Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Demonstranter på land og i kajakker på vand demonstrerede i dag mod Baltic Pipe ved Skrillinge Strand. De mener, at anlægsarbejdet bør stoppes. Energinet mener selv, at gasledningen er en økonomisk gevinst for Danmark.
- Baltic Pipe. Nej tak!
Sådan lød kampråbet, da cirka 100 personer i dag demonstrerede ved Skrillinge Strand. De er alle modstandere af den kommende gasledning, som skal anlægges på Fyn, og med kampråb og bannere var de tilstede både på land og vand.
I en begivenhed på Facebook stod der: Grib din kajak, båd eller banner, for modstanden mod Baltic Pipe fortsætter!
Begivenheden opfrodrede folk til at møde op ved Middelfart Lystbådehavn, hvorfra man i kajak sejlede ned til Skrillinge Strand. Her er anlægsarbejdet for nedgravningen af den store gasledning startet.
Borgerforslag mod Baltic Pipe: Forhenværende borgmester kræver stop for gasrør
En forhenværende borgmester og et byrådsmedlem fra Middelfart er blandt de fynboer, der ønsker, at Folketinget øjeblikkeligt skal sætte en stoppe for gaslinjen Baltic Pipe, der er ved at blive gravet ned tværs over Fyn.
Gasrørledningen mellem Danmark, Norge og Polen, der også går under navnet Baltic Pipe, møder fortsat modstand.
Den nyeste udvikling i de mange protester mod gasrørledningen er et borgerforslag, som blev stillet tirsdag. Borgerforslaget går på, at beslutningen om at anlægge Baltic Pipe straks skal annulleres.
Forslaget begrundes først og fremmest med, at projektet synes forældet, da Folketinget siden har vedtaget en ny klimapolitik. I forslaget står der blandt andet:
'Når den danske stat vælger at investere milliarder af kroner i anlægningen af gas-infrastruktur, støtter man den fortsatte brug af fossil energi, i stedet for en omlægning til vedvarende energi.'
Kan nå at stoppes endnu
Bag borgerforslaget står blandt andet byrådsmedlem Allan Buch (S) fra Middelfart og den tidligere mangeårige borgmester i byen Steen Dahlstrøm (S). Begge har siden beslutningen om at anlægge Baltic Pipe blev truffet, været i mod.
“Jeg sagde fra starten, at jeg ville kæmpe, lige indtil ledningen er lagt”
- Det sidste skud i bøssen var at få lavet et borgerforslag på Folketingets hjemmeside og få 50.000 til at underskrive det forslag, for så skal det behandles i folketingssalen, siger den forhenværende borgmester i Middelfart og fortsætter:
- Vi vil gerne have ansigt på, hvem der synes, det er fornuftigt at transportere fossilt brændstof gennem Danmark og til Polen, når vi selv er ved at udfase naturgas.
Arbejdet med gasrørsledningen er dog allerede så småt gået i gang, men da projektet kun er i sin indledende fase, så mener stillerne af borgerforslaget, at det stadig kan nå at stoppes.
- Det ser ud til, at der er blevet sat en prop i gasledningen, der skulle løbe fra Rusland til Tyskland, så det må da også kunne lade sig gøre, at folk også begynder at tænke igen i Danmark, siger Allan Buch.
Giver ingen mening hverken økonomisk eller af hensyn til klima
For borgerforslagsstillerne giver gasrørsledningen ingen mening hverken af hensyn til økonomi eller klima.
- Politikerne vil gerne have, at vi i Danmark udleder 70 procent mindre CO2 i 2020, men samtidig laver man et gasrør med fossile gasser, der skal holde i 50 år. Det giver ingen mening, siger Steen Dahlstrøm.
I borgerforslaget står der desuden, at hele projektets økonomi er beregnet ud fra en tid, hvor fossil energiforsyning var normen. Men hvis man ønsker en klimaneutral energiforsyning i Danmark inden 2050, vil pengene brugt på Baltic Pipe være spildt.
- Det ville være rart at se, hvilke mennesker der først taler om, at vi skal have mindre fossile energiforsyniger og i næste øjeblik synes, at det her er en god idé, mener Allan Buch, der vil fortsætte kampen helt til det sidste.
- Jeg sagde fra starten, at jeg ville kæmpe, lige indtil ledningen er lagt. Man ødelægger vores natur på den her måde, og det skal bare stoppes, siger Allan Buch.
Fakta om Baltic Pipe
- Baltic Pipe har til formål at fragte naturgas, der hentes op fra de norske gasfelter i Nordsøen, tværs gennem Danmark til Polen.
- Det er danske Energinet og det polske Gazsystem, der står bag projektet, og anlægsarbejdet begyndte i starten af 2020. Efter planen skal Baltic Pipe sættes i drift den 1. oktober 2022.
- Gasrørledningen vil gå i land på den jyske vestkyst, og herfra skal der lægges ny rørledning til Nybro nord fra Herningen. Herfra vil man benytte allerede eksisterende gasledninger, indtil Lillebælt skal krydses. På Fyn skal der anlægges helt nye rør, der føres videre på Sjælland og under Østersøen til Polen.
Borgerforslaget er blevet stillet af i alt ti personer, hvoraf fire af dem kommer fra Fyn. Indtil nu er forslaget blevet støttet af 1.019 personer. Først hvis borgerforslaget får 50.000 støttetilkendegivelser inden for 180 dage, kan det fremsættes som beslutningsforslag i Folketinget.
- Vi mener, at arbejdet med Baltic Pipe både kan og bør stoppes, så derfor demonstrerer vi i dag, fortæller Jacob Pedersen fra Odense.
Baltic Pipe, som skal anlægges hen over Fyn, har mødt megen modstand fra lokale fynboer, som skal have den store gasledning gravet ned på deres matrikel. Andre er modstandere af gasledningen, da de mener, at det er et skridt i den forkerte retning i den grønne omstilling.
Lytter til demonstranterne
Gasledningen kommer til at gå gennem Lillebælt fra Gammel Ålbo i Jylland til Skrillinge Strand på Fyn, syd om Fænø og lige nord for Fønsskov Odde.
Søren Juul Larsen fra Energinet bød demonstrationen velkommen. Som hovedprojektleder for anlægningen af Baltic Pipe i Danmark, forstå han godt frustrationerne fra demonstranterne.
- Vi respekterer retten til demonstrationer, og vi lytter gerne til borgerne. Vi prøver at gøre det så godt som muligt, og tage maksimale hensyn til lodsejere og lokale, siger Søren Juul Laarsen.
Han stod selv på stranden ved Skrillinge fredag og bød endda demonstranterne velkommen, og lyttede gerne til kritikken.
- Vi er klare over, at der er kortvarige gener for de borgere, der bor lige omkring arbejdet. Det vigtigste er, at vi tager maksimale hensyn til både borgere, miljø og havmiljø, fortæller hovedprojektlederen
- Er ikke foregået rimeligt
Allan Buch er lodsejer på den grund, hvor Baltic Pipe skal gå i land fra Lillebælt. Han er også modstander af anlæggelsen af den 80 centimeter brede gasledningen, som skal graves ned på grunden, hvorfra han driver en fiskeriforretning.
Fisker får erstatning for Baltic Pipe:
- Ikke meget for nedsat ejendomsværdi
80 kilometer af Baltic Pipe skal lægges ned henover Fyn. Arbejdet starter næste år, og det vil have stor betydning for mange lodsejere. En af dem er Allan Buch, som får en erstatning for sin jord. Nu venter han på erstatning for tabt indtjening.
Næste år når nedlæggelsen af den i alt 800 kilometer lange gasledning, Baltic Pipe, kysten lidt syd for Middelfart.
I alt skal 80 kilometer af den 80 centimeter brede rørledning graves ned henover Fyn. Mange lodsejere vil i den forbindelse blive berørt og meget jord skal eksproprieres.
En af dem, som skal have sin jord eksproprieret er en af de lokale fiskere ved Lillebælt, Allan Buch, og han venter nu på, hvilken erstatning han kan forvente.
- Ledningen skal gå i land tæt ved den bro, hvorfra jeg driver fiskeri, og så skal de bruge en masse af mine arealer, så det skal vi se, om vi kan få en pris på, fortæller fiskeren mellem fiskegarn og kasser.
På et bord ligger der billeder af de arealer, som berøres af den nye gasledning. Allan Buch venter på at en udsendt fra ekspropriationskommissionen og en fra Energinet, som står for nedgravningen, kommer, så de sammen kan se på planerne for området. Et møde som Allan Buch har forventninger til.
- Jeg håber, vi i dag kan vise med billeder, hvad problemet for min virksomhed er.
Forretningen er truet
Noget af det Allan Buch særligt efterspørger er, hvad han skal stille op, når arbejdet med at nedlægge Baltic Pipe er i gang. Det kan have den konsekvens, at fiskeriet ikke kan stå på imens, og uden fiskeri er der ingen fisk at sælge i den lille fiskebutik.
- Det påvirker min fiskeforretning, og hvis jeg ikke kan drive fiskeri i et år eller to så er det svært at komme tilbage, fortæller fiskeren.
- Det er svært at gøre op. Alt vores grej skal vedligeholdes. Stiller man det bare hen i krog, så virker det ikke, når vi skal til at bruge det igen. Vi skal også holde bådene igang, selvom det kun er én, vi bruger. Alt det er der jo en omkostning ved.
Et endeligt bud på disse omkostninger har Allan Buch ikke endnu.
Beslutningen er truffet, men kampen fortsætter
Besøget fra ekspropriationskommissionen og Energinet handler i dag om at se på den erstatning, som Allan Buch kan forvente, når ledningen er gravet ned. De økonomiske udfordringer, som Allan Buch kan få mens nedgravningen står på, skal der tales om på et senere tidspunkt mellem ham og Energinet.
En ting er sikkert, og det er at Allan Buch vil have en fair erstatning i begge sager.
- Ekspropriationskommissionen vil jo altid kigge på tingene på en ordentlig måde, og det har jeg også fuld tillid til, at de gør med min sag, forklarer fiskeren.
For at have gasledningen liggende på sin grund får Allan Buch en servituterstatning på 23.000 kroner. Det er et engangsbeløb, som gives når ledningen er lagt.
- Det er ikke meget for at have en gasledning liggende i baghaven, når man tænker på den mistede ejendomsværdi, men jeg vil ikke bruge mere krudt på den kamp.
Fiskeren fra Middelfart vil dog kæmpe videre, for selvom beslutningen om nedlæggelsen af Baltic Pipe er truffet, og Allan Buch respekterer den, så fortsætter kampen for at få erstatning for de udgifter fiskeforretningen vil få. En kamp Allan Buch skal tage med Energinet.
- Jeg er ikke slået, og kampen fortsætter for at få noget erstatning for lukningen af forretningen under arbejdet. Men Energinet virkede mere åbne for forhandlinger, mens kommisionen var her.
Hvis Allan Buch og Energinet når til enighed inden august, træder ekspropriationskommissionen til igen.
- Arbejdet rammer lige ind i min ejendom, som nu er ved at blive omdannet til en stor byggeplads, fortæller Allan Buch.
Allan Buch er stiller af et borgerforslag, som nu er i gang med at indsamle underskrifter mod Baltic Pipe-projektet. Medstilller af foreslaget er Jesper Sanden fra Davinde, som ikke er berørt på egen jord af anlæggelsesarbejdet, men han støtter lodsejerne på Fyn. Ifølge ham er de ikke blevet hørt i beslutningensprocessen.
- Lodsejerne har den mening, at processen ikke er foregået rimeligt. Det er grundlovsstridigt, siger Jesper Sanden.
Det borgerforslag, som er stillet, har nu omkring 5400 underskrifter. Der skal minimum 50.000 underskrifter til, før forslaget kan tages op i Folketinget.
- Jeg tror, det er muligt at nå det, for det spreder sig herfra. Problemet er blevet synligt nu med anlægsarbejdet, så kan vi få folk med fra lokalsamfundet, lyder det fra Jesper Sanden.
Underskriftindsamlingen fortsætter frem til 1. november i år.
God forretning
Søren Juul Larsen forsvarer anlægsarbejdet og gasledningen, som skal transportere gas fra Nordsøen til Polen gennem dansk fastland.
- Det er en god forretning for Danmark, da det giver en positiv samfundsøkonomi for Danmark på to millarder kroner, fortæller Søren Juul Larsen og tilføjer:
- Den øger vores forsyningssikkerhed i Danmark, og gør det billigere for de danske forbrugere at bruge gas. Det bliver også trædested for at få de grønne gasser ind i gassystemet.
Selvom det er en god forretning for Danmark, så mener dagens demonstranter ikke at økonomien er afgørende.
- Vi har et klimavalg og vi har en Parisaftale. Fremtiden er helt anderledes nu, så det er ikke for sent at gøre noget, siger Jesper Sanden.
Gasledning på tværs af Fyn: Energistyrelsen giver grønt lys til Baltic Pipe på havet
Gasledningen Baltic Pipe, der skal sende norsk gas til Polen via Danmark, får tilladelse af Energistyrelsen.
Energistyrelsen har givet tilladelse til, at gasledningen Baltic Pipe kan gå gennem dansk havområde. Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Styrelsen vurderer, at gasledningen kan etableres til havs "uden uacceptable påvirkninger af miljøet og sikkerheden".
Gasledningen skal efter planen gå fra Nordsøen til Houstrup Strand i Vestjylland. Derfra vil den gå over Fyn til Faxe på Sjælland, hvor den via Østersøen skal til Polen.
Gas fra Nordsøen over Fyn
Baltic Pipe skal sende gas fra gasfelter i den norske del af Nordsøen til Polen via Danmark. På dansk jord vil ledningen bliver omkring 210 kilometer lang og 80 centimeter tyk.
Ledningen skal gøre Polen mindre afhængig af gas fra Rusland og forventes desuden at sænke landets CO2-udledning.
Sidste år gav regeringerne i Polen og Danmark endeligt grønt lys til projektet. I juli gav Miljøstyrelsen godkendelse til at grave ledningen ned på land.
Ledningen går igennem 13 kommuner, og omkring 550 danske lodsejere vil blive direkte berørt af ledningen, fordi den vil krydse deres jord.
Jorden skal i en eller anden grad eksproprieres - afstå retten over en del af grunden. Lodsejerne vil få en økonomisk erstatning. Processen med at fastsætte kompensationen er startet.
Bag Baltic-projektet står danske Energinet og polske Gaz-System. Arbejdet forventes at starte i 2020. Gasledningen forventes at være klar til at kunne tages i brug i slutningen 2022.
Anne-Mette Thvilum fra Nørre Aaby mener også, at der ikke er tænkt på miljøet i beslutningen om den store gasledning.
- Det er noget af det mest tåbelige. Vi har fået en klimapolitik i Danmark, og det er vi meget glade for. Vi skal udfase fossile brændstoffer, og så er det jo tåbeligt med et gasrør tværs over Danmark, fortæller Anne-Mette Thvilum.
Hun er med i bedsteforældrenes klimaaktion på Fyn, som er en bevægelse, der vil sikre fremtiden for deres børn og børnebørn. For Anne-Mette Thvilum er kampen mod Baltic Pipe ikke ovre, selvom anlægningsarbejdet er startet:
- Jeg vil blive ved med at kæmpe imod. Ellers vil jeg ikke kunne kigge mig selv i øjnene.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskampstur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne ører konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her