27. nov. 2017 kl. 18:18
Alexander Aagaard

Medie: Jensen's Bøfhus glemte bøfferne og fokuserede på kunsten

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Bøfkæden lukker flere restauranter efter en årelang krise. En krise der startede med en strid mod en lille fiskerestaurant.

Jensens Bøfhus tager nu konsekvensen af flere år med svigtende salg, dårlige anmeldelser og shitstorm blandt kunderne og lukker en række restauranter.

Det er ellers ikke mange år siden, Jensen's Bøfhus-stifteren, Palle Skov Jensen, kunne gå på vandet efter en lang periode med fremgang, restaurantåbninger i Danmark, Sverige og Norge og salg af færdigvarer i de store supermarkeder.

I 2012 afleverede selskabet bag bøfkæden, Jensen’s Food Group, sit sidste regnskab med sorte tal på bundlinjen og en omsætning, der nærmede sig en milliard kroner. Umiddelbart var der lagt op til en fortsættelse af succeshistorien i 2013, men så begik de en fejl, der skulle forfølge kæden i årevis.

Læs også: Jensens Bøfhus: Lukker restauranter flere steder i landet
Gå tilbage Del
27. nov. 2017 kl. 6:30
Fyn

Jensens Bøfhus: Lukker restauranter flere steder i landet

Ifølge Børsen vil Jensens lukke restauranter i blandt andet Aarhus, Odense og Fredericia.

De seneste måneder har Jensens Bøfhus meldt ud, at man vil lukke restauranter i bl.a. Aarhus, Odense og Fredericia, men flere kan se frem til at få kniven.

Jensens Bøfhus på Trianglen på Østerbro bliver lukket til nytår.

Også Jensens Bøfhus i Roskilde er sat til salg, og cirka ti ud af i alt 40 restauranter, både i Sverige og i Danmark, er i spil til at blive lukket, fordi de giver underskud, skriver Børsen.

- Vi har godt og vel ti restauranter, der giver underskud. Dem arbejder vi på at afhænde, med mindre det lykkes os at vende forretningen, siger Dorte Gleie, der overtog posten som administrerende direktør 1. september, til Børsen.

I oktober fik ejeren af restaurantkæden Palle Skov Jensen økonomisk hjælp fra en række fynske erhvervsfolk, mens det britiske konsulenthus Anpro har lagt en plan, der skal redde den skrantende restaurantkæde.

- Og det er den plan, vi nu er ved at eksekvere, siger Dorte Gleie til Børsen.

Ifølge planen fra Anpro skal kæden give overskud i 2019.

Det seneste tre år har kæden tabt 117 millioner kroner, der er gæld til SEB Bank på 160 millioner kroner, og i det seneste regnskab var egenkapitalen - forkellen mellem aktiver og passiver - på blot en million kroner.

SEB Bank har dog forlænget kreditten til 2021.

Palle Skov Jensen er en af landets største kunstsamlere, og tirsdag skrev Børsen, at han er i gang med at sælge ud af koncernens kostbare samling, der bl.a. tæller værker af Michael Kvium og Damien Hirst.

- Kunstværkerne har hængt i mange af vores restauranter. Det var dengang, det var en del af strategien at have kunst hængende, men det er det ikke længere, siger Dorte Gleie.

Jensen's og Jensens

I Sæby havde den lokale restauratør Jacob Jensen åbnet en fiskerestaurant, der fik navn efter sin ejermand og derfor kom til at hedde Jensens Fiskerestaurant. Da Jacob Jensen begyndte at tænke i at udvide sit territorium uden for Sæbys grænser løb han ind i problemer.

Den landsdækkende kæde af bøfhuse under Palle Skov Jensen ville nemlig ikke risikere, at gæsterne pludselig blev i tvivl om, hvorvidt de var gået på en Palle Skov Jensen-restaurant eller ind hos Sæby-Jensen.

Derfor blev Jacob Jensen slæbt i Sø- og Handelsretten i en strid om retten til det ellers ganske almindelige danske efternavn, Jensen. Den sag tabte den store Jensen i første omgang i Sø- og Handelsretten, men vandt siden i Højesteret.

En sejr der dog skulle vise sig bittersød, da den lille Jensen fik folkestemningen med sig, mens Jensens Bøfhus blev udsat for en boykot, hvor en protestside på Facebook fik over 100.000 likes fra folk, der rasede mod Jensen's Bøfhus.

Palle Skov Jensen har selv i et senere interview med DR’s P1 fortalt, at han burde have håndteret navnestriden anderledes.

- I bagklogskabens klare lys skulle jeg have taget en tættere dialog med Jacob Jensen og sagt: Det duer altså ikke, at du er i gang med at lave en restaurantkæde og ekspanderer i det tempo, du gør. Det får vi begge to store forviklinger og misforståelser ud af, sagde han til P1.

Læs også: Kendte fynboer skyder penge i Jensens Bøfhus
Gå tilbage Del
7. okt. 2017 kl. 8:54
Fyn

Kendte fynboer skyder penge i Jensens Bøfhus

Alexander Aagaard

Erhvervsmanden Torben Frigaard Rasmussen ny bestyrelsesformand i den økonomisk nødlidende kæde.

En række kendte fynboer tror så meget på kæderestauranten Jensens Bøfhus, at de har skudt et stort to-cifret millionbeløb i kædens overlevelse.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Der er blandt andre tale om Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart, advokat Jørn Bonnesen og Steen Haustrup, indehaver af Plus Pack.

Ud over de tre skulle fem øvrige fynske forretningsfolk have skudt kapital i kæden.

Kæden skulle senest ved udgangen af august have genforhandlet kreditbetingelselserne med SEB Bank efter en lang række underskud og en stærkt faldende egenkapital. SEB har nu forlænget sine kreditter i tre år.

Foreløbig er en registrering i CVR-registret torsdag, hvor Torben Frigaard Rasmussen overtager formandsposten i Jensens Food Group, og hvor stifteren Palle Skov Jensen som allerede offentliggjort, skifter direktørstolen ud med Dorte Gleie, de eneste officielle ændringer i koncernen, der stadig har Palle Skov Jensen som eneejer.

Torben Frigaard Rasmussen har gjort karriere inden for e-handel, men er i dag er professionelt bestyrelsesmedlem i blandt andet robotvirksomheder.

Ifølge Fyens Stiftstidende er det Steen Haustrup, der har samlet gruppen, og der ligger en plan fra konsulentfirmaet Anpro, der skal skabe overskud i 2019.

Det engelske firma, der selv er medinvestor, er højt respekteret for sin resultater, og har ifølge Steen Haustrup tidligere lavet projekter for H.J. Hansen, Riegens og Plus Pack.

Konsulentfirmaet skal nu i gang med at kikke på, hvad der helt konkret skal laves om i kæden, der hvert år har cirka fem millioner gæster og en loyalitetsklub på over 300.000 medlemmer.

TV 2/Fyn har flere gange den seneste tid forsøgt at få Palle Skov Jensen og Dorte Gleie til at kommentere planerne for kæden, men ifølge Fyens Stiftstidende vil det tidligst ske i det nye år.

Krise startede længe før

Forklaringen om navnestriden som årsag til Jensen's krise holder dog ikke helt, hvis man spørger ekspert i detailhandel, Bruno Christensen, fra Retail Institute Scandinavia.

- Kæden har i mange år manglet et ledelsesmæssigt fokus på udvikling af konceptet, og det er her den egentlige forklaring på derouten ligger, siger Bruno Christensen til TV 2.

Ifølge detaileksperten holdt Palle Skov Jensen i for mange år alt for lidt fokus på kerneforretningen altså at drive familierestauranter med billige og rimelige måltider.

“Kæden har i mange år manglet et ledelsesmæssigt fokus på udvikling af konceptet, og det er her den egentlige forklaring på derouten ligger-”

— Bruno Christensen til TV 2

- Palle Skov Jensen havde mistet jordforbindelsen og brugte blandt andet restauranterne som opbevaring for dyr kunst, samtidig med at han brugte for meget af overskuddet på privat forbrug i stedet for udvikling, og det skabte rig mulighed for at konkurrenterne kunne komme ind og true kæden, siger Bruno Christensen.

Ejerens interesse for kunst har gjort ham til en af landets største kunstsamlere ved siden af sin drift af bøfhusene.

En enkelt stjerne

Læs også: Jensens Bøfhus lukker: Legendariske Franck A genåbner
Gå tilbage Del
13. sep. 2017 kl. 16:29

Jensens Bøfhus lukker: Legendariske Franck A genåbner

Jensens Bøfhus i Jernbanegade i Odense lukker, og Franck A genopstår med den anerkendte kok Per Hallundbæk ved roret. Han forventer, at restauranten åbner midt i november.

Siden 1920'erne havde Franck A været en del af bylivet i Odense. Derfor var der mange, der begræd lukningen af stedet i 2013.

Men nu får byen det legendariske spise- og gå i byen-sted tilbage.

Ifølge Fyens Stiftstidende er Jensens Bøfhus, der siden 2013 har boet i lokalerne i Jerbanegade, et overstået kapitel - til fordel for et endnu ældre kapitel.

Manden bag Jensens Bøfhus, Palle Skov Jensen, har indgået et samarbejde med restauratør Claus Skovsted og Falsled Kros direktør og køkkenchef, Per Hallundbæk. De skal nu lave et Franck A anno 2017.

- Man kan ikke leve på, hvad ting har været. Det bliver ikke en copy-paste, men folk kan genkende det, fortæller Per Hallundbæk til TV 2/Fyn.

Spisestedets besøgende kommer derfor til at opleve Franck A i nye klæder, når det formentlig genåbner til november.

- Vi bygger kraftigt om, gør køkkenet større, bygger en ny bar, og der bliver mere fokus på mad. Og når vi nærmer os 22-23-stykker, ændrer vi til en bar med DJ, siger han.

Anerkendt kok - ny mad

Per Hallundbæk bliver administrerende direktør og køkkenchef i det nye Franck A. Selvom han har en ni år lang baggrund på eksklusive Falsled Kro, er han glad for sin nye stilling.

“Vi bygger kraftigt om, gør køkkenet større, bygger en ny bar, og der bliver mere fokus på mad”

— Per Hallundbæk, direktør og køkkenchef, Falsled Kro

- Nu har jeg arbejdet for andre, siden jeg var 16. Jeg har altid haft en drøm om at blive selvstændig, og det bliver jeg så nu. Så er det pludselig et andet ballgame. Det glæder jeg mig til, fortæller han.

Selvom han hiver en god portion erfaring om gastronomien med fra Falsled Kro, får det nye Franck A et specielt udtryk:

- Det bliver ikke 'Falsled Kro mad'. Vi har et udtryk, vi kalder bistronomi, så det bliver bistro/brasserie-mad med meget fokus på grønne retter og let mad. Men der bliver selvfølgelig også bøffer og fisk. Vi har lidt oppe i ærmet, og jeg vil ikke afsløre det hele nu, fortæller Per Hallundbæk.

Sammen med sine kompagnoner, Palle Skov Jensen og Claus Skovsted, kommer de tre til at eje en tredjedel af forretningen hver.

I det første hele regnskabsår efter navnestriden havde raset på sit højeste, kunne Palle Skov Jensen se sort på hvidt, hvordan hans engang gyldne forretning tog et nyt dyk til det værre.

Resultatet på bundlinjen var skrumpet endnu mere end i 2013, hvor koncernen havde landet et minus på knap 11 millioner kroner. Nu var underskuddet nået helt op på 30 millioner kroner.

Da krisen i Jensen's Bøfhus syntes på sit hidtil højeste i 2014 valgte madanmelder Svend Rasmussen at lægge vejen forbi kædens bøfhus på Vesterbrogade i København, hvor anmelderen kun tog en enkelt positiv ting med sig fra sin oplevelse.

- Det er ufatteligt, at kæden ikke dagligt sagsøges af kunder, der føler, at deres smagsløg er blevet krænkede. Og det kan ikke være det i Danmark ellers altid adfærdsstyrende prisniveau, der er skyld i Jensen (med eller uden apostrof)’s popularitet, for med bøfpriser op til 269 kr. (hvis man vil have kædens australske entrecote), så kan man altså få en rib eye med bearnaise og fritter billigere på f.eks. Retour Steak, skrev anmelder Svend Rasmussen i Berlingske og tildelte bøfhuset en enkelt stjerne dedikeret det venlige personale på restauranten.

Flammen haler ind

Læs også: Kriseramte Jensens Bøfhus fyrer endnu en direktør
Gå tilbage Del
11. maj. 2017 kl. 17:35
Fyn

Kriseramte Jensens Bøfhus fyrer endnu en direktør

Driftsdirektøren hos Jensens Bøfhus fik kun et år på posten. Palle Skov Jensen har fyret ham.

Endnu en direktør er blevet fyret fra den kriseramte fynske bøfkæde, Jensens Bøfhus. Det skriver Børsen.

Jensens Bøfhus har de seneste år kæmpet med store økonomiske problemer og har fyret massivt i topledelsen.

Denne gang er det driftsdirektør Claus Skovfoged, ejer Palle Skov Jensen fyrer. Claus Skovfoged fik således kun et år på posten, efter han blev hentet hos Telenor i 2016, skriver Børsen.

I 2014 forlod Jan Kruse Hansen posten som administrerende direktør for Jensens Bøfhus. Siden blev direktøren i Jensens Køkken, Per V. Møller, fyret. Kort efter måtte salgschef Christian Marck Nielsen gå.

Dertil kommer, at flere personer på nøgleposter har forladt Jensens Food Group, som er selskabet bag Jensens Bøfhus. Det drejer sig om marketingdirektøren, Morten Bo Madsen, indkøbsdirektøren, Benny Jepsen, og franchisedirektøren, Peter Overgaard.

Claus Skovfoged oplyser til Børsen, at der ikke er noget mellemværende mellem ham og Palle Skov Jensen.

En af de restauranter, som har profiteret på Jensen's fald fra tinderne, er den fremadstormende sønderjyske kæde, Restaurant Flammen, som har presset Jensen's Bøfhus i flere byer.

Den sønderjyske ejerfamilie bag Flammen har desuden leveret markante millionoverskud i de samme år, som Jensen’s har kunnet fremvise røde regnskaber. Flammens succes er - hvis man skal tro madanmelderne - ikke nødvendigvis kommet på grund af overlegen kvalitet på tallerkenen.

Så sent som i august i år tilbragte Finans.dk's madanmelder Anders Halskov en aften på Flammens Vesterbro-restaurant i København, og her blev der til en enkelt stjerne, der alene skyldtes etablissementets "kolde øl og det rare personale."

Ifølge Bruno Christensen er det da heller ikke nødvendigvis kvaliteten, der har skabt Flammens succes på bekostning af Jensen's Bøfhus men et strammere koncept.

- Flammen har holdt sit fokus på at være en familierestaurant med god uformel stemning og måske til lidt billigere penge end Jensen's, siger han.

Læs også: Højesteret har talt: Der var ikke nok gods i fynsk navnestrid
Gå tilbage Del
1. feb. 2017 kl. 17:04
Opdateret: 1. feb. 2017 kl. 16:37

Højesteret har talt: Der var ikke nok gods i fynsk navnestrid

Autoværksted ved Nørre Lyndelse har vundet navnestrid over det nærliggende gods. Sagen har varet i tre år og har taget turen helt op i Højesteret.

En tre år lang navnestrid er endt med en nærmest omvendt Jensens Bøfhus-afgørelse.

Mens det for Jensens Bøfhus lykkedes at få rettens ord for, at Jensens Fiskehus skulle omdøbes, så fik Bramstrup Gods ikke medhold ved landets højeste retsinstans.

Her er det blevet afgjort, at Bramstrup Gods ikke har eneretten til ordet "Bramstrup" i Nørre Lyndelse Sogn - også selvom der på godsets matrikel har boet ejere siden 1424, som kunne skrive Bramstrup på visitkortet.

Vinderen blev således autoværkstedet Automester Bramstrup. Autoværkstedet har ligget på Bramstrupvej i Nørre Lyndelse siden 1995, men da det for tre år siden skiftede navn fra Højby Bilcenter til Automester Bramstrup, fik det ejeren af Bramstrup Gods til at lægge sag an.

I Højesterets afgørelse fremgår det blandt andet, at godset i 1600 tog navn efter den oprindelige landsby.

Men Bramstrup er anført som supplerende bynavn i Bygnings- og Boligregistret, i ting­bogen og i VejviserFyn for ejendommen på Bramstrupvej, hvor autoværkstedet ligger. Bramstrup er desuden angivet som supplerende bynavn på autoværkstedets ejers sundhedskort og valgkort.

Højesteret fandt, "at Bramstrup på egnen ikke kun var anvendt som navn på godset Bramstrup, og at godsejeren derfor ikke havde godtgjort, at Bramstrup var et særegent navn på hans faste ejendom".

Dermed omstødte Højesteret landsrettens dom.

I byretten var Automester Bramstrup også blevet frifundet, men i landsretten blev det derimod slået fast, at området Bramstrup ikke findes separat fra Bramstrup Gods, og retten gik derfor imod byrettens kendelse.

En skæbne som Fona

I dag er det ikke længere Palle Skov Jensen, der sidder med det direktørtjansen i bøfkæden. I stedet har Dorte Gleie, som har ledelseserfaring fra Tivoli i København og det store akvarium, Den Blå Planet, indtaget stillingen som administrerende direktør. Over for Dagbladet Børsen løfter hun i dag sløret for, hvordan Jensen's skal tilbage på sporet. Det involverer blandt andet en stribe lukninger af restauranter, der ikke giver overskud.

Topchefen sammenligner selv krisen i Jensen's Bøfhus med den, Lego var igennem i starten af årtusindet, men ifølge Bruno Christensen gjorde topchefen nok klogere i at drage paralleler til den tidligere elektronikkæde Fona.

- De er begge eksempler på kæder, som har haft en dominerende markedsandel, og som ikke fulgte med tiden. Det næste halve til hele år bliver helt afgørende i forhold til, om Jensen's kommer ud af den her krise, eller som vi så med Fona måske bliver solgt fra, for lige nu er navnet Jensen's associeret med en dårlig forretning, siger Bruno Christensen.

Jensens Bøfhus er blevet tilbudt et interview med TV 2, men selskabet har ikke ønsket at deltage.

22. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie
Pernille Gram

Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid

LYT
Del
Link
kopieret!

Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.

Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.

Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?

Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.

- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.

Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.

Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.

- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.

En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.

Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.

Svært at handle bæredygtigt

- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.

- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.

For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.

- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.

Ida Klausen

Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick

LYT
Del
Link
kopieret!

I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.

Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.

Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.

22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn
Kristian Wraae

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Læs også: Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
Gå tilbage Del
10. dec. 2024 kl. 6:00

Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer

Kristian Wraae

De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.

Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.

Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.

- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.

Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.

Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.

 - Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.

 En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.

 - Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.

Rotterekord alle steder

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.

I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.

- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.

Fem fede dyr - og et nyt besøg

Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.

Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.

Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.

- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.

Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Læs også: Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Gå tilbage Del
6. okt. 2024 kl. 13:56

Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre

Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.

Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.

Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.

Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.

Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale. 

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Læs også: Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
Gå tilbage Del
19. nov. 2024 kl. 20:48

Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig

Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.

Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.

Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.

Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren

  • Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte. 

  • Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.

  • Skru metalriste i gulvafløb fast

  • Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter

  • Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen

  • Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.

Listen er fra Videncenteret Bolius.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

Fyns Politi er også behjælpelige med et råd.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her