21. dec. 2017 kl. 16:24
TV 2 Østjylland

Søsteren til Odense Letbane kører endelig med passagerer

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag kører letbanen i Aarhus med sine første passagerer. Odense Letbane skal i fremtiden igennem samme sikkerhedsgodkendelser, som har forsinket letbanen i Aarhus.

I Aarhus var der mange glade miner, da letbanen langt om længe kunne køre med sine første passagerer torsdag formiddag.

Læs også: Letbanedirektør garanterer: Ingen Aarhus-historier i Odense
Gå tilbage Del
25. sep. 2017 kl. 16:45

Letbanedirektør garanterer: Ingen Aarhus-historier i Odense

Det blev kritiseret kraftigt, at Aarhus måtte udskyde åbningen af byens letbane aftenen inden, den skulle have været på skinner. Men en lignende situation vil aldrig opstå i Odense, lover direktøren bag nu.

Alt var egentlig klar til, at Aarhus Letbane skulle køre de første passagerer rundt i byen lørdag morgen. Men aftenen inden måtte folkene bag melde ud, at sikkerhedsproblemer havde gjort, at letbanen alligevel ikke ville komme på skinner som planlagt.

Men en lignende situation vil ikke kunne ske, når Odense Letbane står til at åbne i 2020.

- Man skal aldrig sige aldrig. Men at sende en meddelelse ud dagen før, det kommer ikke til at ske her i Odense, lyder det fra direktør for Odense Letbane, Mogens Hagelskær.

Aflysningen af den store åbningsfest i Aarhus skyldtes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, ikke kunne godkende sikkerheden hos letbanen og hos operatøren, Keolis, som skal stå for driften af letbanen. Men ifølge Mogens Hagelskær så har de i Odense garderet sig mod, at en lignende situation vil kunne opstå hos dem.

- Inden vi sendte vores udbudsmateriale for operatøren ud, har vi indarbejdet i materialet, at inden operatøren overhovedet kan få lov at lave prøvedrift i Odense, så skal alle godkendelser være på plads. Så vi kommer ikke til at stå i en situation, hvor vi dagen inden vi skal åbne letbanen i Odense bliver nødt til at aflyse, siger han.

Keolis stadig i spil i Odense

Ifølge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen var det de helt generelle beskrivelser for sikkerheden fra operatøren Keolis, der gjorde, at Aarhus Letbane ikke fik tilladelse til at åbne som planlagt. Til TV 2 Østjylland sagde styrelsens vicedirektør, Kåre

Clemmesen, fredag, at sikkerhedsplanen fremstod "tynd, ufærdig og usammenhængende".

Men det betyder ikke, at Keolis har mistet muligheden for at vinde udbuddet om Odense Letbane.

- Alle, der har erfaringer indenfor letbaner, er meget velkomne til at søge. Også Keolis. Jeg er sikker på, at vi vil holde skærpet opmærksomhed på deres evne til at beskrive, hvordan de vil indhente deres sikkerhedsgodkendelser, men Keolis er velkomne, ligesom alle andre selskaber er, lyder det fra Mogens Hagelskær.

Odense Letbane forventes at stå klar til at køre de første ture i slutningen af 2020.

Letbanen skulle i første omgang have været klar i sommer, men startdatoen blev rykket til den 23 september. Dagen inden den helt store åbning i september blev det så udskudt igen. Trafikstyrelsen satte foden ned, fordi der manglede forskellige sikkerhedsgodkendelser.

Aarhus Letbane er magen til den letbane, vi skal have i Odense, som forventes at være klar i 2020. Inden da skal den igennem samme sikkerhedsgodkendelser, som letbanen i Aarhus.

Regner ikke med forsinkelser i Odense

Direktøren for Odense Letbane, Mogens Hagelskær, er glad for, at letbanan nu kan køre i Aarhus. Han har tidligere fortalt, at de ikke regner med at komme i samme vanskeligheder hos Trafikstyrelsen, som de kom i Aarhus.

Aflysningen i Aarhus skyldtes dengang, at Trafikstyrelsen ikke kunne godkende sikkerheden hos letbanen og hos operatøren, Keolis, som står for driften af letbanen. Men ifølge Mogens Hagelskær har de i Odense garderet sig mod, at en lignende situation vil kunne opstå hos dem.

Læs også: Flertal af odenseanere vil ikke bruge letbanen
Gå tilbage Del
17. dec. 2017 kl. 14:54
Opdateret: 17. dec. 2017 kl. 14:53

Flertal af odenseanere vil ikke bruge letbanen

Ole Holbech

De fleste odenseanere har ikke tænkt sig at bruge letbanen, når den står klar. Det viser en ny meningsmåling, som Odense Letbane har fået lavet.

To ud af tre odenseanere kommer aldrig eller kun sjældent til at benytte letbanen i Odense, når den står klar i 2020. Det er resultatet af en meningsmåling, som Megafon har lavet for Odense Letbane.

For mens flere på et overordnet niveau er mere positive end negative omkring selve det, at letbanen etableres, er det så som så med forventningerne til, hvor ofte de 400 adspurgte borgere har tænkt sig selv at stige om bord, når letbanen kører.

Faktisk viser tallene, at blot fire procent svarer, at de "i meget høj grad" forestiller sig at blive letbanekunder. Syv procent svarer "i høj grad", mens 19 procent svarer "i nogen grad".

Til gengæld lyder det fra 32 procent, at de "slet ikke" forventer at benytte det nye tilbud i den kollektive trafik, og yderligere 34 procent svarer "i mindre grad".

Bekymrer ikke letbane-direktør

Administrerende direktør i Odense Letbane, Mogens Hagelskær, er ikke overrasket over, at tallene ser sådan ud.

- Jeg synes faktisk, det er rigtig positivt, at det ikke er færre. Vi er trods alt ret langt fra, at letbanen åbner i 2020, siger Mogens Hagelskær.

- Så dét, at folk ikke kan se, hvor stationerne kommer til at ligge henne, og hvor skinnerne er, det er naturligt, at der har man svært ved at se, hvad man skal bruge letbanen til i 2020, siger Mogens Hagelskær.

Han fortæller, at det faktisk er noget han havde regnet med, da det også er det billede, som tegner sig i andre byer med letbanebyggeri.

- Det er helt på linje med, hvad man ser i andre byer, der bygger letbaner. Så lang tid før har folk svært ved at se, hvad de skal bruge den til. Når vi kommer tættere på, og letbanen åbner - tro mig, så kommer folk til at strømme til, siger Mogens Hagelskær.

Stadig flere for end imod letbanen

Undersøgelsen viser også, at der fortsat er flere, der er positive overfor at Odense får en letbane, end der er imod.

I alt 44 procent af de adspurgte borgere mener, at det er positivt eller meget positivt, at der bliver anlagt en letbane i Odense. Mens 39 procent mener, at det er negativt eller meget negativt. Resten fordeler sig mellem ”hverken/eller” og ”ved ikke”.

Odense Letbane
 

Målingen er lavet i slutningen af november, hvor Megafon på vegne af Odense Letbane har interviewet 401 odenseanske borgere og 212 fra det lokale erhvervsliv i de fire postnumre, der er mest berørt af letbanearbejdet.

- Inden vi sendte vores udbudsmateriale for operatøren ud, har vi indarbejdet i materialet, at inden operatøren overhovedet kan få lov at lave prøvedrift i Odense, så skal alle godkendelser være på plads. Så vi kommer ikke til at stå i en situation, hvor vi dagen inden, vi skal åbne letbanen i Odense, bliver nødt til at aflyse, sagde Mogens Hagelskær i september.

Desuden har letbanen i Odense allerede været i dialog med Trafikstyrelsen det seneste år, så de i god tid får forberedt sig på sikkerhedsgodkendelserne, inden letbanen står færdig.

For 2 timer siden.
Tophistorie
TV 2 Fyn

Kunder kræver millioner fra konkursramt bolighus - men kommer sidst i rækken

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere hundreder kunder som nåede at købe møbler hos Bolighuset Werenberg, inden det gik konkurs, kommer formentlig aldrig til at få sine penge tilbage.

Ifølge kurator og Focus-advokat Morten Elbrønds første cirkulæreskrivelse fra den 25. oktober 2024 er der krav for godt 20 millioner kroner i boet.

Men samtidig er der nærmest ingen aktiver lige nu i kassen.

3,5 millioner kroner af dem er såkaldt separatistkrav - det vil sige krav fra kunder, der menes at kunne identificere den vare, de har betalt for, for eksempel fordi de kan genkende møblet på et varelager.

- Konkursen har afstedkommet et overordentligt stort antal henvendelser. Vi har bedt alle kunder, der har forudbetalt om at anmelde som separatistkrav, og på den baggrund har nogle af kunderne kunnet afhente deres møbler, fortæller Morten Elbrønd til TV 2 Fyn. Han vil ikke sætte præcist tal på, men det drejer sig om flere hundreder.

Men kunderne er de sidste i rækken, der får sine penge tilbage fra konkursboet - hvis der da stadig er penge tilbage, når resten har fået sine penge.

Blandt andet fortalte TV 2 Fyn om Lene Hyldeberg Sørensen, der i årevis havde sparet sammen til en særlig seng til 62.500 kroner og mistede både penge og seng, fordi Bolighuset Werenberg gik konkurs, inden hun fik sengen leveret.

Læs også: Lene mister ny seng og 62.500 kroner ud af det blå - og der er intet, hun kan gøre
Gå tilbage Del
5. okt. 2024 kl. 17:10

Lene mister ny seng og 62.500 kroner ud af det blå - og der er intet, hun kan gøre

I årevis sparede Lene Hyldeberg Sørensen sammen til en særlig seng til 62.500 kroner. Inden hun fik sin seng leveret, gik Bolighuset Werenberg konkurs.

Lene Hyldeberg Sørensen fra Fredericia føler sig snydt for 62.500 kroner, som hun havde brugt på en ny seng.

Sengen købte hun 22. august, men i denne uge er Bolighuset Werenberg i Brenderup gået konkurs, og nu står hun til at tabe alle pengene.

- Jeg er vred, frustreret og ked af det. Jeg stamper ikke lige 62.500 kroner op af jorden igen til en ny seng, siger Lene Hyldeberg Sørensen, der er fleksjobber.

- De penge havde vi sparet sammen til i nogle år efterhånden.

Werenberg: Derfor gik forretningen konkurs

Sengen skulle have været leveret om to uger, men den bliver hos producenten.

- Vi får ikke en krone. Det er de store kreditorer, der har førsteprioriteret, siger Lene Hyldeberg Sørensen.

Når en virksomhed går konkurs, er man som kunde dårligt stillet, oplyser Forbrugerrådet Tænk. Det er kun i få tilfælde, at man kan få sine penge tilbage.

I en pressemeddelelse, som Fyens Stiftstidende er i besiddelse af, oplyser Bolighuset Werenberg, at møbelforretningen er gået konkurs efter store økonomiske vanskeligheder på grund af stigende nethandel og ændret kundeadfærd. Selskabet blev begæret konkurs torsdag. 

TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med møbelforretningens ejer, Torben Werenberg. Det har ikke været muligt.

Derfor købte hun en seng til 62.500 kroner

Forretningen har solgt møbler lige op til konkursen, og det irriterer Lene Hyldeberg Sørensen, at butikken ikke har advaret sine kunder om den mulige konkurs, der får store økonomiske konsekvenser for hende og mange andre.

- Jeg tror, de har vidst 22. august, hvilken vej det gik. Jeg føler faktisk, jeg har været med til at donere 62.500 kroner til dem, siger hun.

Hun fortryder i dag, at hun betalte sengen kontant tilbage i august.

Hvorfor skulle du have så dyr en seng?

- Denne gang skulle vi ikke nøjes med det næstbedste. Mere væsentligt så har jeg behov for en elevationsseng af helbredsmæssige årsager, så jeg skal have hævet benene, siger Lene Hyldeberg Sørensen.

- Sengen kunne gøre, at jeg langt om længe kunne få noget nattesøvn. Det er ren røv.

Hvad gør du nu så?

- Jeg sparer op igen.

I foråret offentliggjorde bolighuset et underskud på 18 millioner kroner. Det familieejede bolighus har eksisteret siden 1964.

Hun fik dog senere sengen leveret af sengefirmaet Auping, hvor Werenberg havde bestilt senge3.

Passiver

3,5 millioner kroner - separatistkrav

20.000 kroner - massekrav

666.000 kroner - lønmodtagerkrav

6 millioner kroner - simple krav

Ikke mange aktiver

Først i rækken er Danske Bank, som har en virksomhedspant på ti millioner kroner, som skal dækkes først. Det dækker over en gæld på 25 millioner kroner i form af en kassekredit.

Det hele afhænger selvfølgelig af, hvor mange penge der er at hente i konkursboet. Og lige nu er der ikke mange aktiver.

Der har været adskillige henvendelser på køb af varelageret, som kurator i første omgang værdisatte til 19,5 millioner kroner. Men det er foreløbigt ikke blevet til noget.

Læs også: Lene mister ny seng og 62.500 kroner ud af det blå - og der er intet, hun kan gøre
Gå tilbage Del
5. okt. 2024 kl. 17:10

Lene mister ny seng og 62.500 kroner ud af det blå - og der er intet, hun kan gøre

I årevis sparede Lene Hyldeberg Sørensen sammen til en særlig seng til 62.500 kroner. Inden hun fik sin seng leveret, gik Bolighuset Werenberg konkurs.

Lene Hyldeberg Sørensen fra Fredericia føler sig snydt for 62.500 kroner, som hun havde brugt på en ny seng.

Sengen købte hun 22. august, men i denne uge er Bolighuset Werenberg i Brenderup gået konkurs, og nu står hun til at tabe alle pengene.

- Jeg er vred, frustreret og ked af det. Jeg stamper ikke lige 62.500 kroner op af jorden igen til en ny seng, siger Lene Hyldeberg Sørensen, der er fleksjobber.

- De penge havde vi sparet sammen til i nogle år efterhånden.

Werenberg: Derfor gik forretningen konkurs

Sengen skulle have været leveret om to uger, men den bliver hos producenten.

- Vi får ikke en krone. Det er de store kreditorer, der har førsteprioriteret, siger Lene Hyldeberg Sørensen.

Når en virksomhed går konkurs, er man som kunde dårligt stillet, oplyser Forbrugerrådet Tænk. Det er kun i få tilfælde, at man kan få sine penge tilbage.

I en pressemeddelelse, som Fyens Stiftstidende er i besiddelse af, oplyser Bolighuset Werenberg, at møbelforretningen er gået konkurs efter store økonomiske vanskeligheder på grund af stigende nethandel og ændret kundeadfærd. Selskabet blev begæret konkurs torsdag. 

TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med møbelforretningens ejer, Torben Werenberg. Det har ikke været muligt.

Derfor købte hun en seng til 62.500 kroner

Forretningen har solgt møbler lige op til konkursen, og det irriterer Lene Hyldeberg Sørensen, at butikken ikke har advaret sine kunder om den mulige konkurs, der får store økonomiske konsekvenser for hende og mange andre.

- Jeg tror, de har vidst 22. august, hvilken vej det gik. Jeg føler faktisk, jeg har været med til at donere 62.500 kroner til dem, siger hun.

Hun fortryder i dag, at hun betalte sengen kontant tilbage i august.

Hvorfor skulle du have så dyr en seng?

- Denne gang skulle vi ikke nøjes med det næstbedste. Mere væsentligt så har jeg behov for en elevationsseng af helbredsmæssige årsager, så jeg skal have hævet benene, siger Lene Hyldeberg Sørensen.

- Sengen kunne gøre, at jeg langt om længe kunne få noget nattesøvn. Det er ren røv.

Hvad gør du nu så?

- Jeg sparer op igen.

I foråret offentliggjorde bolighuset et underskud på 18 millioner kroner. Det familieejede bolighus har eksisteret siden 1964.

Varelager en krone værd

I cirkulæreskrivelsen fra 25. oktober har kurator nedskrevet værdien til en krone – til såkaldt erindringsværdi. Et begreb, der anvendes, når kurator er usikker på den reelle værdi.

- Det, der er solgt af varelageret, har først skullet dække de ti millioner kroner hos panthaver, fortæller Morten Elbrønd.

I boet er de såkaldte simple krav – typisk krav fra kunder, leverandører og Skat – opgjort til seks millioner kroner.

Før dem er der krav på 666.000 kroner fra lønmodtagere, der skal indfries først.

Men der er kun aktiver for 139.000 kroner, og det er først og fremmest en vurdering, der skyldes, at boet har overtaget en Seat Ateca fra 2017 vurderet til 121.500 kroner.

Online auktion

I samråd med en kreditor, der har virksomhedspant, gennemførte kurator frem til den 22. oktober en online-auktion med udstillingsvarer fra konkursboets lejemål på Flakhaven for at få penge i den slunkne kasse.

Der er fortsat mulighed for at komme med kreditorkrav til boet, og ifølge Morten Elbrønd kan der være krav, der ikke er anmeldt til boet endnu.

For 4 timer siden.
Tophistorie
Fyn

Claus blev syg af bandekrig - følte sig mere tryg blandt kriminelle end hos familien

LYT
Del
Link
kopieret!

De to biler med bandemedlemmer drejer ind på rastepladsen nær Odense Vest tæt efter Claus Feys bil.

Konflikten er på sit højeste. Drab, våben, narko og vold mellem banderne. Claus har netop fulgt den ene til Kolding og tilbage igen. Nu følger de ham.

Mens de går mod hans bil, gemmer Claus pistolen under trøjen og sætter fingeren på aftrækkeren. De banker på ruden. Claus ruller den ned. Spiller dum og spiller med. Registrerer ikke, hvordan hans krop reagerer. Gør, hvad han skal. Hvad han er trænet til.

Men da bandemedlemmerne forlader stedet, går alt inde i ham amok. For efter 18 år i tjenesten var Claus Fey kørt i sænk - ligesom utallige andre betjente.

Tre eks-betjente og en krigsveteran vil overvinde deres PTSD med årer i hænderne og ar på sjælen.

Mange betjente har været i livsfare

Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.

Og der gik kun få år, fra Claus Fey startede hos Fyns Politi i 2004, til det begyndte at gå galt.

Mennesker døde mellem hænderne på ham i en trafikulykke. Han blev omringet og tævet af maskeklædte hooligans til en fodboldkamp. En PTSD-ramt mand gik til angreb med en køkkenkniv på Claus og en kollega.

Claus Fey drømte om at gøre en forskel og hjælpe andre, da han startede som elev. Privatfoto.

Ironisk nok sidder Claus Fey selv i dag med PTSD. For episoden med bandemedlemmerne på rastepladsen blev afslutningen på det job, som var hele hans identitet. Dog ikke fordi han reagerede forkert i situationen. Tværtimod.

Problemet var, at han reagerede på samme måde, når han skulle købe en liter mælk i Netto. Langsomt, men sikkert var alt omkring Claus Fey blevet farligt.

- Jeg følte mig mere tryg blandt kriminelle og bandemedlemmer, end jeg gjorde hjemme i rolige omgivelser og sammen med min familie. Det var en langt større udfordring.

Forskel på blå og grøn

Til sidst sagde chefen stop. Claus Fey blev tvangssygemeldt og måtte forlade politigården med tårer ned ad kinderne. Nu er han afskediget med en PTSD-diagnose, et overaktivt nervesystem og en knust drøm.

PTSD

Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en lidelse, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger.

Symptomer er flashbacks, angst, søvnløshed og stærke muskelspændinger. Kroppen er i øget vagtsomhed, man har besvær med at koncentrere sig og huske, og man kan ændre personlighed.

Mange vil være så påvirkede, at de har voldsomt indskrænket livskvalitet og måske ikke kan passe et job.

Kilde: Sundhed.dk

Men afskedigelsen var kun starten. For hjælpen til den sygdom, han havde fået i tjenesten, forsvandt sammen med arbejdet. I modsætning til, hvis uniformen havde været grøn.

Forsvarets veteraner kan få psykologhjælp både før, under og efter udsendelse og har ret til livslang hjælp. Ansatte i politiet kan få 3-5 psykologsamtaler, mens de er ansat.

Og selvom politiet har et støtte- og rådgivningstilbud ved “alvorlig fysisk og psykisk tilskadekomst i tjenesten”, som omfatter tidligere ansatte, er PTSD-ramte betjente, ifølge Rigspolitiet, henvist til de regionale tilbud, hvor der “ses betydelig ventetid på udredning samt markante regionale forskelle”.

Veteran Mikkel Fredensborg Schmidt har fået den hjælp, han havde brug for. Han forstår ikke, at der ikke er samme støtte til PTSD-ramte betjente.

“Vi skylder dem”

Og det er ikke kun tidligere politifolk, som problematiserer det.

Fordi veteran Mikkel Fredensborg Schmidt blev ramt af PTSD på en udsendelse, er psykologhjælp kun et opkald væk. Hele døgnet rundt, resten af livet. Men ikke for hans kone, som er betjent, eller for hans ven Claus Fey.

- Når vi (forsvaret, red.) løber ud, løber de (politiet, red.) ind. Vi skylder simpelthen at hjælpe, når de bliver ramt.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ifølge TV 2 se på, om og hvordan der skal mere hjælp til PTSD-ramte betjente i det næste politiforlig.

Men det hjælper ikke Claus Fey nu. For hvordan lærer man at leve med et nervesystem, som ser selv det mest ufarlige som farligt?

For Claus, to andre eksbetjente og veteran Mikkel Fredensborg Schmidt er løsningen klar. De vil overvinde deres PTSD ved at krydse Atlanterhavet i en robåd.

For 2 timer siden.
Tophistorie

Lokalplan sendes i høring: Lev med larmen, lyder det fra rådmand

LYT
Del
Link
kopieret!

Forslaget til en ny lokalplan for Dyrskuepladsen i Odense skal nu sendes i høring i otte uger.

Det blev i dag besluttet på et ekstraordinært møde i By- og Kulturforvaltningen.

I det foreløbige udkast er der lagt op til fire kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen om året. Samtidig vil kommunen hæve grænseværdien for støj fra koncerterne fra 60 til 95 decibel for de nærmeste naboer.

Det har mødt kritik fra foreningen Dyreskuepladsens naboer, men By- og kulturrådmand Søren Windell (K), mener at det hører med til at leve i en stor by, at det larmer.

- Det er noget af det, man også må leve med i en stor by, hvor der er arrangementer af den ene eller anden art, siger han efter mødet.

For 1 time siden.

Grillkonge giver stafetten videre til ny generation

Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring. Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.

Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring. Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.

Thomas Larsen Bjerre

Kirsten modtager mystiske opkald – temadag forebygger mod digital svindel

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag var lokale aktører samlet til temadag mod digital svindel. Et arrangement, som Det Kriminalpræventive Råd inviterede til. Her kunne man blive klogere på forebyggelsen mod den slags kriminalitet.

Flere og flere bliver svindlet via falske telefonopkald, sms’er, mails og i forbindelse med handel mellem private, og det er en stigende tendens. En af dagens deltagere har været udsat for forsøg på den slags svindel.

- Vi bliver ringet op tre til fire gange i ugen lige nu. Jeg bliver et eller andet sted bange. Og også bange for, at andre udsættes for det. Det er ikke rimeligt, at vi skal have ødelagt vores tilværelse, fordi folk vil stjæle vores penge, siger Kirsten Press.

For 4 timer siden.
TV 2 Fyn / Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix

Mai Mercado vil have ministeren på banen i sag om DSB-hovsa

LYT
Del
Link
kopieret!

Det duer ikke, at DSB glemmer at standse ved Langeskov, da det kan igangsætte en række uhensigtsmæssige konsekvenser, der i sidste ende kan betyde, at Langeskov Station bliver nedlagt.

Sådan lyder det fra Mai Mercado (K), der derfor vil have ministeren til at give DSB en røffel.

- Hvis først der bliver en udbredt oplevelse af, at toget ikke stopper på Langeskov Station, så vil pendlere jo ikke bruge det til at komme frem og tilbage. Det vil betyde faldende passagertal, og om nogle år vil man måske bruge det som undskyldning for at lade være med at standse ved Langeskov, siger hun til TV 2 Fyn

Mandag kan TV 2 Fyn fortælle, at DSB’s lokomotivførere i 2024 glemte at standse på den østfynske Intercity-togstation 11 gange. Og selvom det er en lille del af de 14.600 standsninger, der er i Langeskov om året, så opleves det som et stort problem, fortæller Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.

- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station, siger hun.

Pålidelig drift

Ligesom pendlerrepræsentanten frygter Mai Mercado, at de manglende standsninger vil afholde folk fra at bruge Langeskov Station.

- Jeg vil have pålidelig betjening og kollektiv transport, man kan regne med. Og så vil jeg undgå den følelse, som er ved at sætte sig i maven hos mange på Østfyn, der oplever, de ikke kan regne med toget.

Nu skal ministeren så løfte pegefingeren over for DSB.

- Han er jo øverst ansvarlig for transportområdet i Danmark, og derfor er det helt naturligt, at han minder DSB om, at der er et stop i Langeskov. Det er en politisk aftale, at der skal være et stop der, og derfor har han også en interesse i, at aftalen bliver overholdt.

Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl fra lokomotivførernes side, når et tog glemmer at stoppe.

Den forklaring anerkender Mai Mercado, men for hende handler det også om at sende et signal.

- Ligesom man vil gøre i enhver anden virksomhed. Hvis man siger, at det her er vigtigt, så forplanter det sig ned gennem virksomheden. Hvis man ikke gør noget, risikerer man en sløset tilgang til det.

Til Ritzau understreger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB, at det ikke kun er et problem i Langeskov. I Middelfart glemte man således at stoppe fem gange sidste år.

For 5 timer siden.
Alexander Aagaard Anton Kranf

"Det skal sgu være rene varer", siger Steen om nyt produkt i supermarkedet

LYT
Del
Link
kopieret!

Snart kan danskerne finde et mix af hakket oksekød og hakket kyllingekød blandt kølediskene i Netto, Bilka og Føtex.

På Kold College har de testet den nye kødpakke i en klassisk dansk ret - boller i karry.

- Kyllingens proteiner gør, at kødbollerne bliver lidt mere faste, end de ellers ville være. Men smagen er rigtig fin, siger faglærer på Kold College, Matthijs Van Veldhuizen, om dagens variant af boller i karry.

Men hjemme hos Steen Nielsen, som TV 2 Fyns reporter i dag mødte i Bilka, bliver det nye kødprodukt ikke budt velkommen.

- Jeg er for gammel til at sætte mig ind i alle de nye idéer, de kommer med. Jeg foretrækker en god frikadelle og en god bøf, men det skal sku være rene varer.

I dag kl. 17:00
Fyn
Screenshot fra video / Alexander Aagaard

Mercado vrisser - byggebagmands sygdom er ressourcespild

LYT
Del
Link
kopieret!

Den tyske byggebagmand Osman Celiks akutte rygsmerter får nu næstformanden i Folketingets retsudvalg, Mai Mercado, til at kræve handling fra justitsminister Peter Hummelgaard.

Som omtalt i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende var retten i formiddag klar til at tage hul på en sag om moms- og skattesvindel for 3,5 millioner kroner, da den tyske entreprenør hen over weekenden sendte en sygemelding til retten.

Han havde fået ondt i ryggen og var uarbejdsdygtig lød det i en lægeerklæring fra Celiks læge.

- Man skal selvfølgelig have lov til at blive syg, men det er et kæmpe ressourcespild i retterne, når domsmænd, dommere, forsvarere og anklagere sendes hjem igen hjem, fordi den tiltalte sygemelder sig. Desværre ser vi ofte, at kriminelle udnytter sygdom til at forhale sager, siger Mai Mercado.

Hun mener, det er påkrævet, at justitsministeren atter tager stilling til, hvornår en retssag kan gennemføres, når den tiltalte udebliver.

I dag er reglerne sådan, at hvis den tiltalte bliver væk uden lovligt forfald, så kan sagen afgøres uden tiltalte, hvis anklagemyndighedens krav er fængsel under et år.

- Den grænse foreslog jeg allerede for et par år siden blev sat op til to år, siger Mai Mercado.

Hun ønsker at få tilføjet til den politiske aftale, der regulerer området.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at Socialdemokratiet ikke mener det samme som Konservative, siger Mai Mercado.

Ved dagens retsmøde fastslog dommeren dog, at der var tale om lovligt forfald, fordi Osman Celik havde fremsendt en tysk lægerklæring.

Specialanklager Maris Fanø-Fredeløkke overvejer dog at anke den afgørelse til landsretten.

Lægerklæringen lever nemlig ikke op til de formmæssige krav, der stilles til lægeerklæringer i Danmark, når de skal bruges i retten.

- Fordi man er uarbejdsdygtig betyder det ikke nødvendigvis, at man ikke kan møde i retten, siger Maria Fanø-Fredeløkke

I dag kl. 14:56
OB/PR

Skade hos stort salgsobjekt åbner for skrækscenarie for OB

LYT
Del
Link
kopieret!

Tobias Slotsager udgik i træningskampen efter 14 minutter. Formentlig med den gamle skade fra efteråret, der tilsyneladende er brudt op igen, lyder det.

På grund af regler om GDPR, kan sportsdirektør Troels Bech ikke udtale sig om skadens alvorlighed overfor TV 2 Fyn. Men han fortæller, at klubben er ved at afdække, hvor lang en tidshorisont, Tobias Slotsager er ude.

-  Desværre nok så længe, at det har indflydelse på hans opstart, siger Troels Bech.

For nyligt kom det frem, at flere udenlandske klubber viser interesse for Slotsager, og om det siger Troels Bech.

-  Jeg ved ikke, hvad det betyder for andres interesse. Men det værste scenarie er, hvis han har en lang skadesperiode hos os, og andre venter med at tage ham til sommer, hvor han kan fås gratis. Så mangler vi en spiller ind til da, og samtidig en potentiel transfer, vi ikke får. Men som jeg har sagt, det ændrer ikke overordnet på, at vi gerne vil forlænge med Tobias.

OB spiller igen torsdag, hvor det heller ikke forventes, at Slotsager er kampklar.

Claus Fisker / Ritzau Scanpix

GOG profil ramt af blodprop i hjernen

LYT
Del
Link
kopieret!

GOG må undvære fløjspilleren Alexandre Blonz.

I december blev den norske landsholdsspiller ramt af en alvorlig knæskade, men i en pressemeddelelse fortæller Blonz nu, at han også blev ramt af en blodprop. Det skriver TV 2 Sport.

- Jeg blev utilpas derhjemme, og da jeg kom ud på hospitalet, viste det sig, at jeg havde fået en blodprop i hjernen, som krævede akut medicinsk behandling. Det endte faktisk med, at jeg var indlagt i ti dage på OUH i Odense, mens der kom styr på alting, men jeg fik en rigtig god behandling, og jeg har kun ros til personalet, fortæller Alexandre Blonz.

Den 23-årige fløjspiller fortæller selv, at det er "relativt ukompliceret og kræver blot et mindre indgreb".

Liselotte Sabroe , Ritzau Scanpix

Gamle Aldi-butikker står stadig tomme - Rema kender ikke planen endnu

LYT
Del
Link
kopieret!

Aldi er lukket og slukket i Danmark og på Fyn. Rema 1000 overtog sidste år størstedelen af den tyske kædes butikker. Der står dog stadig tre tomme butikker på Fyn - kun den ene er der en plan med. Det skriver DetailWatch.

Det er den, der ligger i Kerteminde.

Derudover er der både en gammel Aldi-butik i Nyborg i Vestergade og én i Faaborg på Assensvej, hvor planerne endnu er ukendt, skriver mediet.

Til DetailWatch siger kommunikationschef Jonas Schrøder, at de i alt 24 resterende tomme butikkers fremtid endnu er uvist.

- Alt kan komme på tale - og vi kommer sandsynligvis også til at udvikle flere af dem til nye Rema-1000 butikker, siger han.

I dag kl. 13:00
Screenshot fra video / Alexander Aagaard

Hele retten var klar - bygge-bagmand tiltalt for millionsnyd fik akut ondt i ryggen

LYT
Del
Link
kopieret!

Der var indkaldt både tolk og et vidne fra skattemyndighederne, da den tyske bygge-bagmand mandag stod tiltalt for massivt skattesnyd for et samlet beløb på over 3,5 millioner kroner.

I løbet af weekenden var 59-årige Osman Celik dog blevet så syg, at han ikke kunne tage turen fra sit hjem i Hamborg til Odense.

Lørdag meddelte bygge-bagmandens advokat, Niclas Turan Kandemir, at han regnede med, at hans klient ville møde op i retten og erklære sig uskyldig i de seks overtrædelser af straffeloven, som han er tiltalt for.

Men mandag lå der altså pludselig en lægeerklæring fra Tyskland, som den indkaldte tolk oversatte og forklarede, at der ifølge lægen var tale om rygsmerter, at han var uarbejdsdygtig, og at en rejse til Danmark i perioden mellem den 10. og 17. januar kunne forværre smerterne.

Lægeerklæringen blev samtidig fulgt af en forklaring fra Osman Celik selv, der undskyldte for situationen.

- Rygsmerterne har indflydelse på min mulighed for at foretage længere rejser og sidde ned i for længere tid ad gangen. Sådan en belastning vil udsætte min bedring og måske endda gøre det værre. Min læge har derfor udtrykkeligt rådet mig til ikke at rejse til Danmark. Jeg tager sagen meget alvorligt og vil under andre omstændigheder naturligvis gerne være til stede i retten og undskylder for, at jeg ikke kan komme, lød det – ifølge tolken – i skrivelsen fra Osman Celik.

Det er langtfra et enestående tilfælde. Tilbage i oktober kunne TV 2 Fyn fortælle, at op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.

Læs også: Pjæk fra retten giver ekstraregninger - derfor kan det lade sig gøre
Gå tilbage Del
25. okt. 2024 kl. 19:00
Fyn

Pjæk fra retten giver ekstraregninger - derfor kan det lade sig gøre

TV 2 Fyn / Mie Flyttov

Op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.

Sygdom er sjældent belejligt. Når tiltalte i retssager bliver syge, er det ubelejligt for mange.

Torsdag meldte en mand sig syg og dukkede aldrig op til det retsmøde, hvor han og fire andre stod tiltalt for et knivoverfald på en 19-årig mand tilbage i 2022.

Det skriver fyens.dk.

- Der kan potentielt være rigtig mange, der bliver påvirket. Det er en dommer, to domsmænd, en anklager, alle vidner - og det kan være fra nul til rigtig mange, fortæller præsident og pressekontaktdommer ved Retten i Odense, Rasmus Damm.

Dertil kommer eventuelle erstatningssøgere, mindreåriges værger og repræsentanter fra kommunen.

- De direkte omkostninger er måske 10.000 kroner. Dertil kommer de resterende skjulte systemomkostninger, man ikke kan opgøre. Man mister en dommerressource en hel dag, og det går selvfølgelig ud over produktiviteten, siger Rasmus Damm. 

Ved Retten i Odense er det op mod hver tiende sag, hvor tiltalte sygemelder sig på retsdagen, mens det gælder for fem procent af sagerne ved Retten i Svendborg. 

Lægeerklæring udebliver 

Tidligere på ugen beskrev Ekstra Bladet, hvordan lederen af den somaliske gadebande 9hunna, Osman Ali Osman, kunne gå frit rundt i Odense, mens hans retssag er udskudt, efter han meldte sig syg ved fire retsdage.

Sygemelder en tiltalt sig, skal der ved retsmødets start være skaffet en lægeerklæring, og det er ofte, at den udebliver ligesom tiltalte.

- Det er værd at hæfte sig ved, at mange sygemeldinger ikke bliver fulgt op af dokumentation, og kommer vi over fængsel i et år, skal den tiltalte på banen. Det er her, det skaber virkelig stor besvær, fortæller pressekontaktdommer ved Retten i Svendborg, Jacob Thaarup.

Samtidig understreger dommeren, at det betragtes som ulovlig sygemelding med mindre, man er så syg, at man reelt ikke har mulighed for at møde i retten.

- Hvis man som tiltalt vitterligt frygter udfaldet, kan man jo godt sætte sig ind i tankegangen om, at hvis jeg udsætter, har jeg i hvert fald noget tid endnu. Det skal man holde for øje, når man tager stilling til, om det er reel forfald eller pjæk for retten, siger Jacob Thaarup.

Det forventes, at sagen, der skulle være kørt torsdag i Retten i Odense, udsættes til starten af 2025. Der er uvist, hvornår Osman Ali Osman kommer for retten.

Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke forsøgte at få dommeren til at afvise lægeerklæringen, så sagen kunne fortsætte uden Osman Celiks deltagelse i hovedforhandlingen.

- Som jeg ser det, opfylder lægeerklæringen ikke de krav, der normalt bliver stillet. Jeg kan ikke se, at der er sat kryds i de rigtige felter, lød det blandt andet fra Maria Fanø-Fredeløkke, mens Niclas Turan Kandemir pegede på, at sagen skulle udsættes.

Godtgjort at han er syg

- Min klient har givet udtryk for, at han gerne vil være til stede under hovedforhandlingen, og den mulighed skal han naturligvis have, sagde forsvarsadvokaten, der samtidigt pegede på, at anklageren havde indikeret, at man gik efter en dom på mere end et års fængsel og at man også af den grund ikke kunne afgøre sagen, uden Osman Celiks tilstedeværelse.

Efter længere tids votering valgte dommeren Rasmus Aggersbjerg Kristensen og to domsmænd at give Niclas Turan Kandemir ret i den vurdering.

- Jeg finder det godtgjort, at han har dokumenteret, at han er syg og at sagen derfor må udsættes. Det er godt nok ærgerligt, når vi nu var klar til det, sagde Rasmus Aggersbjerg Kristensen.

Utilfreds anklager

Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke overvejer i øjeblikket, om hun skal anke den afgørelse til landsretten.

En ændring har retsplejeloven har nemlig skærpet dokumentationskravene til sygemeldinger.

-Selv om man er uarbejdsdygtig, kan man godt møde i retten og måske være til stede i en kortere periode. Kan man sidde på en stol derhjemme, kan man også gøre det i retten, siger Maria Fanø-Fredeløkke.

Hun henviser til en landsretsdom, hvor en tiltalt to gange meldte sig syg, hvorefter han kørte galt under en ferie i Thailand.

Han blev derefter afhentet i kørestol af politiet til retsmødet.

 Konkursrytter og dømt svindler

Der vil nu formentlig gå flere måneder, før sagen igen vil blive sat i kalenderen hos Retten i Odense, og Osman Celik skal forsøge at forklare, hvorfor han i årene omkring 2019 og 2020 ikke indberettede en række indtægter til skattemyndigheder i forbindelse med firmaet Optima Plan og dermed – ifølge anklagemyndigheden - snød i skat og moms for samlet set 3,5 millioner kroner.

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har tidligere fortalt, hvordan Osman Celik i 2018 startede sit første af tre gulvstøbningsfirmaer i Danmark, efter at han i Tyskland var blevet dømt for svindel flere gange.

Firmaet Optima Plan gik konkurs i efteråret 2021 og det var i forbindelse med kuratorens undersøgelser, at det pludseligt viste sig, at Osman Celik havde indberettet alt for lave indtægter.

I regnskabet for Optima Plan var der opgjort et overskud på blot 84.000 kroner, men ifølge Skattestyrelsen burde overskuddet have været på 4,6 millioner kroner.

Efter sin anden konkurs i Danmark startede Osman Celik firmaet Hamborg Plan, som arbejdede på en række byggerier i Odense, men også endte med at gå konkurs i slutningen af 2022.

Anton Kranf

Se videoen - her bliver væltet saltspreder rejst

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er ikke kun bilister, der skal være opmærksomme, når der er glatte veje. Det skal dem, der salter vejene også.

Mandag væltede en saltspreder og blokerede Industrivej i Aarup.

Hvorfor den lå der er for TV 2 Fyn uvist. Vi har været i kontakt med Fyns Politi, men de har ingen meldinger om en væltet saltspreder, og de har af samme årsag ikke været ude og undersøge uheldet.

Det er langt fra første gang, at en saltspreder vælter. Sidste år måtte en fører af en saltvogn på sygehuset, efter han var væltet efter krydset ved Landsbrugsvej.

Og tidligere i år var det ved Rosengårdcentret, at en saltvogn var væltet i en rundkørsel.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her