforbrydelser. Derfor opfordrer politiet til at flere anmelder chikane.
I fredags blev en ung kvinde overfuset i parkeringskælderen under Magasin på grund af sit tørklæde. For tre uger siden kunne TV 2/Fyn fortælle om en dansk/tyrkisk ejendomsmægler, der blev antastet på åben gade af en mand, der blandt andet kaldte ham perker.
Ingen af de to ofre har endnu valgt at melde episoden til politiet. Det er ikke usædvanligt, at sådanne episoder ikke ender som sager hos Fyns Politi.
- Der vil altid være et mørketal, og det er vores fornemmelse, at der er en del, som ikke bliver anmeldt, siger Per Franch, der er leder af forebyggelsesafdelingen i Fyns Politi.
Derfor opfordrer Fyns Politi til, at chikane anmeldes til politiet.
- Vi kan kun opfordre til, at det kommer frem i lyset, så vi kan danne os et overblik over, hvor omfattende den her problemstilling er, siger Per Franch.
Præventiv virkning
Nogen gange er det ikke let at vide, hvornår man har været udsat for en hadforbrydelse, der kan straffes.
- Det er jo ikke ulovligt at være uenige, men der er en hårdfin grænse. Hvornår er man uenige, hvornår skændes man lidt, og hvornår bliver det en krænkelse. Hvornår er det racisme, og hvornår er det diskriminering. Det er ikke bare lige at se. Der skal man ind og undersøge og afhøre måske vidner og parterne, fortæller Per Franch.
Selvom episoderne ikke nødvendigvis er strafbare, er det stadig vigtigt at melde dem til politiet i forhold til at bekæmpe, at lignende episoder finder sted.
- I og med at vi går ud og afhører de forskellige parter, er det også vores tro, at det kan have en præventiv effekt. Fordi der er nogle mennesker, der bliver krænket af det her, forklarer Per Franch.
Ifølge Per Franch fra Fyns Politi kan det være svært selv at vurdere, om der er tale om hadforbrydelser eller racisme, og derfor er det også en god løsning at lade politiet kigge på sagen.
På Fyn blev der sidste år anmeldt cirka 28 hadmotiverede forbrydelser af forskellige karakter. Det oplyser Fyns Politi.
På landsplan blev der i 2016 anmeldt 274 hadforbrydelser. Ud af disse var 228 racistisk eller religiøst motiverede. Det viser en rapport, som Institut for Menneskerettigheder har lavet.
- Han indleder med helt præcist at sige: "Kan du dansk?". Jeg vender mig om og siger: "Ja, hvorfor?". Så beder han mig om at skride hjem, og jeg bliver kaldt perker flere gange, fortalte Bahadir Demirhan.
Bahadir Demirhan valgte ikke at melde episoden til politiet, men skrev om episoden på Facebook.
- Jeg lavede et opslag på Facebook, som har været helt overvældende. Rigtig mange mennesker har reageret på det og anerkendt, at det ikke er O.K. Så på den måde har jeg egentlig fået det ud af systemet. Jeg synes bare, det er vigtigt, det bliver hørt, fortalte Bahadir Demirhan til TV 2/Fyn.