20. mar. 2020 kl. 15:49
Thomas Larsen-Bjerre

Nedsmeltning for flere hundrede millioner: Fynske gartnerier risikerer at visne hen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere fynske gartnerier risikerer lukning på grund af coronaudbruddet. Normalt eksporterer de blomster for mange hundrede millioner, men lige er situationen dybt bekymrende.

De enorme drivhuse hos ByGrowers i Odense er i disse dage fyldt til bristepunktet med planter. Men det er ikke noget, der glæder det odenseanske gartneri.

De kan nemlig ikke afsætte dem.

- Vi har brugt de seneste 25-30 uger på at bygge varelageret op og skulle til at trykke på knappen. Status er bare, at siden torsdag er vores omsætning blevet halveret, fortæller salgsdirektør i ByGrowers Nicolai Abildgaard.

Læs også: Rundspørge: Ledigheden stiger på Fyn efter coronaudbrud
Gå tilbage Del
19. mar. 2020 kl. 18:42
Fyn

Rundspørge: Ledigheden stiger på Fyn efter coronaudbrud

Anders Høgh

På to dage er antallet af nyledige steget med 326 procent i Odense Kommune. Men stadig ingen masserfyringer, oplyser det regionale arbejdsmarkedsråd.

Der er ekstraordinær travlhed i alle fynske jobcentre for tiden - også selv om mange jobcenter-medarbejdere arbejder hjemmefra.

Ledigheden er eksploderet i kølvandet på, at coronasmitten har bredt sig.

I Odense er antallet af nyledige dagpenge- og kontanthjælpmodtagere steget med 326 procent i ugens første to dage sammenlignet med de samme to dage sidste år.

Der blev registreret 321 nye ledige, når man har fratrukket dem, der kom i arbejde på de samme dage. Sidste år faldt ledigheden med 11 personer over de samme to dage - forstået på den måde, at der kom flere i arbejde, end der blev ledige.

Næsten en tredjedel af de nye dagpengesager var 3F'ere, der mistede jobbet.

Det Faglige Hus og Kristelig A-kasse fulgte efter med hver især 13 procent af de nye dagpengesøgende.

Stiger overalt

En rundspørge gennemført af TV 2/Fyn viser et tilsvarende billede i de øvrige fynske kommuner.

Frem til midten af sidste uge havde jobcentret i Assens 710-730 personer på dagpenge. Det tal er steget til 820 nu.

På Nordfyn har kommunen 675 a-kasse-forsikrede ledige. Tallet er steget med 74 personer siden torsdag i sidste uge.

Og i Svendborg kom 243 nye på dagpenge fra torsdag til i går. Det er cirka en tredjedel mere end normalt.

I Nyborg har jobcentret fået 103 nye forsikrede på dagpenge i denne uge mod 33 i samme uge sidste år.

Og i Faaborg-Midtfyn Kommune er der normalt 850 dagpengemodtagere på denne tid. Aktuelt er tallet 1.078.

Middelfarts jobcenterchef, Jeanette Johansen, kan på baggrund af kommunens opgørelse oplyse, at der de første ti dage af marts blev registreret 87 nyledige dagpengemodtagere, men 151 de efterfølgende ni dage.

Især den 16. marts var en sort dag. Den dag fik jobcentret 50 nye ledige på dagpenge.

Til formiddag var der fortsat ikke anmeldt massefyringsrunder i de fynske virksomheder til det regionale arbejdsmarkedesråd. Det var der til gengæld i Sydjylland, hvor to virksomheder har anmeldt ekstraordinært mange fyringer.

Ifølge Egon Vestergaard fra RAR-Fyn kan tilbageholdenheden have grund i, at mange virksomhedsejere først vil sætte ind i de mange forskellige støttemuligheder og redningspakker, som regeringen løbende vedtager.

Arbejdsmarkedsstyrelsens aktuelle tal om ledigheden netop nu

By Growers er et potteplante-gartneri, der får størstedelen af sin indtjening fra eksport. Men siden butikkerne lukkede i Tyskland, Østrig, Schweiz og Frankrig, er blomsterordrerne enten blevet annulleret eller udeblevet.

Det har kæmpe konsekvenser for den fynske gartneribranche.

- Lige nu står der blomster ude i gartnerierne, der er færdigproducerede, for omkring 800 millioner kroner. De skal sælges inden for den næste måned. Ellers står de her kæmpe varelagre til udsmidning, forklarer Nicolai Abildgaard.

Let fordærveligt produkt

Det er især de helt store gartnerier, der er hårdt ramt. Det er også dem, der står for 80 procent af omsætningen. Alle gartnerierne har bygget varelagre op, men til forskel for andre brancher kan de ikke opbevare deres produkt.

- Vi har ikke mulighed for at sætte noget på lager. I mit eget gartneri står jeg med påskevarer, det vil sige gule blomster, som skulle sælges fra nu og frem til påske. Men salget står fuldstændig stille, lyder meldingen fra Nicolai Abildgaard.

Læs også: 26 medarbejdere fyret: Coronakrisen rammer Odense Sport & Event hårdt
Gå tilbage Del
19. mar. 2020 kl. 17:05

26 medarbejdere fyret: Coronakrisen rammer Odense Sport & Event hårdt

Odense Sport og Event

Som konsekvens af corona-krisen har Odense Sport & Event nu fyret 26 medarbejdere.

Ledighedstallene stiger kraftigt over det meste af Fyn på grund af den coronavirus, der lige nu tvinger danskerne til at blive hjemme.

Nu må 26 medarbejdere fra Odense Sport & Event også melde sig i køen af ledige.

- Det er det værste, jeg nogensinde har prøvet. Det påvirker os alle, at vi i dag har måttet tage afsked med en række kolleger, siger administrerende direktør Enrico Augustinus til TV 2/Fyn.

Udviklingen har ramt især oplevelsesindustrien hårdt, og derfor er det gået ud over Odense Sport & Event, der udover fodboldklubben OB også driver Hotel Odeon, Hotel Odense, koncertbureauet Live Culture, cateringfirmaet Kai Thor, Odense Eventyr Golf og Odense Congress Center.

- Vi har en forretning, som bygger på fem ben. Fire af dem er fuldstændig lukket ned, og vi ved lige nu ikke, hvornår vi kan udstede den næste faktura. Vi har kun vores catering, hvor vi kører på 20 procent af normalblus.

- Vores forretningsben har stor indflydelse på hinanden – både positivt og negativt. Når det går godt, og vi lander aftaler om eksempelvis store koncerter eller konferencer, så afspejler det sig positivt i antallet af eksempelvis hotelbookinger. Men når alt så bliver lukket ned, har det desværre også en tilsvarende negativ effekt på de andre dele af vores forretning. Det er dét, vi ser lige nu, siger Enrico Augustinus.

De fire ben, som står helt stille, er OB, hvor Superligaen indtil videre er suspenderet, Live Culture der arrangerer koncerter, der alle er aflyst. Det samme gælder for event og konferencedelen og de to hoteller, hvor alt også er lukket ned.

Det sidste ben er Kai Thor catering, hvor alle deres leverancer til events er annulleret, imens deres mad til frokostordninger lige nu kører på 20 procent af normal drift og indtjening.

Afventer

Hvad de mange aflysninger kommer til at betyde for Odense Sport & Event på længere sigt, kan direktøren endnu ikke svare på.

Men fra Christiansborg er der igangsat en række hjælpepakker, og hvor meget de kan hjælpe Odense Sport & Event, har han ikke overblik over endnu.

- Igennem de kompensationsordninger, der er, skal vi prøve at kigge på markedet og se, hvad det er for nogle ting, der ændrer sig. Skulle der på et tidspunkt igen blive mulighed for, at vi må spille fodbold eller lave koncerter, så skal vi reagere på det. Men mange medarbejdere er hjemsendt, og vi er nødt til at afvente, hvad der sker, siger direktøren.

ByGrowers er et af Danmarks største gartnerier, og de er meget hårdt ramt.

- Vi er bange for, at det kun er starten. Det bliver kun værre, som det ser ud lige nu, siger Nicolai Abildgaard.

Værst tænkelig timing

Store dele af året ligger gartnerierne stille og forbereder sig på sæsonen. Faktisk henter de næsten hele deres omsætning på to en halv måned. Her plejer de at omsætte for omkring 1,2 milliarder kroner.

Derfor kommer krisen på det værst tænkelige tidspunkt.

- Alle vores kvadratmeter i Danmark står bugnende fulde, fordi det er nu, vi skal tjene vores penge, fortæller Nicolai Abildgaard.

Det er en alvorlig situation for de enkelte gartnerier.

Læs også: 3F om forhold på fynsk gartneri:
  • Medarbejdere føler sig udnyttet
Gå tilbage Del
4. dec. 2019 kl. 13:31

3F om forhold på fynsk gartneri:
  • Medarbejdere føler sig udnyttet

Ole Holbech

Møllegårdens Planteskoles udenlandske medarbejdere får stadig kun det halve af, hvad de burde. Det siger fagforbundet 3F, der onsdag igen demonstrerede foran gartneriet.

Medlemmer af fagforbundet 3F tog onsdag morgen endnu en gang opstilling foran Møllegårdens Planteskole i en såkaldt synlighedsdemonstration.

Grunden er, at de polske medarbejdere på gartneriet ifølge fagforbundet kun får det halve af den overenskomstmæssige løn.

- Problemet er jo, at de får 70-85 kroner i timen. Det ødelægger den danske model, at man går ud og laver en så grov løndumping. Det vil vi ikke være med til, siger Hanne Pedersen, der er faglig sekretær i 3F Østfyn.

Det er ikke gartneriet, men forskellige vikarbureauer, som er en del af den polskejede virksomhed PF Gruppen, som betaler medarbejdernes løn.

Ifølge 3F oprettes et nyt cvr-nummer i PF Gruppen, hver gang et andet bliver konfliktramt.

- Det er en kamp, men vi kæmper videre og stopper ikke. Vi vil simpelthen ikke finde os i, at de ødelægger vores danske model, siger Hanne Pedersen.

Da 3F i november valgte at konflikte mod vikarbureauet, opsagde gartneriet kontrakten med 2TL IVS, der er et af vikarbureauerne. Men ifølge 3F har man i stedet indgået en tilsvarende aftale med et lignende vikarbureau under PF Gruppen.

Chokerede medarbejdere

Ifølge 3F burde lønnen for de polske arbejdere være 143 kroner i timen.

Møllegårdens Planteskole har tidligere været medlem af arbejdsgiverforeningen GLS-A og er stadig omfattet af den overenskomst, der er indgået med 3F.

De polske medarbejdere på Møllegårdens Planteskole har ifølge 3F reelt set været ansat der i mange år.

- De er jo chokeret efter, vi har fået kontakten med dem, og de har fået at vide, hvordan de skulle have været aflønnet. Det kommer jo helt bag på dem, siger Hanne Pedersen.

- Faktisk føler de sig rigtig meget udnyttet nu. Lidt misbrugt af de folk, men de tør ikke stå frem.

Intet svar fra gartneri

“De andre gange har de ikke dukket op og har ikke været villige til dialog. Der vil gå en periode, og så vil vi sikkert være her endnu en gang. Det er desværre tendensen. Men vi stopper ikke, vi bliver ved”

— Hanne Pedersen, faglig sekretær, 3F Østfyn

Møllegårdens Planteskoles ejer, Lars Starup, udtalte i midten af november til TV 2/Fyn, at han havde rettet ind efter 3F's ønsker og opsagt kontrakten med 2TL IVS.

Men det har ifølge 3F ikke ændret noget, og fagforbundet oplever nu, at det er svært at komme i kontakt med Møllegårdens Planteskole.

- De andre gange har de ikke dukket op og har ikke været villige til dialog. Der vil gå en periode, og så vil vi sikkert være her endnu en gang. Det er desværre tendensen. Men vi stopper ikke. Vi bliver ved, siger faglige sekretær Hanne Pedersen.

TV 2/Fyn har kontaktet ejeren af Møllegårdens Planteskole, Lars P. Strarup, med tilbud om et interview, men han har ikke reageret på henvendelsen.

- Det er ikke et spørgsmål om, at folk har mistet deres egenkapital, når foråret er slut. Det er et spørgsmål om, om de har mistet den inden for 14 dage. Det er så store mængder planter, vi smider ud nu, siger salgsdirektøren i ByGrowers.

Hvis krisen var kommet omkring maj, havde situationen ikke været ligeså kritisk. Her ligger omsætningen nemlig primært i Danmark og Skandinavien.

Mangler akut hjælp

Selvom supermarkederne stadig køber blomster ind, mener Nicolai Abildgaard ikke, at der er meget hjælp at hente hos danskerne.

- Folk er næsten blevet så paralyserede, at de går ind og hamstrer toiletpapir og brød, og så tænker man overhovedet ikke på andet, siger han.

Og da størstedelen af gartneriernes omsætning på denne del af året kommer fra udlandet, er det ifølge salgsdirektøren strengt nødvendigt med hjælp og kompensation fra regeringen, hvis branchen skal overleve.

Læs også: Eksamener kan aflyses:
  • Det giver god mening
Gå tilbage Del
20. mar. 2020 kl. 13:21
Fyn

Eksamener kan aflyses:
  • Det giver god mening

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

En nødlov giver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mulighed for at aflyse eller udskyde eksamener på landets skoler, erhvervsuddannelser og gymnasier.

I midten af maj går landets unge mennesker på en gymnasial uddannelse på læseferie, fordi de skal forberede sig til de skriftelige og mundtlige eksamener i juni. Rigtig mange af dem, der går på læse ferie, gør det også med det formål at afslutte studentereksamen og få sit eksamensbevis og ikke mindst huen sat på hovedet.

“Men det er underligt, at jeg måske ikke får huen på, som det normalt sker. ”

— Nikolaj Petterson, 3.g, Handelsgymnasiet Vestfyn.

Men det kan gå hen og blive aflyst i år som følge af coronakrisen. Folketinget hastebehandlede og vedtog torsdag en ny lov, som giver børne- og undervisningsområdet Pernille Rosenkrantz-Theil mulighed for at aflyse eksamener. En mulighed, som nogen godt kan se fornuften i.

- Det er liv og sunhed over karakter og uddannelse. Det er der ingen tvivl om, siger 18-årige Nikolaj Petterson, der til daglig går i 3.g på Handelsgymnasiet Vestfyn.

- Men det er underligt, at jeg måske ikke får huen på, som det normalt sker.

Fjernundervisning er ikke optimalt

For Nikolaj Pettersen, der lige nu modtager fjernundervisning fra sine undervisere, er der en anden god grund til, at en aflysning ikke er en dum idé.

Undervisningen fungerer udmærket, men det kan ikke sammenlignes med at møde op på skolens matrikel hver dag.

- Jeg ser det som en mulighed, der giver mening. Vi står i en krise, som gør, at vi modtager virtuel undervisning. Lærerne gør rigtig godt og forebereder sig godt, men det er ikke det samme som at sidde i et klasselokale, hvor man har mulighed for hjælp på en helt anden måde. Så hvis det varer længe det her, er det en god idé, siger han.

Vil gerne til eksamen

Nikolaj Petterson har ikke selv noget imod at gå til eksamen. Det vil han gerne, men han bliver hellere hjemme, når myndighederne siger, at det er det, vi skal.

- Det skal ikke lyde som om, jeg ikke vil til eksamen, men jeg har ikke noget imod, at det består af årskarakter. Vi har haft tre år med undervisning, som lærerne kan vurdere os retfærdigt ud fra.

Men hvis coronakrisen varer ved, er aflysning af eksamen en god idé for nogen elever, mener ham.

- For de elever, der har det svært i nogle fag, er virutel undervisning ikke optimalt. Det kan være svært at følge med, og det kan være svært at stille spørgsmål, siger han.

Mærkeligt farvel til klassekammerater

Det, der er rigtig ærgerligt ved den her situation, er for Nikolaj Petterson, at han måske har set sine klassekammerater for sidste gang på skolen. Det er nogle, han har brugt tre år med og er blevet rigtig gode venner med.

- Det er en meget underlig tanke. Men forhåbentligt kan vi og skolen tage initiativ til at mødes, når krisen er ovre, for det er en mærkelig måde at sige farvel på, siger han.

Selvom Nikolaj Petterson savner sine klassekammerater, ved han godt, at det eneste rigtige er at blive hjemme og holde afstand til, hvilket han også gør. Men den første uge har allerede for sat tingene i perspektiv for ham.

- Jeg tror, at alle unge ønsker, at vi hurtigst muligt kan komme tilbage til en hverdag. Når man ikke har den, lærer man at sætte pris på det, man havde. Man samler den gamle hverdag.

Indtil videre er skoler og institutioner fortsat lukkede i 14 dage til den 30. marts.

Den hjælpepakke regeringen allerede har meldt ud, kommer ikke til at betyde den store forskel for gartnerierne. For her er problemet ikke de faste udgifter. Problemet er, at varelageret bliver smidt ud.

- Hvis der ikke kommer et økonomisk udspil eller nogen ændring på situationen indenfor 14 dage, så er der gartnerier, der lukker. De har ikke likviditet til at fortsætte mere, fortæller han.

Nicolai Abildgaard henviser desuden til Holland, hvor gartnerierne også er trængte.

- Der er allerede lagt op til store hjælpepakker, fordi gartnerierhvervet betyder ekstremt meget dernede. Så vi bliver nødt til at kigge i den retning, ellers står vi med vidt forskellige forudsætninger, når det her en gang er overstået, slutter salgsdirektøren.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her