Siger nej med pagaj: Demonstration mod Baltic Pipe
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Demonstranter på land og i kajakker på vand demonstrerede i dag mod Baltic Pipe ved Skrillinge Strand. De mener, at anlægsarbejdet bør stoppes. Energinet mener selv, at gasledningen er en økonomisk gevinst for Danmark.
- Baltic Pipe. Nej tak!
Sådan lød kampråbet, da cirka 100 personer i dag demonstrerede ved Skrillinge Strand. De er alle modstandere af den kommende gasledning, som skal anlægges på Fyn, og med kampråb og bannere var de tilstede både på land og vand.
I en begivenhed på Facebook stod der: Grib din kajak, båd eller banner, for modstanden mod Baltic Pipe fortsætter!
Begivenheden opfrodrede folk til at møde op ved Middelfart Lystbådehavn, hvorfra man i kajak sejlede ned til Skrillinge Strand. Her er anlægsarbejdet for nedgravningen af den store gasledning startet.
Borgerforslag mod Baltic Pipe: Forhenværende borgmester kræver stop for gasrør
En forhenværende borgmester og et byrådsmedlem fra Middelfart er blandt de fynboer, der ønsker, at Folketinget øjeblikkeligt skal sætte en stoppe for gaslinjen Baltic Pipe, der er ved at blive gravet ned tværs over Fyn.
Gasrørledningen mellem Danmark, Norge og Polen, der også går under navnet Baltic Pipe, møder fortsat modstand.
Den nyeste udvikling i de mange protester mod gasrørledningen er et borgerforslag, som blev stillet tirsdag. Borgerforslaget går på, at beslutningen om at anlægge Baltic Pipe straks skal annulleres.
Forslaget begrundes først og fremmest med, at projektet synes forældet, da Folketinget siden har vedtaget en ny klimapolitik. I forslaget står der blandt andet:
'Når den danske stat vælger at investere milliarder af kroner i anlægningen af gas-infrastruktur, støtter man den fortsatte brug af fossil energi, i stedet for en omlægning til vedvarende energi.'
Kan nå at stoppes endnu
Bag borgerforslaget står blandt andet byrådsmedlem Allan Buch (S) fra Middelfart og den tidligere mangeårige borgmester i byen Steen Dahlstrøm (S). Begge har siden beslutningen om at anlægge Baltic Pipe blev truffet, været i mod.
“Jeg sagde fra starten, at jeg ville kæmpe, lige indtil ledningen er lagt”
- Det sidste skud i bøssen var at få lavet et borgerforslag på Folketingets hjemmeside og få 50.000 til at underskrive det forslag, for så skal det behandles i folketingssalen, siger den forhenværende borgmester i Middelfart og fortsætter:
- Vi vil gerne have ansigt på, hvem der synes, det er fornuftigt at transportere fossilt brændstof gennem Danmark og til Polen, når vi selv er ved at udfase naturgas.
Arbejdet med gasrørsledningen er dog allerede så småt gået i gang, men da projektet kun er i sin indledende fase, så mener stillerne af borgerforslaget, at det stadig kan nå at stoppes.
- Det ser ud til, at der er blevet sat en prop i gasledningen, der skulle løbe fra Rusland til Tyskland, så det må da også kunne lade sig gøre, at folk også begynder at tænke igen i Danmark, siger Allan Buch.
Giver ingen mening hverken økonomisk eller af hensyn til klima
For borgerforslagsstillerne giver gasrørsledningen ingen mening hverken af hensyn til økonomi eller klima.
- Politikerne vil gerne have, at vi i Danmark udleder 70 procent mindre CO2 i 2020, men samtidig laver man et gasrør med fossile gasser, der skal holde i 50 år. Det giver ingen mening, siger Steen Dahlstrøm.
I borgerforslaget står der desuden, at hele projektets økonomi er beregnet ud fra en tid, hvor fossil energiforsyning var normen. Men hvis man ønsker en klimaneutral energiforsyning i Danmark inden 2050, vil pengene brugt på Baltic Pipe være spildt.
- Det ville være rart at se, hvilke mennesker der først taler om, at vi skal have mindre fossile energiforsyniger og i næste øjeblik synes, at det her er en god idé, mener Allan Buch, der vil fortsætte kampen helt til det sidste.
- Jeg sagde fra starten, at jeg ville kæmpe, lige indtil ledningen er lagt. Man ødelægger vores natur på den her måde, og det skal bare stoppes, siger Allan Buch.
Fakta om Baltic Pipe
- Baltic Pipe har til formål at fragte naturgas, der hentes op fra de norske gasfelter i Nordsøen, tværs gennem Danmark til Polen.
- Det er danske Energinet og det polske Gazsystem, der står bag projektet, og anlægsarbejdet begyndte i starten af 2020. Efter planen skal Baltic Pipe sættes i drift den 1. oktober 2022.
- Gasrørledningen vil gå i land på den jyske vestkyst, og herfra skal der lægges ny rørledning til Nybro nord fra Herningen. Herfra vil man benytte allerede eksisterende gasledninger, indtil Lillebælt skal krydses. På Fyn skal der anlægges helt nye rør, der føres videre på Sjælland og under Østersøen til Polen.
Borgerforslaget er blevet stillet af i alt ti personer, hvoraf fire af dem kommer fra Fyn. Indtil nu er forslaget blevet støttet af 1.019 personer. Først hvis borgerforslaget får 50.000 støttetilkendegivelser inden for 180 dage, kan det fremsættes som beslutningsforslag i Folketinget.
- Vi mener, at arbejdet med Baltic Pipe både kan og bør stoppes, så derfor demonstrerer vi i dag, fortæller Jacob Pedersen fra Odense.
Baltic Pipe, som skal anlægges hen over Fyn, har mødt megen modstand fra lokale fynboer, som skal have den store gasledning gravet ned på deres matrikel. Andre er modstandere af gasledningen, da de mener, at det er et skridt i den forkerte retning i den grønne omstilling.
Lytter til demonstranterne
Gasledningen kommer til at gå gennem Lillebælt fra Gammel Ålbo i Jylland til Skrillinge Strand på Fyn, syd om Fænø og lige nord for Fønsskov Odde.
Søren Juul Larsen fra Energinet bød demonstrationen velkommen. Som hovedprojektleder for anlægningen af Baltic Pipe i Danmark, forstå han godt frustrationerne fra demonstranterne.
- Vi respekterer retten til demonstrationer, og vi lytter gerne til borgerne. Vi prøver at gøre det så godt som muligt, og tage maksimale hensyn til lodsejere og lokale, siger Søren Juul Laarsen.
Han stod selv på stranden ved Skrillinge fredag og bød endda demonstranterne velkommen, og lyttede gerne til kritikken.
- Vi er klare over, at der er kortvarige gener for de borgere, der bor lige omkring arbejdet. Det vigtigste er, at vi tager maksimale hensyn til både borgere, miljø og havmiljø, fortæller hovedprojektlederen
- Er ikke foregået rimeligt
Allan Buch er lodsejer på den grund, hvor Baltic Pipe skal gå i land fra Lillebælt. Han er også modstander af anlæggelsen af den 80 centimeter brede gasledningen, som skal graves ned på grunden, hvorfra han driver en fiskeriforretning.
Fisker får erstatning for Baltic Pipe:
- Ikke meget for nedsat ejendomsværdi
80 kilometer af Baltic Pipe skal lægges ned henover Fyn. Arbejdet starter næste år, og det vil have stor betydning for mange lodsejere. En af dem er Allan Buch, som får en erstatning for sin jord. Nu venter han på erstatning for tabt indtjening.
Næste år når nedlæggelsen af den i alt 800 kilometer lange gasledning, Baltic Pipe, kysten lidt syd for Middelfart.
I alt skal 80 kilometer af den 80 centimeter brede rørledning graves ned henover Fyn. Mange lodsejere vil i den forbindelse blive berørt og meget jord skal eksproprieres.
En af dem, som skal have sin jord eksproprieret er en af de lokale fiskere ved Lillebælt, Allan Buch, og han venter nu på, hvilken erstatning han kan forvente.
- Ledningen skal gå i land tæt ved den bro, hvorfra jeg driver fiskeri, og så skal de bruge en masse af mine arealer, så det skal vi se, om vi kan få en pris på, fortæller fiskeren mellem fiskegarn og kasser.
På et bord ligger der billeder af de arealer, som berøres af den nye gasledning. Allan Buch venter på at en udsendt fra ekspropriationskommissionen og en fra Energinet, som står for nedgravningen, kommer, så de sammen kan se på planerne for området. Et møde som Allan Buch har forventninger til.
- Jeg håber, vi i dag kan vise med billeder, hvad problemet for min virksomhed er.
Forretningen er truet
Noget af det Allan Buch særligt efterspørger er, hvad han skal stille op, når arbejdet med at nedlægge Baltic Pipe er i gang. Det kan have den konsekvens, at fiskeriet ikke kan stå på imens, og uden fiskeri er der ingen fisk at sælge i den lille fiskebutik.
- Det påvirker min fiskeforretning, og hvis jeg ikke kan drive fiskeri i et år eller to så er det svært at komme tilbage, fortæller fiskeren.
- Det er svært at gøre op. Alt vores grej skal vedligeholdes. Stiller man det bare hen i krog, så virker det ikke, når vi skal til at bruge det igen. Vi skal også holde bådene igang, selvom det kun er én, vi bruger. Alt det er der jo en omkostning ved.
Et endeligt bud på disse omkostninger har Allan Buch ikke endnu.
Beslutningen er truffet, men kampen fortsætter
Besøget fra ekspropriationskommissionen og Energinet handler i dag om at se på den erstatning, som Allan Buch kan forvente, når ledningen er gravet ned. De økonomiske udfordringer, som Allan Buch kan få mens nedgravningen står på, skal der tales om på et senere tidspunkt mellem ham og Energinet.
En ting er sikkert, og det er at Allan Buch vil have en fair erstatning i begge sager.
- Ekspropriationskommissionen vil jo altid kigge på tingene på en ordentlig måde, og det har jeg også fuld tillid til, at de gør med min sag, forklarer fiskeren.
For at have gasledningen liggende på sin grund får Allan Buch en servituterstatning på 23.000 kroner. Det er et engangsbeløb, som gives når ledningen er lagt.
- Det er ikke meget for at have en gasledning liggende i baghaven, når man tænker på den mistede ejendomsværdi, men jeg vil ikke bruge mere krudt på den kamp.
Fiskeren fra Middelfart vil dog kæmpe videre, for selvom beslutningen om nedlæggelsen af Baltic Pipe er truffet, og Allan Buch respekterer den, så fortsætter kampen for at få erstatning for de udgifter fiskeforretningen vil få. En kamp Allan Buch skal tage med Energinet.
- Jeg er ikke slået, og kampen fortsætter for at få noget erstatning for lukningen af forretningen under arbejdet. Men Energinet virkede mere åbne for forhandlinger, mens kommisionen var her.
Hvis Allan Buch og Energinet når til enighed inden august, træder ekspropriationskommissionen til igen.
- Arbejdet rammer lige ind i min ejendom, som nu er ved at blive omdannet til en stor byggeplads, fortæller Allan Buch.
Allan Buch er stiller af et borgerforslag, som nu er i gang med at indsamle underskrifter mod Baltic Pipe-projektet. Medstilller af foreslaget er Jesper Sanden fra Davinde, som ikke er berørt på egen jord af anlæggelsesarbejdet, men han støtter lodsejerne på Fyn. Ifølge ham er de ikke blevet hørt i beslutningensprocessen.
- Lodsejerne har den mening, at processen ikke er foregået rimeligt. Det er grundlovsstridigt, siger Jesper Sanden.
Det borgerforslag, som er stillet, har nu omkring 5400 underskrifter. Der skal minimum 50.000 underskrifter til, før forslaget kan tages op i Folketinget.
- Jeg tror, det er muligt at nå det, for det spreder sig herfra. Problemet er blevet synligt nu med anlægsarbejdet, så kan vi få folk med fra lokalsamfundet, lyder det fra Jesper Sanden.
Underskriftindsamlingen fortsætter frem til 1. november i år.
God forretning
Søren Juul Larsen forsvarer anlægsarbejdet og gasledningen, som skal transportere gas fra Nordsøen til Polen gennem dansk fastland.
- Det er en god forretning for Danmark, da det giver en positiv samfundsøkonomi for Danmark på to millarder kroner, fortæller Søren Juul Larsen og tilføjer:
- Den øger vores forsyningssikkerhed i Danmark, og gør det billigere for de danske forbrugere at bruge gas. Det bliver også trædested for at få de grønne gasser ind i gassystemet.
Selvom det er en god forretning for Danmark, så mener dagens demonstranter ikke at økonomien er afgørende.
- Vi har et klimavalg og vi har en Parisaftale. Fremtiden er helt anderledes nu, så det er ikke for sent at gøre noget, siger Jesper Sanden.
Gasledning på tværs af Fyn: Energistyrelsen giver grønt lys til Baltic Pipe på havet
Gasledningen Baltic Pipe, der skal sende norsk gas til Polen via Danmark, får tilladelse af Energistyrelsen.
Energistyrelsen har givet tilladelse til, at gasledningen Baltic Pipe kan gå gennem dansk havområde. Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Styrelsen vurderer, at gasledningen kan etableres til havs "uden uacceptable påvirkninger af miljøet og sikkerheden".
Gasledningen skal efter planen gå fra Nordsøen til Houstrup Strand i Vestjylland. Derfra vil den gå over Fyn til Faxe på Sjælland, hvor den via Østersøen skal til Polen.
Gas fra Nordsøen over Fyn
Baltic Pipe skal sende gas fra gasfelter i den norske del af Nordsøen til Polen via Danmark. På dansk jord vil ledningen bliver omkring 210 kilometer lang og 80 centimeter tyk.
Ledningen skal gøre Polen mindre afhængig af gas fra Rusland og forventes desuden at sænke landets CO2-udledning.
Sidste år gav regeringerne i Polen og Danmark endeligt grønt lys til projektet. I juli gav Miljøstyrelsen godkendelse til at grave ledningen ned på land.
Ledningen går igennem 13 kommuner, og omkring 550 danske lodsejere vil blive direkte berørt af ledningen, fordi den vil krydse deres jord.
Jorden skal i en eller anden grad eksproprieres - afstå retten over en del af grunden. Lodsejerne vil få en økonomisk erstatning. Processen med at fastsætte kompensationen er startet.
Bag Baltic-projektet står danske Energinet og polske Gaz-System. Arbejdet forventes at starte i 2020. Gasledningen forventes at være klar til at kunne tages i brug i slutningen 2022.
Anne-Mette Thvilum fra Nørre Aaby mener også, at der ikke er tænkt på miljøet i beslutningen om den store gasledning.
- Det er noget af det mest tåbelige. Vi har fået en klimapolitik i Danmark, og det er vi meget glade for. Vi skal udfase fossile brændstoffer, og så er det jo tåbeligt med et gasrør tværs over Danmark, fortæller Anne-Mette Thvilum.
Hun er med i bedsteforældrenes klimaaktion på Fyn, som er en bevægelse, der vil sikre fremtiden for deres børn og børnebørn. For Anne-Mette Thvilum er kampen mod Baltic Pipe ikke ovre, selvom anlægningsarbejdet er startet:
- Jeg vil blive ved med at kæmpe imod. Ellers vil jeg ikke kunne kigge mig selv i øjnene.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.