Med sprit og afstand:
- klasse bruger Fjord&Bælt som klasselokale
Artiklen er mere end 30 dage gammel
2.A på Kerteminde Byskole fik i dag deres danskundervisning i alternative lokaler, da de rykkede ind på Fjord&Bælt.
- Må jeg tage en krabbe?
- Ja, når du har håndsprittet.
Eleverne i 2.A på Kerteminde Byskole har helt styr på hygiejnereglerne, som selvfølgelig også gælder, når man har dansktimer ved Fjord&Bælts rørebassiner.
Torsdag var klassen nemlig sendt ud af deres sædvanlige lokale, for at der er plads nok mellem eleverne på skolen.
- I den her tid er vi organiseret, så vi er ude på tur hver anden dag, og med det her vejr har vi brug for at være inde, siger Annemette Nordby, som er lærer for klassen.
Bor 7.737 kilometer væk: Jeff har købt sæsonkort til OB’s kampe
Jeff Gingold fra Seattle i USA har købt et sæsonkort til OB’s kampe. Et møde med OB-spillere på en tur med ligalandsholdet gjorde ham til OB-fan i 1990’erne.
Alle fodboldkampe er indstillet som følge af coronaviruspandemien, og de danske fodboldklubber har svært at sælge billetter og sæsonkort, da det er uvist, hvornår der igen kan spilles kampe på grønsværen.
Alligevel kan den fynske superligaklub OB på sin hjemmeside fortælle, at den har solgt et sæsonkort til amerikanske Jeff Gingold, der arbejder som advokat og bor i Seattle i delstaten Washington omkring 7.737 kilometer fra Odense Stadion.
- Jeg elsker dansk fodbold, og det er en måde at takke klubben og støtte den i en hård tid. OB er en klub med megen historie, og da jeg så, at man håbede på hjælp ved ikke at bede om pengene tilbage på sæsonkortet, selv om man ikke kan komme på stadion, så synes jeg, at et køb var det eneste rigtige at gøre, siger Jeff Gingold ifølge OB’s hjemmeside fra sit hjem i Seattle.
Mødte OB-spillere på tur med ligalandsholdet
Hans forkærlighed for dansk fodbold startede i 1970’erne under en rejse til Danmark.
- Jeg var til en konference i San Diego i 1997, hvor det danske ligalandshold var med i en turnering med USA, Peru og Mexico. Jeg kendte til dansk fodbold helt tilbage fra 1973, hvor min svigerbror og svigerinde introducerede mig for det i Danmark, hvor jeg var på besøg. Så jeg købte billetter til kampene og kontaktede Bien, som er en amerikansk avis på dansk og bliver udgivet i Californien. Her overtalte redaktøren mig til at droppe mit allerede bookede hotel og få et værelse på det hotel, hvor danskerne boede. Det gjorde jeg så, selvom det ikke var en opgradering, forklarer han.
På hotellet mødte han de daværende OB-spillere Michael Hemmingsen, Steen Nedergaard og Per Pedersen, og sidstnævnte er han venner med den dag i dag. Han har efterfølgende også mødt OB’s legendariske målmand Lars Høgh og tidligere landstræner og OB-træner Richard Møller Nielsen, og derigennem er han blevet tilhænger af klubben.
Hvornår OB spiller igen, og om det bliver med Jeff Gingold på tribunerne, er endnu uvist. Et sæsonkort koster 699 kroner.
Insekter bliver til fisk
I dag har eleverne dansk, og det kan man sagtens have i uvante rammer.
- Vi skulle have været i skoven, hvor de skulle arbejde med dyr. Det kunne have været insekter, men nu laver vi det bare om, så dyrene bliver til fisk, siger Annemette Nordby.
Aftalen kom i stand, fordi skolens ledelse kontaktede Fjord&Bælt for at spørge, om de kunne hjælpe 2.A med ly for regnen. Det kunne de godt.
- Det syntes jeg, var en rigtig god idé. Vi vil gerne stille vores lokaler til rådighed, når det er under kontrollerede forhold, som det er her i dag. Så giver det ikke mening, hvis ikke vi gør det, siger Mette Thybo, direktør for Fjord&Bælt.
Karantænefilm: Fynsk film om vold i parforholdet under corona-krisen
Mange danskere bruger lige nu meget tid med deres partner på grund af coronaudbruddet, og det kan for nogen ende som et sandt mareridt. Et mareridt, der nu er blevet portrætteret i ny fynsk kortfilm.
- Hold kæft!
Gråden bliver mere intens, for hvert slag der rammer hende.
- Hold kæft! Du skal kraftederme ikke vække naboerne!, vrisser Lars, mens han løfter hånden for at give hende et slag mere. Den anden hånd holder hende for munden, så skrigene bliver dæmpet.
Helle bliver stille i et øjeblik for at trække vejret, og statsministerens genkendelige røst trænger gennem den korte stilhed. Mette Frederiksen er ved lukke landet ned.
Sådan starter kortfilmen Bonaparte, der er instrueret af Jesper Quistgaard med et odenseansk skuespillerpar i hovedrollerne. Kortfilmen handler om, hvordan hjemsendelse og fyring på grund af coronaudbruddet kan ende i et mareridt, hvis man er udsat for vold i hjemmet.
- Vi har alle sammen sagt til os selv, at vi skal være i karantæne og blive hjemme. Men hvad så med dem, der bor med en voldsmand?, spørger instruktøren.
Aktuelt tema
I ugen efter Danmark lukkede ned den 11. marts, blev antallet af henvendelser til landets krisecentre fordoblet. Mange danskere blev pludseligt lukket inde med deres voldsudøvere, og netop det skal portrætteres i den nye kortfilm, der er optaget i Odense.
I kortfilmen møder vi parret Helle og Lars, hvis forhold er blevet sat på spidsen. Helle arbejder hjemme, mens Lars mister sit job, og derfor er de to tvunget til at bruge alle døgnets timer sammen. Den udsigt, kan Helle ikke holde ud, så hun sikrer sig en plads på et krisecenter.
Helle rejser sig fra sengen, og lister ud af soveværelset. Lars vågner ikke.
Hun finder en sort rejsetaske, og begynder at kaste ting i. Hun tager fat om remmene, ænser ikke at lyne tasken, inden hun river den ned fra bordet på badeværelset. Ud i gangen. På med hættetrøjen. Tasken over skulderen. Hendes hånd trykker dørhåndtaget ned, så døren går op.
Men ikke mere end et par centimeter.
- Hvor fanden tror du, at du skal hen?
- Slip mig!
God historie
Da Jesper Quistgaard fik stillet opgaven, takkede han i første omgang nej. Han synes ikke, at han havde en historie, han ville fortælle. Men så fik han en idé.
- Jeg tror, at der er mange der hører de her historier om, at krisecentrene har dobbelt henvendelser, men jeg tror ikke, at man forstår det følelsesmæssigt, forklarer han.
Men forståelse er ikke det eneste, instruktøren håber på at opnå med filmen.
- Ideelt set, så sidder der nogle kvinder eller mænd derude, der ser den her film og kan identificere sig med problematikken og karakteren. Så kunne det være, at det inspirerede dem til selv at gøre op med deres dårlige forhold, siger han.
Film med coronahensyn
Kortfilmen er en del af et projekt, hvor 12 instruktører fra hele landet har udfordret hinanden til at lave en kortfilm under coronaudbruddet.
Projektet hedder Karantænefilmene, og indeholder to benspænd. Det ene er, at de forskellige instruktører kun har to uger til at lave filmen samtidigt med, at de skal overholde alle myndighedernes karantæneregler.
Det er dog ikke en nem opgave at optage film med coronarestriktioner. Det opdagede Jesper Quistgaard.
- Da jeg fik idéen til at lave den her film, så tænkte jeg, det kan jo ikke lade sig gøre, medmindre at man caster et rigtigt ægtepar, som også er skuespillere. Så tænkte jeg: Hvad er chancen for det?, siger han.
Men det lykkedes. Hovedrollerne gik til skuespillerparret Louise Davidsen og Anders Gjellerup Koch, der arbejder ved Odense Teater, som lukkede kamerafolkene ind i deres private hjem. På den måde, kunne produktionen overholde restriktionerne, og lave en kortfilm på rekordtid. En kortfilm, Jesper Quistgaard har lært meget af, og som han forventer, kan blive til en spillefilm.
- Hvis vi ikke er gået konkurs om tre måneder, så vil jeg faktisk sige, at corona har været en god ting for mig. Jeg har lært rigtigt meget, og jeg har udviklet mig enormt meget, afslutter instruktøren.
Se hele filmen på 12 minutter her:
Sørger selv for rengøring
Klassen skal dog ikke regne med at få en tradtionel rundvisning i centret. Det må de selv stå for.
- Vi har et nødberedskab herude, men det er lærerne selv, der går rundt med børnene, siger Mette Thybo.
Skolen skal ikke betale for at bruge lokalerne, men de sørger selv for et team, der skal gøre rent, når børnene er gået.
Og så er der det med afstand og hygiejne. De har lærerne også helt styr på.
Fjord & Bælt underviser tusindvis af skoleelever live på Facebook
Når eleverne ikke kan komme til sæler og marsvin, må undervisningen komme til børnene. Fjord & Bælt underviser direkte på Facebook.
Hos Fjord & Bælt i Kerteminde er biologerne Ditte Bølle Jespersen og Jeppe Kaczmarek på arbejde, selv om store dele af samfundet er lukket ned.
Centret med sæler og marsvin er lukket for gæster, og alle skoleelever er sendt hjem fra skole, så der er ingen at undervise.
Det skal dog ikke hindre biologerne i at gøre børnene klogere på dyrene.
- Der sidder en masse skolebørn derhjemme, som ikke kan komme til os. Så må vi jo komme til dem, siger biolog Ditte Bølle Jespersen.
- Det er en af vores store ting at lave skoleundervisning her på centret. Det er en stor del af vores dagligdag, tilføjer biolog Jeppe Kaczmarek.
Kom helt tæt på sælens brøl
Fredag klokken 11 sendte Fjord & Bælt sin første liveudsendelse på Facebook.
Dagens udsendelse handlede om sælers hemmeligheder, og der er faktisk nogle fordele ved at undervise på en online-platform.
- Vi kan komme helt tæt på sælerne, og det ville vi ikke kunne gøre med en skoleklasse (på fysisk besøg, red.), siger Jeppe Kaczmarek.
- Det er første gang, at vi har vist, hvordan en sæl brøler, tilføjer Ditte Bølle Jespersen.
Udnytter ressourcer
Der er flere liveudsendelser på vej, selv om regeringen har bedt kulturinstitutionerne om at holde lukket.
- Når vi er nødt til at holde lukket, har vi nogle ressourcer og en masse historier, vi gerne vil fortælle om. Vi har også nogle få folk på arbejde, og så kan vi lige så godt udnytte det til at komme ud på nogle andre platforme, siger kommunikationsleder Mads Dirckinck-Holmfeld.
- Vores nye initiativ er at sende live og lave reel undervisning - også for at kunne for hjælpe alle de lærere og elever, som er rundt omkring og tilrettelægger undervisningen på online-platforme, forklarer han.
Stil spørgsmål til biologerne
I næste uge sender Fjord & Bælt mandag, onsdag og fredag klokken 11. Mandagens tema er hvaler, og ligesom fredagens tema om sæler vil eleverne og andre, der ser med, have mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
- Publikum kan stille spørgsmål, og vi kan svare på dem med det samme eller bagefter. Vi har en løbende dynasisk kommuniaktion, siger Mads Dirckinck-Holmfeld.
Tusindvis af seere har fulgt med i liveundervisningen på Facebook.
- Vi har øvet afstand i halvanden uge, og vi er vant til at spritte. Vi har sprit med selv, så det, tror jeg, går fint, siger Annemette Nordby.