10. apr. 2020 kl. 16:04
Pernille Gram

Personalet har travlt: Katolsk skole åbner for 0.-5. klasse på onsdag

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Personalet på Sct. Albani Skole i Odense skal løbe stærkt i løbet af påsken. De skal gøre klar til at åbne for alle klassetrin mellem 0.- og 5. klasse onsdag.

Forsamlingsrummet på Sct. Albani Skoles store hvide vægge plejer at danne ramme om både terminsprøver, eksaminer og morgensang, men det slutter på onsdag. Der bliver det nemlig til klasselokale.

- Her har vi tænkt, at vi skal placere vores 5. klasse. Der vil kun være en, ved hvert bord, og så må vi have nogle ekstra borde ind, siger skoleleder Lars Bendix og peger ind i lokalet.

“Der har været mange pudsige episoder i de 11 år, jeg har været skoleleder, men det her slår alt. ”

— Lars Bendix, skoleleder på Sct. Albani Skole i Odense

Den katolske privatskole Sct. Albani Skole i Odense åbner lige som så mange andre skoler på onsdag.

Modsat folkeskolerne, der i første omgang kun åbner for 0.- og 1. klasse, åbner privatskolen i Odense for alle klassetrin mellem 0.- og 5. klasse.

Men selvom de åbner for flere klassetrin, går de ikke på kompromis med hverken plads eller rengøring.

- Vi udvider mængden af rengøring. Vi har et eksternt rengøringsselskab, og de bliver sat op i tid, så de, i stedet for at gøre rent når vi har været her, skal gøre rent, mens vi er her, forklarer skolelederen.

Halve klasser

Udover femteklasserne vil også forskoleeleverne rykke klasse. De skal fremover sidde i skolens foyer.

Desuden vil alle andre klasser blive delt, så der kun sidder halve klasser i de almindelige klasselokaler. Klasserne skal dog kun bruges minimalt, forklarer skolelederen.

- Lokalerne vil bare være et fællesrum, for klasserne skal være ude mest muligt, eller faktisk stort set hele tiden, siger han.

Planen er, at så meget af undervisningen som muligt skal rykkes udenfor. Ligesom alle frikvarterene.

- Eleverne vil komme til at holde frikvarter forskudt. Vi har en grund på 10.000 kvadratmeter, så jeg tror, at vi nok skal løse det, forklarer skolelederen.

Læs også: Niårige Ella klar til skole: - Jeg savner alle mine skolelærere
Gå tilbage Del
7. apr. 2020 kl. 17:20

Niårige Ella klar til skole: - Jeg savner alle mine skolelærere

Ken Pedersen

Lettelse blandt elever, forældre og ledelsen på Munkebo Skole, der gradvist åbner 15. april efter flere ugers lukning. 

I de seneste uger har eleverne på skoler landet over været væk fra klassekammerater og lærere, fordi store dele af samfundet har været lukket ned som følge af coronaviruspandemien.

Niårige Ella Løgstrup Beck Østergaard, der går i 2. a på Munkebo Skole, glæder sig over, at regeringen og sundhedsmyndighederne har givet grønt lys til at genåbne skolerne fra onsdag efter påske.

- Det er jeg glad for, for jeg savner alle mine lærere og mine venner. Jeg har ikke set dem i lang tid, siger Ella Løgstrup Beck Østergaard.

“Man skal jo starte et sted. Det er godt for børnene, og jeg tror, regeringen har styr på det”

— Brian Nielsen, forælder til skolebarn

Ser iPad efter lektierne

De seneste uger har hun været hjemme, og lektierne er blevet klaret gennem hjemmeundervisning.

- Mig og min mor har været ovre at hente nogle lektier på skolen, og så har vi lavet dem derhjemme. Når jeg er færdig med alle mine lektier, ser jeg på iPad eller kører nogle ture, når det er dejligt vejr, forklarer Ella Løgstrup Beck Østergaard.

I første omgang er det elever fra børnehaveklassen og til og med 5. klasse, der vender tilbage til skolerne.

Det sker som noget af det første i en gradvis og kontrolleret genåbning af samfundet, afslørede statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften.

Forælder: Børnene synes, det er træls at være hjemme

Det glæder også Brian Nielsen fra Munkebo, der er far til en pige på skolen. Selv om det er gået fint, har det været nogle anderledes og til tider lidt trælse uger med hjemmeundervisning.

- De synes, det er lidt træls. Hun er heldigvis god til at aktivere sig selv, men det er træls, de ikke kan lege med deres venner, siger Brian Nielsen.

Er der som forælder mere tid med børnene?

- Det kan man tydeligt mærke. Der er noget mere aktivering i det. De vil gerne have deres forældre hele tiden, forklarer han.

Brian Nielsen ser frem til, at skolen gradvist åbner.

- Man skal passe på, at man ikke bliver for hysterisk. Man skal jo starte et sted. Det er godt for børnene, og jeg tror, regeringen har styr på det, siger Brian Nielsen.

Er du utryg ved det, når epidemien ikke er ovre?

- Jeg har mødt flere, der er lidt utrygge ved det, men de (sundhedsmyndighederne, red,) siger, at vi skal have den (coronavirussen, red.) alle sammen, men bare ikke på samme tid. Hvis vi holder afstand til forældre og bedsteforældre, så skal det nok gå, siger Brian Nielsen.

Hold afstand i skolen

Og holde afstand kommer børnene til allerede fra den første dag tilbage på Munkebo Skole.

For når dørene åbnes igen, er det ikke som før coronakrisen.

Der skal være mere afstand mellem børnene og lærerne, og der skal gøres mere og oftere rent. Derudover opfordres eleverne til at være så meget udenfor som muligt.

Skoleleder: Børnene kommer til at bruge multipark

Skoleleder Tina Nygaard på Munkebo Skole er i gang med at finde ud af, hvordan det i praksis kommer til at foregå for eleverne som Ella på ni år.

Skolelederen glæder sig over, at skolen har nogle store, åbne lokaler og rig mulighed for at være udenfor, især hvis det solrige påskevejr fortsætter i april. Derudover vil nogle elever blive flyttet til andre lokaler på skolen.

- Vi er en moderne folkeskole, så vi har tænkt i åbne rum. Vi har mange lokaler med foldedøre, hvor vi kan åbne op. Det bliver noget med at flytte mellemgruppen og nogle af de små elever fra indskolingsbygningen over til nogle andre lokaler, siger Tina Nygaard.

- Der ligger meget i det, at vi skal have eleverne ud. Vi har en dejlig multipark og dejlige udendørsområder, og det er noget, lærere og pædagoger skal ind og planlægge, hvordan gør vi det, forklarer Tina Nygaard.

Retningslinjer fra ministeriet

Lærere og pædagoger på skolen skal i løbet af påsken finde ud af, hvordan netop deres elever kan undervises bedst muligt, samtidig med at skolen følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Børne- og Undervisningsministeriet samt Sundhedsministeriet vil udsende retningslinjer for, hvordan daginstitutioner og skoler åbnes på en forsvarlig sundhedsmæssig måde.

Alle elever fra 6. til 10. klassetrin skal fortsat gå i skole hjemme som i de seneste tre uger.

Udover mere plads i klasselokalerne vil hver klasse få tildelt et toilet. Desuden vil der blive åbnet for skolens madkundskabslokale, så børnene kan vaske hænder der også.

De nye tiltag skaber masser af arbejde, der skal klares i påsken.

- Vi har alt på plads, så nu er det bare et spørgsmål om mandetimer. Nu er det et spørgsmål om, at vi kommer i gang med at få alt det praktiske på plads, siger skolelederen.

Forældrene har et ansvar

Selvom skolen gør meget for at overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer, kan de ikke gøre det alene. Forældrene bliver nødt til at tage fat i deres børn og forklare dem, hvad der sker.

- Vi har sendt retningslinjer ud til alle forældrene, så vi har en forventning om, at man hjemmefra tager det ansvar på sig at forklare dem, hvad de skal og ikke skal, forklarer skolelederen og fortsætter:

- Lærerne vil også være der til at guide børnene, så jeg tror, at vi i fællesskab nok skal løse det.

Læs også: Organisation om genåbning: Sygedage bliver udfordring for forældre
Gå tilbage Del
9. apr. 2020 kl. 19:07
Fyn

Organisation om genåbning: Sygedage bliver udfordring for forældre

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Skoler og daginstitutioner begynder langsomt og med skærpede regler at åbne efter påske. Det kan give udfordringer for mange familier, mener forældreorganisation.

Når påsken er overstået og kalenderen rammer 15. april, begynder mange skoler og daginstitutioner forsigtigt at åbne igen - dog med en række skærpede retningslinjer for, hvordan hverdagen skal foregå.

De nye retningslinjer betyder blandt andet, at man skal holde sine børn hjemme, hvis man har mistanke om at de er syge, og indtil 48 timer efter de er holdt op med at have symptomer.

Den ekstra karantæneperiode på 48 timer ser Landsorganisation for Forældre FOLA som en udfordring for mange familier. De slår derfor til lyd for, at der sættes ind politisk for at hjælpe de forældre, som må blive hjemme flere dage for at passe syge børn.

- Vi synes, man skulle se på at få bedre muligheder for at holde fri med løn med syge børn, siger Thomas Graven, der er næstformand i FOLA og formand i Odense Forældreorganisation.

Håber kommuner går forrest

Da betingelserne for sygedage er et overenskomstmæssigt spørgsmål, håber han, at arbejdsmarkedets parter kan blive enige om at tilpasse reglerne til den specielle situation.

Før det sker, mener Thomas Graven, at der kan tages affære andre steder.

- Jeg synes, kommunerne skulle sende klart signal og se med lempelige øjne på det her med sygedage. For eksempel kunne man sige, at man kunne lempe reglerne for at holde fri med løn, i hvert fald for ansatte. Man kunne også overveje at fordoble retten til sygedage med løn.

På et pressemøde mandag meldte statsminister Mette Frederiksen ud, at man iværksatte en langsom åbning af Danmark efter påske.

Det betyder, at daginstitutioner åbner, og det gøre skolernes 0. til 5. klassetrin også.

Præcis hvordan åbningen foregår er i hænderne på de enkelte kommuner. De skal dog alle følge de nationale retningslinjer for åbning af henholdsvis skoler og dagtilbud.

Rådmand efterspørger tålmodighed

Odense Kommune præsenterede torsdag, hvordan man har igangsat en gradvis åbning fra 15. april. Først får børn i 0. og 1. klasse får lov at komme i skole. Ugen efter får de gradvist selskab af 2. til 5. klasse.

Retningslinjerne for genåbningen betyder blandt andet øget fokus på hygiejne, at eleverne skal sidde to meter fra hinanden, og at børn så vidt muligt opholder sig med den samme gruppe i løbet af dagen.

Arbejdet med genåbningen betyder, at Odense Kommune ikke pt. har fokus på spørgsmålet om flere sygedage, fortæller Susanne Crawley Larsen (Rad V.), der er børn- og ungerådmand i Odense.

- Det er ikke det, der har vores opmærksomhed lige nu. Vi har 500 matrikler, der skal åbnes, og 19.000 børn, der skal tilbage i skole og daginstitution. Det er klart, der vil komme spørgsmål hen ad vejen, og dem finder vi løsninger på, men lige nu handler det om genåbningen, siger hun.

Derfor efterspørger hun tålmodighed fra forældreorganisationen.

- Det er jo en ekstraordinær situation. Forældrene er allerede blevet bedt om at blive hjemme og både passe og undervise deres børn, så jeg tror da, at det bliver en lettelse for nogen.

Indtil videre har samarbejdet med forældrene da også været gnidningsfrit, forklarer skolelederen.

- Vi har ikke haft en eneste forælder, der har henvendt sig omkring egenbetalingen, og om de kan få den tilbage for det stykke tid, børnene ikke har været her. Vi har jo også leveret fjernundervisning, så de har fået noget for pengene, siger han og fortsætter:

- Der har været mange pudsige episoder i de 11 år, jeg har været skoleleder, men det her slår alt. Det havde vi ikke forudset.

Økonomisk byrde

Indtil videre er skolens personale altså travlt optaget af at gøre klar til den anderledes hverdag, eleverne skal vende tilbage til onsdag.

- Jeg har et fantastisk personale, der altid tager det ekstra skridt. Her har de ikke bare taget ét ekstra skridt, der har de taget mange, siger Lars Bendix.

Læs også: Sådan åbner skoler og dagtilbud i Odense: Børn op til 1. klasse får lov til at starte
Gå tilbage Del
9. apr. 2020 kl. 13:42

Sådan åbner skoler og dagtilbud i Odense: Børn op til 1. klasse får lov til at starte

Mikkel Skov Svendsen / Jonas Mattsson

Fra onsdag den 15. april vil Odense åbne de første folkeskoler og dagtilbud. De yngste skoleelever op til 1. klasse får lov til at starte sammen med øvrige dagtilbud.

En ny hverdag venter Odense børn, når påsken er forbi.

Odense Kommune genåbner folkeskolerne den 15. april for de yngste fra forårs-SFO, 0. og 1. klasse.

Ugen efter får de gradvist selskab af flere elever fra 2. til 5. klasse, når skolerne hygiejne- og personalemæssigt er klar. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse onsdag.

- Vi er klar med en tryg model for en gradvis åbning, der tager højder for alle anbefalinger fra Sundhedsmyndighederne. Det er ikke det samme tilbud som tidligere, men et trygt tilbud som sætter os i stand til gradvist at åbne vuggestuer, børnehaver og skoler, så forældre over hele byen igen kan gå på arbejde. Vi glæder os til at sætte det i gang og ser frem til igen at mødes med børnene og deres forældre, når de bringer og henter, siger borgmester Peter Rahbæk Juel i pressemeddelelsen.

Fra den 15. april vil der desuden også være pasning for de elever på 2. og 3. årgang, der har særlige behov eller hvis forældre varetager samfundskritiske funktioner. Det er også gældende for forlædre, der arbejder i det private uden mulighed for at holde børnene hjemme.

Børnehave og vuggestue må vente

I dagplejen, vuggestuerne og børnehaverne vil der fra den 15. til den 17. april være pasning for de børn, der har et ekstraordinært behov for det eller hvis forældre arbejder i samfundskritiske funktioner eller på private arbejdspladser, hvor de ikke er hjemsendt, skriver Odense Kommune i pressemeddelelsen.

Fra fredag den 17. tilbydes alle børn pasning og som udgangspunkt i deres eget børnehus. Her vil der være helt styr på de nye rammer og restriktioner for rengøring, hygiejne, håndvask og ikke mindst hvordan man organiserer børnene i mindre grupper.

- Skolerne kan bruge lokalerne fra de større klassetrin til at fordele eleverne, men vores dagtilbud skal kunne tage imod mange flere børn på samme tid. Det kræver forberedelse, da vi ikke må gå på kompromis med rengøringen og hygiejnen. Derfor er det her den bedste løsning for alle, så byens yngste borgere kan vende trygt tilbage til deres dagtilbud fra på fredag i næste uge, skriver borgmester Peter Rahbæk Juel.

Alle småbørnsforældre vil derfor via MitBarn eller e-Boks blive bedt om at angive, hvornår de har brug for pasning fra den 17. april.

Men alle de ekstra skridt skolen tager, kan også komme til at betyde, at de får en stor ekstraregning. En regning, de indtil videre ser ud til selv at skulle betale.

- Vi har det krav, at vi ikke må køre med underskud. Ikke fordi jeg har en forventning om, at vi kommer til at køre med underskud, men det bliver svært. Derfor så jeg gerne, at man ligestiller privatskolernes omkostninger med folkeskolernes, siger han.

Hvis ikke de bliver sidestillede, kan det få alvorlige konsekvenser for den katolske privatskole i Odense.

- Hvis ikke vi også får noget økonomisk hjælp i forhold til de omkostninger, der kommer i forbindelse med det her, bliver det en økonomisk byrde for os, siger han.

Skolen vil nemlig ikke gå på kompromis med rengøringen.

- Hos os, vil vi overholde alle de regler, der er blevet udstukket, og gøre alt, hvad vi kan, for at begrænse smittespredningen mest muligt, afslutter han.

25. dec. 2024 kl. 16:45
Tophistorie
Kasper Alfredo Knudsen

Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.

- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.

Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.

I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.

Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.

- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.

Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.

Intet er for småt til 114

Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.

- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.

Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.

- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.

Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.

25. dec. 2024 kl. 18:47
Tophistorie
Fyn

Den travleste dag venter: Her er de bedste råd

LYT
Del
Link
kopieret!

Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.

- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.

I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.

Kom tidligt af sted

Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.

- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.

Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
Anders Bøttcher

Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri

LYT
Del
Link
kopieret!

Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.

Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.

Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.

- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.

I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.

Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.

- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.

Frederik Zeuner

Person fundet livløs i havn

LYT
Del
Link
kopieret!

Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.

- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.

Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.

Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.

25. dec. 2024 kl. 8:15

Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud

LYT
Del
Link
kopieret!

Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.

Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.

B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.

- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.

Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul

25. dec. 2024 kl. 7:00

På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.

Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.

Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.

Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.

Første date

Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.

- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.

På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.

Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.

Foto: Privatfoto

Dig og mig

I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.

Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"

Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.

Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"

Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.

Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."

Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.

Vilde Jim og rolige Morten

Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.

Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:

- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.

Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.

Jim Lyngvild og Morten Paulsen har været sammen i 24 år. De er ikke bare i et parforhold. De er hinandens åndedrag.

Kærlighedsforbillede

Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.

- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.

25. dec. 2024 kl. 6:00
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.

Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.

I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.

Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her