Ny sportsefterskole i Odense:
- Vi har travlt, men vi når det
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Snart åbner en ny idrætsefterskole i Odense, og der er sportsmangfoldighed og bæredygtigt byggeri i højsædet.
Odense Stadion og Odense Atletikstadion får snart fornemt selskab. I smørklatten mellem de to institutioner er en ny bygning ved at tage form.
- 8. august får vi vores første elever, så vi har travlt, men vi når det, siger Thorsten Z. Matthiesen, der er forstander på den kommende efterskole Sports Academy Denmark.
Falsk rugemor fra Fyn stukket af med barn: Far har ikke set sin søn i to måneder
En falsk rugemor fra Fyn er stukket af med den seksårige søn, hun sammen har med Mohammed Faraji.
Hendes stemme i telefonen var alvorlig.
Kvinden ringede fra kommunen. Hun ville tale om Mohammed Farajis seksårige søn, som dagene forinden havde været på besøg hos ekskonen Rikke.
Budskabet var kort, men satte tiden i stå.
- Dit barn er forsvundet med sin mor. Vi er bekymrede for, at der er sket ham noget, lød det ifølge Mohammed Faraji i opkaldet på den skæbnesvangre dag i februar.
Hverken politiet eller kommunen vidste, hvor sønnen og ekskonen var henne. Men de kendte til Rikke.
Det var ikke første gang, at hun var i politiets søgelys.
Far til tre?
Mohammed Faraji og Rikkes søn kom til verden i 2014. Et rigtigt ønskebarn.
De havde længe forsøgt at blive gravide, og til sidst var fertilitetsbehandlingen lykkedes.
I 2016 blev Rikke gravid igen - med tvillinger. To små piger, som tog lidt for hurtigt hul på livet, og blev født syv uger for tidligt. Alligevel var de sunde, da Mohammed Faraji på fødeafdelingen fik lov til at holde dem første gang.
- Jeg lå piv-stille og kiggede ned på de her to små øjesten, der lå der, fortæller Mohammed Faraji om de tvillinger, han i et halvt år troede, var hans egne.
Men det skulle vise sig, at han tog fejl.
Den falske rugemor
Næsten et år tidligere havde Rikke fået kontakt til flere barnløse par.
Hun overbeviste dem om, at hun ville være deres rugemor, og parrene - som ikke kendte til hinanden undervejs - betalte hver især for samtlige udgifter, der var forbundet med blandt andet fertilitetsbehandlingen. En sag, som TV 2 i 2019 afdækkede i dokumentaren ‘Den falske rugemor’.
Mohammed Faraji anede intet om forløbet.
Herefter skjulte Rikke sin graviditet for parrene, som alle troede, at behandlingen var mislykkedes.
I al hemmelighed fødte hun tvillingerne.
De blev lagt i armene på Mohammed Faraji, som troede, at han var blevet far for anden gang.
Den forestilling bristede dog, da manden fra et af parrene søgte om faderskab på tvillingerne. Han havde set et billede af de små piger på Facebook og gennemskuet Rikkes svindelnummer.
Først da gik det op for Mohammed Faraji, at noget var helt galt, fortæller han.
Det blev enden på hans og Rikkes forhold. Men tvillingerne blev boende hos Rikke, mens Mohammed Faraji og hende havde delt forældremyndighed over deres fælles søn.
I hvert fald i det første stykke tid.
Børnene tvangsfjernes
I mere end tre år boede børnene hos Rikke. Senest i et hus med sprossede vinduer, en stor have og naboer hele vejen rundt i en lille by på Fyn.
Men under overfladen krakelerede landsbyidyllen.
I februar 2020 blev Mohammed Faraji og Rikkes søn tvangsfjernet og anbragt hos en plejefamilie. Det samme blev tvillingerne.
Af papirer fra kommunen fremgår det, at den dengang 5-årige dreng viste tegn på “mistrivsel og begyndende fejludvikling”. Men der blev også lagt vægt på, at kommunen frygtede, at Rikke kunne finde på at forlade landet med børnene.
Derfor greb de ind.
Mohammed Faraji opgav dog ikke håbet om en dag at få sin søn hjem.
Han opsøgte blandt andet misbrugsbehandling for sit alkoholindtag, indgik i familiebehandling hos kommunen og startede et forløb hos en psykolog. Det fremgår af dokumenter fra kommunen, som Gravegruppen på TV 2 PLAY har set.
Og i november faldt der en afgørelse. Kommunen vurderede, at Mohammed Faraji var egnet til, at sønnen fra foråret 2021 kunne få fast bopæl hos ham i København.
“Jeg vil bare gerne have min søn hjem. Lige meget hvad det koster”
Men så ringede hans telefon i midten af februar, og kommunens medarbejder overbragte beskeden:
Rikke var gået under jorden - og hun havde taget sønnen med.
En planlagt flugt?
Efter opkaldet sad Mohammed Faraji forvirret tilbage. Planen om snart at være far på fuldtid falmede, og spørgsmålene hobede sig op.
Selvom Rikke før havde vendt hans verden på hovedet, kom det som et chok, at hun nu havde formået at gøre det igen.
- Det første stykke tid var jeg rigtig bange for, at hun kunne finde på noget drastisk. Tage livet af dem begge to eller sådan noget, siger Mohammed Faraji.
Men lige så stille gik det op for ham, at handlingen formentlig havde været tilrettelagt over længere tid.
På Sundhed.dk kunne han se, at sønnen var blevet testet for coronavirus, to dage før Rikke forsvandt.
En test, som blandt andet har fået kommunen til at formode, at hun har forladt landet med den seksårige dreng.
Samtidig er der en række punkter, som ifølge dem peger på, at hendes forsvindingsnummer var planlagt.
Over en længere periode havde Rikke undladt at betale sin husleje. Samtidig havde hendes nye kæreste i november 2020 meddelt kommunen, at de overvejede at rejse til udlandet i en længere periode.
Og kort før Rikke gik under jorden, gav hun fuldmagt til, at en veninde kunne repræsentere hende i eventuelle sager i kommunen.
“Far savner dig og glæder sig til at se dig igen”
Fængselsstraf venter
Hos Fyns politi betragter de sagen som en børnebortførelse. Derfor er Rikke nu både politianmeldt og efterlyst internationalt, fortæller de til Gravegruppen på TV 2 PLAY.
Det er dog ikke kun Mohammed Faraji og deres fælles søns hverdag, som ekskonen er stukket af fra.
I starten af februar - tre uger før hun gik under jorden - var Rikke blevet idømt to års ubetinget fængsel for sit bedrag af de barnløse par. En sag, som havde kørt løbende, siden hun blev afsløret som falsk rugemor.
Men hun nåede aldrig at afsone, før hun forsvandt.
For Mohammed Faraji er det dog ikke vigtigt, hvorvidt Rikke ender med at få en længere straf, hvis hun vender tilbage.
Hans øjne er blanke, da han holder en pause i talestrømmen og kigger væk. Mohammed Farajis tætte krop bevæger sig i små ryk i takt med de lavmælte hulk, han forsøger at undertrykke.
Hans tanker kredser om én ting:
- Lige nu er jeg fløjtende ligeglad. Jeg vil bare gerne have min søn hjem. Lige meget hvad det koster, siger han.
I mellemtiden har han fået midlertidig fuld forældremyndighed over sin søn. Men han har ikke haft kontakt med barnet, siden Rikke forsvandt for næsten to måneder siden.
Mohammed Faraji har dog forsøgt at sende en video afsted til sønnen. Om han har set den, står hen i det uvisse.
- Jeg håber, at du har det godt og tror, at du er på ferie sammen med mor. Far savner dig og glæder sig til at se dig igen, lyder det fra den pixelerede mobiloptagelse.
Rikke: - Det handler om at passe på min søn
Rikke har ikke ønsket at stille op til interview. Gennem sin advokat har hun dog svaret skriftligt på en række spørgsmål, som Gravegruppen på TV 2 PLAY har stillet.
Her skriver hun blandt andet, at det "ikke er relevant", hvor hun befinder sig lige nu, men at både hun og sønnen har det godt.
Samtidig understreger Rikke, at hun ikke er flygtet for at slippe for sin fængselsdom for bedrageri.
- Det handler det ikke om. Det handler om at passe på min søn. Straffen kommer jeg til at tage, og det har jeg været afklaret med længe, skriver hun.
En anden ting, som går igen i det skriftlige svar, er Rikkes utilfredshed med kommunens sagsbehandling. Primært i den sag, der drejer sig om både tvangsfjernelsen af hendes børn og beslutningen om, hvor de skal bo.
- Det er skræmmende, at en forvaltning, der skal være objektive og fagligt kompetente, er så farvet af mediernes fremstilling, at det går udover de børn, som de mener, at de passer på, skriver hun.
I mailen anklager hun desuden Mohammed Faraji for at have et alkoholmisbrug. Derfor mener hun ikke, at det er forsvarligt at lade sønnen bo hos ham.
“Det er ikke skide fornuftigt. Men det sker ikke, når jeg har min søn”
TV 2 har forelagt Mohammed Faraji anklagerne. Han erkender, at han i perioder drikker alkohol, men understreger, at han aldrig gør det, når han er sammen med sin søn.
Kan du med hånden på hjertet, Mohammed, sige, at du ikke har et alkoholproblem i dag?
- Mit problem er ikke, at jeg vælter alkohol i mig. Mit problem er, at når jeg bliver presset i situationer og sidder alene for mig selv, så i stedet for at gå i fitnesscenter eller noget andet fornuftigt, så hører jeg hip hop og drikker alkohol. For så forsvinder man ind i en verden, siger han og fortsætter:
- Det er ikke skide fornuftigt. Men det sker ikke, når jeg har min søn.
I dokumenter fra Familieretshuset, som TV 2 har set, står der, at Rikke flere gange har beskyldt Mohammed Faraji for at have et alkoholmisbrug. Til det tilføjer kommunen dog, at de "ikke har grundlag for at mistænke dette”.
TV 2 har af hensyn til de mange implicerede børn i sagen valgt ikke at bringe Rikkes efternavn.
Ifølge forstanderen vil passionerede unge sportsudøvere kunne kombinere høj faglighed med sport på højt plan og stadig få den oplevelse af fællesskab, som livet på en efterskole fører med sig.
- Der er mange unge, der dyrker alverdens forskellige idrætsgrene, men det er ikke alle, der har mulighed for at komme på efterskole og dyrke deres sport, fordi deres sportsgren ikke findes på nogle skoler, siger Thorsten Z. Matthiesen.
“Hele skolen er bygget, så alle rum skal være fyldt med liv, døgnet rundt og ikke kun når der er undervisning”
- Her kan man komme og dyrke ens sport, næsten uanset hvilken sport man dyrker, og vi har skabt en struktur, der er så fleksibel, at man kan dyrke sin idrætsgren uanset niveau, og hvor meget tid man bruger på sporten, samtidig med at vi som ny efterskole har kunnet skabe nogle synergier mellem sport, skole og efterskolens fællesskabsliv.
Og netop synergien er dybt afhængig af placeringen af efterskolen.
- Det kan vi lige så godt sige, som det er. Den placering, vi har, er en nødvendighed for, at vores koncept kan lade sig gøre. Vi har et fremragende samarbejde med Odense idrætspark og foreningslivet omkring os. Vi kommer ind som en ny spiller, der kan være med til at udnytte de faciliteter, der findes i området, og give dem en bedre kapacitetsudnyttelse, siger Thorsten Z. Matthiesen.
Sportsklubber, som Sports Academy Denmark har samarbejde med:
Sports Academy Denmark har blandt andet samarbejde med følgende klubber/foreninger:
- Odense Roklub
- OB (Fodbold)
- Cykling Odense
- Bokseklubben BK Ringen
- Odense Atletik
- Odense Curling club
- Fyens Rideklub
- PadelBoxen
- Dart Odense
- Arcus Bueskytteforening
- Odense Kajakpolo
- Det Kongelige Teater Balletskolen Odense
- Odense Basketball Klub
Byggeri med bæredygtighed og fællesskab i centrum
Det er ikke kun sporten, der er i højsædet på Sports Academy Denmark. Selve bygningen, som efterskoleeleverne kan kalde deres hjem, er også bygget med tiden og tendenserne for øje.
- Det kommer til at fremstå som en moderne og bæredygtig bygning. Der skal for eksempel plantes noget blåregn på nogle stålwires uden på bygningen, så det bliver en spændende urban bygning, siger forstanderen.
Også inde i bygningen er der tænkt på detaljerne.
- Hele skolen er bygget, så alle rum skal være fyldt med liv døgnet rundt og ikke kun, når der er undervisning, siger Thorsten Z. Matthiesen.
100 elever demonstrerede for Aya: - Jeg er nervøs, jeg er stresset, men jeg er glad
HF-studerende Aya Abo Daher, der er udvist til Syrien, var både rørt og glad, da 100 elever fra Nyborg Gymnasium onsdag tog til Christiansborg for at demonstrere for hende.
Det vakte store følelser, da 100 elever fra Nyborg Gymnasium fordelt i to busser kørte mod Christiansborg for at demonstrere for deres medstuderende Aya Abo Daher, der er udvist til Syrien.
- Jeg er virkelig taknemmelig for jer, tusind tak for jeres opbakning, sagde Aya Abo Daher, inden afgang.
Kort efter, at hun i foråret havde afleveret sin større skriftlige opgave på HF-uddannelsen, modtog hun et brev i sin e-boks om, at hendes midlertidige opholdstilladelse ikke var blevet forlænget. Dermed skal hun tilbage til Syrien, som hun sammen med sin familie flygtede fra i 2015.
Men det kan ikke være rigtigt, mener eleverne på Nyborg Gymnasium, der forsynet med bannere og skilte onsdag vil demonstrere mod udvisninger til Syrien. Målet er, at Aya Abo Daher og andre syrere får lov at blive i Danmark.
- Jeg er nervøs, jeg er stresset, men jeg er glad. Jeg er glad for, at der er nogen, der vil høre på mig og andre unge. Vi har så mange ting på hjerte, som vi rigtig gerne vil komme ud med, siger Aya Abo Daher.
Ingen forskel i medierne
Aya Abo Dahers historie blev offentlig kendt først i april, efter rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm, delte hendes historie på Facebook.
Siden har flere medier dækket historien, men Regeringen har afvist at ændre på den nuværende praksis, hvor syrere, der ikke er personligt forfulgt, kan hjemsendes til Damaskus-området.
“Vores håb er, at der bliver sat fokus på Ayas historie, men også på alle de andre, som har gjort alt for at blive en del af Danmark”
- Vi er nødt til at have nogle principper. Loven er lige for alle, og selvom man har stiftet en virksomhed eller har klaret sig godt eller dårligt i gymnasiet, har vi de samme regler, og de gælder for alle, sagde udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) 2. april.
Det håber Aya Abo Dahir og hendes medstuderende på at ændre gennem demonstrationen.
- Det vil betyde meget for mig, for alle mine planer for fremtiden har altid været her. Mit liv har været her i fem år, siger Aya Abo Dahir.
Elever støtter Aya
Arrangøren af demonstrationen for Aya Abo Daher og andre syriske flygninge er Rahima Abdullah, elev på Nyborg Gymnasium.
Hun håber, at en demonstration foran Christiansborg kan være med til at råbe politikerne og den danske befolkning op. Derfor skrev hun en besked på Lectio, efter flere elever havde udtrykt ønske for at støtte deres medstuderende. Beskeden engagerede hurtigt over 100 elever.
- Vores håb er, at der bliver sat fokus på Ayas historie, men også på alle de andre, som har gjort alt for at blive en del af Danmark, men nu risikerer at blive udvist til et diktatur eller fortsætte deres liv i et udrejsecenter, siger Rahima Abdullah.
Hun skal holde tale ved demonstrationen, hvor hun blandt andet vil italesætte, at Danmark i hendes øjne altid har været et lille land med et stort hjerte. Sådan håber hun, at det bliver ved med at være, men det kan udvisningen af Aya Abo Daher ændre.
- Det her handler om liv og død, og de unge mennesker risikerer at blive slået ihjel. Vi håber på, at de ikke skal udvises til et usikkert land, siger Rahima Abdullah.
På efterskolen har man også valgt at bygge elevernes spisesal, eller café, som den er blevet døbt, på en helt speciel måde.
- Vi vil gerne skabe et spisested, som er lige så attraktivt som byens caféer for eleverne. Man skal have lyst til at opholde sig her, siger forstanderen.
- Caféen bliver indrettet lidt som en amerikansk diner med sofagrupper i midten af rummet og poolbord nede for enden. Igen har vi fokus på, at rummet inviterer til fællesskab, samvær og hygge.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningst
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Vejret anden juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.