Skuffet LO-formand efter tv-debat:
- Jeg ville gerne have hørt noget mere om lønmodtagerne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
LO Fyn-formand mener ikke, vigtige spørgsmål omkring arbejde og ledighed blev besvaret under torsdagens partileder-debat.
Torsdag aften bød på partileder-debat på TV 2.
Her blev håndteringen af corona-virus, nedlukning og genåbning flittigt diskuteret for åben skærm.
Formand for LO Fyn Helle Nielsen fulgte debatten med stor interesse. Især ét emne, synes hun, var fraværende under aftenens debat.
- Jeg ville gerne have hørt noget mere om lønmodtagerne, og hvordan man skaffer jobs. Så det ikke bare er med skattelettelser. Hvordan får vi dem i job, og hvordan får vi dem opkvalificeret, siger hun.
Odense-bar kan ikke genåbne:
- Jeg har da tænkt på, om jeg bare skal pakke det hele sammen
De nye retningslinjer for restauranter, caféer, barer og værtshuse blev torsdag præsenteret. Det er dog ikke gode nyheder for Den Smagløse Café i Odense.
Fra på mandag kan landets restauranter, caféer, værtshuse og barer genåbne.
Siden regeringens udmeldning har fynske restaurationer og barer efterspurgt retningslinjer. Torsdag kunne regeringen præsentere retningslinjerne, der er udviklet i et samarbejde mellem myndighederne og branchen.
I retningslinjerne lægges der vægt på afstand mellem gæsterne ved indretningen af restauranten, hvor der skal være 2 kvadratmeter til rådighed per person. Desuden skal der være mindst én meters afstand mellem forskellige selskaber på serveringsstedet.
Desuden skal alle lukke senest midnat.
De nye retningslinjer er ikke noget, der vækker begejstring på Den Smagløse Café i Odense.
- Jeg har 40 procent af min omsætning efter klokken 24. Det giver jo ingen mening, siger ejeren Philip Dudzinski.
Afstandskravet mener han heller ikke, Den Smagløse Café vil kunne overholde.
- Folk sidder så tæt på hinanden. Der er så mange borde, og de står så tæt, siger Philip Dudzinski.
Ejeren er desuden i tvivl om, hvordan han i så fald skulle håndhæve retningslinjer.
- Skal jeg have tjenerne til at gå rundt med pegepind og målebånd? Det kan jo slet ikke lade sig gøre, siger han til TV 2/Fyn.
Derfor vil han fortsat holde lukket, selvom han fra på mandag har mulighed for at genåbne.
Overvejer at lukke
Selv med kompensation fra staten er situationen svær for Philip Dudzinski. Normalt er marts, april og maj de måneder, hvor han tjener flest penge.
- Det var dem, der skulle betale for de dårlige måneder, siger ejeren.
Hvis der ikke snart sker noget, ved han ikke, om der er grund til at fortsætte.
- Jeg har da tænkt på, om jeg bare skal pakke det hele sammen, og så åbne om et år eller halvandet, siger Philip Dudzinski.
Tilfredshed hos Horesta
Modsat Den Smagløse Café i Odense er den administrerende direktør i Horesta Katia K. Østergaard tilfreds med retningslinjer. Horesta er branche- og arbejdsgiverforening for hotel-, restaurant og turisterhvervet.
- Retningslinjerne sikrer, at tusindvis af hoteller, restauranter, attraktioner og andre oplevelsesvirksomheder kan genåbne på et fornuftigt forretningsgrundlag, samtidig med at det vil foregå sundhedsmæssigt ansvarligt, skriver hun i en pressemeddelelse.
Direktøren understreger, at trods de lempelige åbningsvilkår, forventer Horesta en genåbning, hvor omsætningen i lang tid vil ligge væsentligt under, hvad den normalt gør på dette tidspunkt af året.
Dels fordi der fortsat består et forsamlingsforbud på få personer samlet ad gangen, som hindrer selskaber, møder, konferencer og store events.
Justering af hjælpepakker
Selvom Katia K. Østergaard generelt er tilfreds, mener hun, at hjælpepakker bør blive mere fleksible.
- Vi foreslår, at man gør intervallerne mindre. Det kunne være et sted mellem fem og ti procent, siger Katia K. Østergaard til Ritzau.
Hvis en restaurant i dag laver 20 procent af sin normale omsætning, så vil de eksisterende hjælpepakker kunne hjælpe med de sidste 80 procent i kompensation.
Men hvis restauranten laver 21 procent af sin normale omsætning, så rykker kompensationen et interval ned og lander på 50 procent. Dermed er der altså en forskel på 30 procentpoint, alt efter hvad restauranten omsætter for.
Forsamlingsforbud
Udover at sikre aftand mellem besøgende skal restauranter, caféer, barer og værtshuse respektere forsamlingsforbuddet.
De må ikke servere for et selskab, der er større end den fastsatte grænse. Myndighederne anbefaler desuden, at et selskab bør kun bestå af personer, der i forvejen har tæt kontakt til hinanden og normalt ses på tilsvarende vis.
Ifølge de nye retningslinjer bør gæster ikke have mulighed for at placere sig, hvor de i mere end 15 minutter har ansigt til ansigt kontakt med medarbejdere. Det kan eksempelvis være siddende ved en bar-disk i en restaurant.
Erhvervsminister Simon Kollerup glæder sig over, at retningslinjerne nu er klar, så branchen kan åbne på forsvarlig vis.
- Jeg er glad for, at det nu igen bliver muligt at gå ud og nyde en god middag eller få en kop kaffe eller øl med en ven ved stambordet. Det ved jeg, der er mange, der har savnet. Og jeg ved også, at restauranterne og caféerne står på spring for at byde deres gæster velkommen tilbage, skriver ministeren i en pressemeddelelse.
Natklubber, diskoteker og spillesteder skal fortsat holde lukket. De bliver en del af genåbningens fase 4.
Den fynske LO-formand savner desuden afklaring på dagpenge-området.
- Vi har gang på gang nævnt i fagbevægelsen, at det er dyrt at gå ledig. Der er rigtig mange, der er kommet ud i ledighed nu. Vi har brug for at få hævet satsen på dagpengene. Det kunne også sætte gang i hjulene, forklarer Helle Nielsen.
Hun håber også, at statsministeren indkalder til tre-partsforhandling, så der kan blive kigget på hjælpepakkerne, der udløber ottende juni.
- Det er vigtigt, vi har hjælpepakkerne, så længe der er brug for det. Jeg ved ikke, hvor længe der er brug for det. Det er der ingen, der ved. Men vi skal ud på den anden side sammen, siger Helle Nielsen.
Mangel på brugbare forslag
Ét af de emner, der blev debatteret, var erhvervslivet. Fyn og hele Danmark har været hårdt ramt på økonomien på grund af corona-krisen. Tusindvis har mistet deres job og køer til dagpenge-kontorerne vokser.
Middelfart er hårdest ramt med 47,8 procent flere arbejdsløse.
Et konkret bud på, hvordan økonomien sparkes i gang kom fra Venstres Jacob Ellemann Jensen
- Vi skal have gang i dansk økonomi igen. Det var derfor, jeg igår foreslog at rykke de skattelettelser frem, som vi allerede har aftalt for fire en halv milliard. Lad os nu halvere momsen frem til jul, sådan så vi appelerer til, at folk kommer ud og bruger nogle flere penge, sagde Venstres formand under debatten.
Donationer vælter ind:
- Nu kan jeg beholde mine dyr
På under et døgn har Ditlevsdal Bison Farm modtaget over 885.000 kroner i donationer fra folk, der vil redde bisonerne fra nedslagtning. Det rører bisonavler Niels Henrik Ove.
Det har været et vildt døgn for bisonavler Niels Henrik Ove og hans 400 amerikanske bisonokser på Ditlevsdal Bison Farm. Siden onsdag er det væltet ind med søde beskeder, mails med tilbud om hjælp og donationer på i alt 885.000 kroner fra folk, der vil redde hans okser.
- Vi er helt overvældede og rørte over den store gavmildhed, folk udviser. Det er helt uvirkeligt, at det kommer til at lade sig gøre. Det havde jeg aldrig troet, siger Niels Henrik Ove.
Onsdag fortalte han frustreret til TV 2/Fyn, at hans forretning faldt mellem flere stole i forhold til regeringens hjælpepakker, og derfor kunne han blive nødsaget til at nedslagte halvdelen af sine dyr. 24 timer senere er det en lettet og taknemmelig bisonavler, der går rundt på sin farm.
- Det er jo helt fantastisk med den opbakning. Nu har jeg har været tudefjæs på fjernsyn et par gange, fordi det har været så overvældende en hjælp, siger Niels Henrik Ove.
Over 6000 borgere har været med til at støtte den nordfynske bisonfarm, og det er meget typisk i sådan en tid, som coronavirussen har efterladt danskerne i, oplever man hos indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, Isobro.
- Når det er krisetider, så rykker vi tættere sammen. Så støtter vi lidt mere nationalt end internationalt, fortæller Mette Grovermann, der er generalsekretær for Isobro.
Opbakning fra nær og fjern
Torsdag står Niels Henrik Ove klar til at tage imod den lokale tømrer Thomas Brooksby, der kører gennem porten til bisonfarmen med ti, store wrapballer hø på ladet.
- Så er der hø til dyrene, siger han, da han stiger ud af bilen.
Sammen kører de ud til de enge, hvor de store, pjuskede okser trasker glade rundt uden at ane, hvad der 24 timer forinden var planer om.
- Niels Henrik står i en situation, hvor han er landet mellem to stole. Han gør så meget for området og Nordfyn generelt, så han har brug for høet til bisonerne, forklarer Thomas Brooksby.
Thomas Brooksby er kun én af mange, der har tilbudt hjælp på den ene eller anden måde til Ditlevsdal Bison Farm. Flere har skrevet, at de vil komme med foder, endda folk fra Nordjylland, som vil hjælpe den fynske bisonavler gennem krisen.
- Det er helt fantastisk at mærke, at så mange bakker op. Det er pragtfuldt. At Thomas kommer her og vil kan køre ud med lækker hø, det er ubeskriveligt og jeg er dybt taknemmelig, siger en overvældet Niels Henrik Ove.
Kan beholde sine dyr
Det var med tårer i øjnene, at Niels Henrik Ove kiggede på sine store bisoner og frygtede, at han kunne blive nødt til at slagte halvdelen af bestanden på farmen. Foder til dyrene har en fast udgift på mellem 125.000 og 150.000 kroner om måneden, noget som erhvervsministeriet anså som en variabel omkstning og derfor ikke ville dække.
Sammen med Thomas Brooksby fordeler han den friske hø mellem de store dyr. Smilet er ikke til at tvinge af bisonavleren, der i modsætning til dagen forinden kan ånde mere eller mindre lettet op. Virkeligheden torsdag er en helt anden end for blot to dage siden.
- Det er noget af det mest frygtelige, man kan komme ud for, at en faktor udefra bestemmer, at man ingen idtægt har og kun har udgifter. Det har været rutschetur fra at være helt i kulkælderen til at få den opbakning, som vi har fået i går og i dag. Og det ser ud til at fortsætte, siger Niels Henrik Ove.
Med 885.000 kroner på donationskontoen ser fremtiden mere lys ud for Ditlevsdal.
- Det betyder, at jeg kan beholde alle mine dyr. Og selvom jeg taber lidt penge, kan jeg godt klare at tabe en halv million.
Hjælp i en krisetid
Bisonfarmen i Morud er ikke den eneste, der på kort tid har modtaget penge fra godhjertede danskere. Odense Zoo har i alt modtaget 1,1 millioner kroner i donationer og adoptioner af dyr, Danmarks Fuglezoo har på 24 timer fået 15.000 kroner doneret, mens Terrariet i Vissebjerg har fået doneret i alt 60.000 kroner. Det oplyser attraktionerne til TV 2/Fyn eller på deres Facebookside.
Og den slags tendenser er ikke unaturlig i en tid som coronakrisen, det oplever de hos indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, Isobro.
- Det handler om flere ting, blandt andet et nærhedsprincip. Det er lige uden for vores gadedør, og vi kan forholde os til det. Det er en enkel historie; hvis ikke vi gør noget, dør nogle dyr, forklarer generalsekretær for Isobro, Mette Grovermann.
Hun tror at sådan en lang krise, som vi befinder os i nu, giver danskerne behov for at hjælpe sådan et sted som for eksempel Ditlevsdal Bison Farm.
- At få lov til at støtte et projekt, der er let at forstå, gør at vi får noget håb og tro på, at solen vil skinne igen. Ved at handle på sådan noget, er vi med til at bidrage til tanken om, at alt bliver godt igen, understreger hun.
Og det er netop hvad den lokale tømrer i Morud fik behov for.
Fremtiden er lys
Tilbage på bisonfarmen bliver den store mængde hø stadig langet over til bisonokserne. Det er første gang, Thomas Brooksby er så tæt på de stolte dyr, og det betyder meget for ham, at han kan være med til at gøre gøre en forskel for både dem er deres avler.
- Jeg har det godt med at kunne være medvirkende til, at der måske ikke skal slagtes dyr. Det er sindssygt godt med den store interesse for at give de her donationer, siger den lokale tømmermester og lægger en bunke hø på græsset til de sultne bisoner.
Med foderhjælp til dyrene, penge på kontoen og flere bestillinger af hans take-way fra restauranten, tør Niels Henrik Ove igen tro på en fremtid for bisonfarmen.
- Alle de her positive tilkendegivelser fra folk varmer helt vildt. Med den her opbakning, ser fremtiden lys ud. Det er befolkningens skyld, at vi er kommet hertil, siger Niels Henrik Ove og fortsætter:
- Jeg har altid været en blød mand, når det kommer til mine dyr. De kommer i første række for mig, siger han og fortæller, at han er taknemmelig for, at de nu alle kan overleve.
Helle Nielsen kan ikke se nogen pointe i at sænke momsen og skatten.
- Vi er bygget op på, at vi har et velfærdssamfund, og det er jo vores skatter, der bygger grunden, siger hun til TV 2/Fyn og fortsætter:
Helle Nielsen synes ikke, der var mange brugbare forslag. Men det der omhandlede klima, mener hun er vigtigt.
- Lad os starte med klimaet og få mange gode arbejdspladser i gang på den måde, siger formanden for LO Fyn.
Åbning af grænsen
Et andet stærkt diskuteret emne under aftenens debat handlede om Danmarks grænser. Ifølge Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen er det oplagt at påbegynde en genåbning.
- Tyskland har rakt hånden ud til den danske regering for at sige, at man er klar til at åbne grænsen. Det håber jeg, at regeringen er i dialog med Tyskland om. Det betyder meget for mange lokalsamfund, at turister kan komme til Danmark. Det gælder hele vejen op og ned ad Vestkysten, men også i resten af Danmark, sagde Jakob Ellemann-Jensen under debatten ifølge Ritzau.
Fyn ligger under smittetrykket: Fynboer skal stadig opføre sig fornuftigt
Antal smittede på Fyn burde tælle ti procent af det samlede antal i Danmark. Men fynboer udgør kun 4,5 procent af dette antal, og kun 0,4 procent af de testede fynboer er testet positive for covid-19 den sidste uge.
På OUH er 4345 personer testet for smitte med covid-19 i perioden 7. - 13. maj. Ud af disse er 17 af de testede personer smittet. De testede er næsten udelukkende fra Fyn. Det har været tendensen de sidste uger, og man skal helt tilbage til uge 16, før det antal var væsentlig højere.
Overlæge ved klinisk mikrobiologisk afdeling på OUH, Thøger Gorm Jensen mener, at grunden til det lave antal smittede findes ved fynboerne selv:
- Det er simpelthen, fordi at fynboerne har været effektive til at beskytte sig, og overholde de bestemte regler og anbefalinger.
Fra OUH har man kunnet se et fald helt tilbage fra uge 14, hvor antallet af nye smittede er faldet med 25 procent for hver uge, der er gået. Faldet har været jævnt indtil uge 17, hvorefter antallet af nye smittede har været stabilt. Det er dog uvist, hvorfor antallet er stabilt og ikke er faldet yderligere.
- Det har jeg ikke nogen god forklaring på. Vi ved ikke så meget om, hvad der ligger bag den smitte, der stadig sker. Så jeg ved ikke, hvorfor det er stabilt, fortæller Thøger Gorm Jensen.
Fyn åbner ikke mere op
Selvom antallet af smittede på Fyn er under halvdelen af det forventede, betyder det ikke, at Fyn derfor vil åbne mere op og før end andre steder i Danmark.
Det mener det fynske medlem af Folketinget, Mai Mercado (KF), at man bør overveje:
- Jeg tror, at der er noget praktisk, der måske bliver vanskeligt. Men det at vi sikrer, at steder hvor der ikke er smittede og har været smittede længe, kan få lov at åbne op. Det synes jeg, at man skal gøre. Når der ikke er mere smitte på Fyn, så kan vi godt åbne noget mere op.
Odense er den eneste fynske kommune, som har haft nye smittetilfælde i den sidste uge. Smitte fra Odense Kommune kan derfor sprede sig til de andre kommuner.
- Der gælder stadig de samme regler, om at man skal spritte af og holde afstand. Det er ting, som vi har fået under huden nu, fortæller Mai Mercado.
Ifølge Thøger Gorm Jensen bør man ikke lukke op på grund af et lavt antal smittede. Han bruger Sydkorea som eksempel, hvor man åbnede landet igen.
- De har også haft lavt antal positive, men så var der en ung mand, der gik i byen og var positiv med covid-19. Der fulgte man mandens kreditkort og mobiltelefon, og han kunne potentielt have været i kontakt med 2000 mennesker, og 100 er blevet smittet af ham, siger overlægen.
Vent med festen
På trods af det lave smitteantal på Fyn, skal man ikke se bort fra anbefalinger og retningslinjer. Hans Jørn Kolmos, pensioneret læge og professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener, at man ikke skal glemme anbefalingerne:
- Risikoen for at møde en med corona er ikke ret stor, men du ved aldrig, hvornår du møder en smittet. Det handler i den grad om at opføre sig fornuftigt. Der er en grund til, at vi har så lidt smitte på Fyn.
Eksemplet fra Sydkorea kan også blive aktuelt på Fyn, hvis ikke man er påpasselig og åbner for hurtigt.
- Risikoen for at man bliver smittet, når man møder en på åstien er meget lille, men hvis man begynder at åbne op for lidt større forsmalinger, så er det sjove ved coronavirus, at der er et fænomen, der hedder superspreder, forklarer Thøger Gorm Jensen og fortsætter:
- Der er nogen, der er i stand til at sprede smitte på en ganske voldsom måde, så de smitter ret mange mennesker. De ved det ikke selv, og det kan undgås ved, at man undgår store grupper.
Selvom smittetrykket altså er lavt på Fyn, skal man i følge Hans Jørn Kolmos altså vente med at feste, selvom sommeren nærmer sig.
- Man skal kun glæde sig over, at der ikke er meget corona på Fyn i øjeblikket, men det er ikke det samme som at sige, at man kan feste løs.
Statsminister Mette Frederiksen var enig med flere partier i, at det kan være en mulighed at lade turister med et lejebevis få adgang til Danmark. Men det skal først diskuteres i politiske forhandlinger.
- Vi taler os i retning af noget, der er klogt, sagde Mette Frederiksen under partilederdebattens del om grænserne.
Hun advarede dog fortsat om smitterisikoen:
- Det er dejligt at modtage en tysk familie, der ikke har corona. Det er noget anderledes, hvis det er en tysk familie, der er smittet og kommer til Danmark og smitter videre.
Kritik af håndtering
Desuden kritiserede Jakob Ellemann-Jensen under debatten regeringens ageren i genåbningsfasen.
- Når det kommer til genåbningen, så har åbenheden været lidt la-la. Det er ærgerligt, at man skal presse på for at få den sundhedsfaglige og økonomiske viden samlet, sagde han.
Kører ud med sandwich og samvær:
- Det er fantastisk godt
Café Paraplyen i Odense har lukket på grund af coronakrisen, men midler fra Trygfonden gør, at de alligevel kan komme ud til de socialt udsatte, der plejer at komme på caféen.
Normalt er der åbent for alle på Café Paraplyen i Nørregade i Odense. Den sociale café tilbyder til daglig billig mad og samvær til dem, der har brug for det.
Men på grund af coronakrisen har de faste gæster ikke kunnet samles de seneste måneder, da caféen har været lukket.
I stedet har caféen arrangeret ture rundt på Fyn med madvognen Cyke(l)dellen, hvor de ansatte i Café Paraplyen tager ud og møder caféens vanlige gæster og tilbyder kaffe, kage og sandwiches.
- Jeg synes, det er fantastisk godt, siger Helle Hansen, der er en af dem, der er mødt op ved dagens "drive out café" ved Korsløkkeparken i Odense.
- Det er et godt tiltag fra Paraplyens side, at de gider at komme herud. Det lokker også naboerne frem. Ellers bliver de bare hjemme og sidder og kommer ingen steder, siger hun.
Akut drive out
Cyke(l)dellen er en del af projektet Akut Social Drive Out, som er iværksat af KFUM's Sociale Arbejde, der har fået 3,7 millioner kroner fra TrygFonden til at fuldføre projektet. Det går ud på at lave opsøgende arbejde for at tilbyde nærvær og håb til socialt udsatte.
- Man får fornyet energi. Sådan føles det i hvert fald. Så er man ladet op, når man kommer hjem. Det er man ikke, hvis man bare går og dalrer rundt - det er godt nok ensomt. Det er det ikke nu, siger Helle Hansen.
Café Paraplyen er en del af KFUM's Sociale Arbejde, og det er årsagen til, man er blevet en del af projektet Akut Social Drive Out.
Fantastisk mulighed
Elli Christophorou Hansen er medarbejder på Café Paraplyen og er glad for at få mulighed for at se nogle af de mennesker, hun plejer at se på caféen.
- Det er jo helt fantastisk at få den her mulighed i den her svære tid, hvor vi ved, at der simpelthen sidder så mange derude, som har brug for noget nærhed, kontakt og snak. Det er derfor, vi gør det.
Café Paraplyen er også et af de steder i Odense, der har fået penge fra kommunen til at udføre socialt arbejde. Og ifølge Elli Christophorou Hansen kan de se, det gør en forskel.
- De er så glade. Vi kan mærke, at der er rigtig mange, der har brug for det her nærvær. Det har vi jo alle sammen brug for i den her tid.
Madboden kører ud tirsdage og torsdage og besøger adresser i både Odense, Munkebo og Otterup.
Mette Frederiksen afviste kritik fra flere partier for manglende åbenhed og tilbageholdelse af materiale for borgerne i corona-krisen:
- Al materiale er lagt offentligt frem. Al det materiale, som regeringen og partilederne har lagt til grund, er lagt frem, sagde hun.
Statsministeren lovede, at der vil blive lavet en omfattende evaluering af forløbet under corona-epidemien.