11. jun. 2021 kl. 9:56
Fotograf: Amanda Holmgaard Sørensen Redigering: Simone Kyed Jeppesen

Der er mange måder at håndtere et langvarigt sygdomsforløb. For 56-årige Dorthe Østerlund Knudsen er en indsats for miljøet med magnetfiskeri en del af behandlingen.


Et oversavet jagtgevær, to små pengeskabe og flere patroner. 

Det er bare et fåtal af de mange skatte, som Dorthe Østerlund Knudsen har fisket op af de fynske vandløb. 

- Dagens fangst er noget gammelt jern af forskellige slags. Søm, skruer og batterier, siger hun og fortsætter:

- Men den sjoveste ting, jeg har fundet, er et gammelt strygejern. Det undrede jeg mig godt nok over, hvordan det var endt der. 

Godt for både miljø og sind

Dorthe Østerlund Knudsen er glad for, at hendes hobby kan bidrage med noget godt til omverdenen. 

Dorthe Østerlund Knudsen
Der findes mange ting under vandet. Her er en masse cykler, Dorthe og hendes ven tidligere har fisket op.

- Alt det affald er simpelthen det rene gift for vores afløb. At folk overhovedet kan finde på det, fatter jeg ikke en brik af, siger hun og forsætter:

- Det er vigtigt for mig at være med til at fjerne noget af det og passe på miljøet. Der er altså nogen, der skal bo her efter os. 

Læs også: Alle i ordblindeklasse fik 12 i dansk
Gå tilbage Del
10. jun. 2021 kl. 18:03

Alle i ordblindeklasse fik 12 i dansk

Fotograf: Thomas Larsen-Bjerre Redigering: Sune Jørgensen

I en klasse for ordblinde på Rågelund Efterskole fik samtlige elever topkarakter i dansk.


For nylig prøvede Victor Oscar Jönsson og Alberte Bahne Jul, der begge går i 10. c på Rågelund Efterskole noget, de aldrig havde prøvet før. 

De fik 12 i dansk.

Det samme gjorde resten af klassen, og selvom det i sig selv er bemærkelsesværdigt, er der en detalje, der gør det særligt imponerende. Alle elever i klassen er ordblinde. 

- Det var helt fantastisk. Jeg har aldrig prøvet at få 12 før, men jeg kan også mærke det på den måde, vi bliver undervist på. Vi går i en ordblindeklasse, så vi har de samme udfordringer, så derfor bliver det også nemmere at være her, siger Alberte Bahne Jul.

Klassen for ordblinde består af ni elever, og det flotte resultat til afgangsprøven var både en oplevelse for eleverne og deres lærer Karin Elisabeth Ravn, som sammen med en censor langede 12-tallerne over eksamensbordet.

- Det er jo fantastisk for det første at få lov til at give dem de her gode karakterer, men det er  jo, fordi de er fortjente, siger Karin Elisabeth Ravn og fortsætter: 

- De har arbejdet med deres synopse og deres selvvalgte prøve her den seneste måneds tid og har virkelig arbejdet koncentreret, fokuseret og målrettet på, at de rigtig gerne vil gøre det her godt. 

Havde sat "realistisk" mål

Inden selve den mundtlige prøve havde eleverne trukket et emne, som de skulle forberede. Victor Oscar Jönsson trak emnet ondskab, som han blandt andet belyste ved hjælp af true crime podcasten Worms Skat.

“Jeg er typen, der ikke kan lide at sige noget mundtligt, fordi jeg er bange for, hvad alle andre tænker om det”

— Alberte Bahne Jul, elev på Rågelund Efterskole

- Jeg havde faktisk heller ikke regnet med at få 12. Jeg havde været mere realistisk og troet på, jeg ville få 4 eller 7, så det var så fantastisk at få nyheden om at få 12, siger han. 

Ifølge begge elever skal man som ordblind gøre det samme som alle andre til eksamen: sit bedste. 

- Jeg er typen, der ikke kan lide at sige noget mundtligt, fordi jeg er bange for, hvad alle andre tænker om det, siger Alberte Bahne Jul.

Derfor er hun særligt glad for sit nyerhvervede 12-tal. Victor Oscar Jönsson håber på at kunne bruge det fremover. 

- Nu ved jeg, hvad det kræver for at gå op og lave et 12-tal, siger han.  

Men når hun renser vandløbene for metal, er det ikke kun miljøet, det gavner.

I 2017 blev Dorthe Østerlund Knudsen nemlig sygemeldt med angst og depression. Og det er noget, der har taget hårdt på hende.

- Det har været lange, hårde år med psykiatere, psykologer og medicin. Og det her magnetfiskeri, det er også medicin for mig, siger hun. 

Hvad er magnetfiskeri?

  • Magnetfiskeri er en hobby, hvor der fiskes efter metal- og jernaffald i danske søer, vandløb og åer. Man fisker med et reb med en kraftfuld magnet for enden. 
  • Der er på nuværende tidspunkt ikke decideret lovgivning på området. Det er dog vigtigt, at magnetfiskeriet ikke beskadiger andre mennesker, områder eller naturen generelt. 

Kilde: Magnetfiskeguiden.dk

For Dorthe Østerlund Knudsen giver magnetfiskeriet ro.

- Magnetfiskeriet får mig til at slappe af. Det giver mit hoved fri. Ja, jeg begynder næsten helt at få tårer i øjnene, når vi taler om det, siger hun.

Læs også: Chokbølger: Pantfrie tyske dåser kan blive fortid
Gå tilbage Del
10. jun. 2021 kl. 11:05
Fyn

Chokbølger: Pantfrie tyske dåser kan blive fortid

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening har vundet sag over EU-Kommissionen, efter de har klaget over en afgørelse, der gør det muligt for grænsebutikkerne at sælge drikkevarer uden pant.


EU-kommissionen skal tage afgørelsen om dåsepant på tyske drikkevarer op til overvejelse igen, efter kommissionen har tabt en sag ved EU-retten.

Hvert år bliver der fragtet millioner af pantfrie øl og sodavand over den dansk-tyske grænse til Fyn og resten Danmark.

Men de tilbudsjagende fynboeres yndlingsbeskæftigelse kan måske snart være fortid.

For en ny EU-dom kan nemlig påvirke de pantfrie drikkevarer og på sigt ændre en del af fidusen ved grænsehandlen.

Det sker, efter Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening onsdag har vundet en klagesag over EU-kommissionen i forhold til at kunne sælge pantfrie dåser i de tyske grænsebutikker.

Det skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

Lyn-analyse

Mirco Reimer-Elster 
USA- og Tyskland-analytiker, cand.mag i amerikanske studier.


Det er velkendt, at den nuværende ordning omkring grænsehandlen er en torn i øjet på langt de fleste interesseorganisationer - med undtagelse af grænsebutikkerne og de danskere, der kan købe billige drikkevarer.


Coronakrisen satte for alvor fokus på, hvor stor en indtjening danske købmænd går glip af, da grænselukningen tvang danskerne til at købe de dyrere danske dåser.


Hvis der bliver indført pant på dåserne fra grænsebutikkerne, er det forhåbningen, at det vil stikke en kæp i hjulet på salget.

Absurd situation

Dansk Erhverv har klaget over en afgørelse, der gør det muligt for de tyske grænsebutikker at sælge pantfrie dåser til danskerne.

Afgørelsen vækker glæde hos organisationen, der dog beholder arbejdshandskerne på.

- I Dansk Erhverv har vi gennem en årrække kæmpet denne sag, som skaber en mærkbar ulige og urimelig fordel for de tyske grænsebutikker og et kæmpe stort miljøsvineri, siger Lotte Engbæk Larsen, der er markedschef for detailhandel i Dansk Erhverv og tilføjer:

- Vi bruger alle redskaber i værktøjskassen til at bekæmpe den absurde situation. EU-rettens vurdering af vores klage hælder EU-kommissionen ned af brættet.

Fynboere er glade for grænsehandel

Senest i december kunne man læse hos TV 2 Fyn, at netop grænsehandel er populært hos de fynske forbrugere.

Med lukkede grænser og en forestående julehandel var der nemlig mange, der ringede til Syd- og Sønderjyllands Politi for at opklare, om de stadig kunne køre til Tyskland for at handle billigt.

- De ringer fra Odense, Middelfart og resten af landet og siger, de gerne vil høre, om de må tage over grænsen, og det belaster vores servicecenter rigtig meget, sagde kommunikationsrådgiver Helle Lundberg.

I maj sidste år fortalte glade fynske købmænd desuden, at de kunne mærke en klar stigning i salget, efter det var blevet umuligt at købe drikkevarer syd for grænsen.

Og nu kan samme købmænd muligvis se frem til, at den stigning kan blive mere eller mindre permanent, hvis Dansk Erhverv for held med deres opgør mod de pantfrie dåser.

Sender klart signal

Dansk Erhverv understreger, at dommens konklusioner skal nærlæses for at se, hvordan det stiller de danske forhandlere.

- Men det her er et klart signal om, at der er noget i det tyske system, som skal undersøges nærmere, og det tyder på, at der er regler, der ikke bliver overholdt, lyder det.

De mange pantfrie dåser fra Tyskland er skidt for miljøet, for mange havner i sidste ende i den danske natur.

Derfor er der også glæde i Danmarks Naturfredningsforening over dagens afgørelse.

- Begge lande har velfungerende retursystemer, og det er fuldstændig grotesk, at der ikke også er pant på grænsedåserne, siger miljøpolitisk chefrådgiver Mette Ranfelt.

En mellemregning

Det er dog endnu for tidligt at sige, hvornår EU-kommissionen reelt vil behandle sagen.

Derfor kalder TV 2's Tyskland-analytiker Mirco Reimer-Elster dagens afgørelse for en mellemregning.

- Det er endnu for tidligt at vinke farvel til de pantfrie dåser, siger han og uddyber:

- Der kan potentielt blive meget stille i grænsebutikkerne, hvis danskerne ikke længere kan købe billige drikkevarer. Der er samtidig ingen tvivl om, at dagens afgørelse sender chokbølger igennem grænselandet, lyder analysen.

Adrenalinkick og våben

Men det er ikke altid fred og ro, der får Dorthe Østerlund Knudsen afsted på fisketur. 

- Det er spændende jo. Jeg elsker det der kick, man får, når man mærker, at der er noget på magneten. Det sætter adrenalinen i gang, siger hun.

Og det sker da også, at magneten opsnuser helt særlige skatte.

- Engang fandt jeg en taske ude i vandet, som var lidt magnetisk. Og da bunden blev vendt i vejret på den, så faldt der et oversavet jagtgevær ud, siger hun og fortsætter:

- Det var lidt vildt. Men det skal man selvfølgelig indlevere til politiet sådan noget. Det er ikke legetøj.  

Simone Kyed Jeppesen
Det var i denne taske, at det oversavede jagtgevær blev fundet.

Fra vand til land

Udover en ny hobby har magnetfiskeriet også ført nye venskaber med sig.

- En dag, jeg stod på broen i Dalum, kom der en ung mand forbi på et elløbehjul. Så stoppede han op og spurgte, hvad jeg lavede. Han var nysgerrig, siger hun og fortsætter:

- Så fik han lov at prøve min magnet, og så var han hooked. Nu tager vi tit afsted sammen og fisker.  

Og det sker da også jævnligt, at andre nysgerrige forbipasserende stiller an til en snak. 

Dorthe Østerlund Knudsen
Dorthe laver skulpturer af affaldet, hun finder i vandet.

Når dagens fangst er i hus, ryger det meste af affaldet videre til kommunen. Der er dog dele, der får lov at komme med hjem. 

- Jeg fanger også ting, som jeg ender med at tage med hjem. Det kan for eksempel være metaldele fra et cykelsted, siger hun og fortsætter:

- Og så en dag tænkte jeg, det kan da blive til en kat. Så den fik jeg lavet. Den hedder Biver. Nu er jeg i gang med en giraf. 

For selvom metaldelene ved første øjekast ligner skrald, ser Dorte Østerlund Knudsen muligheder i de rustne genstande. 

Skulpturene håber hun en dag at kunne udstille og sælge i den lokale genbrugsbutik, Katteloppen. 

Læs også: Ny bådejer havde sejlet i 14 minutter - så blev han stoppet af politiet
Gå tilbage Del
10. jun. 2021 kl. 20:38

Ny bådejer havde sejlet i 14 minutter - så blev han stoppet af politiet

Fotograf: Thomas Bjerre-Larsen Redigering: Martin Dreyer

Fartovertrædelser blev torsdag målt i knob, da Fyns Politi torsdag patruljerede på Svendborgsund.


- Fandens også.

Sådan sagde bådejer Alexander Winther Russo, da han bare 14 minutter inde i jomfrusejladsen med sin nyerhvervede motorbåd blev stoppet af politiet torsdag eftermiddag.

Årsagen var, at han sejlede hurtigere end tilladt.

I Svendborgsund er hastighedsgrænsen fem knob, og blandt andet hastigheden var på Fyns Politis tjekliste under årets første patruljering til søs, efter sommervejret har fået trængslen i sundet til at eksplodere.

Derfor fik Alexander Winther Russo en påtale og et par røde ører. 

- Jeg troede, motoren var så lille, at vi ikke kunne komme i karambolage med loven, siger han.

Søkontrol med smil og solskin 

Ud over hastigheden tjekkede politiet speedbådbeviser og forsikringer under torsdagens kontrolsejlads, som foregik sammen med hjemmeværnet. Selvom flere blev sigtet, var stemningen generelt imødekommende, fortæller politikommissær Henrik Strauss.

 - Vi møder en masse glade mennesker, og langt de fleste vil rigtig gerne have styr på det hele, siger han. 

Det gælder også Alexander Winther Russo, der nu kender hastighedsgrænsen i Svendborgsund. 

“Vi møder mange, der ikke er vant til at sejle og måske ikke har sat sig så meget ind i de lokale bestemmelser”

— Henrik Strauss, politikommissær Fyns Politi

- Vi er 100 procent rookies og så begejstrede for endelig at komme ud og opleve vandet, at vi ikke tænkte på, hvor hurtigt vi sejlede, siger han. 

Han er dog langt fra den eneste nybegynder på havet, og mange har under det seneste års coronanedlukninger kastet deres kærlighed på sejlsport og anskaffet sig en kajak, en båd eller et paddleboard.

- Vi møder mange, der ikke er vant til at sejle og måske ikke har sat sig så meget ind i de lokale bestemmelser, men når det ikke er mere grelt end det, vi har set, hjælper vi på vej, siger Henrik Strauss. 

Drone spotter fartsyndere

For at få øje på havets fartsyndere uden at fange fartsyndernes opmærksomhed brugte Fyns Politi en drone under torsdagens kontrolsejlads. 

På den måde kan fartsynderne stoppes, så bløde trafikanter som kajakroerne Henrik og Lis Betzer kan føle sig sikre på havet. 

- Vi er jo den svageste trafikant, så vi er nødt til at tage hensyn, siger Henrik Betzer. 

Parret mener dog, at sejlerne generelt er gode til at tage hensyn og sagtne farten for at undgå store bølger. 

- De er gode til at tage forholdsregler. Helt klart. Jeg synes da også, at når vi kommer i kajak, er de gode til at tage hensyn til os, siger Lis Betzer. 

Dorthe Østerlund Knudsen har også oprettet en facebookgruppe, der hedder Fra vand til land. Her kan interesserede følge med i hendes magnetfiskeri. 

I dag kl. 9:20
Tophistorie
Anton Kranf

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Læs også: Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Gå tilbage Del
15. jan. 2025 kl. 9:17
Fyn

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

Alex Syrik

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 1 time siden
Tophistorie
Fyn
TV 2
LYT
Del
Link
kopieret!

Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.


Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.


Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.


Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.


Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".


Erkendte tre forhold

Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".

Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.

Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.

Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.

Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.

Begrunder dom

De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.

Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.

Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.

Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.

De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.

Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.

Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.

For 50 minutter siden
Tophistorie
Anton Kranf

Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.


Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.


Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.


Han nægtede sig skyldig.


Flere knivstik

I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.

En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.

Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.

Læs også: Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Gå tilbage Del

Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør

Anton Kranf

Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.

Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.

Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.

Dørene blev lukket

Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.

Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.

Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.

Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.

Dermed blev dørene lukket.

For 2 timer siden
Michal Cizek Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.

Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.

En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:

- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.

Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.

For 3 timer siden
Morten Albek

Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.


Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.



  • Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.


Flere projekter risikerer at ryge

Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.

Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.

Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.

- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:

- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.

Lille håb i mørket

Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.

Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.

Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.

Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.

TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.

- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.

Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.

Det skriver politiet på X.

- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.

Nummeret til politiet er 114.

For 5 timer siden
Anton Kranf

Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.


Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.


Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.


Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.

Tiltalepunkterne mod Amira Smajic

  1. Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.

  2. Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

  3. Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

  4. Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

  5. Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

  6. Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

  7. Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

  8. Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

  9. Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

  10. Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.

Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.

Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.

Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.

Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.

Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.

Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.

Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.

For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.

Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.

Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.

Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.

Kim Bech

En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.

- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.

Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.

Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.

Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.

Anton Kranf

Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.

Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.

- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.

Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.

Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.

Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.

Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.

I dag kl. 8:40
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.


Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.


Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.


Kylling for 700.000 kroner

Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.

- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.

Turbokyllinger

Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.

Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.

Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.

Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.

Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.

I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her