Afslag på afslag: Handicappede Kim nægtes personlig hjælper
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kim Jørgensens klage over manglende hjælp til sine handicap ligger i en bunke hos Ankestyrelsen, hvor han håber at få omgjort Middelfart Kommunes beslutning om afslag til en personlig hjælper.
Kim Jørgensen er bare 48 år. Men listen over hans handicap er efterhånden lang.
Han har sukkersyge, dårlige nyrer, dårligt hjerte, benprotese, er blind på det ene øje og har kun to procent syn på det andet.
- Jeg var 35 år dengang, jeg begyndte at blive syg, fortæller Kim Jørgensen.
Han bor hos sin mor Lis Hansen. Og han får allerede hjælp af kommunen. Hjemmehjælp tre gange om dagen og en ledsageordning på 15 timer om måneden. Ud over det, er det især hans mor, der hjælper ham i dagligdagen.
- Han kan ikke selv gå på toilettet, og han kan heller ikke selv sørge for at få noget at spise.
“- Jeg håber, at jeg kan få en personlig hjælper, sådan at jeg kan blive glad ved det og måske komme ud og opleve lidt.”
Ikke syg nok til en personlig hjælper
Han har engang været i fin form. Men det er efterhånden ved at være mange år siden nu. For de sidste 24 år er det gået ned ad bakke med helbreddet.
Kim Jørgensen har derfor søgt om at få en personlig hjælper, der kan være hos ham seks-syv timer om dagen - men uden held.
- I to-tre år har jeg søgt om at få sådan en hjælper, men vi har fået afslag hver gang. Fordi de (kommunen, red.) mente ikke, jeg var syg nok.
Truede personalet til at lægge sig på gulvet: Nu har 45-årig røver fået sin dom
En odenseansk mand er tirsdag blevet dømt for to røverier mod en antikvitetsbutik i Odense.
45-årige Lars Storm fra Odense, er tirsdag blevet idømt fire års fængsel for to røverier i Odense.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Røverierne blev begået mod Antik Blå i Vintapperstræde i Odense den 22. marts 2021 og den 13. august 2021.
I retten tilstod Lars Storm røveriet der fandt sted den 13. august 2021, men nægtede at være skyldig i røveriet den 22. marts 2021. Det oplyser senioranklager Jacob Thaarup til Ritzau.
Ifølge Ritzau afgav ofrene forklaring i retten.
- Ud fra krogssprog og stemmeføring var vidnerne ikke i tvivl om, at det var den samme person, siger Jacob Thaarup.
Flygtede på damecykel
Røveren truede under begge røverier personalet med en hammer og en pistollignende genstand. Efter de blev truet til at lægge sig på gulvet, smadrede røveren flere glasmontre, som han efterfølgende tømte for smykker.
Begge gange flygtede manden på en sort damecykel med tyvekosterne i en sportstaske.
Den 45-årige mand blev anholdt den 1. september 2021 i Horsens.
Udover den hjælp han får fra hjemmehjælpen tre gange om dagen, er det Kim Jørgensens mor, der hjælper ham. Hun lider selv af knogleskørhed.
- Jeg vil også gerne være mig selv, sådan så der kan være en person, der kommer og kører ham, hvis han for eksempel skal ud og handle og sådan nogle ting.
For ung til plejehjem
Men Middelfart Kommune har afvist Kim Jørgensens ansøgning om en fast personlig hjælper. Som alternativ har kommunen tilbudt den 48-årige en plejehjemsplads.
Noget som Lis Hansen ryster på hovedet af
- Altså, det skal han ikke.
Og det er Kim Jørgensen enig i.
- Jeg synes ikke, at jeg gammel nok til at komme sådan et sted hen, siger han og fortsætter:
- Jeg håber, at jeg kan få en personlig hjælper, sådan at jeg kan blive glad ved det og måske komme ud og opleve lidt.
Børnesager på Langeland: Uden medarbejdere er task force nyttesløs
Der er ifølge Dansk Socialrådgiverforening tale om en afdeling, der er særdeles presset og underbemandet - og det kræver flere hænder for at blive bedre.
Presset på Langeland Kommune og særligt Børn,- Unge- og Socialforvaltningen, hvor Familieafdelingen hører under, er stort for tiden.
Og mens der i Familieafdelingen, som blandt andet håndterer kommunens børnesager, fra 1. april skulle sidde syv socialrådgivere, en socialformidler, en familiekonsulent, en faglig koordinator, en teamleder og en chef - er virkeligheden en anden.
“Hvis situationen ikke ændrer sig, tror jeg ikke task force er en mulighed, og det er ærgerligt, for medarbejderne vil rigtig gerne udviklingen.”
Flere har fornyligt sagt op og en chef er sygemeldt. Og det kan godt give grund til bekymring siger Mie Vode Moll, der er formand for Socialrådgiverne i Region Syd.
- Der er en risiko for, at kvaliteten i sagsbehandlingen påvirkes, selvom socialrådgiverne kæmper, alt hvad de kan. Men når de tilbageværende socialrådgivere skal løfte tidligere kollegaers opgaver oven i deres egne, er der risiko for eksempelvis manglende efterlevelse af juridiske krav eller manglende tid til involvering af børn og forældre. Udover de faglige risici medfører situationen også arbejdsmiljømæssige risici. Kommunen er derfor nødt til målrettet at arbejde med fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. Jeg tror, de kan lykkes, hvis de skaber gode rammer for at bedrive godt socialt arbejde.
Flere sager til hver medarbejder
Mie Vode Moll taler ugentligt med flere medlemmer af Socialrådgiverforeningen og tillidsrepræsentanten i Familieafdelingen på Langeland og peger på, at medarbejderne lige nu arbejder rigtig hårdt for at håndtere de opgaver, de har.
- Når man som socialrådgiver sidder med mere end de 20-30 sager per medarbejder, vi anbefaler, kan det have konsekvenser.
Hun henviser til, at der er en risiko for, at man vil opleve socialrådgiverne som mindre tilgængelige, når de for eksempel skal reagere på sager akut, så er de ikke på kontoret til at kunne tale med borgerne.
Her mangler forvaltningen ansatte
Således er normeringen lige nu:
- En socialchef, som for nuværende er sygemeldt.
- En teamleder, hvor stillingen endnu ikke slået op - den faglige koordinator er konstitueret, som teamleder.
- En faglig koordinator, som normalt også varetager behandling af sager - pt. ledig mens vedkommende er konstitueret teamleder.
- En familieplejekonsulent - pt. ledig, men der arbejdes på en aftale med Svendborg Kommune om, at den varetager opgaven.
- En socialformidler
- Fem socialrådgivere
Pr. 1. april skulle der have været en socialformidler og syv socialrådgivere, men realiteten er en socialformidler og tre socialrådgivere og en nyansat socialrådgiver.
Kilde: Dansk Socialrådgiverforening/Langeland Kommune
En task force kræver medarbejdere
Ifølge Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), har kommunen anmodet om, at en task force fra Socialstyrelsen skal begynde arbejdet med udvikling og ensretning af sagsbehandlingen i efteråret 2022, hvilket efter planen sker.
Men med den forfatning, som Familieafdelingen er i lige nu, vil en task force med fokus på udvikling og ensretning ikke få den ønskede effekt, vurderer Mie Vode Moll.
- Der skal være et tilstrækkeligt antal medarbejdere og en ledelse til stede under analyse- og udviklingsforløbet at skabe den forandring som borgere, politikere og socialrådgivere ønsker.
Fra 1. april skulle der gerne sidde syv socialrådgivere og en socialformidler til at håndtere sagerne i kommunen, men virkeligheden er, at der er en socialformidler, tre socialrådgivere og en nyansat socialrådgiver.
- Hvis der ikke er nok folk, står vi tilbage med en bristet drøm om den familieafdeling, der kunne være skabt. Hvis situationen ikke ændrer sig, tror jeg ikke task force er en mulighed, og det er ærgerligt, for medarbejderne vil rigtig gerne udviklingen, fortæller Mie Vode Moll.
Søren Ramsing (R), der er formand i Børne- og skoleudvalget i kommunen er enig i, at der lige nu mangler ansatte i afdelingen.
- Vi skal have ansat de folk, der skal bruges. Vi skal helt klart op i gear igen, så vi kan håndtere det her pres og blive bedre.
- Kulturen skal ændres
Den seneste tids afsløringer har medført heftig debat om og kritik af Familieafdelingen og Langeland Kommune.
Kritikken lever i særdeleshed i medierne og på sociale medier, hvor adskillige Facebook-grupper blandt langelænderne fyldes af vrede og foragt over kommunen, politikerne og forvaltningen.
Og særligt kritikken af Familieafdelingen påvirker de ansatte, siger Mie Vode Moll, som taler med dem jævnligt.
- De er bekymrede for, at den manglende tillid gør, at det forebyggende arbejde bliver vanskeligere. Socialrådgiverne er dybt afhængige af, at børn og forældre kommer og beder om råd og vejledning - søger indsatser der er store som små.
Hun peger på, at det kan få vidtrækkende konsekvenser og føre til dårligere sagsbehandlinger, når det forebyggende arbejde måske bliver forhindret af mistillid.
Bag noget af kritikken står Søren Ramsing, som har udtalt, at han ønsker, at der skal ses på godt 60 sager for at vurdere om nogle af dem bør genåbnes efter tvivlsom sagsbehandling.
Han mener samtidig, at der generelt er brug for at sende nye signaler.
- Kulturen skal ændres. Vi skal ind og have ansat en leder, som bliver den centrale skikkelse og den nøgle, vi skal bruge til at rette op på det her i Familieafdelingen. Det er i mit hovede helt centralt for at gøre den til et velfungerende sted.
Omgørelser flest i Middelfart Kommune
Nye tal fra Ankestyrelsen viser den såkaldte omgørelsesprocent for handicapsager i perioden 2013 til 2021.
Og blandt de fynske kommuner ser det værst ud i Middelfart Kommune, hvor omgørelsesprocenten, i sager der er klaget over i perioden har været på 44 procent. Det er den tredjehøjeste af samtlige danske kommuner.
Og i syv ud af ti fynske kommuner er det minimum hver tredje sag, som Ankestyrelsen har gjort om.
Social- og velfærdschef i Middelfart Kommune, Henrik Mott Frandsen, understreger, at man ikke spekulerer i at gå til stregen for at spare penge, men at kommunen prioriterer de individuelle behov højt.
- Efterfølgende, så er det klart, så skal vi også kigge på, hvordan gør vi det så bedst muligt inden for den økonomi, der er til rådighed. Men økonomi er ikke den primære, afgørende faktor.
Kim Jørgensen har nu klaget over afslagene på sine ansøgninger om en daglig hjælper, og hans sag er nu en af dem, der ligger ved Ankestyrelsen.
Bekymret forstander:
- Hvem vil sende sin 15-årige datter på en efterskole med sådan én institution i baghaven?
Billeshave Efterskole ved Strib har udsigt til at få en delvist lukket institution for socialt udfordrede børn og unge som nærmeste nabo.
En delvist lukket døgninstitution for børn og unge med kriminel adfærd, misbrug eller andre adfærdsvanskeligheder.
Sådan et sted har Region Syddanmark på tegnebrættet, og adressen står til at blive i eksisterende bygninger på Billeshavevej 49 nær Strib.
Men dén placering møder kritik fra forstanderen på den nærliggende Billeshave Efterskole, Jens Hauge Henningsen.
- Vi er bange for, at forældre til kommende elever vil vælge Billeshave Efterskole fra. Hvem vil sende sin 15-årige datter på en efterskole med sådan en institution i baghaven? Den slags bekymring vil jeg godt kunne sætte mig ind i, siger Jens Hauge Henningsen.
“Man har nogle tomme bygninger, så dér placerer man den her gruppe belastede unge”
Onsdag er en orientering om institutionen på programmet i regionens Psykiatri- og Socialudvalg. Af dagsordenen fremgår det, at det socialpædagogiske bosted skal rumme otte børn og unge mellem 12 og 17 år, der er “udfordret ofte på flere parametre, og som kan have flere anbringelser bag sig”.
- Jeg frygter, at man har valgt placeringen efter de forhåndenværende søms princip: Man har nogle tomme bygninger, så dér placerer man den her gruppe belastede unge uden at skele til efterskoleleverne 120 meter derfra, siger Jens Hauge Henningsen.
Mangel på tilbud til socialt udfordrede unge
At den nye institution skal være “delvist lukket” betyder, at det socialpædagogiske personale for eksempel må låse yderdøre og vinduer, når det er nødvendigt.
Den type døgninstitutionen er der endnu ikke i Region Syddanmark, men behovet er stigende, forklarer Susanne Peyk, der er centerchef hos Socialcenter Lillebælt.
- Det drejer sig om et tilbud til unge, som kommunerne ikke kan rumme i deres nuværende døgntilbud eller hos plejefamilier. De har store adfærdsmæssige og sociale problemer eller psykiatriske diagnoser.
Hun kalder placeringen i bygningerne på Billeshavevej for oplagt af flere årsager.
- Bygningerne står tomme nu, men indtil for godt et år siden blev de brugt som døgninstitution for børn. Og før 2006 var det hér Egely lå, den lukkede døgninstitution for unge, der er dømt for kriminalitet.
Ventes igang til august 2023
Pladserne etableres i bygningerne på Billeshavevej 49, Middelfart, der indtil februar 2021 blev anvendt til socialområdets døgntilbud Børnehusene Middelfart.
Byggeriet forventes ibrugtaget i august 2023.
De samlede anlægsudgifter er kalkuleret til 13,5 mio. kr.
Projektet forelægges Psykiatri-og Socialudvalget den 30. marts 2022 og skal herefter godkendes i :
• Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling den 4. april 2022
• Forretningsudvalget den 6. april 2022
• Regionsrådet den 25. april 2022.
Den planlagte delvist lukkede døgninstitution skal til sidst godkendes den 6. maj 2022 i Socialdirektørforum, som udgøres af socialdirektørerne i de 22 syddanske kommuner.
Region: Ingen grund til bekymring
Det betrygger dog ikke Jens Hauge Henningsen, der er bekymret for udsigten til, at de belastede unge kommer til at kunne færdes i samme område som efterskoleeleverne.
Men skal der ikke være plads til den slags institutioner?
- Jo, selvfølgelig skal de her unge hjælpes. Det skal bare ske på den rigtige placering. Det kunne være en landejendom med langt til naboer, men i hvert fald ikke klos op ad en efterskole med 130 børn, siger forstanderen.
“De vil som udgangspunkt ikke kunne færdes alene uden en medarbejder”
Hos Region Syddanmark er man dog ikke bekymret for, at den nye døgninstitution vil skabe problemer i lokalområdet. Susanne Peyk understreger, at den socialpædagogiske bemanding altid vil tælle mindst tre medarbejdere på arbejde til de otte unge.
- Jeg mener ikke, der er grund til bekymring. De hér unge har brug for en meget struktureret hverdag med en høj grad af mandsopdækning. De vil som udgangspunkt ikke kunne færdes alene uden en medarbejder, siger hun.
Hører ikke hjemme i vores baghave
På Billeshave Efterskole undrer Jens Hauge Henningsen sig over, at skolen ikke er blevet bedre informeret om den kommende institution i nabobygningerne. Han forventer heller ikke, at hans kritik kommer til at kunne rykke ved placeringen.
- Jeg er med på, at det lyder som samme problematik som med vindmøller: Vi vil gerne have dem, men bare ikke i vores egen baghave. Og jeg tror da heller ikke på, at vi får noget at skulle have sagt.
Ifølge Susanne Peyk vil regionen dog gerne i dialog med efterskolen.
Men hvordan vil I gøre efterskolen tryg ved den nye nabo?
- Hvis der er behov for det, kommer vi gerne ud og fortæller om den nye døgninstitution. Men der er endnu ikke lagt en plan for, hvornår. Det bliver formegentlig først efter, at projektet er endeligt besluttet.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her