Det er ikke længere kun på forsøgsordning, at nogle odenseanere sorterer deres affald. Nu skal alle borgere i Odense Kommune huske, at papir, glas, metal, madaffald og restaffald skal i hver sin skraldespand.

De første nye skraldespande blev tidligt mandag morgen afleveret på adressen, hvor Lars Jensen bor med sin familie.

Han er glad for den nye ordning, som han dog ikke regner med vil bidrage til de store ændringer i hverdagen.

- Selve forberedelsen har vi foretaget i lang tid, fordi vi er vant til at sortere det meste, siger Lars Jensen og uddyber:

- Glasset kører vi op og afleverer ved købmanden, og alt, hvad vi har af metal og plastik, har vi vores fantastiske genbrugsstationer til.

Mere skal genbruges

Den nye ordning for affaldssortering indføres nu, efter, at det i foråret 2018 blev vedtaget, at Odense Kommune kommune skulle have nye skraldespande. Forud for beslutningen havde nogle odenseanere deltaget i en forsøgsordning, hvor de skulle sortere deres affald.

- I det hele taget handler det om, at vi skal blive bedre til at genbruge det affald, som vi alle sammen er med til at producere, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V).

Inden den nye ordning blev 40 procent af affaldet genanvendt i Odense. Men det tal skal nu hæves.

- Skal vi leve op til de 50 procent, som regeringen har bestemt, at vi skal sortere fra i 2022 senest, så skal vi kigge i vores restaffaldsbeholdere. Det er dem, vi primært skal sortere nogle flere fraktioner ud af, siger Claus Hammerich, HR- og kommunikationschef for Odense Renovation.

Odense-borger Lars Jensen tror dog, at den nye ordning for størst betydning for dem, som ellers har svært ved at komme til en genbrugsstation.

Hvis du ser dig omkring, kan du stensikkert få øje på mindst en ting, der er lavet helt eller delvist af plastik. Plastik er i alt, på alt og overalt, og det har været med til at revolutionere vores hverdag, siden det blev opfundet i 1950’erne, og det er blevet en helt naturlig del af vores dagligdag.

Men siden dengang er plastikproduktionen steget markant, mens kun en brøkdel af det producerede plastik er blevet genanvendt. Meget af det er blevet affald, hvor en del af det siden er endt ude i naturen.

I den forbindelse er der på lørdag den 21. september arrangeret World Cleanup Day af organisationen, Plastic Change.

Meget tyder på, at det er tiltrængt, at der kommer fokus på plastik i hverdagen. På HC Ørstedkollegiet i Odense er det ihvertfald ikke plastik, der er mest fokus på.

- Vi tænker ikke meget over det plastik, der er i hverdagen. Vi samler pant. Vi har en fælles pantkasse, hvor vi putter vores pantflasker i, og så bruger vi pengene på snaps til julefrokosten, siger Viktor Jørgensen fra HC Ørstedskollegiet i Odense, som den næste uge har sagt ja til at være med i et eksperiment.

Bemærk kvitter plastik

I uge 38 dykker Bemærk ned i plastik, for at finde ud af, hvad vi kan gøre, for at blive bedre til at håndtere plastik.

Ifølge tal fra Dansk Kompetencecenter for affald og ressourcer, er vi i Danmark blandt Europas dårligste til at genbruge plastaffald, især i form af emballage fra husholdningen, og derfor synes Viktor Jørgensen også, at det er godt, der kigges nærmere på at løse problemet.

- Det er måske noget, man skal tænke mere over, og det er også derfor, jeg synes, at hele projektet er et meget fint initiativ. Så kan man måske komme til at tænke “Nå, det er der, de der shampooflasker skal hen.”

Ikke let som privatperson

Det er ikke kun Viktor Jørgensen og hans kollegiekammerater, der ikke er helt sikre på, hvor shampooflaskerne og de mange typer plastik skal hen. Det fortæller lektor på institut for miljø og naturvidenskab fra Roskilde Universitet, Kristian Syberg.

- I Danmark bruger vi fire gange så mange ressourcer, som vi egentligt har brug for, og 40 % af alt det plastik, der produceres er engangsplastik, der mister sin værdi, når det er blevet brugt. Det er ressourcespild, siger han.

Det er ikke kun ressourcespildet, lektoren fra Roskilde Universitet er bekymret for.

- Det er et relativt nyt forskningsfelt, og der er mange ting, der stadigt er uafklarede, i forhold til hvad for eksempel mikroplast gør ved økosystemerne. Vi ved, at havpattedyr kan blive viklet ind i det, og at de spiser det, fordi de tror det er mad. Så fylder det deres maver, og så får de en falsk mæthedsfornemmelse, fortæller han.

Affaldssortering er vejen frem

Hvis man gerne vil gøre noget, er affaldssorteringen et godt sted at starte. Kun fire ud af de ti fynske kommuner sorterede i 2017 plastik ved døren.

Odense er én af de kommuner, der ikke sorterer plastik, og det ændrer sig heller ikke, når der fra oktober kommer en ny sorteringsordning.

Den nye sorteringsordning byder ifølge Odense Renovation på sortering af både madaffald, metal og glas, og årsagen til, at plastik ikke er en del af den nye sorteringsordning, er forholdsvist simpel; Det er svært at genanvende rigtigt.

- Der er så mange typer af plastik, at det er svært at skille ad igen, når det først er blevet blandet sammen, fortæller Claus Hammerich.

- Vi forsøger at finde en løsning, der gælder hele Fyn, hvor forbrugeren ikke skal tage hensyn til, hvilken type plastik det er. Hvis man kan fremstille et anlæg, der kan fraskille plastikken fra restaffaldet maskinelt, så ville det være optimalt, tilføjer han.

Ifølge Odense Renovation, forventes anlægget færdigt i løbet af 3-5 år, afhængigt af det politisk engagement.

Plastikfantastisk

Selvom der ikke er en løsning på trapperne for Odense Renovation, er det dog ikke helt så håbløst, som det kan se ud.

- Plastik i sig selv er ikke forfærdeligt. Det er et fantastisk materiale. Det er kun et problem, når vi ikke udnytter det rigtigt. Så skaber det miljøproblemer for os, siger Kristian Syberg.

- Vi skal også lave produkter der holder længere, så det kan bruges igen, men generelt skal vi blive bedre til at bruge mindre plastik. Genanvendelse er en del af det, men det er ikke nok.

En del af ansvaret ligger dog også hos forbrugeren, fortæller han.

- Der er mange områder, hvor vi som privatpersoner kan mindske vores plastikforbrug. Vi skal til at tænke: er det nødvendigt at bruge alt det plastik i hverdagen?

På HC Ørsted kollegiet i Odense vil de i den kommende uge sortere alt deres plastikaffald fra for at se, hvor meget plastik de egentligt bruger i hverdagen. Det kan godt vise sig at være en del, fortæller beboer Viktor Jørgensen.

- Det bliver sgu nok til en del plastik, der ryger ud i løbet af sådan en uge. Man kan jo ikke helt undgå at få plastik, men jeg håber da, at vi bliver gode til at sortere det, og finde ud af hvordan man kan blive bedre til at undgå det, forklarer Viktor Jørgensen.

Vi er taget med sygeplejerske Maiken Dahlbo ud at handle i et supermarked i Odense. Hun prøver at undgå så meget emballage som muligt, og derfor køber hun altid sine grøntsager i løsvægt.

- Jeg kunne selvfølgelig godt tage de færdigblandede poser med grøntsager, men jeg tager i stedet for de grøntsager, jeg skal bruge, i én plastikpose frem for at købe tre poser, siger Maiken Dahlbo til TV 2/Fyn.

Hun er træt af emballage, som fylder hjemme i lejligheden i Skibhuskvarteret i Odense.

- Det er bare noget, som ligger mig meget på sinde. Og det vil jeg gerne prøve at imødekomme, siger Maiken Dahlbo.

Det fleste varer på supermarkedets hylder er dog pakket ind - nogen endda unødigt meget. Vi tog med projektchef Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk i supermarkedet, hvor han fandt mange varer, som var pakket ind i overflødig emballage.

- Her har vi en creme, som er godt emballeret - trippel emballeret faktisk. Her kunne man have skåret ned på emballagen og undværet de to yderste lag, siger Claus Jørgensen.

Emballagespild kontra madspild

Claus Jørgensen pointerer dog, at emballagen ikke altid kan undværes.

- Det er rigtigt vigtigt, at emballagen fungerer, for det gør, at produkter som fødevarer holder længere. Så det er en afvejning af emballagespild kontra madspild, siger projektchefen fra Forbrugerrådet Tænk.

Men unødig emballage belaster klimaet, fortæller Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og direktør for Nansen Centeret i Bergen i Norge.

- Vi er inde i et ressourceperspektiv, og hvis vi kan minimere, at de her ting bliver produceret og transporteret fra fabrikken og til forbrugeren, så kan vi også minimere udledningen af CO2 til atmosfæren, siger han.

Indkøbsvognen bliver skubbet rundt af Maiken Dahlbo i supermarkedet i Odense. Hun gør, hvad hun kan for at mindske sit emballageforbrug, men det er ikke altid lige let.

- Så er der sådan noget som mel, men det kommer altid i papirposer. Det, tror jeg ikke rigtig, er anderledes nogen steder, så det er ikke et valg som sådan, fortæller Maiken Dahlbo.

Et alternativ

I København er der et alternativ.

Hos LØS market kan man købe produkter som mel, kaffe, grøntsager og sæbe uden emballage. Butikken har omkring 300 varer i sortimenter, som alle kan købes i løsvægt.

- Personligt er det en aktion, jeg har sat i gang for at tilbyde folk at ændre deres adfærd, fordi det skal gå hurtigere, meget hurtigere, for at få bugt med de klimaudfordringer, som vi har, siger Frédéric Hamburger, der er direktør for LØS market.

Et stigende antal af kunder og en nyåbnet butik mere vidner om et koncept, der tiltrækker danskerne. En af kunderne i butikken er Claus Aarestrup.

- Man køber lige præcis det, man vil have og kan selv pakke det. Det kan jeg vældig godt lide. Og så er det nogle gode gulerødder og grøntsager, siger pensionisten Claus Aarestrup fra København.

Den mulighed er der ikke på Fyn endnu, men det er måske et spørgsmål om tid.

- Vi vil gerne udvide til resten af Danmark og tage de næste store byer som Århus, Aalborg og hvorfor ikke Odense, fortæller Frédéric Hamburger.

En butik med varer i løsvægt ville Maiken Dahlbo elske.

- Det ville helt sikkert være et sted, som jeg kom. Det er lidt hyggeligt at gå og ose iblandt lækre råvarer. Og det synes jeg, det er, når det ikke er emballeret i alt muligt, siger Maiken Dahlbo.