Politisk pres for dansk enegang mod russisk olieeksport
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Trods kritik bliver russisk olie fortsat omlastet i dansk farvand. Koncern, der er dømt for levere brændstof til Syrien, medvirker til omlastning.
Tirsdag morgen sluttede endnu en omlastning af russisk olie i dansk farvand. Ud for Frederikshavn blev omlastet olie til en værdi af flere hundrede millioner kroner, som nu er på vej videre ud i verden.
Det skete på trods af kritik imod, at Danmark og danske virksomheder på den måde assisterer den russiske olieeksport, imens Rusland fører krig mod Ukraine.
Nu tegner der sig et politisk pres på tværs af Folketinget og uden om regeringen, for at Danmark skal gå enegang og forbyde den type omlastninger, hvis det ikke er til at få en europæisk aftale.
Blandt andre Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Petersen:
- Det er mest effektivt, hvis det er noget vi kan gøre i fællesskab, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så synes jeg, at vi skal gå enegang, siger Torsten Schack Petersen.
Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, opfordrer også regeringen til at handle:
- Vi skal ikke hælde penge ned i Putins krigsforbrydelser, og det er fuldstændig absurd, at regeringen ikke har ryddet op i det for længst, siger Eva Flyvholm.
Derudover er SF, Nye Borgerlige, Frie Grønne og Alternativet åbne for at gå enegang i Europa med et dansk forbud. Også de seks tidligere DF-medlemmer, der nu er løsgængere i Folketinget, bakker op om kursen.
36 procent af Ruslands indtægter
For to uger siden kunne TV 2 fortælle, at flere danske lodser i det statsejede lodsfirma Danpilot ikke længere ønskede at hjælpe med den russiske olieeksport i dansk farvand.
- Det er jo værnemageri, hvis man virkelig skal sætte den på spidsen. Vi hjælper jo til, at krigsmaskinen i Rusland kan fortsætte, sagde Bjarne Cæsar Skinnerup, der arbejder for Danpilot.
Ruslands olie og gas eksport udgjorde i 2021 36 procent af statsbudgettet ifølge Reuters. Det er – ifølge TV 2’s udregninger - omkring 3,5 procent af den russiske olieeksport, som bliver omlastet i Aalbæk Bugten ud for Frederikshavn.
Udover at danske politikere har opfordret danske virksomheder til at stoppe deres forretning, som assisterer russisk olieeksport, har den ukrainske ambassadør i Danmark også kritiseret fortsatte danske erhvervsinteresser i russisk eksport:
- Stop jeres aktivitet med Rusland, ellers vil blodet fra de ukrainske børn også være på jeres hænder, sagde ambassadør Mykhailo Vydoinyk i et interview med TV 2 i sidste uge.
- Vi støtter helhjertet op om Ukraine
Efter TV 2s historie har slæbebådsfirmaet Svitzer, som er en del af Mærsk-koncernen, meldt ud, at de ikke længere vil hjælpe til med operationerne.
Prop i systemet giver ukrainere ventetid på jobtilladelse
For at få tilladelse til ophold og arbejde skal ukrainere forbi borgerservicecentre. Men der er lang ventetid.
Fordi flere tusinde ukrainere i disse dage søger om ophold i Danmark, er der opstået en gevaldig prop i systemet.
Det skriver Politiken.
En opholdstilladelse kræver, at man udfylder en ansøgning og bestiller tid til at få taget fingeraftryk på et af fire borgerservicecentre.
De er i Aalborg, Aarhus, Odense og Næstved.
Da Politiken torsdag eftermiddag tjekkede ledige tider til at få taget fingeraftryk, var der i Aalborg, Aarhus og Odense ikke flere ledige tider i år.
Torsdag fortalte borgerservice i Odense til TV 2 Fyn, at man forbereder sig på et stort arbejdspres på grund af den nye særlov, men antallet af ukrainere, der booker aftaler, går altså hurtigere, end hvad borgerservicecentrene kan følge med i.
I Næstved, der skal dække hele Østdanmark inklusive hovedstaden, var næste ledige tid den 2. april.
Latterligt
Det er uholdbart, mener Jakob Brandt, der er direktør i SMVdanmark, som repræsenterer danske små og mellemstore virksomheder.
- Det er jo helt latterligt med sådan et administrativt benspænd, siger han til Politiken.
En særlov er blevet vedtaget i Folketinget på få dage for hurtigt at kunne give flygtede ukrainere lov til ophold, arbejde og skole i Danmark.
Men det går tilsyneladende ikke så glat som håbet, og en prop som denne kommer til at ramme de enkelte ukrainske familier, mener Bent Juul Sørensen.
Han er gårdejer og mælkeproducent på Ærø, hvor han også sidder i kommunalbestyrelsen for partiet Ærøs Fremtid.
Fra Ærø til Odense
Bent Juul Sørensen har selv fire ukrainere ansat, og de har den seneste tid fået deres hustruer til Danmark. Den ene har desuden fået en svigermor og to børn til landet.
- Det kommer til at betyde meget, hvis mine ansattes familier ikke kan få arbejde. Det belaster jo familierne utroligt meget, og de kan heller ikke ernære sig selv, når kun et familiemedlem arbejder, siger han.
For familierne på Ærø ligger nærmeste borgerservicecenter i Odense.
Turen kræver, at mændene, der kender Danmark, rejser med og hjælper med processen. Det kræver dermed en arbejdsdag ifølge Bent Juul Sørensen.
Han foreslår i stedet, at de enkelte kommuner selv får lov at stå for biometri såsom fingeraftryk.
Regeringen meldte indledningsvist ud, at omkring 20.000 ukrainere ville flygte fra den russiske invasion af hjemlandet til Danmark.
Torsdag sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) dog, at regeringen nu forventer, at der kan komme "markant flere" end de 20.000.
Han medgiver over for Politiken, at kapaciteten på centrene skal udvides. Der skal også holdes åbent i weekender.
- Jeg forventer, at der fra næste uge også vil være mulighed for at afgive sin ansøgning i København, og jeg ved, at der løbende kommer nye tider i systemet, siger han i et mailsvar til Politiken.
Svitzer er dominerende på det danske marked, så den seneste omlastning er i stedet foregået med hjælp fra en norsk og en tysk slæbebåd.
Det er det danske shippingagentur SDK Shipping, som har organiseret den seneste omlastning af russisk olie i dansk farvand. Omlastningen skete imellem skibe, der sejler under græsk og maltetisk flag.
SDK Shipping er en del af den samme koncern som Dan-Bunkering, der har hovedkontor i Middelfart. I december blev virksomheden dømt for at ulovligt at have leveret brændstof til russiske kampfly, der støttede Assad-regimet i krigen i Syrien.
Administrerende direktør i SDK Shipping Lars Jespersen skriver i en mail til TV 2, at SDK Shipping ikke har noget tilfælles med Dan-Bunkering ud over at have den samme ejer. Han understreger derudover, at SDK sympatiserer med det ukrainske folk:
- Vi (…) respekterer og overholder alle gældende sanktioner. Vi støtter helhjertet op om Ukraine og ønsker at lægge afstand til den russiske aggression, skriver administrerende direktør Lars Jespersen.
Ukrainske Marharyta blev fanget i Danmark og arbejder nu som dansk journalist
Særloven gør det muligt for ukrainere hurtigere at komme i job. Ukrainske Marharyta Varadovska har allerede taget hul på arbejdet som journalist hos TV 2's udlandsredaktion.
Ukrainske Marharyta Varadovska møder ind på udlandsredaktionen på TV 2 i Odense, klar til en ny dag som journalist.
- Jeg vil bare lave noget nyttigt og jeg er træt af at sidde her og lytte til nyhederne og ikke være i stand til at hjælpe, fortæller hun.
Marharyta Varadovska kom til Danmark den 17. februar for at besøge sin kæreste. Den 23. februar købte hun en billet til at komme hjem til Kyiv dagen efter. Men på det tidspunkt var hun uvidende om, hvad natten ville bringe.
- Min kæreste vækkede mig om morgenen den 24. februar og sagde ”skat du skal læse nyhederne”, fortæller hun.
Kort tid efter væltede det ind med beskeder fra de nærmeste venner og familie, der skrev beskeder som "du skal ikke komme hjem. Der er krig. Rigtig krig."
Mange opkald
Det var gennem en tidligere arbejdskollega Marharyta Varadovska fik kontakt til udlandsredaktionen på TV 2, der havde masser af arbejde til hende.
- Folk ringer til mig hele dagen fra forskellige telefonnumre og beder mig om at hjælpe. Hovedsageligt hjælper jeg med interviews, hvor jeg oversætter. Jeg faktatjekker, finder videoer, billeder og kontakter folk fra Ukraine, forklarer hun.
Lige nu venter hun på, at hendes opholdstilladelse kan blive godkendt, så hun kan freelance ansættes, sådan som særloven gør det muligt. Men allerede nu, hvor hun ikke er lønnet ansat, er hun en værdsat arbejdskraft.
- Vi ønsker at tage et samfundsansvar og hjælpe ukrainere i arbejde. Samtidig er det en god måde at få en større indsigt i krigen i Ukraine, siger Petter Ettrup, der er redaktionschef på udlandsredaktionen.
Vil gerne hjem
Regeringen vurderer lige nu, at der vil komme mindst 20.000 ukrainere til Danmark, der vil få opholdstilladelse.
Hos TV 2 føler man en ekstra forpligtelse over for de ukrainske journalister, der lige nu er strandet i Danmark.
- Mit forbehold er selvfølgelig, at det her er noget, der påvirker hende mere personligt, end det påvirker os andre. Men omvendt håber jeg også at det, at hun på den her måde kan være med til at dække krigen, kan være med til, at hun føler, at hun gør en forskel i stedet for at se til i afmagt, siger Petter Ettrup.
Selvom Marharyta Varadovska er glad for at kunne tjene et formål, mens krigen buldrer derudaf i hjemlandet, har hun ikke planer om at gøre jobbet som dansk journalist permanent.
- Selvfølgelig vil jeg hjem igen. Vi vil alle gerne være med til at genopbygge vores land. Jeg tror, jeg bliver nødt til at tage tilbage og få et job og blive ved med at fortælle historier om ukrainere, fastslår hun.
Han pointerer, at de ikke har direkte samhandel med russiske parter.
- Desuden kan jeg oplyse, at SDK Shipping ikke indgår nye forpligtelser og opsøger ikke nye engagementer, men arbejder aktivt på at afslutte også indirekte handelsrelationer, hvor der indgår russisk olie. Vi er dog i få tilfælde kontraktligt forpligtet af tidligere indgåede aftaler, skriver Lars Jespersen i en mail til TV 2.
TV 2 har spurgt Lars Jespersen om den seneste omlastning i dansk farvand var en operation, som de var kontraktligt forpligtet til af en tidligere indgået aftale. SDK Shipping har i sit efterfølgende svar ikke oplyst, hvornår aftalen om den omtalte omlastning blev indgået.
- Moralske dommere
Udover SDK Shipping har virksomhederne L og N Supply Ships og Saga Shipping leveret ydelser og materiel til omlastningen i Aalbæk-bugten. Ingen af dem ønsker at udtale sig til TV 2, men i et interview med Nordjyske har direktør i Saga Shipping Peter Møller understreget, at man overholder reglerne:
- Der er jo mange, der hurtigt bliver moralske dommere. Men vi skal huske, at der er nogle myndigheder, som skal tage en beslutning om, hvad vi må og ikke må, siger Peter Møller til Nordjyske.
Fynsk galleri inviterer russiske kunstnere til at udstille:
- Man kan ikke skære alle over en kam
Som modsvar på, at Horsens byråd har tvunget Horsens Kunstmuseum til at aflyse det russiske tvillingepar Maria og Natalia Petschatnikovs udstilling, har galleriet Albert Contemporary i Odense valgt at udstille de to kunstnere fra december.
- Grundlæggende er jeg imod diskrimination. Og det, der foregår lige nu, det er diskrimination.
Sådan beskriver den odenseanske galleriejer, Jonathan Kvium, den nuværende situation om de to russiske tvillinger Maria og Natalia Petschatnikov.
Tvillingerne skulle have udstillet på Horsens Kunstmuseum med udstillingen "Fragile", men Horsens byråd har tvunget kunstmuseet til at aflyse udstillingen med søstrene som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine. Spørger man ejeren af Albert Contemporary, så er aflysningen censur.
- Det er censur, og det er udelukkende begrundet af, at de to tvillinger kommer fra Rusland, siger Jonathan Kvium.
Derfor har man valgt at invitere tvillingeparret velkommen på det odenseanske galleri til december, hvor de kommer til at udstille deres kunst.
- Samtidig kommer det til at være en velgørenhedsudstilling, som er rettet mod, hvor krigen er i december, siger Jonathan Kvium og fortsætter,
- Som kunstnere har de lavet en udstilling, som blev lavet under et ophold i Viborg. Det har ikke noget at gøre med russisk propaganda eller den russiske stat - det er observationer af dansk kultur. Jeg er forkæmper for kunsten, og dermed kan jeg ikke se nogen sammenhæng med, at de skal aflyses.
Har ikke boet i Rusland i 30 år
Maria og Natalia Petschatnikov har både russisk og tysk statsborgerskab. Desuden har søstrene ikke boet i hjembyen Sankt Petersborg siden 1991 - altså i over 30 år.
Derfor var beslutningen om at udstille tvillingeparrets kunst heller ikke en svær beslutning, fortæller Jonathan Kvium.
- Jeg skal kunne stå inde for deres kunst, men jeg skal også kunne stå inde for dem som mennesker. Hvis de støttede en russisk aggression, så ville jeg ikke kunne støtte det. Man kan ikke skære alle over en kam, for det får uoverskuelige konsekvenser for flertallet og alle dem, der ikke burde berøres af det her, fortæller Jonathan Kvium afslutningsvist.
Der er for nuværende ikke noget forbud mod omlastning af russisk olie i Danmark.
For to uger siden oplyste udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at Danmark arbejder aktivt for at EU samlet besluttede at lukke sine havne for russiske fartøjer. Det er endnu ikke lykkedes.
Men en række partier åbner altså nu for at gå enegang, selv om de fleste partier understreger at en fælles europæisk beslutning ville være at foretrække.
Alternativets Torsten Gejl opfordrer eksempelvis til en runde mere for at skabet fælles EU-forbud, men ellers "så mener jeg, at Danmark selv bør indføre et forbud imod omlastningerne".
Signal om samlet EU
Partierne, der åbner for et forbud uden om EU, udgør samlet 81 mandater i folketinget. Der er dertil flere ubekendte som de nordatlantiske mandater og flere løsgængere.
Andre partier er mere skeptiske mod at gå enegang i Europa. Heriblandt Radikale Venstre, hvor udenrigsordfører Martin Lidegaard dog ikke helt vil afvise dansk enegang:
- Hvis man skulle gøre det unilateralt, så skulle man være 100 procent sikker på, at det ikke bare blev et slag i luften, siger han.
Forbud vil gøre omlastning mere besværligt
Hvis Danmark lavede et forbud mod omlastning af russisk olie i dansk farvand, så ville omlastningerne stadig kunne foregå andre steder. Men forbuddet ville ikke være uden betydning, fortæller en forsker fra Forsvarsakadamiet.
- Det ville ikke gøre omlastningerne umulige, fordi de kan gennemføres i internationalt farvand, men det ville gøre dem mere besværlige, fortæller Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der blandt andet forsker i havret på Forsvarsakadamiet.
Rent juridisk ville Danmark sagtens kunne indføre et forbud uden at komme i karambolage med international ret.
- Vi kan ikke hindre fri passage gennem vores stræder, så længe vi ikke selv er i direkte krig med Rusland, men Danmark kan godt beslutte at der ikke må foregå omlastning af russisk olie i dansk farvand, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Men i et svar til TV 2 fastholder erhvervsminister Simon Kollerup (S), at man er nødt til at få hele EU med for at stå stærkest:
"Det viser den her sag også helt tydeligt. For faktum er at, hvis vi går enegang i Danmark, så kan skibene omlaste olie i landene omkring os eller kan flytte omlastningen ud i internationalt farvand, som dog stadig er tæt på de danske kyster. Og så er vi lige vidt.”