Venstre vil have russere ud af fynsk musikkonkurrence
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når Odense i næste uge er vært for den prestigefyldte talentkonkurrence ”Carl Nielsen International Competion” vil fire russiske statsborgere være blandt de 72 deltagere. Helt forkert signal, mener Venstre i Odense.
72 unge musiktalenter fra hele verden vil fra 31. marts til 10. april give smagsprøver på deres musikalske kunnen, når de giver klassiske koncerter i fløjte, violin og klarinet.
Fire unge russiske statsborgere er deltagere i konkurrencen, og det, mener Venstres politiske ordfører Araz Khan, harmonerer skidt med Danmarks officielle holdning til Ruslands invasion i Ukraine.
- Vi stiller os undrende, fordi vi er i en situation, hvor Ukraine er blevet invaderet og uskyldige mennesker bliver dræbt. I Danmark har vi valgt at sende et stærkt signal. Og det er lige fra vores erhvervsliv til offentlige institutioner og regering. Vi har for nylig aflyst en ballet i Odeon, som også havde økonomiske konsekvenser for dem, som skulle holde arrangementet og for gæsterne, siger han.
Det skete i februar, hvor Comwell, der driver Odeon i Odense, besluttede at smække døren i for Den Russiske National Ballet.
De fire russiske deltagere i Carl Nielsen-konkurrencen har ingen tilknytning til det officielle Rusland, og de er alle bosat uden for Rusland. Én bor i Grækenland, én i Tyskland og to i Schweiz.
Russisk olietanker forsøgt standset ud for Langeland
Lørdag morgen prøvede Greenpeace-aktivister at stoppe en russisk olietanker ved Langelands kyst. Dansk farvand er fortsat åben for russisk skibstrafik.
De danske farvande er fortsat åbne for russiske skibe, og lørdag morgen forsøgte 15 aktivister fra Greenpeace at blokere vejen gennem Østersøen for en 250 meter lang russisk olietanker.
Aktionen fandt sted ud for Langelands kyst, og håbet var at spærre vejen med kajakker, gummibåde og svømmere og få olietankeren SCF Baltica til enten at kaste anker eller vende om.
Det lykkedes ikke, og tankeren sejlede blot uden om de 15 aktivister og fortsatte sin rute fra den russiske havn Vysotsk mod Antwerpen i Belgien.
- Vi er nødt til at stille os i vejen for trafikken af russiske fossile brændsler, indtil vores politiske ledere sætter en stopper for den. Mens ukrainerne lider under blodig bomberegn, og modige russere trodser regimets trusler for at gå på gaden og kræve fred, så fortsætter Europa med at putte penge i Putins krigskiste. Tanker-trafikken gennem Danmark udstiller, at vi er så fossilt afhængige, at trods utallige sanktioner er alle i EU hver dag med til at finansiere krigen. De må hurtigst muligt sikre os konfliktfri, grøn energi, siger Mads Flarup Christensen, der generalsekretær i Greenpeace Norden, i en pressemeddelelse.
Ifølge Greenpeace sejler SCF Baltica med 85.000 tons fyringsolie, der har en markedsværdi på 390 millioner kroner.
Frustrationen i havnen
Den russiske skibstrafik i danske farvande er ikke blevet begrænset siden invasionen af Ukraine. Der er fortsat ingen sanktioner - som der for eksempel er med lufttrafikken - og det er derfor tilladt for russiske skibe både at sejle gennem danske farvande og anløbe danske havne, uden de kan nægtes adgang.
Tidligere lagde et russisk fragtskib til i Assens Havn til stor frustationen for kommunens borgmester.
- Det er ikke morsomt for nogen at få et russisk skib på besøg. Vi er gerne fri for alt, der kan associeres med staten Rusland, sagde Søren Steen Andersen (V) dengang til TV 2 Fyn.
Derfor efterlyste han og brancheorganisationen Danske Havne muligheden for at afvise russiske skibe.
Ved henvendelse til Transportministeriet blev TV 2 Fyn sendt videre til Udenrigsministeriet. Her fortalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en skriftlig udtalelse den 9. marts , at regeringen er klar til at gå videre med sanktioner mod Rusland.
- Jeg arbejder aktivt for, at EU tager en fælles beslutning om at udelukke russiske skibe fra vores havne. Det har jeg også taget op med mine EU-kollegaer. Det vil i sagens natur være en vidtgående beslutning, som kræver nøje forberedelse. Derfor er det ikke noget, man bare lige gør. Men vi presser på fra dansk side, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Der er endnu ikke blevet enighed om fælles sanktioner.
Men alligevel mener Venstre, at de russiske deltagere bør udelukkes fra konkurrencen.
- Vi mener ikke, at man kan skelne i den her situation. Om det er sportsfolk eller musikere, så har man sendt et signal, og det signal, synes jeg, at man skulle stå fast på og ikke gradbøje nuancerne i det. Så kommer man ud på glatis, og hvad er fair, og hvad er ikke fair. Og tænk, hvis de dygtige russiske solister inden for klarinet eller violin gik hen og vandt og skal stå på scenen og få overrakt en præmie, lyder det fra Araz Khan.
Aflysninger af arrangementer med russiske kunstnere har ramt bredt i kulturbranchen, men der har også været modstand af den tilgang.
Bosiddende uden for Rusland
Det er Odense Symfoniorkester, der arrangerer talentkonkurrencen, og bestyrelsen har besluttet, at de russiske musikere gerne må deltage, selvom russere til mange andre kulturelle arrangementer er uønskede efter invasionen i Ukraine.
- Det er jo individer og ikke nationer, der konkurrerer i Carl Nielsen-konkurrencen. Det er unge talenter, dygtige musikere, som ikke kommer udsendt af nogen politisk organisation eller på vegne af Rusland eller Putin for den sags skyld, siger bestyrelsesformand for Odense Symfoniorkester Lisbeth Knudsen.
Penge fra russisk fragtskib skal skabe glæde hos ukrainere i Assens
Økonomiudvalget i Assens Kommune har mandag besluttet at bruge havnelejeindtægt fra russisk fragtskib på de ukrainske flygtninge i kommunen.
35.000 kroner er på vej til de ukrainske familier, der er kommet til Assens Kommune de seneste uger.
Pengene modtog Assens Havn i havnelejeindtægt fra det russiske fragtskib Baltiyskiy Bereg, der lå til i den vestfynske havn mellem den 8. og 9. marts.
Transportministeriet afviste, at kommunen kunne nægte det russiske fragtskib at sejle ind i Assens Havn, og samtidig var havne personalet forpligtet til at servicere skibet.
- Det er ikke morsomt for nogen at få et russisk skib på besøg. Vi er gerne fri for alt, der kan associeres med staten Rusland, sagde borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V), til TV 2 Fyn dagen, hvor skibet lagde til.
Vedtaget uden diskussion
Derfor foreslog han, at pengene blev brugt til aktiviteter for de ukrainske flygtninge i kommunen - et foreslag, der blev vedtaget enstemmigt uden diskussion under mandagens møde i økonomiudvalget.
- Vi vil hjælpe ukrainerne, som er dem, vi føler med, siger Søren Steen Andersen efter dagens møde.
Aktiviteter lidt ud over det sædvanlige
Det er ikke på forhånd besluttet, præcist hvad pengene til de omkring 100 ukrainske flygtninge i kommunen skal bruges til, så den gode idé skal nu findes. Borgmesteren ønsker dog, at resultatet skal tilføje noget lidt særligt til ukrainernes dagligdag.
Borgmesteren nævner, at kommunen blandt andet kan spørge Røde Kors om hjælp. Organisationen hjælper i forvejen Assens Kommune med at danne et netværk for de ukrainere, der er kommet til kommunen.
Den endelige beslutningskompetence har kommunens byråd, og derfor skal foreslaget også ind forbi her. Borgmester Søren Steen Andersen er dog sikker på, at byrådet også er med.
- Jeg tænker ikke, at det er noget, der vil give de store kvababbelser, siger borgmesteren.
I lyset af krigen i Ukraine har bestyrelsen undersøgt blandt andet, om de fire deltagende bor i Rusland, hvilket ingen af dem gør.
- Efter vi har lavet den undersøgelse, valgte vi også at sige, at konkurrencen bliver en markering af solidaritet med Ukraine, og vi beder de mennesker, der er med til at arrangere konkurrencen om at markere den støtte.
- Vi har været det rigtig grundigt igennem i bestyrelsen og er altså nået frem til, at de her fire unge mennesker, der bor i Europa, ikke Rusland, og som deltager som individer, skal have lov at deltage på lige fod med andre.
I bestyrelsen sidder også by- og kulturrådmand Søren Windell (K), og han bakker op om at lade russerne deltage.
- Konkurrencen sender budskabet om sympatien med Ukraine, både ved åbningen og ved en støttekoncert. Og så vidt jeg er orienteret, er der talt med alle deltagerne omkring krigen i Ukraine, og alle sympatiserer med Ukraine, siger Søren Windell, der ikke ønsker at lade sig interviewe yderligere om sagen.
Odense siger nej til russisk ballet, men ja til kunst:
- Vi skal passe på, at sanktioner af Putin ikke bliver censur af russerne
Et odenseansk galleri åbner for de russiske tvillingesøstre, der fik deres udstilling aflyst af Horsens Kommune grundet deres nationalitet. Men spørgsmålet er, om man kan sige ja til nogen og nej til andre fra Rusland.
Til december kommer man til at kunne opleve en udstilling af de russiske tvillingesøstre Natalia og Maria Petschatnikov på det fynske galleri Albert Contemporary.
Det kommer i kølvandet på, at Horsens Kommune tidligere på ugen aflyste den udstilling, som søstrene skulle have haft på Horsens Kunstmuseum. Årsagen var, at tvillingerne kommer fra Rusland.
- Vi mener ikke, at tiden er rigtig til at understøtte eller promovere russisk kunst og kultur med det, der foregår i Ukraine, sagde Andreas Boesen (S), der er formand for kultur- og fritidsudvalget i Horsens Kommune til TV 2 Østjylland.
Efter en større debat blev forestillingen Svanesøen, der skulle have være opført af Den Russiske National Ballet i Odeon, aflyst. Men udstillingen på Albert Contemporary ser kommunen ikke noget problem i.
Spørgsmålet er, om man kan skelne mellem kritiker og støtte af det russiske styre.
Generalisering og censur
Petschatnikov-søstrene blev født i Sankt Petersborg i 1973, men siden 1991 har de boet i Tyskland og har både tysk og russisk statsborgskab. Men de har ved flere lejligheder taget afstand til krigen i Ukraine.
Derfor kom udmeldingen fra Horsens Kunstmuseum bag på søskendeparret.
- Vi kunne ikke forestille os, at det ville ske for os. For vi har ikke noget at gøre med det, der sker. Faktisk ser vi på det som en stor tragedie, siger Natalia Petschatnikov.
På gågaden i Odense er flere også uforstående over for Horsens Kommunes beslutning om aflysningen.
- Det bliver nærmest en generalisering. For der sidder én mand på magten og misbruger den, siger Michael Simonsen, der bor i Søndersø.
- Jeg synes, man skærer alle over én kam, bakker gymnasieeleven Sofie Eder op.
Samme holdning har ejeren af Albert Contemporary, der hurtigt tog kontakt til tvillingesøstrene og inviterede dem til at lave en udstilling i hans galleri.
- Grundlæggende er jeg imod diskrimination. Og det, der foregår lige nu, er censur, og det er udelukkende på grund af, at de kommer fra Rusland, sagde han til TV 2 Fyn i torsdags.
Staten eller enkeltpersoner
Spørger man by- og kulturrådmand i Odense Kommune, Søren Windell (K), adskiller Natalia og Maria Petschatnikovs udstilling sig væsentligt fra den aflyste ballet i Odeon.
- Aflysningen af balletten var simpelthen symbol på Rusland lige der, hvor agressionen var sket. Det var et nationalsymbol, og de kom og repræsenterede Rusland, siger han og tilføjer:
- Og den havde jo ikke taget afstand til det russiske styre, hvilket jeg godt forstår, for det er statsballetten, og så havde den nok ikke levet i dag.
Alligevel holder han fast i, at der ikke er noget problem i at lade tvillingesøstrene udstille på det odenseanske galleri senere på året.
- Det er jo enkeltpersoner, som offentligt har taget afstand til det russiske styre. Vi skal passe på, at de sanktioner, vi vil lægge på Putin og hans venner, ikke bliver en censur af russerne. Og jeg synes, den her situation viser, hvad kultur kan. Den kan skabe debat hjemme i stuerne.
Men ikke alle dem, der søndag er på tur i Vestergade i Odense er enige i, at man kan lave det skel.
- Hvor skal man udelukke, hvis man ikke generaliserer. Det betyder ikke, at jeg vil pege fingre af alle russere, jeg ser på gaden. Men lige nu synes jeg, det er svært at sige, hvem der må, og hvem der ikke må. Og når de stadig har russisk statsborgerskab, har de valgt at kendes ved Rusland, siger Mie Jørgensen.
I Berlin, hvor Natalia og Maria Petschatnikov bor, glæder de sig nu over, at de kan få lov til at lave deres udstilling i Odense.
- Jeg synes, det er virkelig vigtigt, at folk står sammen i mod ondskaben, og det virkelig onde, der foregår. Og den ondskab er ikke den russiske kultur, siger Maria Petschatnikov.
Søren Windell har tidligere været varm fortaler for at aflyse en russisk ballet i Odeon og lukke af for russisk gas til Fynsværket. Den holdning er bestyrelsesformanden for Odense Symfoniorkester enig i.
- Vi skelner imellem gæstedirigenter eller gæstesolister, som kommer til Odense Symfoniorkester og bliver betalt og får en kontrakt, og så nogle unge mennesker som kommer for at konkurrere på deres musikalske talent.
- Vi laver ikke aftaler med russiske gæster, dirigenter eller gæstesolister i øjeblikket, og det kommer vi ikke til formentlig for en meget lang periode, siger Lisbeth Knudsen.
For og imod
Bestyrelsesformanden kender dog ikke noget til deltagernes holdning til krigen i Ukraine.
- De har jo taget stilling til, hvor de vil videre i deres karriere ved at bo rundt omkring i Europa, og det synes jeg også sender et klart signal om, at vi ikke skal udelukke alt, bare fordi det er russisk. Vi skal tage en fornuftig afvejning for og imod. Kulturministeren har opfordret kulturlivet til at tænke sig godt om, og det synes jeg i høj grad, vi har gjort, siger Lisbeth Knudsen.
Hovedpræmien i konkurrencen er 90.000 kroner og en pladekontrakt med Odense Symfoniorkester. Derudover vinder man engagementer med andre nordiske orkestre. Anden- og tredjepræmien er henholdsvis på 74.000 og 55.000 kroner.
Odense Symfoniorkester er en selvejende institution, men modtager omkring 22 millioner kroner fra Odense Kommune og 25 millioner kroner fra staten.
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har tidligere opfordret til at statslige kulturinstitutioner afbryde samarbejdet med det officielle Rusland. Der er dog ikke udsigt til kompensation for at aflyse.
Ministeren har også opfordret til at ikke-statslige kulturinstitutioner afbryder deres russiske samarbejder.
Derfor forstår Venstre ikke, at russerne gerne må deltage i en musikkonkurrence i Odense.
- Vi vil sende et klart signal. Vi rammer uden tvivl Putin i Kreml, men vi rammer desværre også de menige russere, som måske i bund og grund ikke støtter den her krig. Men det er altså vilkårene, og der mener vi, at når man siger A, så siger man også sige B. Der er ingen nuancer, siger Araz Khan.
TV 2 Fyn har tirsdag forsøgt at få en kommentar fra kulturministeren til at fire russere stiller op i en klassisk musikkonkurrence i Odense, men Kulturministeriet oplyser, at Ane Halsboe-Jørgensen ikke har mulighed for at kommentere sagen i dag.