Statsgaranti til udkantsboliger på vej - men ikke til erhvervsdrivende Janne: - De ville ikke lære mig at kende
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fremover skal det være muligt at låne til en bolig i landdistrikterne, hvor det før var umuligt. Tirsdag blev et lovforslag om statsgaranti førstebehandlet i Folketinget.
Det er blevet alt for svært at låne penge til en bolig på landet.
Det er baggrunden for et lovforslag, som blev førstebehandlet i Folketinget tirsdag.
Med det vil erhvervsminister Simon Kollerup (S) give statsgaranti til dem, som ønsker at købe bolig ude i landdistrikterne.
- For hvert eneste unge par, som i dag har fået et nej til at låne til en bolig på grund af dens beliggenhed, men som i fremtiden kan få et ja på grund af statsgarantien, der er det her en kæmpe stor succes. Det er for parret, for køberen, der kan få sin drømmebolig, men det bliver det også for vores landistrikter, for vores yderområder, siger Simon Kollerup til TV 2 Fyn.
Politikere afviser at flytte højspændingskabel:
- Beboerne må jo opsige deres lejemål og flytte
Et muligvis kræftfremkaldende højspændingskabel tæt på to huse i Stige blev onsdag behandlet i en time som et ekstraordinært punkt på By- og Kulturudvalget onsdag. Et enigt udvalg beklager situationen, men fastslår, at kommunen ikke må bruge penge på at flytte kablet.
To familier i Stige får ingen hjælp fra Odense Kommune til at få flyttet et højspændingskabel, der går få meter fra familiernes soveværelser.
Efter TV2 Fyns omtale af sagen de sidste dage, blev sagen onsdag ekstraordinært drøftet på By- og Kulturudvalgets møde.
Kritik forstummet
Mandag kritiserede både Socialdemokratiet og Venstre kommunens beslutning om ikke at gribe ind, og næstformanden i udvalget, Maria Brumvig (S) kaldte kommunens handlemåde for fuldkommen håbløs, og udtrykte forståelse for beboernes raseri.
Men efter dagens møde udsendte et enigt udvalg en pressemeddelelse om sagen.
- Vi har stor forståelse for, at nuværende og tidligere beboere i tre boliger på Hedelundhegnet i Stige både er overraskede, bekymrede og frustrerede over, at det viser sig, at de bor eller har boet helt tæt på et højspændingskabel, skriver medlemmerne af udvalget.
- Advokaten har foretaget en vurdering af, om kommunen har pådraget sig et erstatningsansvar ved sagens behandling. Vi må på den baggrund erkende, at uanset vores forståelse og medfølelse for beboernes situation, så har kommunen ikke nogen handlemuligheder. Kommunen mangler en lovmæssig hjemmel til at kunne flytte kablet. Desuden har kommunen intet lovgrundlag for at kunne betale for at flytte kablet, lyder det i pressemeddelelsen.
Ulykkelig situation
Som TV2 Fyn har fortalt de seneste dage, så blev der i 2016 bygget udlejningsejendomme på grunden, hvor højspændingskablet ligger. Kommunen havde ikke beskrevet forsigtighedsprincip og sikkerhedsafstand i den lokalplan, som bygherren planlægger sit byggeri ud fra, og derfor ligger to af husene få meter fra højspændingskablet.
Højspændingskabler bliver af sundhedsmyndighederne betegnet som ”muligvis kræftfremkaldende” og forskerne kan ikke udelukke, at det ved langtidspåvirkning kan føre til leukæmi hos børn.
Energinet ejer kablet, og da de blev opmærksomme på husenes placering tæt på kablet, anbefalede de Odense Kommune at flytte kablet seks meter væk fra husene. Det afslog kommunen i 2017, og onsdag bekræftede politikerne i By- og Kulturudvalget, at det var den rigtige beslutning.
By- og Kulturrådmand kalder sagen ulykkelig, og har kun ét råd til beboerne.
- Vi kan kun opfordre dem til, ja faktisk at flytte væk fra de huse, for det er ikke sundt at bo der, siger Søren Windell (K).
Møde med ejeren
Husene blev opført af entreprenør Per Pedersen Haarby A/S. Han blev af Odense Kommune orienteret om, at kablet lå for tæt på to huse i februar 2017, men da kommunen skrev, at de ikke ville foretage sig yderligere, valgte han heller ikke at gøre mere ved sagen.
Lejerne fik intet at vide om, at de boede få meter fra et højspændingskabel af hverken entreprenøren, Energinet eller af Odense Kommune.
I 2018 blev grunden med husene solgt til selskabet Hedelundhegnet ApS i Slagelse. Ifølge medejer Tanja Steinbacher, var Hedelundhegnet ApS ikke informeret om at de købte en grund, hvor to af udlejningsejendommene lå få meter fra et muligvis kræftfremkaldende højspændingskabel.
Tanja Steinbacher har nu bedt om et møde med Odense Kommune for at finde en løsning på problemet, og den invitation har rådmanden takket ja til.
- Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået invitation med en af ejerne, så vi forhåbentlig kan få en løsning for de borgere, der sidder i den ulykkelige situation, så vi forhåbentlig kan få en løsning for de ulykkelige borgere, siger Søren Windell.
Konkret lægger lovforslaget op til, at banken ikke kan afslå boliglån i yderområderne, fordi staten vil garantere den del af lånet, der ligger mellem 60 og 90 procent.
Det vil sige, at hvis en familie for eksempel køber et hus til en million kroner, så vil staten garantere 270.000 kroner af banklånet. Og dermed fjerne en del af bankens risiko.
Men der er en hage ved det, for statsgarantien omfatter kun private boligkøbere, og det møder nu kritik fra erhvervslivet.
- Der er sunde og gode virksomheder, som gerne vil udvide, modernisere og lave om eller købe en virksomhed i det hele taget, som har meget store problemer med det, fordi de ikke kan få et lån. Ikke fordi de ikke har en sund økonomi, men fordi virksomheden er placeret hvor den er, og det hæmmer vækstmulighederne for os ude i landområderne, siger erhvervs- og turismechef i Langeland Kommune Jane Jegind.
Janne føler sig overset
Janne Egstrøm er selvstændig erhvervsdrivende i Tranekær på Langeland. Hun føler sig overset, fordi lovforslaget ikke tilgodeser erhvervsdrivende, der ønsker at optage lån.
- Det synes jeg er rigtig synd for udkanterne, fordi det jo netop er her, vi har alle de skønne ting at byde på, siger hun.
Janne Egstrøm har ikke haft held til at optage lån i sin virksomhed.
- De (realkreditinstituttet, red.) ville ikke lære mig at kende. På nogen måde. De anede ikke, hvad jeg måske kunne stille i sikkerhed eller havde af værdier, før jeg blev spist af med, at jeg lå i et postnummer, hvor jeg ikke kunne få noget kreditforeningslån fra dem, fortæller Janne Egstrøm.
Droppet som folketingskandidat: Fynsk DF'er forlader partiet efter uro
Tidligere byrådsmedlem og folketingskandidat Kim Welcher forlader nu Dansk Folkeparti, efter flere profiler har meldt sig ud.
Flere profiler har de seneste dage forladt Dansk Folkepartis folketingsgruppe.
Nu gør Kim Welcher, der indtil onsdag var folketingskandidat i Svendborg/Langeland-kredsen, dem selskab.
Det oplyser han til TV 2 Fyn.
- Det gør ondt, at det er der, jeg er kommet til. Da jeg blev 18, meldte jeg mig ind i partiet. Lige om lidt bliver jeg 34, så det er 16 år, jeg har været med. Jeg har kæmpet og brugt adskillige tusinde kroner på valgkampe. Og så har jeg jo mange relationer og venskaber gennem partiet.
Utilfredshed
Kim Welcher var en af flere fynske DF'ere, der tirsdag i medierne ytrede deres utilfredshed med partiets nyvalgte formand, Morten Messerschmidt, som Kim Welcher ikke mente "opfører sig ordentligt", lød det blandt andet.
Det førte til en skriftlig advarsel fra partiet, ligesom Kim Welcher onsdag fik at vide, at valgudvalget i DF har besluttet, at han ikke længere skal være folketingskandidat i Svendborg/Langeland-kredsen. Samtidig fik han at vide, at man i partiet ikke vil tolerere, at man går i pressen med den slags kritik fremover.
- De vil have, jeg skal rette ind. Sådan skal det ikke være, og derfor tager jeg mit gode tøj og går, siger han til TV 2 Fyn.
- Jeg må også være ærlig og sige, at jo længere tid, der er gået, jo bedre har jeg det med min beslutning om at lukke døren. Det har gjort ondt, men måden man har behandlet Thulesen Dahl - det har jeg ikke kunnet leve med.
Han er dog ikke færdig med politik, fortæller han.
- Jeg fortsætter. Jeg skal have lidt luft. Jeg skal tænke mig godt og grundigt om. Hvor kan jeg være, som jeg er. Jeg skal finde et parti, der kan rumme mig, siger han.
Drømmer om folketinget
Planerne om en af de 179 pladser i Folketinget er der foreløbig kommet lidt i baggrunden.
- Jeg ville gerne i folketinget og gøre noget for Fyn og øerne, men det kræver, at der er et parti, der vil have mig. Sjældent at man går fra et parti til et andet og bliver folketingskandidat.
Kim Welcher nåede otte år i kommunalbestyrelsen på Langeland, men genvandt ikke sin plads ved kommunalvalget i november.
- Det er en mærkelig måde at slutte på. Men det er nok også det rigtige tidspunkt i forhold til at bygge noget nyt op hen mod næste kommunalvalg, siger han.
Der har været flere meldinger om interne uenigheder i partiet, efter Morten Messeschmidt i januar blev valgt som ny formand foran Martin Henriksen og Merete Dea-Larsen.
Messerschmidt tager udvandring til efterretning
Morten Messerschmidt kommenterede mandag aften folketingsmedlemmernes beslutning om at forlade partiet.
- Det er da ærgerligt, at fire kollegaer har truffet den her afgørelse. Jeg kan jo kun tage det til efterretning, sagde han til TV 2.
Han havde håbet, at hans nu tidligere partifæller havde haft mere tålmodighed.
- Det er ganske kort tid at træffe den beslutning ud fra. Jeg er valgt af årsmødet til at få Dansk Folkeparti tilbage. Det kræver nogle organisatoriske ændringer, og det er vi i fuld gang med. Det er mit fokus, siger Morten Messerschmidt.
Janne Egstrøm driver både en guldsmedeforretning, et bed and breakfast og en cafe fra sin bygning på Nordlangeland.
Men drømmene om at udbygge er blevet forsinket af de manglende lånemuligheder, og hun er ked af, at erhvervsdrivende ikke er omfattet af det nye lovforslag.
- Jo flere muligheder vi har til at udvikle erhvervslivet herovre, jo flere job kan vi tilbyde, siger Janne Egstrøm.
Jane Jegind håber, at der også kommer bedre lånemuligheder til erhvervslivet i landdistrikterne.
- Jeg håber rigtig meget, at man efter det her lovforslag vil høre på den appel, der blandt andet er kommet fra Langeland Kommune og de langelandske politikere, siger Jane Jegind.
Skulle politikerne på Christiansborg savne inspiration, står Janne Egstrøm klar til at hjælpe:
- De skal være hjertelig velkomne til at komme og besøge os, og så vil vi fortælle dem, helt straight, hvordan det er at drive en forretning herude.
Det grå guld får hjælp til at få job:
- Det er svært at holde modet oppe
Halvdelen af de ledige seniorer oplever, at deres alder betyder, at de løber panden mod en mur, når de søger job. Det viser tal i en evaluering af den såkaldte seniorpulje.
- Det er en helt fantastisk glæde, at man pludselig kan være med igen. Og yde noget. Bidrage igen.
Sådan siger Carsten Mochou. Han er uddannet elektrotekniker, men blev fyret i 2018.
Først i oktober sidste år landede han et nyt job, da han fik en stilling som sælger og installatør hos firmaet Percussion Play.
Nu sælger han så udendørs musikinstrumenter til blandt andet børnehaver, parker og plejecentre.
- Det giver mig faktisk en enorm glæde, som jeg ikke havde set komme.
Men vejen dertil var hård og fyldt med talrige nederlag. Carsten Mochou har nemlig ikke haft nemt ved at komme i arbejde igen.
Han er med sine 60 år en del af "det grå guld".
Men selv om et langt liv i arbejde og således masser af attraktive evner, som kunne udnyttes af enhver arbejdsgiver, så sendte Carsten Mochou ofte fem ansøgninger om ugen - uden at blive indkaldt til samtale. En eneste gang.
- Når du uge efter uge får afslag måske bare med en begrundelse, at stillingen besat til anden side, så er det lidt svært at holde begejstringen og modet oppe, siger Carsten Mochou.
- Man føler sig jo ikke gammel, men man bliver alligevel vraget, og man oplever, at det er på grund af alderen, at man bliver sorteret fra.
- Og det er ... ja, det er lidt svært, siger Carsten Mochou.
- Jeg er fyldt med skam
Carsten Mochou klarede altså skærene og har igen et arbejdsliv at stå op til. Så heldig er 53-årige Kenneth Laursen ikke.
Han har sendt 230 ansøgninger, siden han i 2019 blev færdig med en kandidatgrad i statskundskab. Men kun fire jobsamtaler er det blevet til. Og intet job.
- Jeg bliver ked af det, og jeg føler mig udenfor.
Arbejdsløsheden har nedbrudt Kenneth Laursen psykisk. Så nu er han ved at søge om fleksjob i stedet.
- Nu er jeg arbejdsløs fleksjobber. Og jeg er fyldt med skam.
At både Carsten Mochou og Kenneth Laursen skal igennem så grusomt meget, og for Kenneth Laursens vedkommende ende med en nedværdigelse, som sender ham helt ud i tovene, vil et lovforslag om, at undgå aldersdiskrimination forbydes.
Lovforslaget vil forbyde virksomheder at screene ansøgninger for ansøgernes alder.
Carsten Mochou mener det et godt lovforslag. Han er overbevist om, at det bliver vedtaget, men han har også sine forbehold:
- Det løser ikke problemet, fordi det er en holdningsændring der skal til i HR-afdelingerne ude i virksomhederne, at man også vælger seniorer til, siger han.
Hønge: Det er helt urimeligt
Lovforslaget er på vej til anden behandling i Folketinget, og her er der ubetinget opbakning fra SF og fynskvalgte Karsten Hønge:
- Det er fuldstændig uacceptabelt, at man bliver skrevet ud af historien, bare fordi man passerer cirka 50 år. Det er helt urimeligt, at vi skal se sådan en diskrimination på arbejdspladserne i dagens Danmark, siger Karsten Hønge, som er SF's arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesordfører.
- Jeg fatter ikke, at arbejdsgiverne ikke kan se værdien i, at beholde de her medarbejdere, som har masser af viden og masser af erfaring.
Fakta
Halvdelen af de ledige seniorer oplever, at deres alder betyder, at de løber panden mod en mur, når de søger job. Det viser tal i en evaluering af den såkaldte seniorpulje i årene 2018-2021.
49 procent af respondenterne i evalueringen har svaret, at de har oplevet at blive valgt fra på grund af deres fødselsdato, mens 44 procent har erfaret, at det er svært at finde job, hvis de ønsker at skifte branche.
Uddrag af pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet den 2. februar
Karsten Hønge mener, at det er vigtigt at komme systematisk fravælgelse af "det grå guld" til livs. Men også, at det ikke er det eneste, der bør gøres.
- Vi skal sørge for, at man som ansat, også når man er passeret 50 år, skal modtage efteruddannelse.
- Der kan vi gå ind og understøtte ved både at gøre det økonomisk attraktivt for virksomhederne, at sende de erfarne medarbejdere på efteruddannelse, men vi kan også presse virksomhederne ved at sige, at vi forlanger forklaringer, hvis de her ting ikke sker.
- Og så synes jeg vi skal lade det offentlige gå foran. For dem der tror, det nok er private arbejdsgivere der diskriminerer - sådan er det ikke. Vi kan gå foran i det offentlige og vise, at selvfølgelig er der plads og rum til, at vi beholder erfarne medarbejdere, siger Karsten Hønge.
- Og så kan vi stille krav til virksomhederne om, at de skal have en seniorpolitik.
Det bliver nok til sommer ...
Lovforslaget er stillet af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), og det er en del af udmøntningen af "Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft".
Lovforslaget vil efter planen være færdigbehandlet - og formentlig endeligt vedtaget - 22. marts.
Det foreslås at træde i kraft den 1. april - dog med undtagelse af forbuddet mod, at arbejdsgivere screener ansøgere på baggrund af deres alder. Det er foreslået at træde i kraft 1. juli.
Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
kopieret!
Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.
- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.
- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.
- Vi kæmper
Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.
Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.
- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.
Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.
- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.
- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Kom med helt tæt på: Her afslører rådmand sit exit til kollegaer
kopieret!
Mandag morgen kom det som en overraskelse for mange, da Odenses rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Christoffer Lilleholt (V), meddelte sin afgang fra politik - blot måneder efter at være valgt som Venstres spidskandidat til næste års kommunalvalg.
Inden nyheden blev offentliggjort, blev politikerens nærmeste kollegaer informeret, og et tv-hold var til stede.
Optagelserne er blevet lavet i forbindelse med produktionen til en dokumentar om næste års kommunalvalg.
Her havde Christoffer Lilleholt indvilliget i, at TV 2 Fyn fik lov til at komme helt tæt på, hvordan det er at drive valgkamp som byrådspolitiker til et kommunalvalg. Både i offentligheden og i privaten.
Optagelser, der nu står i et andet lys.
Vil prioritere familieliv
Christoffer Lilleholt, der nu stopper i politik, blev ellers valgt som Venstres spidskandidat i Odense til næste års kommunalvalg, der afholdes 18. november. I TV 2 Fyns dokumentar “Lilleholt siger farvel”, fortæller han, at han begyndte at overveje sin fremtid i politik efter fødslen af sit andet barn i sommer.
- Enhver, der får et barn eller to børn - jeg kan næsten ikke forestille mig, at man ikke ændrer sit perspektiv på verden og på, hvad der er vigtigt. Indtil jeg fik mit første barn, var karrieren vigtigst frem for alt.
I forbindelse med sit politiske arbejde og beskæftigelse som rådmand i Odense Kommune konstaterer venstrepolitikeren, at der foregår mange møder om aftenen. For nuværende ønsker han i stedet at prioritere sin tid i sit familieliv med kone og børn.
- Det er ikke, fordi jeg synes, at det er synd for nogen, der bliver rådmand. Men det skal passe ind i ens eget liv, hvis man skal deltage i det. Jeg synes, jeg er nået til et punkt, hvor jeg godt kunne tænke mig at prøve noget andet.
Dermed skriver Christoffer Lilleholt sig ind i en tendens. Tidligere på året udførte TV 2 Fyn en rundspørge hos fynskvalgte politikere. Her svarede 51 procent af de adspurgte, at de har overvejet at stoppe som kommunalpolitikere af hensyn til familien.
Afviser ikke politisk comeback
I slutningen af oktober blev Christoffer Lilleholt valgt som spidskandidat for Venstre. Dermed har han haft overvejelserne om et eventuelt exit, før han blev valgt til posten, der skulle vippe Peter Rahbæk Juel af borgmesterposten i Odense.
Du siger, at du har haft overvejelserne i et stykke tid. Havde det ikke været bedre for Venstre, hvis du havde tonet rent flag?
- Jo, når man kigger tilbage, så kunne man have gjort en masse ting anderledes.
Christoffer Lilleholt afviser ikke, at han på et tidspunkt vender tilbage i politik, men har som udgangspunkt ingen planer om at vende tilbage til Odense Byråd.
- Hvis jeg skal lave politik, så vil det nok være et andet sted, men der er ingen som helst konkrete planer om det.
Tidligere på ugen erfarede TV 2 Fyn, at Christoffer Lilleholts far, Lars Christian Lilleholt, er i spil til at blive Venstres spidskandidat til næste års kommunalvalg. Christoffer Lilleholt afviser at kommentere spørgsmålet om, hvorvidt hans far vender tilbage til Odense Byråd.
- Jeg blander mig overhovedet ikke i, hvordan det udspiller sig i Odense. Jeg tror ikke, det er særlig sundt, at en, der har været og har haft et job, begynder at blande sig i sin efterfølger.
Rådmand følte sig truet og afpresset - nu tager sagen en drejning
kopieret!
Bølgerne gik højt, men nu er der tilsyneladende sluttet fred mellem sundhedsrådmand i Odense Kommune, Tommy Hummelmose (K), og byrådsmedlem Claus Skjoldborg (S).
Det oplyser rådmanden på sin facebookprofil torsdag.
- Claus Skjoldborg har fortalt, at det ikke har været hans hensigt at true, og jeg har fået bekræftet, at der ikke cirkulerer materiale med historier om mig og mine, som er fremstillet med det formål at tilsværte mig. Det har, som Claus Skjoldborg siger, ikke været hensigten, og det er jeg naturligvis glad for at få afklaret, skriver Tommy Hummelmose i et opslag.
Omhandlede sugardating
Sagen brød for alvor ud i lys lue fredag, efter Claus Skjoldborg - ifølge rådmanden - henvendte sig til Tommy Hummelmose med et billede på sin mobiltelefonen af det, der lignede en færdigskrevet artikel.
”Kan Odense være tjent med en rådmand, der opfordrer til sugardating?”, lød overskriften på artiklen ifølge rådmanden. Artiklen tog afsæt i Tommy Hummelmoses virksomhed Intelligent Banker, der på et tidspunkt sammenlignede datingsider.
Hele årsagen til episoden skal findes i, at Tommy Hummelmose i et facebookopslag havde rettet kritik af, at man som politiker arrangerer en demonstration imod en privat borger. Det var angiveligt det opslag, som Claus Skjoldborg ville have Tommy Hummelmose til at slette.
- Jeg har sidste del af vores samtale på bånd. Da jeg følte mig truet, tog jeg min mobil frem og optog den sidste del af samtalen, sagde Tommy Hummelmose til TV 2 Fyn.
Rådmand optog lydfil af byrådskollega, da han følte sig truet og afpresset
Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (K) har søgt juridisk bistand, efter at han føler sig truet og afpresset af byrådsmedlem Claus Skjoldborg (S).
- Et byrådsmedlem i Odense har afpresset/truet mig med, at hvis jeg ikke ændrede holdning til en sag, ville vedkommende gå i offentligheden med en række beskyldninger mod mig – med henblik på at ødelægge min karriere og tilsværte mit navn, skriver han i et opslag på Facebook.
I et interview med TV 2 Fyn uddyber han, at han overvejer at melde sagen til politiet. Han har desuden optaget en lydfil af episoden.
Følg sagens udvikling løbende i TV 2 Fyns liveblog. Klik på "Læs mere".
Beskyldninger om trusler og afpresning i byrådet i Odense
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Sagen handler om sugardating
I facebookopslaget uddyber Tommy Hummelmose, hvad sagen drejer sig om.
- I forbindelse med et møde for byrådet henvender byrådsmedlem Claus Skjoldborg sig til mig. Claus Skjoldborg siger kort, at hvis jeg ikke straks sletter et opslag på Facebook, der omhandler min kritik af, at man som politiker arrangerer en demonstration imod en privat borger, så vil han offentliggøre en artikel/tekst om mig, som vil skade mig. Claus Skjoldborg holder derefter sin egen mobiltelefon op foran mig og viser mig et billede af det, der ligner en færdigskrevet avisartikel, omhandlende mig som person.
Artiklen hedder ifølge Tommy Hummelmose: ”Kan Odense være tjent med en rådmand, der opfordrer til sugardating”? Artiklen havde afsæt i Tommy Hummelmoses virksomhed Intelligent Banker, der på et tidspunkt sammenlignede datingsider.
Her var der en artikel, der handlede om, hvad sugardating er, og artiklen blev afsluttet med: "Er sugardating noget for dig?".
- Det er naturligvis helt galt. Sådan en tekst ville virksomheden normalt aldrig offentliggøre. Men det blev den desværre, også selv om idéen med sammenligning af datingsider blev droppet, skriver Tommy Hummelmose i sit facebookopslag.
Det er dog sugardating-artiklen, som Claus Skjoldborg ifølge Tommy Hummelmose ville udskamme rådmanden med.
Optog lydfil af byrådskollega
I et interview fortæller Tommy Hummelmose til TV 2 Fyn, at episoden skete efter et møde i byrådet på Odeon.
Har du noget dokumentation for, at episoden er sket?
- Jeg har sidste del af vores samtale på bånd. Da jeg følte mig truet, tog jeg min mobil frem og optog den sidste del af samtalen, siger Tommy Hummelmose.
TV 2 Fyn har bedt om at høre lydfilen, men det har ikke været muligt.
Var der nogen vidner?
- Jeg har ikke ønske om at involvere andre mennesker i sagen.
Hvad vil du gøre nu?
- Jeg har møde med den juridiske afdeling i kommunen på mandag. De tager det meget alvorligt, og vi taler videre på mandag for at finde ud af, hvad næste skridt i sagen er.
Hvilke sanktioner skal det have for Claus Skjoldborg?
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til.
Vil du melde det til politiet?
- Det har jeg ikke besluttet mig for endnu. Det skal dialogen med juridisk afdeling være med til at afdække, siger Tommy Hummelmose.
Nu reagerer Claus Skjoldborg på anklage om trusler
Claus Skjoldborg reagerer fredag eftermiddag på, hvorvidt han har truet og afpresset sin byrådskollega, sundhedsrådmand Tommy Hummelmose.
- Jeg vil understrege, at jeg på intet tidspunkt har fremsat trusler. Og skulle min del af samtalen blive opfattet sådan, så har det i hvert fald ikke været min intention, skriver Claus Skjoldborg i en sms til TV 2 Fyn.
Han ærgrer sig over, at Tommy Hummelmose går i medierne med historien.
- Derfor er jeg ærgerlig over, at Tommy Hummelmose vælger at tage en situation ud af en samtale på tomandshånd og ensidigt vende den imod mig i offentligheden - endda med trusler om politianmeldelse. Det synes jeg er ude af proportioner, siger Claus Skjoldborg.
- Vi plejer da at kunne snakke med hinanden om tingene. Hvis jeg havde haft en lignende opfattelse af en situation, som Tommy har, så vil jeg nok have taget direkte kontakt til den politiske kollega, som var den anden part samtalen. Ønsker Tommy, at vi mødes over en kop kaffe eller en øl og få talt situationen ud - mand til mand. Så er jeg meget villig til det.
Episoden fik Hummelmose til at søge rådgivning hos den juridiske afdeling i Odense Kommune, og det mundede ud i en udvidet aktindsigt.
TV 2 Fyn har bedt om at høre lydfilen, men det har ikke været muligt.
Borgmester skal stå skoleret overfor utilfreds minister
kopieret!
Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), skal stå skoleret på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) kontor.
Det gjorde ministeren i dag klart på et samråd om Langeland Kommunes indsats for at forbedre sagsbehandlingen i kommunens familieafdeling, der blandt andet tvangsfjerner børn fra deres forældre.
På mødet gjorde ministeren det nemlig klart, at hun "bestemt ikke er tilfreds" med udviklingen i Langeland Kommune.
Ingen fremskridt
Et notat fra den task force, der ellers siden slutningen af 2022 skulle have hjulpet kommunens familieafdeling til at blive bedre til at overholde loven, viser nemlig, at kommunen stadig ikke kan overholde loven - hvilket kommunen selv erkender.
Task forcen er også fortsat bekymret for fagligheden og de ansattes kvalifikationer til at udføre sagsbehandlingen, der kan have store konsekvenser for børnefamilier i kommunen.
Desuden konkluderer task forcen, at der ikke har været meget fremskridt i den tid, de har været tilknyttet.
- Jeg synes også, at det er voldsom læsning, fortalte ministeren på mødet med henvisning til blandt andet task forcens notat.
Sophie Hæstorp Andersen bebudede også på samrådet, at hun arbejder på lovgivning, der kan gøre det muligt at tvinge Langeland Kommune og lignende kommuner til at få deres sagsbehandling på børneområde udført at større og mere velfungerende kommuner.
- Det er rigtig vigtigt for mig, at der sker noget, og det skal gå hurtigt, og en af måderne er jo tættere samarbejde med andre kommuner, siger ministeren til TV 2 Fyn efter samrådet.
Hus brænder voldsomt
kopieret!
Hele 28 brandfolk rykkede ud til en voldsom brand i et hus på Tunnelvej i Nørre Aaby på Vestfyn torsdag eftermiddag.
Der er tale om et hus og et værkssted, som støder op til hinanden. Ilden har godt fat i værkstedet, og den har nu bredt sig til huset, oplyser operationschef hos Trekant Brand Erik Eg til TV 2 Fyn.
- Det brænder kraftigt, siger han og tilføjer, at branden lige nu er “i fuld gang”.
- Vi kæmper for at bevare huset, siger operationschefen. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lyder det videre.
Kommer til at tage timer
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud, oplyser operationschefen.
Han fortæller videre, at man nu har sat “ekstra sprøjter på”, og at brandfolk kommer til at arbejde med slukningsarbejdet i “nogle timer endnu”.
- Alle personer er ude, så der er ingen personskade, siger operationschefen.
Han oplyser, at røgen stiger lodret op, så beboere i området ikke behøver at frygte for den.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Hvem, der indgav anmeldelsen, kan operationschefen ikke svare på. Beredskabet var på stedet kort tid efter.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Lige nu stiger elprisen voldsomt - men det er faktisk billigere, end du tror
kopieret!
Det er heldigvis sjældent, at prisen på strømmen rammer det niveau, som den gør i dag. Intet mindre end 11 kroner per kilowatt-time rammer prisen mellem klokken 17 og 18 torsdag.
Og mens flere sikkert kan huske 2022 for rablende elpriser og skyhøje regninger, så har en dag eller to med rigtigt høje elpriser ikke samme effekt på den samlede regning.
Ifølge fagekspert i energi og byggeteknik hos Videnscenter Bolius, Tue Patursson, så er der hverken tale om hundreder eller tusinder af kroner ekstra for en dag som denne.
Det kan dog være værd at tænke sig om en ekstra gang, hvis man alligevel vil spare lidt, når nu elprisen rammer toppen mellem klokken 17 og 18.
- Hvis man virkelig “maxer” den ud en dag som i dag, så kan det godt blive en dyrere fornøjelse, end hvis man lige tænker sig om, siger Tue Patursson.
Han henviser til at vente med tøjvask, opvask og andre ting, der godt kan klares senere, hvis man vil spare lidt.
Han peger dog på, at forbruget kan variere meget fra husstand til husstand - og at alderen på ens hvidevare kan være en faktor.
- Det er meget forskelligt for den enkelte familie, hvis ikke dagen bliver anderledes for en typisk familie, så koster det lidt ekstra i forhold til de normale priser, siger han.
Årsagen til prisstigningen i dag er, at der hverken er vind eller sol nogle steder i Europa, og det betyder, at kraftværkerne må fyre op med olie, kul og naturgas for at sende strøm ud til at alle kunderne.
Herunder kan du se en generel beregning for en gennemsnitlig familie på fire personer i de fem timer, hvor prisen er højest.
Apparat | Forbrug og pris |
---|---|
Ovn en time | 2,5 kWh = 21,5 kroner |
Emhætte en time | 0,15 kWh = 1,29 kroner |
Opvaskemaskine to timer | 1,04 kWh = 8,9 kroner |
Halogenpære fire timer | 0,12 kWh = 1,03 kroner |
Gamer PC to timer | 0,4 kWh = 3,44 kroner |
Fryser (fem timer af 24) | 0,8 kWh = 6,88 kroner |
Køleskab (fem timer af 24) | 0,3 kWh = 2,5 kroner |
Samlet | 5,31 Kwh = 45,54 kroner |
Så meget koster det ekstra, når prisen stiger
TV 2 Fyn har sammen med Tue Patursson, fagekspert ved Bolius, lavet en generel beregning for, hvor meget ekstra de fem dyreste timer i dag vil koste en almindelig familie på fire personer. Udgangspunktet er, at man ikke ændrer på sine vaner. Gennemsnitsprisen for strøm er 8,6 kroner per kilowatt-time mellem 15 og 20. Den topper mellem 17 og 18 med cirka 11 kroner.
I beregningen indgår almindelige hvidevare som ovn, opvaskemaskine, køleskab, fryser, TV, gaming pc, lys og lamper, emhætte. Beregningen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig hvidevare i forhold til elforbrug.
Nu kan du komme gratis til København og Aarhus
kopieret!
Et nyt fjernbusselskab, der kører direkte fra Odense til både København og Aarhus, ser dagens lys fredag.
Det fremgår af Odense Letbanes hjemmeside.
Ifølge Odense Letbane starter priserne på 99 kroner per tur. Dog markedsfører selskabet bag - Pendulfart.dk - sig med et tilbud om gratis ture hver mandag.
Fra letbanestationen Parkering Odense Syd på Søndre Hospitalsvej 6 i Hjallese - tæt ved motorvejsafkørsel 50 - vil pendlere mellem to og fire gange om dagen kunne tage bussen til landets to største byer.
Ved letbanestationen Parkering Odense Syd er der 800 gratis parkeringspladser.
Busselskabet FlixBus har i forvejen et stort antal daglige afgange fra stationen.
Sjælden mulighed - nu kan du få unikt job på lille ø
kopieret!
Beredskab Fyn og Lyø's beboerforening er gået på jagt efter en ny brandfoged, da den tidligere har besluttet at give stafetten videre efter mange gode år i stillingen. Det oplyser Beredskab Fyn til TV 2 Fyn.
Som brandfoged skal man agere spydspids, når der opstår brand på øen, indtil forstærkninger fra fastlandet kan nå frem med en færge.
- Vi er meget afhængige af vores ni ø-beredskaber, da responstiden bliver længere end normalt, når brandbilerne skal frem med færge. Så det er vigtigt, at vi finder en til at overtage på Lyø, siger områdeleder for ø-beredskaber, Kristian Nohr Hofman.
Skal være en af de lokale
At være brandfoged i de fynske ø-beredskaber er et frivilligt arbejde, og det er vigtigt, at man bor på øen. Derfor forventer Kristian Nohr Hofman, at det bliver en af de 80 beboere, som påtager sig rollen.
- Som brandfoged får man ansvar for at starte brandbekæmpelsen sammen med de frivillige brandfolk og for at holde kontakten med indsatslederen på fastlandet, oplyser han.
Brandfolkene i ø-beredskaberne læres op i elementær brandslukning og kan yde førstehjælp. De er dog ikke fuldt uddannede brandfolk.
- Vi uddanner beredskaberne lokalt på øerne. Man læres op i at bekæmpe ilden udefra, men man er ikke røgdykker, så man går ikke ind i brandende bygninger, uddyber områdelederen.
Siger man “ja tak” til stillingen, kan man se frem til en ny slæde at køre i. Østifterne har nemlig doneret penge til en ny UTV til øen, som skal bruges til at fragte udstyr frem.
- Tilflytningen til øerne halter. Vi vil med vores ø-beredskaber gerne sørge for, at trygheden er i orden, så flere forhåbentlig får lyst til at flytte til øerne, siger områdelederen.
Ansøgningsfristen til stillingen er 20. december.
Letbanen kører uregelmæssigt efter tilkald af ambulance
kopieret!
Odense Letbane vil de næste timer være ramt af forsinkelser. Det oplyser letbanen via sin sms-ordning.
Forsinkelserne skyldes, at det tidligere på dagen var nødvendigt at tilkalde en ambulance til en passager i et tog.
Det oplyses ikke, hvor længe forsinkelserne aktuelt er på, og om det gælder alle tog. Køreplanen forventes genoprettet om et par timer.
Kommune indfører "tag over hovedet-garanti" til særlig gruppe
kopieret!
Tidligere soldater, der bliver hjemløse, når de vender tilbage til det civile liv, skal have garanti for at få tag over hovedet.
Det besluttede Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense Kommune endeligt tirsdag aften.
Aftalen hedder 'Odense står sammen om veteraner' og er indgået mellem en lang række parter.
- Garantien bliver ikke bare et enkeltstående løfte, men en forpligtelse til at yde støtte hele vejen, så et nyt hjem bliver mere end bare midlertidigt, siger afgående beskæftigelses- og socialrådmand, Christoffer Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.
Ud over kommunen, har en del af de odenseanske boligorganisationer også forpligtet sig til at hjælpe veteranerne til fast bolig.
Mere styrke til
Samtidig med boliggarantien opretter Odense Kommune også 'VeteranTeam Odense', der sammen med veterankoordinatoren bliver ansvarlig for alle sager, som vedrører veteraner i kommunen.
- Vi er meget stålsatte på, at veteraner skal føres så smidigt og omsorgsfuldt igennem systemet som muligt, uanset hvad de har brug for støtte og hjælp til. (…) Det er derfor, vi nu sætter os som mål, at der ikke må findes veteraner i systemet, som vi ikke får øje på og hjælper samlet, lyder det fra Christoffer Lilleholt.
Veteranhjem Odense på Sønder Boulevard er også en del af aftalen. Hjemmet kan have op til seks veteraner boende i kortere perioder og vil få en stor rolle i, at den nye samarbejdsaftale bliver en succes, mener kommunen.
- Vi forbliver en tryg base for de veteraner, der får egen bolig som en del af garantien. Den første tid i eget hjem er ofte sårbar, og jeg er sikker på, at vi kan være med til at give den støtte, som kan gøre overgangen til at være i, siger leder Hannah Merete Ussing.
Rådmænd åbner for at stoppe nedlægning af parkeringspladser i sidste time
kopieret!
Der skal være plads til både busbaner og parkeringspladser på Sdr. Boulevard i Odense. I hvert fald hvis man spørger by- og kulturrådmand, Søren Windell (K).
Egentlig var det aftalt, at parkeringen på vejen skulle sløjfes, men Søren Windell vil på baggrund af et nyt notat opfordre flertallet bag beslutningen i by- og kulturudvalget til at ændre beslutningen.
Argumentet bag lyder: Hvis det kan lade sig gøre på Frederiksberg, så må det også kunne i Odense.
Rådmand for Klima- og Miljøforvaltningen, Tim Vermund Andersen (S), er ikke afvisende over for idéen.
Tidligere viceborgmester vil vippe Nye Borgerliges formand af pinden
kopieret!
Martin Henriksen bliver udfordret på formandsposten i Nye Borgerlige.
Carsten Kudsk, som fra 2015 til 2019 flere gange var midlertidigt folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, skriver på Facebook, at han på Nye Borgerliges næste årsmøde går efter formandsposten.
Kudsk er tidligere 1. viceborgmester i Nyborg Kommune, og han skiftede til Nye Borgerlige i maj. Han har desuden været formand for Lokaldemokraterne i Nyborg og Assens.
- Jeg har efter lang tids overvejelser og efter flere opfordringer fra formænd og medlemmer i Nye Borgerlige valgt at stile mit kandidatur til rådighed som formand i Nye Borgerlige til næste årsmøde, skriver Kudsk på Facebook.
Fortid sammen
Han kender Martin Henriksen ganske godt, eftersom Henriksen er tidligere folketingsmedlem for DF.
Nye Borgerlige har haft det mere end svært efter folketingsvalget i 2022. I begyndelsen af 2024 blev Nye Borgerliges folketingsgruppe opløst anført af partistifter Pernille Vermund.
Hun skiftede kort tid efter til Liberal Alliance, mens Kim Edberg Andersen endte med at skifte til Danmarksdemokraterne.
Kæmper for at indsamle vælgererklæringer
Peter Seier Christensen er i dag løsgænger i Folketinget, men han er fortsat medlem af Nye Borgerlige. Ingen ved, hvad der sker med ham, eftersom han er sygemeldt.
Desuden har Mette Thiesen, Mikkel Bjørn og Lars Boje Mathiesen i den nuværende valgperiode forladt Nye Borgerlige.
De to første er skiftet til DF. Lars Boje Mathiesen har stiftet sit eget parti, som hedder Borgernes Parti.
Nye Borgerlige kæmper i øjeblikket for at indsamle nok vælgererklæringer, så partiet kan stille op til næste folketingsvalg. Det kræver 20.195 vælgererklæringer. Partiet har indsamlet lidt over 1400 af slagsen indtil videre.